Kropslige reaktioner på samspil

og ubehag øges barnets opmærksomhed på kropslige ubalancer. Denne opmærksomhed er et godt og nyttigt bidrag til barnets kendskab til sin egen krop og til at mærke sammenhænge mellem kropsligt behag og ubehag i forskellige miljøer. Det er en vigtig og konstant udfordring for de ansvarlige omsorgspersoner at være opmærksom på reaktioner på behag og ubehag i barnets interoceptive sansesystem.

På samme måde kan børn på forskellig måde udtrykke, at de har ”ondt” i hovedet eller i maven, selv om der fysisk/ somatisk ikke kan findes nogen sygdomsmæssige forklaringer på ubehaget. Problematiske relationelle forhold får ofte et kropsligt udtryk. Ny forskning dokumenterer, at børn, som lever i dysfunktionelle familier, mærker konsekvenserne af disse livsomstændigheder kropsligt. Som generelt fysisk ubehag og/eller smerte. Barnets appetit kan forsvinde, og/eller barnet kan lide af opkast, diarre eller sågar få feber. Alle disse problematikker kan være kroppens klare reaktioner på, at barnet oplever relationel mistrivsel og har brug for hjælp, så de bagved liggende problematikker kan afdækkes. (Perry & Szalavitz 2020)

Hvis du gerne vil læse yderligere om de otte sanser, henviser jeg til min bog Sansemotorik og samspil (2016) eller til andre fagbøger om emnet.

Gennem de kropslige reaktioner på de nødvendige og livgivende samspil med betydningsfulde voksne er kroppen hele tiden med som medspiller. I samspillet kan vi se, at børn kan grine med hele kroppen eller vende hovedet væk, når de har brug for pause i samspillet. Kroppen er et følsomt instrument, der kan registrere, opfatte og formidle kontakten mellem mennesker

og give besked til parterne, når der er behov for justeringer. Kroppens sensoriske system er skabt til at vise reaktioner på berøring og lyde; bevægelse stimulerer til kontakt og samspil.

Børns samspilserfaringer med betydningsfulde voksne danner grobund for børns trivsel og skaber betingelser for sund sensorisk, motorisk, mental, kognitiv og kropslig udvikling. Gennem et sundt samspil trives børn, og de får dermed de bedste forudsætninger for at blive betydningsfulde deltagere i både små og store fællesskaber.

I det allertidligste samspil styrkes det relationelle bånd gennem kropslig nærhed. I det nære og intime møde indgår barnet i samspilsdialogen med hele kroppen. Det velregulerede barn med det rolige nervesystem vil typisk udtrykke trivsel og velbehag gennem et let flekteret kropsmønster, hvor de fleste led er let bøjede. Det modsatte kropslige udtryk ses ofte hos børn med stor indre uro, hvor kroppen er spændt og urolig og ofte i et ekstenderet mønster, hvor enkelte eller flere led er strakte. Det kan af de voksne let og forståeligt opleves og tolkes, som om barnet afviser kontakten, mens det i virkeligheden er mængden af sensoriske stimuli, barnet ikke kan kapere. I sådanne tilfælde er det helt afgørende at justere mængden af stimuli, så der kan etableres et trygt, tillidsfuldt og godt samspil mellem barnet og den voksne.

Endvidere er det vigtigt at pointere, at børns udvikling er helt afhængig af, at de har sunde nervesystemer at læne sig op ad. Børns nervesystemer forstyrres i deres udvikling, når og hvis de får for meget ansvar. Samspillet mellem børn og voksne skal være symmetrisk, men ansvaret skal altid være asymmetrisk. Ingen børn hverken kan eller skal have ansvar for deres egen udvikling.