At forberede sig på at skrive

Man lærer at læse ved at læse meget, og når man læser meget, bliver man også bedre til at stave og til at skrive sammenhængende tekster. Omvendt bliver man faktisk også en bedre læser ved at arbejde målrettet med skriveprocessen og lave små selvstændige skriftlige arbejder. På den måde gavner skriftsproglige aktiviteter som læsning, stavning og skriftlig fremstilling gensidigt hinanden (Adams, 1990). Begynderundervisning i dansk hvor både læsning, stavning og skriftlig fremstilling indgår som vigtige bestanddele, er mere effektiv end begynderundervisning i dansk, der udelukkende fokuserer på læseindlæringen og først lader eleverne skrive på egen hånd i slutningen af begyndertrinnet. Derfor går læsning, stavning og skriftlig fremstilling hånd i hånd fra første færd i Den første læsning, og i Arbejdsbogen til 2. klasse bliver der for alvor lagt stor vægt på den daglige skrivedosis gennem en afsluttende skriveopgave, der følger op på dagens øvrige arbejde.

Åbne skriveopgaver kan umiddelbart virke uoverskuelige og være svære at få hul på for elever på begyndertrinnet. Derfor har eleverne brug for hjælp til at forberede det forestående skrivearbejde. I terminologien fra den procesorienterede skrivepædagogik kaldes den skriveforberedende fase for idéfasen, og idéfasen skal netop hjælpe eleverne med at få idéer og med at strukturere den kommende skriveopgave. I Vejledningen til 2. klasse introduceres forskellige redskaber, som kan anvendes i idéfasen. Det er forskelligt, hvilket skriveforberedende redskab der anbefales ved den enkelte skriveopgave, for emnet og det ønskede slutprodukt er ofte af afgørende betydning for, hvilken skriveforberedende aktivitet der er mest velegnet. Nedenfor følger en oversigt over aktiviteter, der kan indgå på forskellig vis som skriveforberedende aktiviteter.

Idémylder

I løbet af Arbejdsbogen til 2. klasse bliver idémylderet introduceret og brugt som et væsentligt redskab i idéfasen. Et idémylder bruges til at danne sig et overblik over, hvad man ved om et bestemt emne. Overskriften – eller emnet for den frie skriveopgave – skrives i midtenaf et blankt stykke papir, og rundt om dette skrives alt det ned, som lærer og elever forbinder med overskriften.

Idémylderet kan herefter danne grundlag for udvælgelse af hvilket område, man vælger at fokusere på i sin tekst. Eleverne udvælger en række relevante nøgleord fra idémylderet og lader deres frie fremstilling tage udgangspunkt i disse ord.

Tegning

I flere skriveopgaver skal eleverne lave en tegning som idéoplæg til den efterfølgende tekst. Tegningen bevirker, at eleverne tænker over emnet og finder frem til det centrale element i teksten.

Meddigtning

Samtaler om et emne kan hjælpe eleverne i gang med at skrive. Flere skriveopgaver i Arbejdsbogen lægger op til, at eleverne skriver, hvad de forestiller sig, der videre sker i en historie i Læsebogen, og her vil det for mange elever være en fordel at diskutere det videre handlingsforløb med andre elever. På den måde kan eleverne vælge mellem forskellige afslutninger og selv brygge videre på nogle af de forslag, der er kommet frem i klassesamtalen.

Sæt dig i personens sted

Eleverne skal flere steder i Arbejdsbogen til 2. klasse fortælle en historie, som de tror, den opleves af en af hovedpersonerne. Som idéfase til disse opgaver er ofte foreslået, at én eller flere elever kommer i Den varme Stol. Eleven i den varme stol sætter sig i en anden persons sted og besvarer klassens spørgsmål, som han eller hun forventer, at denne person ville besvare spørgsmålene. Gennem disse aktiviteter danner eleverne sig et indtryk af den pågældende person, og dette indtryk kan eleverne bruge i den efterfølgende skriveopgave.

Litterær inspiration

Nogle af skriveopgaverne i Arbejdsbogen er meget åbne og frie i deres form. For at understrege disse skriveopgavers frie karakter bliver de ofte introduceret ved hjælp af et digt, der understreger en bestemt stemning, og som kan give eleverne idéer til deres eget skrivearbejde.

Tilbagemelding på elevernes skriftlige fremstilling

De åbne skriveopgaver i Arbejdsbogen tager udgangspunkt i elevens egen opfattelse af den tekst, det emne eller den person, der er i centrum for opgaven. Dermed lægger de åbne skriveopgaver op til mange forskellige besvarelser, og opgavernes primære sigte er at skærpe elevernes skrive- og fortælleglæde. Derfor bør man undlade at rette formulerings- og stavefejl i disse opgaver og udelukkende kommentere indholdet i opgaven. I stedet for at skrive fint eller godt arbejde bør læreren skrive en kommentar, der viser, at eleven er blevet hørt og forstået, fx Det lyder som en spændende ven. Ham glæder jeg mig til at høre mere om, eller: Det er dejligt at have en god ven, selvom man ikke ses hver dag. Vær opmærksom på at skriveopgaverne stiller meget forskellige krav til eleverne i klasen. Derfor bør den efterfølgende tilbagemelding nøje afstemmes i forhold til den enkelte elevs færdigheder og indlevelsesevne.