Introduktion

Den første læsning er et materiale til alle lærere, der prioriterer læseundervisningen højt, og som ønsker, at deres elever kan læse og skrive på egen hånd i løbet af de to første skoleår. Den første læsning giver sproglige emner en central placering i danskundervisningen.

Den første læsning til 2. klasse fortsætter den systematiske læseindlæring på det lydlige grundlag, der blev påbegyndt i 1. klasse. Læsebogen og Arbejdsbogen til 2. klasse er en del af et samlet læseindlæringsmateriale med en lydligt baseret elementmetode som grundlag, men Læsebogen til 2. klasse kan også anvendes som et selvstændigt materiale. Teksterne i Læsebogen til 2. klasse er afsluttede historier, som kan læses med fuldt udbytte, selvom man ikke har arbejdet med Den første læsning i 1. klasse, men eleverne er kun klar til udfordringerne i materialet, hvis de har arbejdet målrettet og systematisk med læseundervisningen i 1. klasse på den måde, som Den første læsning lægger op til.

Elever, der har arbejdet med Læsebogen til 1. klasse, har lært at læse ved at give hvert bogstav en lyd. De fleste ord i Læsebogen til 1. klasse er lydrette, og derfor kunne eleverne med fordel lydere sig gennem ukendte ord i teksten. Imidlertid kan mange ord på dansk ikke læses ved en simpel kobling fra bogstav til lyd. Disse ord blev i Den første læsning til 1. klasse betegnet som drilleord, men mange af disse ord er slet ikke så drilske endda. Ordene er ikke helt lydrette, men de overholder reglerne for, hvordan man udtaler bogstaver i bestemte bogstavfølger, hvilket fx betyder, at e-bogstavet efterfulgt af et m-bogstav (-em-) altid udtales med en æ-lyd (emne, hjem osv.).

I Den første læsning til 2. klasse påbegyndes arbejdet med sådanne udtaleregler, idet ordvalget i Læsebogen og Arbejdsbogen gør det muligt at arbejde systematisk med bestemte bogstavfølger.

Efterhånden som eleverne bliver mere sikre i ordafkodning, kan en større mængde mentale ressourcer frigøres til forståelsesarbejdet. En god læseforståelse kræver ikke bare en ordret forståelse. Man må også kunne læse mellem linjerne og danne relevante følgeslutninger ud fra det læste. Derfor arbejdes der med læseforståelse på flere niveauer i tilknytning til historierne i Læsebogen til 2. klasse.

Det er en stor udfordring at motivere eleverne til at arbejde med læsning og læseforståelse ud over det helt basale niveau. Udfordringen består blandt andet i at tydeliggøre læsningens betydning i dagligdagen. Mange elever har sjældent tid og (læse-)lyst til at sætte sig med en god bog i deres fritid, men de vil gerne kunne læse vejledningen til et nyt stykke legetøj eller være i stand til at følge med i underteksterne på fjernsynet. For at tydeliggøre forbindelsen mellem skole og fritid har vi inddraget en række hverdagstekster i materialet til 2. klasse. Eleverne arbejder med teksttyper fra hverdagen som fx byggevejledninger og spisekort og lærer deres særlige karakteristika at kende.

Det siger sig selv, at man lærer at læse ved at læse, og derfor er tekstmængden i Læsebogen til 2. klasse stor; knap 20.000 ord er der i alt i Læsebogen Men undersøgelser af den første læseudvikling viser også, at skriftlige aktiviteter har stor betydning for elevernes læse- og staveudvikling. Derfor lægges der stor vægt på skriftlige aktiviteter i Arbejdsbogen og i Lærervejledningen til 2. klasse.

I 1. klasse indgik den daglige læsetræning som en naturlig del af danskundervisningen. Sådan er det stadig, men i 2. klasse indføres desuden den daglige skriveopgave for at styrke elevernes skriftsproglige kompetence og gøre dem i stand til at strukturere og løse en samlet skriveopgave.

De fleste elever er allerede godt i gang med deres skriftsproglige udvikling. De læser og skriver på egen hånd ved at udnytte skriftens alfabetiske princip. Men enkelte elever vil stadig have brug for basal læsetræning, og nogle af disse elever vil også have brug for mere undervisning, end der normalt ligger inden for den almindelige danskundervisnings rammer. Læsevanskeligheder bør opdages og afhjælpes i tide, og her i begyndelsen af 2. klasse bør underviseren være særlig opmærksom på de elever, der endnu ikke har knækket koden og derfor ikke er i stand til at læse nye ord på egen hånd. Hvis en elev læser ukendte tekster meget dårligere end kendte, hvis eleven har svært ved at læse de nye ord ved første gennemgang, og hvis eleven ikke er kommet i gang med at skrive (lydret), bør denne elevs færdigheder afdækkes yderligere, og denne afdækning foregår bedst i samarbejde med kommunens læsekonsulent eller skolens læsevejleder.

Elever, der ikke kan læse simple lydrette ord ved at give hvert bogstav en lyd, er endnu ikke parate til at gå i gang med teksterne i Den første læsning til 2. klasse. De har behov for at læse flere meget lette og lydrette tekster som dem i Læsebogen til 1. klasse.