I kapitlerne 1 og 2 giver vi dig en kort introduktion til demenssygdomme og neuropædagogik. Det giver dig en grundlæggende forståelse for, hvordan vi forstår demens og neuropædagogik. I kapitlerne 3 og 4 får du en forenklet introduktion til hjernens opbygning og funktion samt en indføring i, hvordan hjernen hos en person med demens svækkes, og hvilke udfordringer dette kan medføre. I kapitel 5 lærer du om stress hos både mennesker med demens og omsorgsgivere. I kapitlet skriver vi om psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på stress og om, hvordan denne viden kan bruges i din praksis. I kapitel 6 introduceres modellen De tre R’er: regulere, relatere og reflektere. Her får du forståelse for betydningen af, hvordan vi henvender os til andre mennesker alt efter deres sindstilstand, og om vi henvender os til ‘det rette hjerneniveau’. I kapitlerne 7 og 8 kobler vi neuropædagogikken sammen med teorien om den personcentrerede omsorg samt teorien om Tryghedscirklen. Disse to afsnit beskæftiger sig begge med tilgange til mennesker, der stemmer særdeles godt overens med den neuropædagogiske tænkning. I bogens sidste kapitel, ‘Når omsorg bliver svært’, skriver vi om, hvordan vi som omsorgsgivere nogle gange kan komme i pressede situationer. Du lærer, hvad det vil sige at navigere mellem fagligt ansvar og magtesløshed, og hvad det betyder, når fagligheden forsvinder, og der måske opstår forråelse.
Indledning | 13
Demens 22b.indd 13
25.04.22 15.32