PRAKTISK ARGUMENTATION
4. udgave
Praktisk argumentation
Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg
© 2023 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Helene Deden
Omslag og sats: Jakob Brandt-Pedersen
Bogen er sat med: Mrs. Eaves
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
4. udgave, 1. oplag, 2023
1. udgave 1987
ISBN: 978-87-500-6208-0 akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold Forord 8
Indledning 10
1
· Argumentmodellen 13
Grundmodellen 14
Socialdemokratiets kongres: Frederiksen omfavner København, men får kritik 20
Den udvidede model 24 Rækker og hierarkier 26 Øvelse 1-4 30
2 · Modellens praktiske anvendelse 32
Et analyseeksempel – den dialogiske fremgangsmåde 33 Forældede regler 34 Øvelse 5 39
Fjern ukrudt 39
3
·
Argumentationens dynamik 40
Den konstaterende fase 41
Den definerende fase 42
Den evaluerende fase 45
Den advokerende fase 46 Øvelse 6-8 48
Det gyldne fedt 48
4 · Argumenttyper 49
Tegn 50 Årsag 50
Klassifikation 52
Generalisering 53
Sammenligning 54
Autoritet 55 Motivation 56 Øvelse 9 61
Meddelelse til beboerne 61
Herrens tugt 61
Sammenlægning af orkestre 61
Mærkning af tobaksvarer 62 Reklame for Roccamore 62
Forbudstider 64
Strudseargumentet 65
5 · Appelformer 66
Logos 66
Etos 66 Patos 68 Øvelse 10-12 70
Foran Folketinget 70 Grindedrab 75
6 · Modargumentation 79
Ni gendrivelsesmetoder 80 Øvelse 13-15 85
Prostitution skal kriminaliseres 85
At kræve vaccinepas af restaurantgæster svarer til at kræve kørekort af bilister 88
7
· God og dårlig argumentation 93
Korrekt argumentation 93
Effektiv argumentation 96
Interessant argumentation 98
Redelig argumentation 101 Øvelse 16-18 108
Jeg vil ikke være jordemorder 109
København må ikke blive en velhaverghetto 111 Jeg laver ikke kontraktpolitik 113
8 · To analyseeksempler 114
Kong Haralds tale 114
Uddrag af kapitel 9: Hvordan man drak jul hos Kong Harald Blåtand 114
Analyse af Kong Haralds tale 115
Kennedys Berlin-tale 121
Ich bin ein Berliner 121 Analyse af Berlin-talen 123
Litteratur 129
Forord
Praktisk argumentation har, siden bogen udkom første gang, vist sig meget slidstærk og til vores store glæde vundet indpas i mange undervisningssammenhænge. Den foreligger her i 4. reviderede udgave. Revisionen er mere omfattende end i de tidligere udgaver. Der er en række større og mindre ændringer i både tekst og øvelser. De vigtigste ændringer gælder det første kapitel og kapitlet om god og dårlig argumentation.
Det er vores erfaring at præsentationen af Toulmins argumentmodel kan tage sig forførende let ud, og at det kan være frustrerende svært at bruge den i analysen af konkrete teksters argumentation. Af pædagogiske grunde har vi derfor delt det tidligere kapitel 1 op, så afsnittet om modellens praktiske anvendelse har fået sit eget kapitel. I det nye kapitel 2 har vi tilføjet et analyseeksempel der forhåbentlig kan danne bro mellem en enkel teori og en kompliceret praksis.
Behovet for en revision er blevet forstærket af den senere tids fokus på fake news, affødt af de populistiske bevægelser der har bredt sig rundt om i USA og Europa. Især kap. 7 har udvidelser herom.
Praktisk argumentation henvender sig til alle der underviser i kommunikation, og enhver der har brug for at argumentere på arbejdet eller i fritiden: Politikere, jurister, præster, forretningsfolk, foreningsmedlemmer og borgere der tager del i den offentlige debat, fx på de sociale medier.
Bogen er skrevet så den kan bruges som lærebog i kommunikationsfag, specielt dansk og retorik, på universiteter, professionshøjskoler, handels- og journalistuddannelser m.m.
Den giver en indføring i retorisk argumentationslære, og vi fremlægger et sæt arbejdsredskaber til analyse, kritik og produktion af praktisk argumenterende tekster, både mundtlige og skriftlige. Hvert kapitel slutter med øvelser hvor man enten skal beskrive og vurdere argumentationen i en tekst eller opøve sin egen færdighed i at argumentere.
Eksempelmaterialet repræsenterer typiske situationer fra det almindelige liv. Teksterne er udvalgt efter om de er egnede til at belyse og diskutere de gennemgåede begreber undervejs i bogen, og vi har fra begyndelsen lagt vægt på at finde eksemplificeringer der kunne opleves som relevante selv om læseren var på afstand af den umiddelbare historiske sammenhæng. Ved siden af
de nye mere aktuelle eksempler har vi derfor stadig bevaret adskillige fra tidligere udgaver. Opgaverne er i øvrigt kun ment som forslag som meget gerne skulle inspirere til at man selv finder tekster – både gamle og dagsaktuelle.
Hensigten med eksemplerne er at man skal diskutere og vurdere tekstens argumentation i den givne kommunikationssituation. Teksternes afsendere er angivet undtagen ved læserbrevene som bringes anonymt. For netop denne teksttypes vedkommende er skribentens identitet uden betydning i vores sammenhæng. Vi takker alle der har stillet tekster til rådighed for os.
Også i denne udgave benytter vi den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn.
Formålet med bogen er at skabe forståelse for hvordan argumentation fungerer i praksis, og hvad der i forskellige kommunikationssituationer er god argumentation. Evnen til at finde på gode argumenter følger ikke nødvendigvis af at man er god til at analysere og kritisk vurdere andres argumentation. Alligevel håber vi at bogen vil hjælpe læseren til at omsætte sin forståelse til egen færdighed i at argumentere godt.
Januar 2023
Charlotte Jørgensen • Merete Onsberg
Indledning
Argumentation er et bredt emne som kan anskues på flere måder. Denne bog tager sigte på almindelig argumentationsbrug, og den faglige synsvinkel er retorisk.
Retorik kan kort defineres som læren om hensigtsmæssig fremstilling i tale og skrift. Faget rummer forskellige discipliner, og argumentationslæren er en af dem.
Vi argumenterer i vidt forskellige situationer: Hen på eftermiddagen diskuterer familien hvis tur det er til at tømme opvaskemaskinen. Du bliver forstyrret af telefonsælgeren der vil have dig til at tegne et mobilabonnement. I partilederdebatten på TV op til folketingsvalget kæmper partierne om din stemme. I medierne går bølgerne højt for og imod omskæring. Fælles for disse situationer er at vi forventer at få fremlagt begrundede synspunkter. I bredeste forstand er argumentation ræsonnementer hvor der indgår mindst to informationer hvoraf den ene begrunder den anden. I vores første eksempel kunne faren foreslå at Peter tømmer maskinen fordi Lise gjorde det i går. Hvis han derimod skar igennem diskussionen og sagde: Peter skal tømme maskinen! eller: Jeg gør det selv! så ville det ikke være argumentation.
Forudsætningen for al argumentation er tvivl, og argumentationens formål er at overvinde tvivlen. Er der ingen tvivl mulig, er der heller intet behov for at give grunde. Bag enhver argumentation ligger der et „hvorfor?“ enten hos en selv eller hos andre. Når man begynder at argumentere, er det for at finde et svar, hvad enten man overvejer med sig selv hvad man skal mene, eller man søger at vinde andre for sit synspunkt.
Traditionelt skelner man mellem demonstratio, som er videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede, og argumentatio, som er ræsonnementer mellem mennesker i konkrete situationer. For demonstratio er målet at nå frem til sand viden, for argumentatio at opnå tilslutning. Reglerne for demonstratio skildres i logikken, mens retorikken tager sig af argumentatio. Logikkens regler er faste og uforanderlige, uafhængige af brugerne. Der kan ikke opstilles tilsvarende universelle regler for retorisk argumentation fordi den altid er forankret i en kommunikationssituation og betinget af afsenders ønske om at vinde modtagers tilslutning.
Vi kan nu definere retorisk argumentation som kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt. Denne definition
gælder for størstedelen af argumentationen i det praktiske liv, som denne bog handler om. Praktisk argumentation drejer sig oftere om at retfærdiggøre synspunkter for at vinde tilslutning end at udlede sandheder. Det gælder fx i de fire forskellige, praktiske situationer vi skitserede i begyndelsen af dette afsnit. I den første situation opstår argumentationen fordi der er tvivl om hvem der skal tømme opvaskemaskinen. En handling skal udføres, og der er brug for en hurtig beslutning. Hvis problemet løses ad argumentationens vej, vedtages det forslag der retfærdiggøres bedst. Hvis telefonsælgeren overhovedet vil gøre sig håb om at få solgt mig et abonnement, må vedkommende give mig en god grund til ikke at lægge på. Op til folketingsvalget må partierne argumentere for deres stillingtagen til valgets politiske spørgsmål, så borgerne kan beslutte hvor de vil sætte deres kryds. Hvad enten man går ind for et forbud mod omskæring af drenge eller ej, er man nødt til at begrunde sin stillingtagen til et lovforslag herom.
Med de fire eksempler har vi anslået hvilken slags argumentation vi beskriver i denne bog, nemlig den der søger tilslutning. Vi beskæftiger os ikke med hvordan man påtvinger andre sine synspunkter i spørgsmål hvis udfald på forhånd er afgjort ved magt. Med argumentation forstår vi altså noget andet end den massive påvirkning man fx kender fra politisk propaganda i totalitære stater. Som vi forstår udtrykket „at vinde tilslutning“, indebærer det at afsender anerkender modtagers frihed til at tilslutte sig eller ej. Dermed betragter vi argumentation som en dialogisk proces.
Vi lægger altså afstand til dem der sætter lighedstegn mellem retorik og manipulation, dvs. dem der mener at retorik går ud på at overtale et bestemt publikum med ligegyldigt hvilke midler. Vi sondrer principielt mellem retorisk effektivitet og kvalitet. Det er dermed også retorikerens opgave at spørge om det der faktisk virker, kan forsvares ud fra etiske normer og faglige kvalitetskriterier. Hvad der så er god argumentation, gives der næppe endegyldige svar på eller ufravigelige regler for. Det hænger sammen med retorikkens pragmatiske grundprincip: at teksten må forstås og vurderes i sin kommunikationssituation.
Enkelte fag og erhverv har hver deres typiske argumentationstræk. Argumentation inden for forskellige områder som jura, biologi, religion, kunst, etik og erhvervsliv har hver sit særpræg. Over for disse fagspecifikke argumentationssystemer har vi argumentation der ikke er bestemt af et emne, og som vi alle er fælles om. Argumentationsteorien skelner tilsvarende mellem specialiseret og almindelig argumentation. Denne bog handler først og fremmest om det sidste; den anskuer den argumentation som typisk henvender sig til borgerne i det offentlige rum, som den kommer til udtryk i kommunikation der har til formål at overbevise andre, såsom politiske debatter,
sundhedskampagner og debatindlæg i medierne. Men begrebsapparatet er også relevant for den specialiserede argumentation og kan altså bruges hvad enten argumentationen foregår inden for et bestemt fag eller i det almindelige liv.