1 minute read
Pædagogisk entreprenørskab skaber muligheder
from Pædagogisk entreprenørskab
by Alinea
Pædagogisk entreprenørskab skaber muligheder Pædagoger har ansvaret for kerneopgaver i velfærdssamfundet. Det er en rolle, som er vigtig for børn, unge og voksne, som pædagoger arbejder med. Samtidig er det et område, hvor der kan savnes økonomiske midler. Det er altafgørende, at pædagoger gør opmærksom på det, når der ikke er ressourcer nok til at varetage pædagogiske opgaver forsvarligt. Her bør pædagoger blande sig i debatten, både lokalt og nationalt. Men det er problematisk, hvis begrænsede ressourcer resulterer i afmagt og demotivation. I vores velfærdssamfund er der brug for midler til både sygehuse, veje, grøn omstilling osv. Derfor er der ikke ubegrænsede penge til det pædagogiske område. Den pædagogiske entreprenør lader sig ikke hæmme af begrænsede ressourcer, men forsøger i stedet at nde muligheder ad alternative veje. Den pædagogiske entreprenør tager ansvar for udvikling og kvalitet i det pædagogiske felt snarere end at vente på ere ressourcer og dermed overlade ansvaret til andre. Den pædagogisk entreprenør ser således efter muligheder fremfor problemer. Naturligvis er der en fare for, at et sådant ressourcesyn kan resultere i et pædagogisk miljø, hvor der ikke er plads til kritik. Dette må ikke ske. Kampen for at skabe ordentlige økonomiske rammer for pædagogisk arbejde bør derimod gå hånd i hånd med pædagogisk handling og virkelyst.