3 minute read
Idas bedste ven
Læsebogen side 4-5
Nye ord andre kaldte oppe stod bedste kunne sad store-bror fandt legende sjovt syntes give nabo skulle tænkte gode noget stille ven havde Olga
Lærer og elever gennemgår de mange nye ord, der hører til dette afsnit. Derefter læser lærer og elever teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold. Tag eksempelvis udgangspunkt i Idas gåtur hjem fra skole. Hvad er det særlige for Ida i dag? Lad eleverne diskutere, om de tror, at Ida kan gå alene hjem og om Ida virker tryg ved situationen?
Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.
Sprogligt arbejde
Nutid og datid
Dagens sproglige arbejder udvikler elevernes bevidsthed om nutid og datid. Læsebogen til 2. klasse er skrevet i datid, mens Læsebogen til1. klasse er skrevet i nutid. Det betyder, at eleverne vil støde på en række kendte udsagnsord i en ny bøjningsform, og derfor vil (især de stærkt bøjede) ord virke nye og anderledes. I dagens sproglige arbejde skal eleverne ændre udsagnsordet i forskellige sætninger, så tiden ændrer sig fra datid til nutid. Således ændres sætningen:
Ida gik hjem fra skole til sætningen: Ida går hjem fra skole.
På samme måde ændres tiden i følgende eksempler: datid nutid
Emil skulle over til Jonas.
Ida kunne høre en lyd.
Olga kaldte på Ida oppe fra træet.
Ida stod helt stille.
Ida så op i det store træ.
Olga sad oppe i det store træ.
Olga fandt på så meget sjovt.
Olga og Ida legede sammen.
Olga og Ida havde det sjovt sammen.
Ida tænkte på Olga.
Opgavens sværhedsgrad mindskes, hvis sætningerne indledes med henholdsvis før og nu, fx
Før gik Ida hjem fra skole. Nu går Ida hjem fra skole.
Eleverne fortsætter arbejdet i makkerpar og laver fem sætninger i datid og fem sætninger i nutid. Lad eventuelt eleverne indlede alle datidssætningerne med Før ... og alle nutidssætningerne med Nu ... (arbejdsark 8).
Arbejdsbogen side 1
Opgave 1
Skriv om en god ven. Måske kan du bruge nogle af disse ord. Opgaven er den første af flere opgaver i Arbejdsbogen til 2. klasse, der opfordrer eleverne til at beskrive personer og ting mere detaljeret ved også at inddrage tillægsord. Lad eventuelt eleverne drøfte, hvordan en rigtig god ven skal være, og skriv de vigtigste egenskaber op på tavlen, inden eleverne går i gang med at løse opgaven på egen hånd.
Opgave 2
Sæt ring om de rigtige ord. Skriv et rim med to af ordene. Opgaven er den første af en række opgaver til denne historie, der handler om o-bogstavets lydglidning til en å-lyd, som i op. Eleverne skal læse alle ord i opgaven og afgøre, om det bliver et rigtigt ord. Opgaven skærper opmærksomheden på, at rimord både lyder ens og staves ens til sidst.
Arbejd to og to Læs din makkers rim. Har I valgt de samme rimord?
Skriv et rim med så mange rimord som muligt. Eleverne arbejder videre med orddelen -op. Elevernes rim behøver ikke at indeholde en egentlig handling.
Skriv løs
Skriv ti ord, som du kommer til at tænke på, når du hører ordet fri. Skriv om det, du bedst kan lide at lave, når du får fri fra skole.
Måske kan du bruge nogle af de ord, du skrev ned før.
Opgaven er den første af en række større skriveopgaver, der styrker evnen til at skrive små tekster med udgangspunkt i skriveforberedende aktiviteter. På den måde opdeles idéfase og skrivefase i overskuelige enheder.
Repetition af Idas bedste ven side 4-5
Eleverne genlæser teksten i makkerpar og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i illustrationen på side 5. Her har Olga taget fem ting med sig i hulen (en bold, en kikkert, et billede af Ida, nogle æbler og en slangebøsse). Hvad fortæller tekst og billede om Olga? Læs dette vers af Thorstein Thomsen:
Se, hvad jeg har samlet sammen
Se, hvad jeg har samlet sammen: Halve poser, ispapir, gamle dukker uden ho’der, knuste mursten, brugte gear, køleskabe uden kulde, en kajak, der straks går ned, sytrådsruller uden sytråd, sedler med en brugt besked, knive kun med skaft tilbage, kobbernøgler uden lås, kedler med et hul i bunden, dun fra maven af en gås, hjørnet af et udsalgsskilt, fire brikker fra et spil. Kom og hjælp mig med at tænke: Hvad skal det her bruges til?
Klassesamtale
• Giv eksempler på, hvad han har taget med i hulen. Hvad kan man bruge det til?
• Find rimord i verset. Del rimordene op i: Rimord, hvor rimdelen staves ens, fx lås – gås Rimord, hvor rimdelen staves forskelligt, fx ispapir – gear
Læseaktivitet
Nutid og datid
Eleverne repeterer arbejdet med nutid og datid ved at læse teksten højt og ændre udsagnsord fra datid til nutid.