4 minute read

Ida og Olga i hulen

Next Article
Idas bedste ven

Idas bedste ven

Nye ord fast klokke råbte tid flot lange satte tov hejse post snakkede tovet kasse ringede spurgte

Læsebogen side 6-7

Lærer og elever gennemgår de nye ord, læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i Ida og Olgas fælles leg.Hvad leger de, og hvad fortæller det om deres venskab?

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

O-bogstavets udtale

Dagens sproglige arbejde handler om o-bogstavets lydglidning til en å-lyd, som i op. Eleverne noterer alle ord med et o-bogstav fra dette kapitel (samme ord noteres flere gange). Derefter grupperer eleverne ordene i ord der udtales med en o-lyd og ord, der udtales med en å-lyd (arbejdsark 9).

Arbejdsbogen side 2

Opgave 3

Du har fået lov til at bygge en hule. Tegn og skriv, hvordan din hule skal se ud. Først tegner eleverne en hule. Derefter beskriver de den hule de har tegnet. På den måde opdeles idéfase og skrivefase i overskuelige enheder.

Opgave 4

Skriv ti ting, man skal bruge til at lave en hule. Opgaven er den første af en række opgaver, hvor eleverne skal skrive en liste med enkeltord inden for et afgrænset emneområde. Disse enkeltord kan bruges som hjælpeord ved den efterfølgende Skriv løs-opgave.

Arbejd to og to

Læs din makkers liste. Er der ting, I begge har skrevet på listen? Lav en ny liste med de fem vigtigste ting. Eleverne giver hinanden tilbagemelding på arbejdet i de øvrige opgaver på siden og finder i fællesskab frem til de mest nødvendige ting.

Skriv løs

Skriv om en gang, hvor du byggede en hule. Eleverne skriver om en personlig oplevelse med en hule. Emnet kan dække alt fra et tårn i baghaven til en hule med to stole og et tæppe. Opgaven kan eventuelt introduceres ved hjælp af tre spørgsmål på tavlen, fx

• Hvordan så din hule ud?

• Hvad legede du i hulen?

• Hvad var det sjoveste ved at have en hule?

Repetition af Ida og Olga i hulen side 6-7

Eleverne genlæser teksten og taler om indholdet, fx med udgangspunkt i Olga og Idas postkasse. Hvad får man at vide om postkassen? Mange børn synes, at det er sjovt at få et brev, men at det sker alt for sjældent.

Lad eleverne lege postkontor i klassen, hvor alle elever skriver et brev, som skal læses og besvares af en anden elev i klassen. Læreren udvælger på forhånd, hvem den enkelte elev skal skrive til, så alle elever får et brev.

Læseaktivitet

O-bogstavets udtale

Eleverne repeterer o-bogstavets udtale ved at læse ordlisterne fra det sproglige arbejde med henholdsvis o-lyd og å-lyd op for hinanden i makkerpar (arbejdsark 9). Bed eleverne om at markere de ord, de bliver i tvivl om under oplæsningen.

Må vi sove i hulen?

Nye ord

Læsebogen side 8-9 bange langt pakkede sig hele læste savner uhyggeligt hvis lød selv værelse idé

Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i følgende spørgsmål, hvor eleverne underbygger deres svar med eksempler fra teksten:

• Hvordan mon Olga har det med at skulle sove i hulen?

• Hvordan mon Ida har det med at skulle sove i hulen?

• Hvad mon Jan tænker, da Ida kommer ind i stuen for at tale med ham?

Lad eventuelt tre elever påtage sig rollen som henholdsvis Olga, Ida og Jan, og lad de øvrige elever udspørge “Olga”, “Ida” og “Jan” om deres forventninger til overnatningen i hulen.

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

Teksttype (avis)

Dagens sproglige arbejde tager udgangspunkt i Jans avislæsning.Hvert makkerpar får udleveret en avis. Eleverne læser og ser på de mange fotos i avisen og udvælger en avisartikel med tilhørende illustration, som de klipper ud og genfortæller med deres egne ord. Elevernes “artikler” kan samles til en klasseavis.

Arbejdsbogen side 3

Opgave 5

I historien sidder Jan og læser avis. Skriv hvad dine forældre laver, når de har fri. Opgaven kan eventuelt indledes med en fælles samtale om forældrenes fritidsinteresser.

Opgave 6

Ida pakker sin taske, så hun er klar til at sove i hulen. Skriv en liste over det, man har brug for, når man skal sove ude. Eleverne udformer en liste med enkeltord inden for et afgrænset emneområde.

Arbejd to og to Læs din makkers liste.

Er der noget, I begge har skrevet på listen?

Er der noget vigtigt, som du eller din makker har glemt på listen? Eleverne giver hinanden tilbagemelding på arbejdet i opgave 6 og vurderer om makkeren har husket de mest nødvendige ting når man skal sove ude, fx tandbørste.

Skriv løs Skriv hvordan du tror det går, når Ida og Olga skal sove i hulen. Opgaven knytter sig direkte til indholdet i Læsebogen og til den fælles samtale om teksten.

Repetition af Må vi sove i hulen? side

8-9

Lærer og elever repeterer kapitlet i fællesskab og taler om indholdet, fx med udgangspunkt i årsagen til børnenes følelser.

• Hvorfor glæder Olga sig til at sove i hulen? Hvad er det sjove ved at sove i en hule?

• Hvorfor er Ida lidt nervøs for at sove i hulen? Hvad er det uhyggelige ved at sove i en hule?

• Hvorfor tænker Ida på, om hun kommer til at savne sin mor og far? Hvad er det, hun kommer til at savne?

• Hvorfor tænker Ida på, om hun bliver bange? Er der noget at være bange for?

• Hvorfor siger Ida til Jan, at hun går ind til Olga, når hun ikke gør det? Hvad holder hende tilbage?

• Hvorfor går Ida alligevel ind til Olga til slut? Vil Ida hellere blive hos Jan?

• Hvad mon Ida tænker på, da hun går ind til Olga? Hvordan kunne man hjælpe Ida til at få det bedre?

Læseaktivitet

Tekst og billede

I dette kapitel befinder Ida sig tre forskellige steder. Eleverne fortæller, hvor Ida befinder sig på illustrationerne til dette kapitel. Dernæst læser eleverne teksten igennem for at finde det afsnit, der ikke er illustreret.

This article is from: