1 minute read
Pædagogisk entreprenørskab giver magten til pædagogerne
from Pædagogisk entreprenørskab
by Alinea
Entreprenørskab er velbeskrevet i forhold til ”kommercielt entreprenørskab” og ”socialt entreprenørskab”, men der mangler en beskrivelse af entreprenørskab, der iscenesætter og de nerer begrebet indenfor rammerne af den pædagogiske profession. Dette er et problem, fordi entreprenørskab både indeholder elementer, der er værdifulde for professionen, og elementer, der ikke nødvendigvis harmonerer med pædagogiske værdier. Eksempelvis er der i nogle former for entreprenørskab et dominerende fokus på konkurrence, salgspitch, forretningsmodeller og konstant forandring, der ikke (nødvendigvis) afspejler det pædagogiske felt. I bogen udfoldes og udbygges først og fremmest de elementer af entreprenørskab, der kvali cerer den pædagogiske profession. Der sættes spot på kreative processer, pædagogiske visioner, handlekraft og vovemod fremfor markedsanalyse og regnskabsmodeller. Bogen leverer altså en ramme for at arbejde med entreprenørskab indenfor den pædagogiske profession og på den pædagogiske professions egne præmisser.
Pædagogisk entreprenørskab giver magten til pædagogerne Den pædagogiske profession kan fremstå som en markedsplads, hvor interessenter står i kø for at sætte retningslinjer, tilbyde koncepter og rammesætte evalueringer. I en sådan virkelighed kan det være vanskeligt for pædagoger og ledere at skabe rum for egne initiativer. En række studier har således i de seneste år peget på, at eksterne faktorer udfordrer pædagogers professionsidentitet, arbejdsro og mulighedsrum (Boysen, Hansen & Yamil