1. Den fantastiske krop

På besøg hjemme hos Laura på 4 måneder modtog Jørgen, Lauras far, mig lidt hektisk ved indgangen med ordene: ”Der er noget, jeg ikke forstår. Laura er ikke til at styre, når hun sover. Hun falder i søvn så fint – lige midt i sengen. Men i løbet af kort tid møver hun sig rundt og søger helt ud i sengens ”afkroge”, så hun kommer til at ligge på tværs i sengen, tit helt oppe ved hovedgærdet, så hun ligger og sover videre med kroppen presset op mod både hovedgærdet og sengens ramme. Og det er jo ikke meningen, vel?”

Men jo, måtte jeg svare den omsorgsfulde far – det er lige præcis meningen. For Laura øger dermed muligheden for at mærke sin krop, hvilket i sig selv altid er beroligende. Når kroppen støder mod omgivelserne, uanset om det som her er i sengen, eller det er at læne sig op ad væggen eller af en voksen, så mærkes kroppen tydeligere, når den støder mod noget … Sååååhhh Lauras fantastiske krop sørgede for, at den fik, hvad den kunne bruge: feedback fra omgivelserne, så hun kunne finde god ro til at sove. Jørgen kommentar til dette var: ”Wauw – sikke klog hun er.” Og ja – helt enig.

Allerede inde i den bløde lune livmoder bevæger børn sig. De vender og drejer sig og ophæver tyngdekraften, mens de svømmer rundt ved at bevæge armene og benene, hovedet og numsen i det lille vækstrum med den bløde inderside. Gennem hele graviditeten har barnets krop og de kropslige sensoriske områder været udsat for en langvarig og konstant stimulering. Efterhånden som barnet vokser i livmoderen, bliver pladsen mere og mere trang, og når fødslen nærmer sig, vender barnet hovedet mod fødselskanalen og gør sig klar til at møde den ydre verden. De oplevelser og kropslige erfaringer, barnet har fået gennem graviditeten, fortsætter i selve fødselsforløbet, hvor både de motoriske og sensoriske stimuli intensiveres. Det gælder