Kom ind i sproget

Page 17

Kapitel 1

Sprog og fag

Af Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff

Forskellige elever har forskellige sprogprofiler Elever der går under betegnelsen to- eller flersprogede elever, har et andet modersmål end det sprog der tales i samfundet, og dermed også et modersmål der adskiller sig fra det sprog der overvejende bruges i skolens fag. I daglig tale defineres en to- eller flersproget elev som en elev der møder og har brug for mere end ét sprog i sin dagligdag. Eleven har brug for flere sprog til at kommunikere med omverdenen og sin familie. Når en flersproget elev begynder i skolen, kan han eller hun typisk noget forskelligt med sine to, tre måske fire sprog idet sprogene bruges i forskellige domæner. Der er stor variation i sprogvalg fra familie til familie: I en familie taler alle i hjemmet et fælles modersmål og benytter andetsproget, dansk, når de er ude. En anden familie taler modersmål når forældrene er involveret, mens børnene sammen taler andetsproget. I en tredje familie taler forældrene forskellige modersmål med barnet, mens en fjerde familie vælger at blande dansk og et modersmål afhængigt af hvilke emner de taler om. Børnenes sprogbrug og sproglige erfaringer er uforudsigelige og individuelle (Laursen 2013a, s. 33-39), og ofte er der mere end et modersmål og et andetsprog på spil i barnets hverdag. Med henblik på at indfange børnenes faktiske sproglige erfaringer vælger vi derfor at benytte betegnelsen flersproget frem for tosproget i denne bog. Når børnene kommer i skole, taler nogle dansk med vennerne, og nogle kodeskifter mellem forskellige sprog. Det kommer helt an på hvem de taler med, hvad de taler om, og hvad de ønsker at signalere. Pointen er at børnene bruger det eller de sprog der fungerer bedst i forhold til hvad de taler om og med hvem. Hvilke sprog eleverne bruger, og hvilke erfaringer de har på deres forskellige sprog, varierer altså fra elev til elev eftersom eleverne kommer med forskellige baggrunde og er vokset op med forskellige sprogbrugsbehov. I børnelivet før skolen har sprogene især

© AKADEMISK FORLAG

9788750053750_Kom ind i sproget.indd 15

| 15

12/7/20 4:00 PM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.