Forord

For snart 20 år siden fik jeg muligheden for at deltage på et kursus om sansemotorik med ergoterapeut Connie Nissen. Det blev starten på et mangeårigt fagligt og aldrig kedeligt bekendtskab, som har budt på mange samtaler om sansemotorik, tværfaglighed, didaktik, voksne som rollemodeller og meget mere. Jeg husker, at der var en aktivitet på kurset, hvor vi deltagere skulle stå skulder ved skulder og have hænderne bag på ryggen. Aktiviteten gik ud på, at Connie lagde forskellige genstande i hænderne på den forreste deltager, og denne genstand skulle så transporteres gennem alles hænder. Man kunne altså ikke se genstanden, men blot mærke den. Jeg mindes, at én af genstandene var en børste, og den lod jeg vandre videre uden at tænke nærmere over det. Men så kom en ny genstand, og jeg reagerede med en forskrækkelse, et råb og et hop fremad. Det var en meget ubehagelig fornemmelse, og mit sansesystem brød sig ikke om det og ville af med genstanden hurtigst muligt. Den ulækre genstand viste sig at være en lunken karklud. Såmænd blot en karklud. Connie lykkedes med at illustrere, hvor forskelligt vi sanser, og at dét, som er behageligt eller ligegyldigt for nogle, kan være ubehageligt og stressende for andre.

Connie har betydet meget for den tilgang, jeg har haft i mit arbejde – først som støttepædagog for 0-9-årige børn og dernæst som bevægelseskonsulent i en kommunal forvaltning, hvor jeg i dag arbejder med uddannelse af pædagogisk personale og af medarbejdere, som supporterer pædagogisk personale indenfor krop, sanser og bevægelse.

Jeg har, ligesom Connie, haft mange magiske stunder sammen med børn, når jeg har anvendt en sansemotorisk og legende tilgang til arbejdet med børn, der på den ene eller anden vis var motorisk udfordrede. Jeg er helt på bølgelængde med Connie: Bevægelseslegen er meget mere end leg med bevægelse. Den rummer et potentiale for at udvikle – og få viden om – mange sider af barnet. Både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt.

Jeg tænker, at Connies nye bog netop kan være med til at belyse, at arbejdet med krop, sanser og bevægelse kan give gevinster, som rækker langt ud over noget kropsligt og sanseligt. Bogen vil kunne inspirere og vejlede

både sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, lærere, dagplejere, forældre, plejeforældre og andre voksne til at gribe bevægelsesaktiviteten som et pædagogisk værktøj. Der findes mange bøger, som giver inspiration til bevægelseslege og viden om sansemotorik, men et er, at professionelle kender til konkrete lege og kender til vigtigheden af børns sansemotorik og sanseintegration. Noget andet er, om de ved, hvordan de planlægger og gennemfører aktiviteten.

Connie Nissen og jeg har ofte drøftet, hvordan man bedst formidler, hvordan der kan arbejdes med børns sansemotorik. Hvordan kan man efter et kursus med Connie selv gå hjem og praktisere bevægelseslegen? Hvordan finder man den leg, som passer til den udfordring, som barnet har? Hvordan leger man legen, så barnet udvikler sig, og hvornår bør sværhedsgraden justeres op eller ned? Der er mange spørgsmål af didaktisk karakter, som er helt afgørende for, om barnet har lyst til, og mulighed for, at deltage i legen – og at blive i legen. Bogen giver en masse svar.

I bogen kommer Connie med forslag til rigtig mange legeaktiviteter med børn, og læseren får en stor didaktisk håndsrækning og inspiration til forskellige kategorier af lege. Connie skriver, ”at hun ønsker at øge forståelsen af legens vigtighed.” En tilgang, som i forhold til dagtilbudsområdet harmonerer rigtig godt med den styrkede læreplan. I bogen er der angivelser af, hvad legene kan styrke, hvordan man kan lege dem på forskellige måder – og hvad man kan være opmærksom på, hvis det ikke går som forventet.

De fællesskaber, som den voksne igangsætter, kan opleves konstruerede, men jeg har oplevet, at det konstruerede fællesskab kan blive til et frivilligt fællesskab efter legens afslutning, fordi legen har givet børnene fælles oplevelser og styrket de sociale relationer.

Der er meget inspiration at hente i Connies bog. Både på det didaktiske og det relationelle område. Bogen er med til at fremhæve legeaktiviteters potentiale både som mål, middel og metode.

Jeg håber, at alle børn, der kan være svære at forstå, vil møde en ”Connie” i deres liv. En voksen, som kaster sig ud i bevægelseslegen med bevægelsesglæde og engagement, og som både har øje og forståelse for, at en

indsats med fokus på barnets krop, sanser og bevægelse kan være af afgørende betydning for hele barnets udvikling og trivsel.

Glæd dig til denne bog.

Bevægelseskonsulent Birgitte Møs Pædagog og master i specialpædagogik