Modellen og pædagogikbegreber

Denne bogs eksempler handler dog om adfærdsproblemer. Både små problemer hos sunde børn og store hos svært belastede børn. Bredden i udvalget af eksempler bygger på en tro på, at alle kan lære noget af alle børn. Måske vil du lægge mærke til, at eksemplerne i cirka den første halvdel af bogen (fra indledningen til kapitel 6) altovervejende handler om almindelige, sunde børn, mens de i resten af bogen (kapitel 7-8) handler om børn med særlige vanskeligheder. Det er for en stor del en tilfældighed og kunne næsten lige så godt være på en anden måde, for eksempel omvendt. Jeg vil opfordre dig til at vurdere ud fra eksemplerne, om det passer, når jeg siger, at vi alle kan lære noget af alle børn.

Enhedsmodellen angår i virkeligheden ikke kun forholdet mellem den voksne og barnet og det indbyrdes forhold mellem børn – man kan desuden se modellen som en beskrivelse af, hvordan voksne mennesker kan forholde sig til hinanden. Det gælder i ligeværdige relationer, for eksempel mellem venner, partnere og kolleger, såvel som i relationer, hvor magten er ulige fordelt, som for eksempel i relationen mellem chef og medarbejder og mellem myndighed og borger eller virksomhed.

Som psykolog har jeg selv erfaringer med at anvende modellen sammen med kommunale sagsbehandlere i anbringelsessager. Vi har brugt den, når vi har talt med forældre, som var uenige i min undersøgelse af dem og deres barn og i kommunens plan om at anbringe barnet. Modellen har hjulpet til at gøre kontakt og samarbejde muligt på trods af uenighed.

MODELLEN OG PÆDAGOGIKBEGREBER Pædagogisk praksis er mangfoldig. Den spænder over omsorg, opdragelse, læring, undervisning og behandling, og enhedsmodellen glider ikke lige let ind i alle disse praksisformer. Modellen glider let ind i omsorg, hvor den voksne i forvejen er optaget af relationen til barnet og af, hvordan barnet har det, og hvad det mener, tænker og føler. Den praksisform, som modellen vanskeligst glider ind i, er undervisning. For læreren er nødt til at afbryde undervisningen for at anvende modellen. På den anden side kan brugen af modellen gøre undervisning mulig. Det samme gælder pædagogen, der arbejder med læreplanstemaer i daginstitutionen.

Lidt forenklet kan man sige, at i omsorg er den voksnes opmærksomhed allerede rettet mod barnets tilstand, mens den i undervisning er rettet mod noget, der befinder sig uden for barnet, nemlig undervisningens genstand, for eksempel matematik. Jo mere den voksnes opmærksomhed allerede er rettet mod barnets tilstand, desto lettere glider enhedsmodellen ind i hendes eller hans praksis. Og jo mere opmærksomheden er rettet mod noget uden for barnet, som et fag i skolen eller et læreplanstema i daginstitutionen, desto mere kan den voksne opleve det som en afbrydelse at bruge modellen.5

Opdragelse befinder sig et sted mellem omsorg og undervisning. Her er den voksnes opmærksomhed til en vis grad rettet mod barnets tilstand, som i omsorg. Men den er desuden rettet mod krav, som barnet skal leve op til, som i undervisning. Det kan for eksempel være et krav om at deltage i den givne aktivitet (et måltid, en matematiktime) på en nogenlunde alderssvarende måde.

Pædagogisk behandling kan, som det også vil fremgå af denne bog, være præget af omsorg for barnet eller krav til det. Det afhænger derfor af behandlingsformen, om enhedsmodellen let glider ind heri, eller om den voksne oplever det som en afbrydelse at bruge den.

Sammenfattende kan enhedsmodellen anvendes i alt samspil med børn, men da den retter den voksnes opmærksomhed mod barnets tilstand, glider den lettest ind i de former for samspil, hvor den voksnes opmærksomhed allerede er rettet den vej. Når den voksnes opmærksomhed derimod er rettet mod krav, som barnet skal leve op til, kan hun eller han opleve det som afbrydende at bruge modellen.

Målgrupper Enhedsmodellen er som omtalt relevant for alle, der har med børn at gøre, selv om den, som det netop er beskrevet, ikke er lige let at anvende i al pædagogisk praksis. Bogen her er imidlertid primært skrevet til den mere snævre målgruppe, som omfatter pædagoger og lærere og deres konsulenter og vejledere samt de to fags studerende og deres lærere. Men

5 I undervisning er enhedsmodellen relevant, når læreren eller pædagogen vurderer, at de rent didaktiske muligheder er udtømte (mulighederne for at løse problemet ved at ændre undervisningsmetoderne). Anvendelse af modellen kan give læreren et kendskab til barnet, som giver anledning til nye, didaktiske overvejelser.