Molevitten. 0.kl., Lærervejledning til læsesporet/ Web

Pernille Frost

Dansk Dansk· 0. · 0.klasse klasse· Lærervejledning · Lærervejledning· Web · Web

9788723523648_ indhold.indd 33

10/03/2020 16.49

Pernille Frost

9788723523648_ indhold.indd 1

10/03/2020 16.49

Lærervejledning til Molevittens læsespor til børnehaveklassen/Web En titel i grundsystemet Molevitten © Alinea Forfatter: Pernille Frost Redaktion: Helle Svane Boutrup & Dorte Sofie Mørk Emus Design: Inge Rand Omslag: Inge Rand Grafisk arbejde: Grethe Bruun Illustration: Lars Samsøe Trykt hos Livonia Print 1. udgave. 1. oplag 2020 ISBN 9788723523648

Webressourcer: molevitten.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år og laver film i Oscarklasse gennem Nordisk Film. Egmont fortæller også historier gennem bøger og magasiner og bringer nyheder fra hele verden på norske TV2. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver 100 millioner til børn og unge, der har det svært. Siden 1920 har fonden uddelt 2,9 milliarder kroner. alinea.dk

9788723523648_ indhold.indd 2

10/03/2020 16.49

MØD HELE MOLEVITTEN

Det gule læsespor Materialerne til læsesporet i børnehaveklassen

4 7 8

PRINCIPPERNE FOR LÆSESPORET I BØRNEHAVEKLASSEN 11 Fokus på det funktionelle bogstavkendskab Automatisering Lydmetoden Afprøvning Hvornår kan eleven læse selvstændigt?

At mestre giver tryghed Læsesporets mål for læsning i børnehaveklassen

11 12 13 14 15 16 18

LÆSESPORET I PRAKSIS

27

TIME FOR TIME-VEJLEDNING

54

Overblik over bogstavindlæring gennem året 29 Læsebogens anvendelse 31 Børnestavning i praksis 33 Lege og spil 36 Evaluering 41 Forældresamarbejde 48 52 Fællesskabende didaktik i samarbejde med Red Barnet

Overblik over uge 1, introugen Overblik over uge 2-5, SIO Overblik over uge 6-9, LNE Overblik over uge 10-13, TYØ Overblik over uge 14-17, BAM Overblik over uge 18-21, KÅF Overblik over uge 22-25, DUG Overblik over uge 26-29, PÆH Overblik over uge 30-33, JVR Overblik over uge 34-35, CWZQX

56 60 73 83 92 101 112 123 132 141

Litteraturliste 146 Om forfatteren 147

ARBEJDSARK TIL LÆREREN Løbende evaluering Bogstavquiz Bogstavkurset De 24 nøgler

148

molevitten. alinea.dk

9788723523648_ indhold.indd 3

10/03/2020 16.49

MØD HELE MOLEVITTEN Molevitten er et dansksystem til indskolingen, som består af to spor.

Det grønne spor har en æstetisk tilgang til undervisningen, tager afsæt i fælles oplæsning og elevernes aktive møde med tekster og har dannelse i højsædet. Det gule spor er et struktureret og gennemprøvet læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen med tilhørende læsebøger til differentieret læsetræning. Tilsammen kommer de to spor omkring alle danskfagets mål.

Molevitten er opdelt i et litteraturspor og et læsespor, for at der kan arbejdes lige grundigt og målrettet i danskundervisningen mod de mål, der er for litteratur og for læsning i indskolingen. I Molevittens to spor afsættes i alt seks lektioner om ugen gennem 35 uger. Tre ugentlige lektioner til litteratursporet og tre ugentlige lektioner til læsesporet.

I det grønne litteraturspor skal teksterne bevæge eleverne, gribe dem om hjertet, få håret til at stritte på dem, underholde dem helt ned i maven, få dem til at undre sig og give dem lyst til at lege. Derfor er tekstvalget ikke styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder.

Mens litteraturen er omdrejningspunktet for den fælles dannelse og skal nydes i fællesskab, så er bogstavindlæring og læsetræning en mere individuel læringsproces. I det gule læsespor er målet at lære at læse og stave, og derfor er tekstvalget her styret af elevernes begrænsede læsefærdigheder. Der arbejdes med 100 % lydrette ord og gentaget læsning i differentierede læsebøger.

I Molevittens to spor er der forskel på, hvornår og hvordan eleverne sættes til at skrive. I litteratursporet skriver eleverne allerede i de indledende uger ord og korte tekster ved hjælp af børnestavning, mens der i læsesporet først tages fat på børnestavningen efter halvdelen af bogstaverne er lært. I litteratursporet er målet bl.a. at arbejde med forskellige teksttyper. I læsesporet er målet, at eleverne lærer skriftens kode ved at analysere ordene, opfange lyde og koble dem til kendte bogstaver.

4

9788723523648_ indhold.indd 4

10/03/2020 16.49

Det gule læsespor • Et struktureret læseprogram til tre års læse- og staveudvikling fra børnehaveklassen til og med 2. klasse • Ni differentierede læsebøger med fokus på afkodning og læseforståelse og med sproglig progression fra 100 % lydrethed til normalprosa • En metode, der sikrer, at eleverne udvikler et bogstavkendskab, der er vejen til automatiseret og selvstændig læsning • Tidlig og stilladseret staveundervisning • En grundig vejledning, der klæder læreren på til at undervise i fonologisk opmærksomhed og stavemønstre på ordniveau • En pædagogik med fokus på mestring og tryghed før nye udfordringer • Løbende evaluering og opfølgning for alle elever • Bogstavkurset De 24 nøgler.

Materialerne til det gule læsespor Børnehaveklassen: • Bogen om lyde og bogstaver (arbejdshæfte) • Min allerførste læsebog med lytteord • Spurtebogen 0 (aktivitetshæfte) • Molevitten Kortspil (store og små bogstaver i skrivehuse) • Plakaten Villa Vakkelvorn • Lærervejledning til læsesporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om lyde og ord (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 1-4 • Spurtebogen 1 • Lærervejledning til læsesporet til 1. klasse 2. klasse: • Bogen om ord og sætninger (arbejdshæfte og vendebog) • Min læsebog 5-8 • Spurtebogen 2 • Lærervejledning til læsesporet til 2. klasse Til det gule læsespor hører sitet molevitten.alinea.dk.

5

9788723523648_ indhold.indd 5

10/03/2020 16.49

Det grønne litteraturspor • En litteraturpædagogik, som tager afsæt i fælles oplæsning i klassen, leg, sanselige oplevelser og elevernes aktive møde med tekster • Forløb, hvor sociale og faglige mål går hånd i hånd • Forløb med fokus på fortolkning, fremstilling og kommunikation • En mangfoldighed af tekster – både de alvorlige, de sjove, de skæve og de multimodale • Introduktion til teksttyper • Opgaver med fokus på tekstforståelse, analyse og fortolkning • Opgaver, hvor eleven skal forholde sig til selv og sin omverden.

Materialerne til det grønne litteraturspor Børnehaveklassen: • Oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg • Bogen om litteratur og hele molevitten (grundbog og arbejdshæfte i ét) • Lærervejledning til litteratursporet til børnehaveklassen 1. klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 1. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 1. klasse 2 klasse: • Bogen om litteratur og hele molevitten 2. klasse (grundbog og arbejdshæfte i ét.)

• Vejledning til litteratursporet til 2. klasse Til det grønne litteraturspor hører sitet molevitten.alinea.dk.

6

9788723523648_ indhold.indd 6

10/03/2020 16.49

DET GULE LÆSESPOR

Molevittens læsespor fører eleven sikkert ind i skriftsproget, både som læser og skriver. Den selvstændige læsning starter med mestring af bogstaverne og deres lyde, og det anbefales, at eleverne læser gentaget og med stemme, når de sættes i gang med læsetræning i slutningen af børnehaveklassen eller ved starten af 1. klasse. Men i børnehaveklassen er målet først og fremmest, at alle udvikler et funktionelt bogstavkendskab.

I børnehaveklassen indebærer målet om mestring af bogstaverne, at eleven kan producere bogstaverne fra hukommelsen og ikke bare genkende dem. Derfor arbejdes der med håndskriften, skrivegrebet, bogstavernes skriveveje og placering i skrivehuset. At der fra start er fokus på, hvordan bogstaverne skal skrives, giver yderligere en huskekrog for eleverne. Ingen holdes tilbage fra at bruge deres bogstavkendskab til at børnestave med, men når der er arbejdet med halvdelen af bogstaverne, instrueres eleverne grundigt i at børnestave og sættes mere systematisk i gang med at bruge skriftens kode.

I børnehaveklassen og 1. klasse skal eleverne multitaske, når de skal skrive.

De skal finde på noget at skrive, analysere ordene lyd-for-lyd, og huske hvordan bogstaverne ser ud, og hvordan de skrives. I læsesporet hjælpes eleverne helt fra starten med at opdele skriveprocessen i tre faser: 1) finde på-fasen 2) memoreringsfasen 3) håndskrivefasen.

Skrivning på digitale enheder kan inddrages som alternativ, når alle bogstaver er automatiseret i håndskrivningen.

På stavefronten arbejdes der med et nyt pædagogisk princip, der kan stilladsere elevernes staveudvikling. Eleverne præsenteres for lytteord og drilleord. Lytteord er lydrette ord, mens drilleord er ikke-lydrette og derfor svære både at læse og stave. Eleverne får desuden forklaret, at børnestavning er ”stavning med ørerne”, og at de efterhånden kommer til at ”stave med øjnene”. Det forklares altså i børnehøjde, hvilken læringsproces de skal igennem.

Molevittens læsespor får på denne måde de svageste med, men holder ingen tilbage. Flere principper gavner alle, men de svageste mest – det gælder den direkte instruktion i bogstaver og lyde, undervisningens omfang og systematik, huskekroge som håndtegn og kælenavne til bogstaverne, at vente med at læse selvstændigt, til alle bogstaver mestres, at udnytte en lydstrategi til at læse og skrive, at læse gentaget og med stemme i starten, og endelig gælder det, at læsebøgerne tager maksimalt hensyn til begynderne og fører dem trygt ind i den svære ortografi.

7

9788723523648_indhold.indd 7

17/03/2020 11.33

MATERIALERNE TIL LÆSESPORET I BØRNEHAVEKLASSEN

Til indlæring af bogstavrækken bruger læsesporet tre elementer, nemlig oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn, hvor bogstaverne præsenteres i en kontekst, en række fælles aktiviter og lege i klassen samt arbejdsbogen Bogen om lyde og bogstaver. Når eleverne mestrer bogstaverne, indledes den selvstændige læsning i Min allerførste læsebog med lytteord. Bogstaverne indlæres i en fire-ugers rytme, hvor der i hver af de tre første uger præsenteres et nyt bogstav. I den fjerde uge repeteres de indlærte bogstaver, og eleverne træner at bruge bogstaverne til at læse og skrive med.

Efter hvert sjette bogstav evalueres det, om alle eleverne er med. Sammenlagt er der undervisning til 35 uger.

Oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn Villa Vakkelvorn er en charmerende pædagogisk fortælling, som handler om det lille egern Ratatosk, der flytter ind i naboernes skræk – et faldefærdigt hus ved navn Villa Vakkelvorn. For hvert kapitel i fortællingen møder Ratatosk en ny lyd, dvs. et bogstav, som han tilbyder at flytte ind i huset.

Efterhånden som bogstaverne flytter ind – både de store og de små – kæmper Ratatosk ligesom børnene i børnehaveklassen med at huske dem fra hinanden, og derfor må han give dem kælenavne og lave huskevers.

Desværre er der planer i kommunen om at rive Villa Vakkelvorn ned, og derfor er egernet Ratatosk, som er begyndt at forstå meningen med bogstaver, nødt til at børnestave et brev til borgmesteren for at fortælle ham, at huset Villa Vakkelvorn er fuld af liv – og bogstaver. Borgmesteren fastholder, at der skal bygges et feriecenter, men heldigvis kommer det Staveministeren for øre, at der bor bogstaver i huset, og i sidste øjeblik reddes Villa Vakkelvorn fra nedrivning. Ratatosk og alle bogstaverne får lov at blive boende, villaen bliver istandsat, og redningen fejres med en stor fest og et nyt navn til villaen, nemlig Villa Vellyd.

Til fortællingen hører en plakat, hvor bogstaverne kan skrives ind, ligesom eleverne kan skrive bogstaverne i deres eget Villa Vakkelvorn-hus i arbejdsbogen. Oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn findes på molevitten. alinea.dk til print.

Arbejdsbogen Bogen om lyde og bogstaver Bogen om lyde og bogstaver er arbejdsbogen, hvor eleverne arbejder med bogstaverne. Den følger oplæsningshistoriens fremdrift, og den er opbygget sådan, at der er to arbejdssider pr. bogstav – en om lyd og en om skrift.

Hver gang tre bogstaver er blevet introduceret, repeteres de bogstaver, der nu er indlært. Repetitionen fylder i starten to sider, og efter det 15. bogstav fylder den fire sider. Repetitionssiderne og hele repetitionsugen har også et funktionelt fokus. Her skal eleverne øve sig i at læse og skrive lydrette ord med de bogstaver, de nu har lært.

8

9788723523648_ indhold.indd 8

10/03/2020 16.49

Opgaverne i arbejdsbogen er både traditionelle og nye. Her findes kendte opgaver som at genfinde bestemte lyde i ord, at skrive bogstaverne i skrivehus, tilføje lyde til ord og at læse/skrive småord, der bruger de indlærte bogstaver. Derudover findes opgaver, hvor eleverne skal overveje, om der skal skrives med stort eller lille bogstav, og opgaver, hvor man skal findele ord i lydsegmenter eller stavelser. Endelig rummer arbejdsbogen også opgaver i begyndende læseforståelse.

For at få et præcist indtryk af, om eleverne mestrer de nye bogstaver, anbefales det at bruge den løbende evaluering, som også er indbygget i læsesporet (læs om evalueringen på s. 42).

Spurtebogen 0 Spurtebogen 0 er et aktivitetshæfte, hvor der bl.a. findes billedbrikker til klappekrig og forskellige vendespil, og hvor eleverne kan løse små krydsogtværsopgaver samt opgaver med fokus på de forskellige bogstavlyde.

Spurtebogen 0 er et supplement til undervisningen og kan bruges både som et differentierende materiale for de hurtigste elever og til træning af bogstavernes standardlyde.

Min allerførste læsebog med lytteord Læsebogen består af 100 % lydrette ord og introduceres, når en elev mestrer alle bogstaverne. Læsebogen Min allerførste læsebog med lytteord rummer 49 korte tekster med ord, som eleverne må forventes at have i deres talesproglige ordforråd. Dermed sikres det, at eleven har forståelsen med og kan koncentrere sig om det svære nye, nemlig afkodningen.

Udover at ordene er kendte, er der kun valgt lydrette ord og navne – som over for eleverne kaldes lytteord. Det vil sige de ord, som bruger bogstavernes standardlyde. Enkelte kendte, men svære ord, er erstattet af små tegninger på linjen.

Det anbefales at bruge læsebogen differentieret, sådan at elever, der er forud i bogstavkendskab, kan begynde at læse, når de er klar, men mod slutningen af året kan alle eleverne læse i denne læsebog. Læsebogen er mere hensynsfuld, end det traditionelt er tilfældet, idet den er 100 % lydret, undlader forstyrrende tegnsætning og holder sig inden for elevernes mundtlige ordforråd. Den har små tegninger på linjen til erstatning af ikke-lydrette ord, og derudover har den illustrationer, der understøtter handlinger og pointer.

Læsebogen har, som hele læsesporet, også fokus på elevens viden og bevidsthed om egen læsning. Hver sjette side er en genlæsning af de nye ord fra teksterne under overskriften Læs nu. Her optræder ordene løsrevet fra teksten, opstillet i rimgrupper, hvor det er muligt, og eleven læser dem

9

9788723523648_ indhold.indd 9

10/03/2020 16.49

sammen med læreren. Går det sikkert og hurtigt, kan eleven læse de næste tekster i læsebogen. Går det sikkert, men langsomt, så læses teksterne igen. Eleven bør inddrages i overvejelser om, hvordan det gik med at læse ordene. Ved denne lejlighed er der også mulighed for at tale med eleven om eventuelle uhensigtsmæssige strategier, som fx gæt fra forlyd.

Med Læs nu-siderne bliver det meget tydeligt for eleven, at det er svært at ramme det rigtige ord, når der gættes, og at det i længden kan betale sig at ofre opmærksomhed på hvert eneste bogstav.

Med sine godt 1500 løbende ord tilbyder læsebogen en masse læsetræning på et niveau, der tager maksimalt hensyn til de nye læsere.

molevitten.alinea.dk På molevitten.alinea.dk finder du supplerende materialer, digitale træningsaktiviteter og ekstra ressourcer til de enkelte bøger i systemet til både underviseren og eleverne. Til læsesporet i børnehaveklassen findes følgende: • Oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn • Arbejdsbogen som tavlebog • Plakat med Villa Vakkelvorn i A3-format • Overblik over og videoer af håndtegn • Arbejdsark • Skriveopgaver • Forældrefolder • Simple, digitale træningsopgaver

Spillekort med bogstaver i skrivehus Molevitten Kortspil består af de store og små bogstaver placeret i skrivehuse. Kortspillet kan bl.a. bruges til vendespil, hvor eleverne skal matche det store og det lille bogstav af samme slags, til Sorteper med bogstaver, som spilles efter de ordinære Sorteper spilleregler og til at undersøge, hvor de store og små bogstaver bor i skrivehuset.

10

9788723523648_ indhold.indd 10

10/03/2020 16.49

PRINCIPPERNE FOR LÆSESPORET I BØRNEHAVEKLASSEN FOKUS PÅ DET FUNKTIONELLE BOGSTAVKENDSKAB

I Molevittens læsespor er det funktionelle bogstavkendskab det vigtigste mål i børnehaveklassen inden for læsning. Beherskelse af bogstaverne er nøglen til succes i elevernes skoleliv. Et utilstrækkeligt bogstavkendskab forklarer 27 % af de læsevanskeligheder, der viser sig i de følgende år (Elbro 2014), og man kan dermed forebygge problemer hos mere end hver fjerde elev ved at arbejde mod mestring af bogstaver. I læsesporet er bogstavindlæringen derfor det første eksplicitte og vigtige mål for undervisningen.

På lang sigt skal skriften tjene som kommunikationsmiddel, men det er en fejlslutning at tro, at elever bedst får styr på bogstaverne og meningen med dem, hvis undervisningen udelukkende handler om, at man skal kommunikere med bogstaverne, fx gennem børnestavning. Selvfølgelig skal eleverne skrive, og mange elever kan givetvis komme et stykke af vejen ved at skrive meget, men målet om genkendelse nås kun af alle, hvis der arbejdes systematisk og gentaget mod dette mål. Det skyldes, at det er en undervurderet og stor opgave for eleverne at lære og at mestre alle bogstaverne og deres lyde, for skriftsproget er et ”unaturligt” og meget avanceret produkt af den menneskelige kultur og kan ikke læres så let og naturligt som talesproget.

Det fokuserede, systematiske og repeterende arbejde med bogstaverne kan sagtens være indlejret i en legende tilgang. Det har flere dansksystemer gjort med succes. I læsesporet er bogstaverne gjort nærværende gennem deres personligheder og deres oplevelser i historien Villa Vakkelvorn. Der arbejdes desuden med håndtegn, som er bevægelser, der er udledt af historien, og som sammenkobler bogstavets lyd, personlighed og navn, så sammenhængen mellem bogstavtegn og lyd bliver lettere at huske. Gennem historien tildeles alle bogstaver et kælenavn, fx trække-t, og eleven har dermed adskillige kroge at hægte sin hukommelse for bogstavet på. Den systematiske undervisning i bogstaverne udelukker selvfølgelig ikke, at eleverne også eksperimenterer med skriften som funktionelt kommunikationsmiddel, når de børnestaver og eksperimenterer med at skrive korte tekster. I historien om Villa Vakkelvorn bliver bogstavkendskabet og børnestavningen det middel, der redder villaens eksistens, for at understrege skriftens uvurderlighed og nødvendighed som kommunikationsmiddel.

11

9788723523648_ indhold.indd 11

10/03/2020 16.49

AUTOMATISERING

Det er vigtigt at forstå, at begynderlæsning foregår på helt andre betingelser end normal læsning. En rutineret læser har automatiseret sin læsning. Den rutinerede læser kan slet ikke lade være med at læse de ord, han eller hun kigger på, og læsningen af de enkelte ord foregår med så lidt energi og med så lav bevidsthed, at han eller hun ikke kan forklare sin fremgangsmåde. Læseren genkender på brøkdele af et sekund en rækkefølge af bogstaver, men det opleves som at se et billede, der forestiller det, som ordet betyder. Prøv fx at se på ordet ”elefant”. Det er lige så let at læse som at genkende en elefant i virkeligheden.

For en begynderlæser tager det sig anderledes ud. Begynderlæseren har forskellige muligheder, afhængigt af om han eller hun kender bogstaverne. Hvis begynderlæseren ikke har noget bogstavkendskab, er han eller hun henvist til at stirre på krusedullerne, og nogen må så fortælle, at der står ”elefant”, eller det må stå under et billede af en elefant, så begynderlæseren kan memorere formerne: Fx tænker han eller hun måske, at e ligner ører og l ligner en snabel. Dette bliver så et redskab til at huske ordet, men barnet vil naturligvis også tro, at der står ”elefant”, når det ser ordene elegant og elevator.

Hvis begynderlæseren derimod har forstået, at bogstaverne har forskellige lyde, og hvis man er nået så langt, at man kan huske bogstavernes lyde og har styr på læseretningen, har man faktisk adgang til at afkode ordet og selv finde ud af, hvad der står. Men det er en omstændelig affære i starten. De første mange gange man læser ”elefant”, er det en viljestyret handling. Begynderlæseren må kigge på hvert enkelt bogstavsymbol og tildele bogstavet en lyd. Det kommer der en række lyde ud af, men de hænger endnu ikke sammen som et ord: e-l-e-f-a-n-t. Begynderlæseren må så gentage lydrækken for sig selv og samtidig lede i sit ordforråd efter noget, der ligner. Hvis ordet ikke er for svært, og hvis ordet findes i begynderlæserens ordforråd, så afkodes ordet som ”elefant”. Næste gang samme begynderlæser støder på ordet ”elefant”, starter arbejdet forfra, men efter et antal læsninger går det lettere, fordi begynderlæseren er begyndt at automatisere læsningen af ordet.

Der er store individuelle forskelle i, hvor hurtigt ord automatiseres, men det er godt at vide, at det sker for alle i længden under de rette vilkår.

Og hvad er så de rette vilkår ifølge læseforskningen? Det handler især om, hvordan eleverne får lært bogstaverne at kende, og hvordan det skal kombineres med læsetræning.

12

9788723523648_ indhold.indd 12

10/03/2020 16.49

LYDMETODEN

Alle, der beskæftiger sig med læsning, er enige om, at begynderlæsere skal lære bogstaverne, men der er uenighed om, hvordan man bedst når dette mål. Det amerikanske forskningsråd National Reading Panel har i 2000 lavet den til dato største metaundersøgelse af videnskabelige studier (Konklusionerne i rapporten er fulgt op af Susan Brady i 2011 i "Efficacy of phonics teaching for reading outcomes: Indications from post-NRP research"). Her sammenlignes resultater af indirekte og direkte undervisning i lydene, dvs. forskelle mellem at lade eleverne selv finde frem til at bruge lyde og bogstaver som middel i funktionelle sammenhænge, og modsat at gøre bogstaverne til undervisningens emne, til et mål i sig selv.

I kapitlet, der behandler undervisning i bogstaver og lyde, drager den nationale forskergruppe følgende konklusioner: • systematisk instruktion i bogstav-lyd-forbindelser virker bedre end ikke-systematisk instruktion • eleverne skal samtidig med bogstavindlæringen bruge de kendte bogstaver og lyde til at læse ord med disse lyde, ved at ”smelte” lydene sammen og genkende ord • direkte og systematisk instruktion i bogstaver og lyde kan både forebygge læsevanskeligheder og afhjælpe begyndende læsevanskeligheder.

(National Reading Panel 2000, s. 132-133) De 38 videnskabelige effektstudier med kontrolgrupper siger altså samstemmende, at det er en kæmpe fordel for eleverne, hvis der undervises direkte i bogstaver og lyde. Alle elever har gavn af direkte instruktion, men de svageste er dybt afhængige af den.

Læsesporet bekender sig til direkte undervisning i lyde og bogstaver og har som ambition også at få elever med de svageste forudsætninger med. Ikke mindst fordi det er dokumenteret, at direkte og systematisk instruktion i bogstaver kan forebygge og afhjælpe begyndende læsevanskeligheder.

Den nationale forskergruppe har også sammenlignet forskellige måder at udfolde undervisningen i bogstaver og lyde på, og når man sammenligner kendte læseprogrammer og eksempler på best-practice, så gør det yderligere en forskel, hvilken ”indpakning” undervisningen kommer i. De programmer, som bruger en narrativ tilgang, hvor bogstaverne er indlejret i en lille fortælling, eller hvor bogstav og lyd kobles til en lille bevægelse, virker mere motiverende på børnene og fremmer hukommelsen:

13

9788723523648_ indhold.indd 13

10/03/2020 16.49

Den motivation, der ligger i at associere bogstaver med nogle interessante personligheder eller håndbevægelser, som derefter indgår i aktiviteter og lege, der er sjove, er vigtig for at styrke små børns indlæring. Hvis opgaven med bogstavindlæring reduceres til blot at skulle huske bogstavformer og deres lyde, vil børnene i længden kede sig, og det vil tage dem betragteligt længere tid at lære disse sammenhænge (National Reading Panel 2000, s. 125, egen oversættelse).

Den sammenhæng mellem bogstaver og lyde, man skal præsentere eleverne for i starten, er bogstavernes standardlyde, og disse skal i starten bruges i lydrette ord. Hvis man fokuserer på standardlyde, kan man koncentrere sig om 24 lyde i stedet for fire gange så mange, som er tilfældet, hvis man også skulle arbejde med de betingede lyde. Det giver således eleverne en vigtig forenkling af den komplekse ortografi, så de kommer godt fra start.

Det er særdeles veldokumenteret, at lydprincippet for enkeltbogstaver er bærende i udviklingen af afkodningsfærdigheder. [....] Det vil sige, at det er elevernes sikkerhed i at udnytte lydprincippet for enkeltbogstaver, der bestemmer, hvor sikkert og hurtigt de tilegner sig de andre skriftprincipper. Det gælder også for genkendelsen af ord som helheder "parate ordbilleder" (Carsten Elbro, Læsning og læseundervisning 2014, s. 145).

AFPRØVNING

Gennem to år blev læsesporets materialer afprøvet i ti 0.-klasser af fem erfarne børnehaveklasseledere med mellem 10 og 20 års erfaring. Deres tilbagemeldinger har haft betydning for materialets endelige udformning, og det er baggrunden for, at vi kan love at få alle med, når undervisningen kombineres med den relevante ekstra støtte. Børnehaveklasselederne oplevede, at den "usikre" gruppe af elever indenfor normalområdet forsvandt, og derfor kunne de flytte ressourcerne til den svageste gruppe. Og den svageste gruppe fik faktisk en normal udvikling, fordi deres vanskeligheder ikke var så grundlæggende. Første år fik 16 af 125 elever ekstra undervisning i grupper a fem-seks elever (sproglig opmærksomhed og bogstav-lyd-træning) to gange en halv time om ugen fra efterårsferien og året ud. Af disse gennemførte de 14 desuden bogstavkurset De 24 nøgler hjemme, og alle var derefter i mål med et funktionelt bogstavkendskab. Det følgende år fik 20 børn fra årgangen den ekstra støtte i løbet af børnehaveklassen, og heraf fik 10 børn det ekstra bogstavkursus, og alle havde derefter opnået funktionelt bogstavkendskab. Det første år nåede flertallet af eleverne at komme i gang med den selvstændig læsning. Efter det andet år var alle i gang og mange var færdige med læsebogen Min allerførste læsebog med lytteord.

14

9788723523648_ indhold.indd 14

10/03/2020 16.49

HVORNÅR KAN ELEVEN LÆSE SELVSTÆNDIGT?

Mange forskere har interesseret sig for, hvornår man kan begynde at læse selvstændigt, og den mest fremtrædende og anerkendte er Linnea Ehri fra City University of New York. Hun har defineret de udviklingstrin, en læsers ordlæsning gennemløber, som: 1.

2.

3.

4.

præ-alfabetisk fase delvis alfabetisk fase fuld-alfabetisk fase konsolideret alfabetisk fase.

Den præalfabetiske læser bruger ikke bogstaverne og må derfor gætte ud fra konteksten eller prøve at huske ordenes karakteristika, som fx i ordet ”elefant”, hvor e’erne ligner ørerne på en elefant. En anden måde er at lære ordene som logoer ud fra deres kontekst, typisk de karakteristiske og farverige logoer på butikker, fx Netto og LEGO. Den delvis alfabetiske læser har fået øje på bogstaverne og husker nogle af dem – typisk bogstaverne i sit eget navn. Men når ord skal afkodes, må denne læser oftest gætte ud fra forlyd og kontekst. Denne læser har endnu ikke lært, at alle bogstaver i et ord har en funktion og kan heller ikke huske alle bogstaver.

Den fuld-alfabetiske læser kender alle bogstaver og læser ordene ved at tildele bogstaverne lyde i den rækkefølge, de optræder. Når han er stødt på det samme ord et antal gange, automatiseres læsningen af dette ord, dvs. han går over til at huske sin egen tidligere genkendelse af ordet, i stedet for at bruge lydene.

Den konsoliderede læser har automatiseret alle hyppige ord og er meget hurtig til at automatisere nye ord. I stedet for at læse b-l-ø-d-t-e, opfatter den konsoliderede læser at ordet blødte består af ordet blod med omlyd til ø plus datidsformen -te. (Ehri 1999) Linnea Ehris pointe er, at automatisering af ordlæsning først kan ske fra fase 3, hvor man har opnået det, hun kalder ”working knowledge of the alphabet”, hvilket på dansk er blevet oversat til ”funktionelt bogstavkendskab”. Den præalfabetiske fase ligger, før barnet får formel undervisning, og fase 2 begynder eller videreudvikles gennem den formelle undervisning i bogstaver. En vigtig konsekvens er derfor, at så længe børn befinder sig i fase 2 – den delvis alfabetiske fase – bør de ikke sættes til at læse tekster selvstændigt, derimod anbefaler hun, at energien bruges på at arbejde mod det funktionelle bogstavkendskab.

15

9788723523648_ indhold.indd 15

10/03/2020 16.49

Der er forskel på tekster Når bogstavkendskabet er på plads, er det ikke ligegyldigt, hvilke tekster man sætter eleverne til at læse med deres nye bogstavkendskab, for den gevinst, man opnår ved at undervise direkte i sammenhængen mellem bogstaver og lyde, ser ud til at tabes, hvis man derefter sætter eleverne til at læse i tekster, der ikke tager et tilstrækkeligt hensyn til eleverne. De tekster, der skal læses, bør være læsepædagogisk tilrettelagt med særligt fokus på lydrethed og et kendt ordforråd. For når man skal afkode ord med bogstaver, man ikke kender eller blot er usikker på, tvinges man til at kompensere. Det gør eleven ved at gætte eller digte, og det bliver sandsynligvis forkert eller meget upræcist. En rutineret læser har kun 20 % chance for at gætte det næste ord i en sætning, og det forudsætter, at han fik godt fat i det foregående. Resultatet af gættelæsning er derfor dobbelt skidt: For det første går det ud over meningen. Man får læst noget, der ikke rigtigt giver mening, og disse elever vænner sig typisk til at læse ukritisk uden at forvente, at teksten skal give mening, og uden tro på, at de selv kan bidrage til at skabe mening med læsningen. For det andet sker der det kedelige, at eleverne fastholdes i den ueffektive afkodning, for der sker meget lidt udvikling i den automatisering, der skal gøre læsningen lettere og mere umiddelbar ligesom de voksne læseres afkodning. Det skyldes, at disse elever aldrig får identificeret alle bogstaver rigtigt i deres afkodning. Og uden automatisering når de aldrig frem til at opleve lethed, flow og nydelse af deres læsning. Som resultat læser de meget nødigt, og derfor får de trænet læsningen for lidt. Og resultatet af at læse for lidt med for dårligt udbytte bliver, at de går gennem deres skoleliv med utilstrækkelige læsefærdigheder til at læse fagenes tekster.

Og da det også påvirker deres selvværd, får det i sidste ende konsekvenser for deres valg af uddannelse og senere karriere.

I Molevittens læsespor er det funktionelle bogstavkendskab derfor det vigtigste mål i børnehaveklassen inden for læsning. Beherskelse af bogstaverne er fundamentet for succes i elevernes skoleliv, og man kan ikke give eleverne en større gave med fra børnehaveklassen end et sikkert kendskab til bogstaverne, som åbner en ny verden for eleverne.

AT MESTRE GIVER TRYGHED

I den engelske grundskole gik man i 2014 væk fra en tænkning i ”levels” – hvor man målte grader af opfyldelse af målene – til en tænkning om ”mastery”, mestring, hvor man ønsker, at elever behersker ”fewer things in greater depth”. Det vil sige, at man ønsker en mestring af færre og grundlæggende færdigheder. Grundtanken er, at man ikke har så meget gavn af en overfladisk viden, og at man derfor ikke skal bygge ny viden oven på viden og færdigheder, der ikke mestres godt. I denne tænkning har man altså erkendt, at der er grænser for, hvad man kan nå at lære

16

9788723523648_ indhold.indd 16

10/03/2020 16.49

eleverne på hvert trin, og at det ikke gælder om at lære mest muligt, men at det først er, når man virkelig behersker en færdighed godt, at man kan udnytte den. Det gælder derfor om at identificere, hvad der på ethvert trin er grundlæggende færdigheder, og så gælder det om at differentiere maksimalt, så alle elever opnår mestring. Og er der svage elever, der er længere om at opnå denne mestring, er det bedre at konsolidere end at gå videre med de færdigheder, der skal bygge ovenpå.

Tanken om mestring har i det hele taget de svageste elever i fokus, for hvis man går for hurtigt videre eller spreder sig over for mange ting, er det netop de svageste, der aldrig når at opleve, at de mestrer det lærte.

Og rent psykologisk, er mestring en kilde til tryghed, ligesom det modsatte skaber utryghed i læringssituationen. Inden for læseområdet kan tænkningen bruges om det funktionelle bogstavkendskab. Her er det ikke blot uhensigtsmæssigt at gå i gang med læsning uden grundlæggende mestring af bogstaverne, men det skaber som nævnt en ødelæggende dominoeffekt i den videre læseudvikling.

At forstå, hvad man kan, og hvor man skal hen I Molevittens læsespor lægges der også vægt på elevernes metaviden, dvs. deres viden om, hvad de mestrer, hvilken vej de skal gå for at lære mere eller for at mestre bedre, samt – selvfølgelig – hvad meningen med det hele er. Det er en ide, som i de senere år er fremsat med tankerne om ”synlig læring”, men det har alle dage været et redskab, som dygtige pædagoger og undervisere har benyttet sig af. Det hjælper på både læring og motivation at vide, hvad det er meningen, at man skal mestre, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man kommer derhen. Når man løbende taler om mål med eleverne, er der også en god anledning til at forvisse eleverne om, at de kan og nok skal nå i mål. Det har stor betydning for især de svageste elever, at det forhold bliver italesat. De skal vide, at deres lærer har set, hvad de kan, og at deres første mentor i skolelivet har tillid til, at de fortsat udvikler sig mod målene.

I læsesporet kommer det til udtryk på flere fronter. Til daglig arbejder eleverne først med opgaverne i arbejdsbogen, når øvelser med samme fokus er blevet grundigt modelleret i fællesskab. Der kan derudover differentieres, sådan at man spørger, hvem der vil løse opgaverne i arbejdsbogen selv, og hvem der vil gøre det i en gruppe sammen med læreren. Når kendskabet til opgaverne vokser, vil flere og flere opleve, at de kan selv.

Eleverne præsenteres i børnehaveklassen for begreberne lytteord og drilleord. De arbejder med lytteord (dvs. lydrette ord hvor man kan stole på lydene, fordi bogstaverne har deres standardlyde). Men eleverne forberedes på de fremtidige drilleord, som de får at vide, at de skal lære

17

9788723523648_ indhold.indd 17

10/03/2020 16.49

i 1. klasse. Eleverne forstår med disse simple begreber, at der er noget besværligt i vores ortografi, men at de ikke skal bekymre sig om det i børnehaveklassen.

Læsebogen Min allerførste læsebog med lytteord er opbygget således, at eleverne efter at have læst fem tekster kommer til en side, hvor teksternes ord skal genlæses isoleret. Det skal give eleven anledning til at mærke, om ordene føles lettere at læse, her hvor de står ude af sammenhæng med teksterne. Sammen med læreren beslutter eleven derefter, om det går let og hurtigt eller langsomt og sikkert. Går det let, skal eleven læse nye tekster. Går det langsomt, men sikkert, skal de fem tekster genlæses, og skulle der være ueffektive strategier som fx gættelæsning, kan de fanges og italesættes her.

LÆSESPORETS MÅL FOR LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN

Læsesporets mål for læsning i børnehaveklassen er, at alle elever har et funktionelt bogstavkendskab ved skoleårets udgang. Målene for læsning er altså mere ambitiøse end de officielle mål, fordi ambitionen i læsesporet er, at eleverne mestrer bogstaverne sikkert ved udgangen af børnehaveklassen. Desuden sigtes der mod at lave en mere klar arbejdsdeling mellem lærerne i børnehaveklassen og 1. klasse. Det kræver, at målene er helt eksplicitte, så der ikke er uklarheder og plads til fortolkning.

Eleverne skal kunne: • mestre alle bogstavers navn, form og lyd • mestre produktion af alle store og små bogstaver • mestre læseretning/skriveretning • mestre syntese af ”lytteord” på to og tre bogstaver • mestre at skrive lydbevarende på ordniveau • eksperimentere med at skrive små tekster med børnestavning.

Som erfaren læser kan man let komme til at undervurdere, hvad det kræver af eleverne at lære bogstaverne. Tænk på, at der er 2 x 29 bogstaver, når man medregner både store og små bogstaver, og der gælder det ulogiske for flertallet af bogstaverne, at de er forskellige som stort og lille bogstav, fx A og a. Mange bogstaver er forvekslelige som fx b og d, og der er ikke nogen logisk sammenhæng mellem bogstavernes form og lyd. Man kan ikke se på et S, at det siger ”sss”, selvom det næsten føles sådan, når man først har lært det.

Og når man får lært bogstavernes navne og vil bruge dem til at huske deres lyde, er der yderligere den udfordring, at vokalernes lyd og navn er det samme, men konsonanterne siger mindre end de hedder. Vi siger ”te” om et ”T”, men hvis det også havde lyden ”te”, ville ”to” skulle læses som

18

9788723523648_ indhold.indd 18

10/03/2020 16.49

”teo” – hvilket mange børn også forsøger sig med. Der er altså meget at holde styr på, når bogstaverne og deres lyde skal læres, og derfor er det ikke så mærkeligt, at den tydelige og gentagne instruktion i bogstaver og lyde virker.

Store og små bogstaver I læsesporet til børnehaveklassen arbejdes der med både de store og de små bogstaver, og det er der to grunde til. For det første vil eleverne møde både de store og de små bogstaver, når de skal til at læse tekster.

For det andet er der grund til at dvæle ved forskelle og ligheder mellem det store og det lille bogstav af samme navn – netop fordi de ikke altid ligner hinanden. Hvis man ikke ofrer opmærksomhed på disse forskelle i børnehaveklassen, er der efter bogstavindlæring stadig grund til forvirring. I læsesporet arbejder eleverne også med at forstå, hvad man skal bruge de store og de små bogstaver til. Fx møder de opgaver, hvor de skal se nærmere på forskellen på almindelige ord og på navne, og det viser sig, at det slet ikke er uden for elevernes rækkevidde eller forståelseshorisont at skelne mellem navneordenes egennavne (proprier) og almindelige navneord (appellativer).

Fra at genkende til at mestre Mange børnehaveklasseledere har oplevet elever, som kunne genkende alle bogstaver ved udgangen af børnehaveklassen, men ikke desto mindre var blevet usikre eller havde glemt nogle bogstaver efter sommerferien. Det er derfor som udgangspunkt klogt at bede forældrene hjælpe med at holde bogstavkendskabet ved lige, men det sikreste er, at du sætter barren højere i løbet af børnehaveklassen, sådan at eleverne ikke bare opfylder målet om at kunne genkende alle bogstaverne, som Fælles Mål foreskriver, men at du lærer eleverne at producere bogstaverne selv.

For når eleverne kan skrive et bogstav uden støtte, så er genkendelsen af bogstaverne blevet endnu lettere, idet produktion befinder sig på et højere mestringsniveau end genkendelse. Det højeste mestringsniveau skal sikre, at eleverne stadig kan huske, hvad de har lært, når de starter i 1. klasse efter sommerferien. Her er det værd at bemærke, at eleven kun mestrer et bogstav produktivt, når eleven skriver det i hånden, for på computeren er der stadig tale om genkendelse. Det er altså ikke nok at arbejde på tastatur, især ikke hvis eleverne skal få den ekstra læring og hjælp til at huske, som ligger i den motoriske hukommelse fra hånd og arm. Bevægelserne er jo forskellige for hvert eneste bogstav, når der skrives i hånden, mens de er ens, når der skrives på tastatur. Kravet om, at bogstaverne skal kunne skrives i hånden tager tid, men argumenterne er følgende:

19

9788723523648_ indhold.indd 19

10/03/2020 16.49

• Selvopfundne skriveveje og skrivegreb automatiseres og kan være svære at aflære senere.

• Skriveveje og placering i skrivehus ser ud til at udfordre alle lige meget, så det udligner nogle af niveauforskellene på eleverne.

• Med en moderat indsats over for skrivevejen fås en støtte fra den motoriske hukommelse til at huske bogstavernes udseende.

• Håndskrivningen fremmer børnestavning mere end skrivning på pc, fordi det er mere effektivt og lettere tilgængeligt.

Læse lydrette ord I løbet af skoleåret arbejder klassen med afkodning, sådan at eleverne løbende bruger de kendte lyde, forsøger at ”smelte” dem sammen og forsøger at genkende de ord, som bogstaverne repræsenterer. Det er ikke et mål for børnehaveklassen, at de korte, lydrette ord automatiseres, men snarere at selve teknikken i at afkode ord gøres til en kendt rutine.

Det handler især om at bruge læseretningen og at ofre opmærksomhed på alle bogstaver i et ord og tildele dem en kendt lyd. Nogle af de hurtigste elever vil dog givetvis automatisere en del ord allerede i børnehaveklassen. I Bogen om lyde og bogstaver arbejder eleverne kun med lydrette ord, og når mange elever mod slutningen af året er klar til at læse, så venter som nævnt Min allerførste læsebog med lytteord med 100 % lydrette tekster, som matcher deres færdigheder i at læse ord.

Fonologisk opmærksomhed I Bogen om lyde og bogstaver fortsætter arbejdet med fonologisk opmærksomhed. Målet er at henlede elevernes opmærksomhed på lydsiden af sproget, for det skal de bruge, når de i børnestavning skal analysere alle de ord og udtryk, de har gået og sagt. Det nye er, at de skal lægge mærke til de rækkefølger af lyde, der indgår i ordene, hvor de er vant til at genkende og forstå dem som samlede pakker. Når man endnu ikke har lært skriftsproget, er det ordenes indhold og ikke deres form, der tæller. En god måde at beskæftige sig med form på, er rim. Ord, der rimer, har nemlig en lydmæssig lighed og kun meget sjældent en indholdsmæssig lighed. Rim giver derfor opmærksomhed på lydsiden, og som genre er rim også interessante, fordi de ofte vrøvler, leger og smager på sproget.

Beder man et lille barn om at vælge det længste ord: tog eller haveslange, vil det pege på det, der er længst i indhold, og ikke det, der har flest stavelser, og altså vælge ordet tog som det længste ord. I børnehaveklassen klapper og tæller vi derfor stavelser for at sammenligne og dermed få øje på ordenes forskellige længde. Slutmålet er, at eleverne opdager og kan udskille de enkelte lyde. I starten kan det gøres ved at fjerne lyde

20

9788723523648_ indhold.indd 20

10/03/2020 16.49

og tilføje lyde til kendte ord: Tryl ”sss” væk fra snegl – hvad har du så?

Eller: sæt ”ppp” foran ris – hvad får du så? Forlyd er lettest at udskille, men i løbet af året bliver de fleste i stand til at opfatte flere lyde i slutningen og inde i ordene. Vi hjælper den fonologiske opmærksomhed på vej med mange forskellige øvelser, fx når ”ordene trækkes lange med elastik”.

Ord er i øvrigt ikke et entydigt begreb for eleverne i børnehaveklassen.

Det er lettere at få øje på de ord, der har ordbogsbetydning, fx tog, hund og farlig, end de ord, der har grammatisk betydning, fx under, ham og hvorfor. Men i sætninger indgår næsten altid ord med grammatisk betydning, og det er en af grundene til, at børn har svært ved at opdage alle ord i sætningerne. En anden grund er, at de er mere ubetonede i talestrømmen end dem, vi kalder indholdsord, og som har en mere konkret betydning.

Ord, der er sammensatte, har en særlig betydningsstruktur. Andetleddet udtrykker det kendte, og førsteleddet rummer den nye vinkel på det kendte. Selv i de indarbejdede sammensætninger er der den samme arbejdsdeling: En fodboldstøvle er en særlig slags støvle og ikke en særlig slags fodbold. En anden udfordring for eleverne er den usynlige grænse mellem ordene. Der skal laves mellemrum mellem ordene i skriften, men mellemrum findes ikke i talen. Det er et faktum, der kommer bag på mange voksne, og som mange har svært ved at tro på. Når der arbejdes med børnestavning, bliver der lejlighed til at tale om, hvad der er ét ord, når vi prøver at skrive mellemrum mellem ordene.

I det hele taget har voksne tabt deres blik for talesproget, når de først har lært at skrive og stave. Voksne tror, at der er større overensstemmelse mellem tale og skrift, end der i virkeligheden er. Dels staver vi jo ikke spor lydret, og dels reduceres ordene i talesproget til næsten ukendelighed. Et kendt materiale af Helen Nielsen til begynderundervisning hedder Sglaj?, og det er et godt eksempel på, hvad vi kan nøjes med at sige med en enkelt stavelse, mens vi i skriften må bruge fire stavelser: ”Skal vi lege?”. Og børnene kommer som bekendt kun med talesproget i bagagen.

Analyse versus syntese Skriveprocessen er meget forskellig fra læseprocessen. Når man skriver, starter man midt i meningen med et ord, man allerede har i sit ordforråd.

Udfordringen, når man skriver, er at analysere det ord, man vil skrive.

Måske får man kun fat i et par af lydene. Men om man så kun får fat i forlyden, så vil man vide, hvad man har skrevet, og man kan derfor tale om, at der i skrivning er grader af succes. Der er naturligvis en grænse for, hvad man kan lytte sig til, fx kan man ikke høre stumme bogstaver og alle de afvigelser fra lydret stavning, der er i vores retskrivning. Men skrivning er en god selvdifferentierende begyndertræning, der flytter fokus til lydsi-

21

9788723523648_ indhold.indd 21

10/03/2020 16.49

den af sproget, hvor børnenes opmærksomhed ikke har været før. Derfor anbefaler Molevitten, at der arbejdes med børnestavning i børnehaveklassen, sådan at det bliver italesat, hvad man stiller op med lyde, man ikke kan identificere, eller lyde, man kan høre, men endnu ikke har et bogstav til rådighed for (Læs mere om børnestavning på s. 33). Og husk, syntese (smelte bogstaver sammen) plus genkendelse er noget andet end analyse.

Man bliver ikke bedre til afkodning (en syntese-opgave) af at træne kodning, og derfor skal kodning ikke erstatte afkodning, men den kan derimod supplere den.

Standardlyde og lydrette ord i børnehaveklassen For at komme succesfuldt ind i skriftens komplekse system, må vejen derind forenkles. En analogi kunne være at lære at cykle, for her tages der to slags hensyn til begyndere: Der er støtteben på cyklen, og man øver sig på en stille vej. I læsningen svarer støttebenene til, at man arbejder med standardlyde, og den stille vej svarer til de pædagogisk bearbejdede ord og tekster, man øver sig på.

Standardlyde er de lyde, bogstaverne har, når de står først i et ord. Det er fx den lyd, g siger i ged, græs og gumle, men ikke den j-lyd, det siger inde i ord, som fx i læge, eller den w-lyd, det siger i bog. Heller ikke det stumme g i ugle eller den kineserlyd, g repræsenterer sammen med n i lang, er.

Som man kan se, er det først når g optræder inde i et ord, at det får en af sine alternative udtaler, vi kalder betingede udtaler, fordi de er betingede af, hvilke bogstaver g står i nærheden af. (Vi ser her bort fra den sj-lyd det undtagelsesvis siger i det franske låneord geni). Men ingen af de ovennævnte ord med standardlyden for g var alligevel lydrette, som det kan ses på de understregede bogstaver, der ikke har standardudtale: ged, græs og gumle.

Arbejdsbogens eksempler og læsebogens ord bruger derfor kun standardlyde og lydrette ord. Det vil sige, at bogstavernes lyde svarer til de lyde, de normalt har i forlyd. Det er også definitionen på et lydret ord.

Hvorfor kun standardlyde?

Vi har 29 bogstaver i skriftsproget, men vi har mange flere lyde i talesproget. Det kan man fx se på de alfabeter, der bruges til at lave lydskrift. Det lydskriftsystem, der er udviklet til dansk tale, benytter sig af næsten 100 tegn. Det er næsten kun sprogforskere, der kan overskue og beskrive alle disse lyde, men alle danskere kan opfatte dem i brug og selv udføre alle disse nuancer – også elever i børnehaveklassen. Vi taler derfor om bogstavernes standardlyde og betingede lyde. De betingede opstår ved påvirkning fra nabobogstaver, og de opfører sig faktisk forudsigeligt, når man

22

9788723523648_ indhold.indd 22

10/03/2020 16.49

har lært at læse en ortografi som dansk. Og disse forudsigelige mønstre indlæres af de automatiserede, dvs. erfarne læsere. Det kan man se ved at få erfarne læsere til at foreslå en udtale på vrøvleord som vumme. Alle automatiserede læsere ville udtale vumme, så det rimer på kumme, mens en u-automatiseret læser vil give u’et samme lyd som i uge.

Det er en umulig opgave at nå igennem alle bogstavernes betingede lyde i 0. klasse, og det er heller ikke nogen let opgave for læreren at overskue og undervise i de betingede lyde. Eleverne kommer længst og bedst i gang, når de kender bogstavernes standardlyde.

På følgende sider vises hvilke lyde, der arbejdes med i læsesporet til børnehaveklassen samt eksempler på betingede lyde, som undgås i børnehaveklassen.

Bogstav

Standardlyde, som anvendes i børnehaveklassen (for vokalers vedkommende med stød, kort og lang)

Betingede lyde, som undgås i børnehaveklassen

Aa

A som i flag, alle og abe

Langt A som i Arne Kort A som i aften

Bb

B som i banan og løbe

Cc

---

C som i citron C som i cola

Dd

D som i dyne

Blødt D som i gade Stumt D som i kryds

Ee

E som i egern, fedt og elev

E som i engel E som i terning E som i rede E som i vej Tryksvagt E som i hane Tryksvagt E som i poser

Ff

F som i fisk og giraf

Gg

G som i gade

Kommentar

B har ikke betingede lyde C undgås helt i børnehaveklassen

F har ikke betingede lyde G som i kage G som i bog G som i garage, geni Stumt g som i ugle G som indgår i lyden ng, fx i lang

23

9788723523648_ indhold.indd 23

10/03/2020 16.49

Hh

H som i hule

Stumt H som i hval

Ii

I som i is, Minna og time

I som i fisk I som i Rikke

Jj

J som i ja

J som i jungle J som i hej*

Kk

K som i kaffe

K som i tak

Ll

L som i lus og hale

L har ingen betingede lyde

Mm

M som i mus og lampe

M har ingen betingede lyde

Nn

N som i nisse og hane

N, som indgår i lyden ng, fx lang

Oo

O som i to, soldat og skole

O som i ost O som i og O som i kort O som klokke

Pp

P som i pas

P som i op

Qq

Bortset fra ng har n ingen betingede lyde

Q undgås i børnehaveklassen

Rr

R som i ræv

R som i hare R som i stor

Ss

S som i sæl og is

S, som indgår i lyden sj, fx i sjal

Tt

T som i tam og altan

T som i kat

Uu

U som i jul, bus, stue

U som i nul

Vv

V som i vase

V som i have

Xx Yy

*Det udlydende j lyder som en mellemting mellem i og j

Bortset fra s'et i sj har s ingen betingede lyde

X undgås i børnehaveklassen Y som i sy, tysse og kyse

Y som i kys og gynge Y som i ryg

Zz

Z undgås i børnehaveklassen

Ææ

Æ som i fæl, læs og æble

Æ som i ærlig Æ som i ræv

Øø

Ø som i kø, øl og køle

Ø som i høne Ø som i smør Ø som i høj

Åå

Å som i låg, åkande og Å som i år måle Å som båre Å som i hånd

24

9788723523648_ indhold.indd 24

10/03/2020 16.49

Lytteord og drilleord I løbet af året vil du helt sikkert sammen med eleverne støde på skrevne ord, der ikke er lydrette – såkaldte drilleord. Det kan fx være, når du taler om, at det i dag er onsdag, og du har et færdigt skilt eller skriver ”onsdag” på tavlen. I onsdag siger o’et jo en å-lyd og g’et er stumt. Ved disse anledninger kan du tale om, at dette er et drilleord, og du kan måske udpege, hvad der driller. Men hvor du altid skal tænke over, om det du skriver er lydret, må du selvfølgelig gerne sige alle drilleordene. Det kommer I til at gøre mange gange, når I fx lytter efter rim og efter forlyde.

Det er altså godt, hvis eleverne i løbet af børnehaveklassen bliver forberedt på, at bogstaver også kan drille, fx ved at stjæle hinandens lyde. Men gør endelig et stort nummer ud af, at eleverne først skal lære, hvordan de kan drille i 1. klasse, og at de bare skal koncentrere sig om at ”børnestave med ørerne” og fange alle de lyde, de kan høre.

Arbejdsdeling mellem børnehaveklassen og 1. klasse Det er oplagt vigtigt at sørge for at skabe sammenhæng på flest mulige måder. Det gælder den etablerede klassekultur, forældrerelationer, undervisningsmiljøet, arbejdsgange og rutiner, de mennesker, eleverne kender, og de begreber og pædagogiske tilgange, der har været brugt i børnehaveklassen. Jo mere, der kan køre videre og bygges videre på, des bedre. På mange skoler er der gode traditioner for overlevering mellem underviserne. En eller flere pædagoger følger med fra børnehaveklassen til 1. klasse, og de nye lærere besøger og deltager i undervisningen i løbet af året. Hvis børnehaveklasselederen desuden får lejlighed til at sparre med de kommende faglærere, kan man aftale præcist, hvilke faglige begreber og pædagogiske tilgange der er hensigtsmæssige og fælles. Hermed en opfordring til ambitiøse skoleledere om at prioritere tid til dette samarbejde.

Hvis anbefalingen om mestring og ”fewer things in greater depth” skal følges, så bør samarbejdet mellem børnehaveklassen og 1. klasse også indeholde en tydelig arbejdsdeling af, hvad der ikke er fælles, og hvad der er i fokus i henholdsvis børnehaveklassen og 1. klasse. Denne arbejdsdeling understøtter Molevittens læsespor ved en klar beskrivelse af, hvad der er hovedopgaven på de forskellige klassetrin. Overordnet kan man som nævnt beskrive hovedopgaven inden for læsning i børnehaveklassen som at få de svageste elever frem til et solidt bogstavkendskab og dermed lægge det grundlag, som selvstændig læsning kan bygge på senest fra 1. klasse. På næste side følger i skemaform en beskrivelse af den arbejdsdeling, der understøttes af Molevittens læsespor.

25

9788723523648_ indhold.indd 25

10/03/2020 16.49

ARBEJDSDELING

Børnehaveklassen

1. klasse

Bogstavlyde

Standardlyde

Betingede lyde

Tegn

Spørgsmålstegn, Brugen af store og små bogstaver

Punktum, komma, udråbstegn, citationstegn

Læse

Lytteord Læseretning

Drilleord

Skrive

Børnestave drilleord Stave korte lytteord

Børnestave Stavning af lydrette ord Stavning af de hyppigste ikkelydrette ord (120 ord)

Sproglig opmærksomhed (begreber, som eleverne bør kunne forstå og bruge)

Lyd, bogstav, alfabet, konsonant, vokal, stavelse, ord, mellemrum, rim, lytteord, drilleord

Drillebogstaver Typer af drilleord De hyppigste drilleord

Håndskrift

Bogstavhus, skrivegreb, skriveretning og placering af alle store og små bogstaver

Automatiseret skrivning af store og små bogstaver, mellemrum og tegn

26

9788723523648_ indhold.indd 26

10/03/2020 16.49

LÆSESPORET I PRAKSIS Molevittens bogstavindlæring består af en systematisk gennemgang med indlagt repetition af bogstaverne og deres lyde samt ”huskekroge” til eleverne som fx bevægelse og historier, der knyttes til bogstaverne og giver dem ekstra identitet – og ikke mindst tilstrækkeligt med tid til bogstavgennemgangen. Læsesporets bogstavindlæring følger følgende faste struktur: 1: Oplæsning af Villa Vakkelvorn: fortællekreds med oplæsning af kapitel om Villa Vakkelvorn, præsentation af nyt bogstav og håndtegn, snak om indholdet og bogstavets kælenavn, sammenligning af stort og lille bogstav.

2: Leg, bevægelse eller andre fælles, forberedende aktiviteter: fx strække ord med elastik, lege lydmaskine, skrive bogstaver og ord på ryggen af hinanden, skrive i luften, hinkeleg, Hanes fangeleg, bogstavquiz, Sorteper med store og små bogstaver, vendespil med rim, vendespil med lytteord, krig med stavelser, Spurtebogen 0, 3: Arbejdsbogen: lytte efter kendte bogstavlyde, tilføje kendte bogstavlyde, skrive i skrivehus, vælge stort eller lille bogstav, tegne og stave lytteord, læs og forstå-opgaver, krydsogtværser Arbejdsbogen er altså det sidste led i den faste struktur, og opgaverne i den er forberedt af oplæsningshistorien samt de fælles aktiviteter. Hensigten er, at eleverne erobrer nyt terræn i den tryghed, som fællesskabet giver, og at de derefter forankrer deres nye viden alene i arbejdsbogen.

Dette kan ligeledes fungere som en kontrol for dig, da du kan se, hvilke elever der evt. har problemer og behov for hjælp. Efter nogle måneder kan du overveje at springe nogle af de forberedende øvelser over, hvis du fx kan mærke, at alle eleverne har fået lettere ved at opfange lyde. Så kan øvelserne i stedet bruges til differentiering.

De første par gange, hvor der arbejdes med en ny øvelse, anbefales det, at du modellerer, hvordan opgaven løses. Det vil sige, at du løser opgaven på tavlen, men at du snakker højt om, hvad du gør, mens du gør det, og dermed får vist eleverne, hvordan man skal tænke sig gennem opgaven. Derefter kan opgaven laves i fællesskab, og efter nogle gange kan du differentiere og lade nogle af eleverne løse opgaverne selv.

Arbejdet med bogstaver og lyde er systematisk og grundigt og beregnet på at få alle elever med. På næste side ser du progressionen i målene

27

9788723523648_ indhold.indd 27

10/03/2020 16.49

gennem årets fire kvartaler. De svarer til og understøttes af undervisningens fokus. Vær opmærksom på, at det er mål, der passer til de svageste elevers udvikling. Du vil derfor opleve, at de hurtigste og mange i mellemgruppen når målene meget tidligere. Til disse elever findes der på molevitten.alinea.dk forskellige aktiviteter, ligesom det vil være oplagt at lade eleverne arbejde i Spurtebogen 0.

Årsplanens mål for bogstavindlæring og læsning i kvartaler Kvartal Kalenderuger

Bogstavmål

Andre mål

1

33-42

Mestring af bogstaverne SIO LNE

Fonologisk opmærksomhed på stavelser, ordlængde og rim.

Beherske læseretning

2

43-52

Mestring af bogstaverne TYØ BAM

Fonologisk opmærksomhed på enkeltlyd: forlyd, indlyd og udlyd.

Vokaler og konsonanter

3

1-10

Mestring af bogstaverne KÅF DUG

Anvende børnestavning.

Syntese af to-tre lyde (”smelte”).

4

11-20

Mestring af bogstaverne PÆH JVR

Læse og skrive korte, lydrette ord.

Læse i Min allerførste læsebog med lytteord.

28

9788723523648_ indhold.indd 28

10/03/2020 16.49

OVERBLIK OVER BOGSTAVINDLÆRING GENNEM ÅRET

Historien om Ratatosk og alle krusedullerne i Villa Vakkelvorn følger årstiderne, og her kan du få et overblik over rækkefølgen af bogstaver og de måneder, de optræder i. Historien har ikke specifikke fester som jul og nytår indskrevet. Dermed bliver kapitlerne ikke uaktuelle, hvis planen ikke holder helt.

Måned

Bogstav

Konsonanternes kælenavne

AUGUST

SEPTEMBER

OKTOBER

NOVEMBER

DECEMBER

JANUAR

FEBRUAR

MARTS

APRIL

MAJ

Kapitel

Historiens indhold

0

En tur i fantasihelikopteren hen til Villa Vakkelvorn

1

Ratatosk flytter ind

S

Sive-S

2

Ratatosk bliver tankelæser

I

Ivrige I

3

Et halsløst nummer

O

Ovale O

4

Vinteregernet

L

Løbe-L

5

Nu går det stærkt

N

Nyse-N

6

Atju!

E

Ensomme E

7

Ingen kan undvære venner

T

Trække-T

8

Efterår og gemmeleg

Y

Ydmyge Y

9

Nøddetyven

Ø

Økse-Ø

10

Lokkemad

B

Boble-B

11

Et tryllenummer

A

Agern-A

12

Ratatosk bliver vred

M

Mumse-M

13

Ratatosk ser dobbelt

K

Fryse-F

14

Første skoledag

Å

Åbne-Å

15

Ratatosk børnestaver

F

Karate-K

16

De røde og de blå

D

Dryppe-D

17

Små pølser er bedst

U

Ulykkelige U

18

Hvad postkassen slugte

G

Gabe-G

19

Brevets mærkelige vej til borgmesteren

P

Puste-P

20

Borgmesterens kone

Æ

Æble-Æ

21

Spioner bag busken

H

Hoste-H

22

Ratatosk bliver svimmel

J

Juble-J

23

Gode ting og triste ting

V

Vride-V

24

Hr. Hanes sidste flyvetur

R

Rive-R

25

Forårsrengøring

C W Z Q X

Skifte-C Låne-Q Lyne-Z Dobbelt-W Ekstra-X

26

Fest for gæster og fremmede

29

9788723523648_ indhold.indd 29

10/03/2020 16.49

Rækkefølgen i bogstavindlæringen Der er utallige muligheder og utallige traditioner, når det gælder den rækkefølge, man vælger for præsentationen af bogstaverne. I nogle systemer skiller man vokaler og konsonanter, fordi de er så forskellige.

Man arbejder fx først med de ni vokaler, og så indfører man derefter konsonanterne. I Bogen om lyde og bogstaver præsenteres vokaler og konsonanter i en blandet rækkefølge, for at eleverne kan danne ord med det samme. Derudover er den præcise rækkefølge et resultat af lydenes entydighed, bogstavernes hyppighed og bogstavformernes sammenlignelighed. Det er fx lettere at tale om Ø som et revnet O, hvis man først er blevet dus med O. • Først S, I og O – der er hyppige bogstaver, der kan kombineres, og som er næsten ens som stort og lille bogstav • Bogstaver uden betingede lyde (fx s, l, m, f, b) før bogstaver med mange betingede • E, N og T indføres tidligt, så eleverne kan læse og skrive en og et • L før T, fordi lille t bygger videre på lille l • O før Ø og Q, fordi de bygger videre på O • N før M og H, fordi lille m og h bygger videre på n • A før Å og Æ, fordi Å og Æ bygger videre på A • I og L før J, der har en ”krog”, der vender omvendt • B før D, for at det kan italesættes, hvordan lille d vender modsat og er tvilling til lille b.

Huskekroge Oplæsningshistorien Villa Vakkelvorn har flere funktioner i forhold til bogstavindlæringen. Den primære er at skabe en narrativ forbindelse mellem alle bogstavernes udseende og deres lyde og dermed gøre det lettere at huske denne forbindelse. Det gøres ved at give bogstaverne et kælenavn, der rummer deres lyd og det håndtegn, der kobler sig til dem. Vokalernes håndtegn er desuden en fysisk efterligning af deres udseende, fx en lodret finger foran munden for i. For det andet tjener historien som en ramme, der viser eleverne, hvor lang tidshorisonten for bogstavindlæringen er – og så kan den forhåbentlig underholde eleverne undervejs.

Tidsforbrug Der er opgaver og aktiviteter til tre lektioner om ugen i 35 uger. Derudover er der ekstra øvelser til både de hurtige og de usikre. I de første måneder kan tidsplanen være svær at holde, da eleverne endnu ikke er fortrolige med opgaverne. I de første måneder er der i vejledningen markeret nogle ekstra øvelser, som man kan vælge fra, hvis der ikke er tid. Nogle øvelser har også en fleksibel tidsramme, og man kan derfor

30

9788723523648_ indhold.indd 30

10/03/2020 16.49

justere øvelsernes varighed – enten i forhold til, hvor lang tid man har til rådighed, eller i forhold til, om eleverne har energi til mere. En anden mulighed er at afsætte fire-fem lektioner om ugen til bogstavarbejdet i de første måneder af skoleåret.

Der er med andre ord tre trin i tilgangen til bogstaverne, nemlig deres personlige ”historie” i Villa Vakkelvorn, bogstavernes standardlyd og deres skriftbillede. Denne faste rækkefølge giver en ugerytme, og de tilbagevendende opgaver giver tryghed og mestringsfornemmelse. Efter tre uger kommer en uge, hvor alle de lærte bogstaver repeteres gennem lege og bruges til læsning og skrivning. Hvis man følger den struktur, læsesporet lægger op til, har man viet lige lang tid til disse fire elementer, som illustreret i figuren herunder. Ugerytmen og månedsrytmen giver både genkendelighed og variation, og repetitionen sørger for at holde gryden i kog, så det, der blev indlært først, ikke glemmes.

Pædagogisk kontekst

Bogstavernes standardlyd

MOLEVITTENS BOGSTAV OG LYD

Bogstavernes skriftbillede

Læse og skrive ord

LÆSEBOGENS ANVENDELSE

Selvom målet for læsning i børnehaveklassen er det funktionelle bogstavkendskab og ikke den selvstændige læsning, vil der være elever, som i løbet af året får brug for en læsebog. Ved årets start kan der allerede være et par elever, der ved bogstavscreeningen er parate, og i løbet af året kommer der flere til. Mod slutningen af året kan de næsten alle komme i gang med at læse selvstændigt, fx i læsebogen Min allerførste læsebog med lytteord. For at sikre, at eleverne oplever, at deres bogstavkendskab faktisk kan bruges til at læse med, er der brugt lydrette og enkelte lydnære ord, som dog alle må forventes at være i elevens talesprog.

31

9788723523648_ indhold.indd 31

10/03/2020 16.49

er et dansksystem i to spor: • Det gule læsespor er et effektivt læseprogram, hvor der arbejdes med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen. Til programmet hører ni læsebøger til differentieret læsetræning.

• Det grønne litteraturspor har en æstetisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne gennem leg, sansninger og oplevelser møder tekster i mange forskellige afskygninger. Oplæsning sætter rammen, fællesskab fylder og dannelse er i fokus.

Til sammen kommer de to spor omkring danskfagets mål. gule læsespor gør eleverne til sikre og hurtige læsere. I denne vejledning gennemgås principperne for Molevittens læsespor til børnehaveklassen, hvor der er særligt fokus på det funktionelle bogstavkendskab. De tre grundelementer i Molevittens bogstavindlæring er: • Fælles oplæsning af historien Villa Vakkelvorn, hvor bogstaverne løbende bliver introduceret.

• Lege, bevægelsesaktiviteter og andre fælles, forberedende aktiviteter.

• Arbejdsbogen Bogen om lyde og bogstaver.

Vejledningen rummer en gennemgang af Molevittens læseprogram, en grundig lektionsvejledning samt evalueringsark til screening af elevernes bogstavkendskab i løbet af skoleåret.

• • • • • •

læsespor til børnehaveklassen består af: Arbejdsbogen Bogen om lyde og bogstaver Spurtebogen 0 Læsebogen Min allerførste læsebog med lytteord Plakat med Villa Vakkelvorn Molevitten Kortspil Sitet molevitten.alinea.dk

9 788723 523648

alinea.dk