De otte sanser

både barnets kropslige oplevelse af veerne og af rejsen gennem den trange fødselskanal. Hver eneste graviditet og hver eneste fødsel er en enestående sansemotorisk begivenhed.

Når børn fødes, har de altså allerede modtaget massive sensoriske stimuli fra både deres vestibulære og proprioceptive sansesystemer. I dette univers af kropslige stimuli, som består af oplevelser og erfaringer fra livet i livmoderen og selve fødslen, ankommer hvert barn således med sin egen sensoriske og motoriske ”før fødsel”- historie. Disse oplevelser fletter sig ind i barnets individuelle sansemotoriske styrker og svagheder og skaber således et unikt og individuelt kropsligt udtryk, der bliver præget af barnets sensoriske tolerance og motoriske/temperamentsmæssige forskelle. Nogle børn er lette at aflæse og forstå for de voksne, mens andre kan være sværere at begribe.

Det er forunderligt at tænke på, hvilke potentialer der ligger i nyfødte børns kroppe. Når vi iagttager de små børns mimik og deres spontane bevægelser, ser vi, at børn reagerer på kontakt med bevægelse og lyde, hvilket fortæller, at kroppen er designet, beregnet og programmeret til at indgå i samspil med omgivelserne. Børn er, så at sige, i verden gennem deres krop og erfarer den verden, de er i, gennem kroppen. Når børn støttes i at bruge kroppen, både i bevægelse og i ro, dannes grundlaget for deres kropslige og følelsesmæssige trivsel.

Da legeaktiviteterne alle har fokus på både samspil og sansemotorik, følger her en kort introduktion til de otte sensoriske systemer. De otte sanser omtales ofte som: de sensoriske områder, sansesystemer eller slet og ret sanserne. I denne bog vil alle betegnelser blive anvendt synonymt.

Ergoterapeut, psykolog og professor A. Jean Ayres (1920-1988) har været en inspiration for mange ergoterapeuter over hele verden, og hendes beskrivelse af den sensoriske bearbejdnings betydning for vores trivsel og

for vores aktivitetsvalg har været kolossal. Siden 1950’erne har ergoterapeuter været inspireret og uddannet til at arbejde med de syv sanser, som A. Jean Ayres dokumenterede i sin forskning. Indenfor de seneste år er der dog blevet føjet en ottende sans til: den interoceptive sans. Et sansesystem, der måske vil være ny viden for mange, men ikke desto mindre en meget vigtig sans, der er ansvarlig for, at vi kan fornemme og registrere kroppens indre tilstande.

Synet

Synet, også kaldet det visuelle sansesystem, er det sensoriske system, der udvikler sig senest, da synet næsten ingen stimulation har fået i fostertilværelsen. Barnets syn udvikler sig til gengæld meget hurtigt efter fødslen, når barnet tilbydes masser af øjenkontakt fra de voksne. Herigennem holdes en god, tæt kontakt, og selve øjenkontakten fremmer samspillet mellem barn og voksen. Senere styrkes synet meget, når barnet tilbydes at røre ved og undersøge omgivelserne. Afgørende for synets gode udvikling er, at barnet oplever forskellige synsindtryk og får mulighed for at bruge kroppen til at koordinere ud fra det, som det ser, fx: række ud efter noget, holde fast i ting, slippe ting og senere at se efter, hvor de bliver af. Synet bruges også, når barnet skal kaste med noget og følge det med øjnene. Fælles opmærksomhed styrkes, når vi sammen med barnet ser på noget, også selv om barnet er meget lille. Efterhånden som barnet vokser op, er det væsentligt at bemærke, om barnet bruger begge øjne lige aktivt. Det kræver god og effektiv sanseintegration på mange niveauer i hjernen at kunne få mening ud af det, man ser på.

Hørelsen

Hørelsen, også kaldet det auditive sansesystem, bruges både til at registrere lyde, bearbejde lyde, genkende og huske dem. Når barnet og den voksne

gentager hinandens lyde, hvilket kan foregå meget tidligt i børns udvikling, fremmer det evnen til at lytte, ligesom også samværet, nærværet, relationerne og kommunikationen fremmes. Allerede i fostertilværelsen kan barnet opfatte og genkende forældrenes stemmer. Senere skal barnet kunne orientere sig efter, hvor lydene kommer fra, skelne kendte lyde fra ukendte, høre lyde langt væk og tæt på og selv gengive varierede og nuancerede lyde, når det øver sig på at tale. Det er vigtigt at lægge mærke til, om barnet lytter lige godt med begge ører. Hvis lyde ikke kobles med andre indtryk, især synet, er det svært for os at få mening ud af de lyde, vi hører.

Berøringssansen

Berøringssansen, også kaldet det taktile sansesystem, er det første sansesystem, som udvikles hos fosteret. Alle steder på kroppen, hvor der er hud og slimhinder, registreres berøring. Berøringsreceptorerne er kendetegnet ved, at de registrerer berøringens placering, dens karakter (let eller fast) samt varighed. Allerflest sensoriske receptorer er der i og omkring barnets mund, i håndfladerne og fingrene samt under fødderne. Gennem det taktile sansesystem opfatter barnet gennem erfaring sig selv via kontakten med omgivelserne. Efterhånden mærker barnet mere og mere tydeligt, hvor det bliver berørt, da kropsopfattelsen langsomt bliver mere sikker, i takt med at barnet stimuleres og udfordres.

Muskel-led-sansen

Muskel-led-sansen, også kaldet det proprioceptive sansesystem, stimuleres allerede i livmoderen, når barnet flytter sig, bevæger sig rundt, skubber, bøjer sig og strækker sig i livmoderen. Når børn kan regulere og tilpasse kraften af deres bevægelser, er dette muligt, fordi de kan fornemme og tolke informationer fra alle de receptorer, der findes i deres led og muskler, og derefter planlægge udførelsen af bevægelserne.

Det vestibulære sansesystem

Det vestibulære sansesystem, også kaldet balancesansen, labyrintsansen, ligevægtssansen eller lodlinjesansen, har som hovedfunktioner at opretholde statisk og dynamisk balance, registrere bevægelsespåvirkning og tyngdekraftens træk. Det vestibulære sansesystem er under udvikling allerede fra 14.-16. fosteruge og stimuleres, når fosteret flyder rundt og senere vender sig og står med hovedet nedad. Helt inde i det indre øre sidder sansereceptorer, som registrerer bevægelse af hovedet og af kroppen, og her tolkes hastigheden, vi bevæger os i. Ved hjælp af det vestibulære system og dets samarbejde med blandt andet vores synsindtryk og holdningsmuskulatur foretager vi en hurtig og sikker bearbejdning af vores position og bevægelse i rummet, og herved opnår vi kropslig kontrol og balance trods tyngdekraftens påvirkning.

Lugtesansen

Lugtesansen, også kaldet det olfaktoriske sansesystem, er beliggende dybt inde i næsehulen, hvor sansereceptorer opfanger lugte. Tolkning af lugte er ofte tæt forbundet med følelser, og derfor er der ofte en følelsesmæssig reaktion forbundet med opfattelsen og tolkningen af lugtestimuli.

Smagssansen

Smagssansen, også kaldet det gustatoriske sansesystem, er tæt forbundet med lugtesansen. På tungen sidder der sansereceptorer, som stimuleres af forskellige smagsindtryk. Sødt er det første område, som barnets smagssans registrerer, da modermælken er sød. Dernæst udvikler barnet evnen til at registrere, tolke, opfatte og genkende surt, bittert, salt og umami.

Den interoceptive sans

Den interoceptive sans, også kaldet det indvendige sansesystem eller ”the inner body”, registrerer både sensoriske og følelsesmæssige forhold som ængstelse, glæde, vrede, sorg og spænding. Det er i dette sensoriske system, at man fornemmer og registrerer stimuli i kroppens indre organer. Blandt andet vil forhold og eventuelle ubalancer i fx blære, tarme og mavesæk blive registreret i dette sensoriske system. En bøvs, der trænger sig på, lidt ”hård mave” eller sult er sensoriske stimuli, som helt små børn naturligt registrerer og handler på ved at græde, klynke og/eller udvise anden kropslig uro. Nyfødte børn fortæller gennem mimik, lyde og kropslige udtryk, at de registrerer kropsligt ubehag og behag. Hvis omsorgspersoner fejlafstemmer sig, negligerer og overser barnets kropslige udtryk i en længere periode, har det katastrofale følger for både barnets sansemotoriske udvikling og for kvaliteten af barnets samspilserfaringer.

Når små børn, efter at have hoppet og tumlet i trampolinen eller i sofaen, oplever, at hjertet banker flittigt, kan en spirende forståelse for kroppens funktioner og styrker begynde at anes. Efter mange hop, hurtige løb og tumlen på madrassen mærkes kroppen anderledes end lige før. Gennem disse levede erfaringer med sensoriske kropslige oplevelser lærer barnet, på sigt, om kroppens spændvidde og diversitet mellem det tempofyldte og det rolige. I en tempofyldt krop kan barnet mærke en intensivitet med øget puls, hjertebanken og øget heftig vejrtrækning. Og på et andet tidspunkt vil kroppen mærkes tung og træt.

De interoceptive sansninger og de samtidige kropslige erfaringer tilfører barnet en naturlig, sund og meget nyttig viden om kroppen. En viden, som løbende udvides, inddrages og udforskes, efterhånden som barnet kognitivt og sensorisk stimuleres og modnes og dermed begriber og kaperer mere viden om og mere indsigt i kroppens indvendige forhold.

Via det interoceptive sansesystem registreres en bred vifte af tilstande. Blandt andet feber, kropslig anspændthed, træthed og udmattelse, smerter eller ubehag i maven, forstoppelse, appetitløshed og meget mere. Gennem erfaring med kroppens indre funktioner og dermed indsigt i kroppens behag