Molevitten. 0.kl., Lærervejledning til læsesporet/ Web

Page 6

MØD HELE MOLEVITTEN Molevitten er et dansksystem til indskolingen, som består af to spor. Det grønne spor har en æstetisk tilgang til undervisningen, tager afsæt i fælles oplæsning og elevernes aktive møde med tekster og har dannelse i højsædet. Det gule spor er et struktureret og gennemprøvet læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen med tilhørende læsebøger til differentieret læsetræning. Tilsammen kommer de to spor omkring alle danskfagets mål. Molevitten er opdelt i et litteraturspor og et læsespor, for at der kan arbejdes lige grundigt og målrettet i danskundervisningen mod de mål, der er for litteratur og for læsning i indskolingen. I Molevittens to spor afsættes i alt seks lektioner om ugen gennem 35 uger. Tre ugentlige lektioner til litteratursporet og tre ugentlige lektioner til læsesporet. I det grønne litteraturspor skal teksterne bevæge eleverne, gribe dem om hjertet, få håret til at stritte på dem, underholde dem helt ned i maven, få dem til at undre sig og give dem lyst til at lege. Derfor er tekstvalget ikke styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder. Mens litteraturen er omdrejningspunktet for den fælles dannelse og skal nydes i fællesskab, så er bogstavindlæring og læsetræning en mere individuel læringsproces. I det gule læsespor er målet at lære at læse og stave, og derfor er tekstvalget her styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder. Der arbejdes med 100 % lydrette ord og gentaget læsning i differentierede læsebøger. I Molevittens to spor er der forskel på, hvornår og hvordan eleverne sættes til at skrive. I litteratursporet skriver eleverne allerede i de indledende uger ord og korte tekster ved hjælp af børnestavning, mens der i læsesporet først tages fat på børnestavningen efter halvdelen af bogstaverne er lært. I litteratursporet er målet bl.a. at arbejde med forskellige teksttyper. I læsesporet er målet, at eleverne lærer skriftens kode ved at analysere ordene, opfange lyde og koble dem til kendte bogstaver.

4

9788723523648_ indhold.indd 4

10/03/2020 16.49


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.