Entreprenørskab skal tilpasses den pædagogiske profession

ment, demokrati, livsglæde, motivation, identitet og meningsfuldhed. I dag er de traditionelle værksteder, aktivitetspædagogikken og kulturpædagogikken i halvvejs opløsning, blandt andet fordi der er kommet mere fokus på akademiske kompetencer i uddannelse og profession (Boysen 2021d). Ligeledes udfordres de gammelkendte kreative værksteder (musik, drama, bevægelse, billedkunst, m. .) af nye inspirerende miljøer og tematikker såsom makerspaces, science, bæredygtighed og gaming.

Entreprenørskab repræsenterer en ny mulighed for at forbinde disse nye og gamle områder og hermed skabe rum for kreativitet, handlekraft, engagement, medborgerskab og fællesskab i en nutidig kontekst. Med afsæt i bogens udlægning af entreprenørskab kan det pædagogiske praksisfelt ledes ad veje, som genetablerer fordybelsen, engagementet, vovemodet og den faglige stolthed i en form, som rækker ind i fremtiden fremfor at begræde tabet af fortiden. Det pædagogiske praksisfelt har brug for folk, der har modet og engagementet til at skabe byggefestivaler, rum-teknologi-projekter, børne-virksomheder, poesi med mennesker med udviklingshæmning, kogebøger med børnehavebørn og musikalske online fællesskaber. Der er med andre ord brug for pædagogisk entreprenørskab.

Entreprenørskab skal tilpasses den pædagogiske profession Entreprenørskab er i stigende grad blevet et udbredt begreb i den pædagogiske profession, i det pædagogiske praksisfelt og på pædagoguddannelsen (Hulgård 2016).