Generiske aktiviteter i skolens naturfag
Naturvidenskab er en særdeles kompleks sociokulturel konstruktion. Den er kulturel i den forstand, at der er et stort fællesskab af mennesker, som kan opfatte sig selv som tilhørende en gruppe af professionelle, der kaldes naturvidenskabsmænd eller -kvinder, fordi deres tilgang til den fysiske verden er genkendelig og forudsigelig for de andre i gruppen. Naturvidenskaben er social i den forstand, at den samlede viden, som kan siges at udgøre videnskaben, bliver frembragt i fællesskab af medlemmerne af denne kulturelle gruppe. I løbet af denne fælles frembringelsesproces, hvor videnskabsmænd bliver enige og uenige, polemiserer og problematiserer, ændrer videnskaben sig. Disse sociokulturelle aktiviteter, som er genkendelige og forudsigelige inden for en kulturel gruppe, er generiske aktiviteter; det vil sige aktiviteter, som kan generaliseres. Disse aktiviteter betegnes genrer (f.eks. Martin & Rose 2008, Hedeboe & Polias 2008). Naturvidenskab kan således ses som en samling af genrer, og det er i kraft af arbejdet inden for disse genrer, at den kulturelle gruppe, der kaldes naturvidenskabsmænd, opstår og afgrænses. Genrerne afgør både medlemskabet af gruppen og kan identificeres af de samme medlemmer. Sammenfattende kan vi sige følgende: • Naturvidenskab bliver til som en sociokulturel konstruktion, ved at generiske aktiviteter gennemføres, og den udvikler sig, idet videnskabsmænd kommunikerer med andre videnskabsmænd. • Videnskabsmænd opstiller et formål, som for eksempel hvordan noget kan testes eksperimentelt, hvordan et fysisk fænomen kan forklares, og hvordan en faglig taksonomi kan opstilles. Dette formål forfølges gennem generiske aktiviteter. • De generiske aktiviteter udfolder sig i bestemte mønstre, så de får forudsigelige strukturer, forudsigelige visualiseringer og forudsigelige mønstre i sproget.
Generiske aktiviteter i skolens naturfag
Fagsprog i naturfag (TRYK 2).indd 19
| 19
10.03.2020 14.59
