Hukommelsesstrategier

Page 11

KAPITEL 1 HUKOMMELSE OG LÆRING I SKOLEN

Jamen, det har jeg jo lige fortalt jer … 8. klasse arbejder med den litteraturhistoriske periode Romantikken. Læreren har talt i meget lang tid, og nu skal eleverne i gang med at arbejde. De skal arbejde sammen to og to, og læreren har netop fortalt, hvad de skal. To af drengene, Lasse og Morten, er forvirrede og ser rundt på de andre elever. De forsøger at finde det, de skal, på computeren, men det går ikke så godt. På et tidspunkt rækker Lasse hånden op. Læreren kommer ned til deres bord, og Lasse siger: ”Vi ved altså ikke rigtigt, hvad vi skal, kan du ikke sige det igen?” ”Jamen”, siger læreren, ”har I ikke hørt efter? Det har jeg jo lige fortalt jer…” Det viser sig nu, at der er flere i klassen, der ikke helt har forstået, hvad de skal, og hvad opgaven går ud på.

HUSKER BØRN DET, DU UNDERVISER I? Som underviser kan man komme til at fokusere på, hvad man har sagt, men glemme at overveje, hvad eleverne har hørt og forstået. Læreren i eksemplet ovenfor har fortalt en masse, men eleverne har ikke selv været aktive. Hvis undervisningen kun består af lærerens ord, er det ikke givet, at der er en sammenhæng mellem lærerens undervisning og elevernes læring. Mange elever peger på, at de bliver demotiverede og mister tråden, hvis læreren taler i for lang tid. Det er svært for dem at holde opmærksomheden på indholdet, hvis de ikke bliver involveret aktivt.

KAPITEL 1 | HUKOMMELSE OG LÆRING I SKOLEN

Hukommelsesstrategi.indd 9

9 27.04.2021 16.29


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.