1 minute read
Entreprenørskab kan forene sociale og økonomiske værdier
from Pædagogisk entreprenørskab
by Alinea
Entreprenørskab kan forene sociale og økonomiske værdier Den pædagogiske profession bygger på historiske traditioner, hvor pædagoger har stået i et modsætningsforhold til kapitalen og de velhavende (Bayer & Kristensen 2015). På den ene side skyldes dette forhold formentlig, at det pædagogiske arbejde omfatter sociale spørgsmål og er orienteret mod at skabe inklusion og lige adgangsmuligheder for alle. Denne agenda harmonerer dårligt med liberalistiske idealer om fri konkurrence og forestillinger om, at mennesket er ”sin egen lykkes smed”. I tråd med dette har et overtal af pædagoger historisk set tilhørt venstre øjen med dens fokus på lighed og økonomisk omfordeling snarere end den borgerlige øj med dens fokus på at skabe en stærk økonomi med økonomiske incitamenter. Omvendt kan det hævdes, at pædagogers skepsis overfor økonomi, markedsliberalisme og den politisk borgerlige øj er udtryk for et privilegeret forhold til penge. De este pædagoger er ansat som lønarbejdere og modtager deres penge hver måned ligegyldigt hvad. Pengene kommer fra skatteyderne (det er også derfra, jeg selv får mine penge …). Og mange af disse penge er genereret på det frie økonomiske marked. Det er derfor en fejl, hvis pædagoger vender denne verden ryggen. Med pædagogisk entreprenørskab tilbydes pædagoger en platform, hvor de kan mikse pædagogiske, sociale og økonomiske spørgsmål i et blandingsforhold, de nder passende.