med
Sansemotoriske legeaktiviteter – med fokus på samspil og fællesskaber Connie Nissen © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i over ensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Signe Hastrup Omslag: Rasmus Funder Illustrationer: Tanja Eijgendaal Sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med: Officina Sans og ITC Charter Tryk: Livonia Print
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.
1. udgave, 1. oplag, 2022
ISBN: 978-87-500-62325
akademisk.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
De voksnes
Magiske
Legeaktiviteter
Legeaktiviteter med fokus på at ase og mase
Legeaktiviteter
Legeaktiviteter med
Legeaktiviteter
Legeaktiviteter med stopdans
Stopdans
bilen,
Stopdans med hilsen
Stopdans på madras
Stopdans
trampolin
med avis
For snart 20 år siden fik jeg muligheden for at deltage på et kursus om sanse motorik med ergoterapeut Connie Nissen. Det blev starten på et mangeårigt fagligt og aldrig kedeligt bekendtskab, som har budt på mange samtaler om sansemotorik, tværfaglighed, didaktik, voksne som rollemodeller og meget mere. Jeg husker, at der var en aktivitet på kurset, hvor vi deltagere skulle stå skulder ved skulder og have hænderne bag på ryggen. Aktiviteten gik ud på, at Connie lagde forskellige genstande i hænderne på den forreste deltager, og denne genstand skulle så transporteres gennem alles hænder. Man kunne altså ikke se genstanden, men blot mærke den. Jeg mindes, at én af genstandene var en børste, og den lod jeg vandre videre uden at tænke nærmere over det. Men så kom en ny genstand, og jeg reagerede med en for skrækkelse, et råb og et hop fremad. Det var en meget ubehagelig fornem melse, og mit sansesystem brød sig ikke om det og ville af med genstanden hurtigst muligt. Den ulækre genstand viste sig at være en lunken karklud. Såmænd blot en karklud. Connie lykkedes med at illustrere, hvor forskelligt vi sanser, og at dét, som er behageligt eller ligegyldigt for nogle, kan være ubehageligt og stressende for andre.
Connie har betydet meget for den tilgang, jeg har haft i mit arbejde –først som støttepædagog for 0-9-årige børn og dernæst som bevægelseskon sulent i en kommunal forvaltning, hvor jeg i dag arbejder med uddannelse af pædagogisk personale og af medarbejdere, som supporterer pædagogisk personale indenfor krop, sanser og bevægelse.
Jeg har, ligesom Connie, haft mange magiske stunder sammen med børn, når jeg har anvendt en sansemotorisk og legende tilgang til arbejdet med børn, der på den ene eller anden vis var motorisk udfordrede. Jeg er helt på bølgelængde med Connie: Bevægelseslegen er meget mere end leg med bevægelse. Den rummer et potentiale for at udvikle – og få viden om –mange sider af barnet. Både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt.
Jeg tænker, at Connies nye bog netop kan være med til at belyse, at ar bejdet med krop, sanser og bevægelse kan give gevinster, som rækker langt ud over noget kropsligt og sanseligt. Bogen vil kunne inspirere og vejlede
både sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, læ rere, dagplejere, forældre, plejeforældre og andre voksne til at gribe bevæ gelsesaktiviteten som et pædagogisk værktøj. Der findes mange bøger, som giver inspiration til bevægelseslege og viden om sansemotorik, men et er, at professionelle kender til konkrete lege og kender til vigtigheden af børns sansemotorik og sanseintegration. Noget andet er, om de ved, hvordan de planlægger og gennemfører aktiviteten.
Connie Nissen og jeg har ofte drøftet, hvordan man bedst formidler, hvordan der kan arbejdes med børns sansemotorik. Hvordan kan man efter et kursus med Connie selv gå hjem og praktisere bevægelseslegen? Hvordan finder man den leg, som passer til den udfordring, som barnet har? Hvor dan leger man legen, så barnet udvikler sig, og hvornår bør sværhedsgraden justeres op eller ned? Der er mange spørgsmål af didaktisk karakter, som er helt afgørende for, om barnet har lyst til, og mulighed for, at deltage i legen – og at blive i legen. Bogen giver en masse svar.
I bogen kommer Connie med forslag til rigtig mange legeaktiviteter med børn, og læseren får en stor didaktisk håndsrækning og inspiration til for skellige kategorier af lege. Connie skriver, ”at hun ønsker at øge forståelsen af legens vigtighed.” En tilgang, som i forhold til dagtilbudsområdet har monerer rigtig godt med den styrkede læreplan. I bogen er der angivelser af, hvad legene kan styrke, hvordan man kan lege dem på forskellige måder – og hvad man kan være opmærksom på, hvis det ikke går som forventet.
De fællesskaber, som den voksne igangsætter, kan opleves konstruere de, men jeg har oplevet, at det konstruerede fællesskab kan blive til et frivil ligt fællesskab efter legens afslutning, fordi legen har givet børnene fælles oplevelser og styrket de sociale relationer.
Der er meget inspiration at hente i Connies bog. Både på det didaktiske og det relationelle område. Bogen er med til at fremhæve legeaktiviteters potentiale både som mål, middel og metode.
Jeg håber, at alle børn, der kan være svære at forstå, vil møde en ”Con nie” i deres liv. En voksen, som kaster sig ud i bevægelseslegen med bevæ gelsesglæde og engagement, og som både har øje og forståelse for, at en
indsats med fokus på barnets krop, sanser og bevægelse kan være af afgø rende betydning for hele barnets udvikling og trivsel.
Glæd dig til denne bog.
Bevægelseskonsulent Birgitte Møs
Pædagog og master i specialpædagogik
Denne bog er en nænsom blanding af mine erfaringer som ergoterapeut for børn i over 30 år, hvor mit fokus har været på sanseintegration, sansemo torik og individuelt tilpassede legeaktiviteter. Hvis du har deltaget på et af mine kurser, har arbejdet sammen med mig eller læst min tidligere bog Sansemotorik og samspil. Forstå børn, der er svære at forstå (Nissen 2016), så vil denne forståelse ikke være ny for dig. Og dog! For i denne bog har jeg sat fokus på nogle nye relationelle pointer, som jeg vurderer kan kvalificere det sansemotoriske arbejde og skabe en tæt forståelsesmæssig kobling mellem kvaliteten af relationen og barnets udbytte af at deltage i sansemotoriske legeaktiviteter.
Min ICDP-uddannelse og min efteruddannelse i Theraplay har påvirket min indsigt, forståelse og praksis meget, og jeg er blevet mere og mere opta get af vigtigheden af de voksnes relationskompetence og mentaliseringsev ne. Det er min overbevisning, at voksne, der arbejder med børn, må have to sæt fagspecifikke kompetencer for at understøtte børns sansemotoriske ud vikling. Dels må de have indsigt i børns evne til at opfatte og tolerere senso riske stimuli og deres motoriske kontrol. Dels må de have relationskompe tence. Relationskompetence er evnen til at have både indsigt i og forståelse for samspillets betydning, hvor både mimik, det kropslige og det talte sprog er i spil, og hvor den voksne evner at forstå barnet, at se livet, verden, lege og miljøet fra barnets perspektiv (Klinge & Brandt 2022).
Formålet med bogen er at skabe en direkte kobling mellem den magi ske leg og meningsfulde aktiviteter. Bogen indeholder derfor både forslag til konkrete legeaktiviteter og forslag til, hvordan hverdagens aktiviteter kan tvistes, så de bliver legende og styrker børn sansemotorisk og relationelt, mens hverdagslivets rutiner klares.
I bogen deler jeg mine mange års erfaringer med leg som middel fra min ergoterapeutiske praksis. Jeg har udvalgt 66 legeaktiviteter og tilføjet cirka 250 variationer af disse legeaktiviteter. Hver og én af disse legeaktiviteter styrker børns sansemotoriske udvikling, samtidig med at de giver børne ne oplevelsen af at indgå i nære samspil, som øger deres erfaringer med at
deltage i små og store fællesskaber. Gennem legeaktiviteterne øges barnets oplevelse af mestring, og hvis legeaktiviteterne er sjove og humørfyldte og sker i et trygt samspil, er der øget chance for, at vi møder barnet på barnets aktuelle neurologiske udviklingsniveau.
Når voksne og børn sammen gennemfører legeaktiviteter, kan der opstå stunder, der indeholder dejlige og næsten magiske stemninger, og derfor kalder jeg dem for magiske bobler. I disse magiske bobler kan der skabes et festfyrværkeri i deltagernes nervesystemer af glædes- og samhørighedshor monet oxytocin. Gode legeaktiviteter kan både berøre og bevæge (Nissen 2017).
Mit håb er, at bogen vil skabe meningsfulde legeaktiviteter for ALLE børn. For at dette kan ske, er det påkrævet, at de voksne gør sig umage med at invitere alle børn, også børn i udsatte positioner, ind i legeaktiviteterne og skabe en oplevelse af fællesskab. Når børn i fællesskab med andre mær ker deres krop og deltager med kropslig glæde, da er de på bedste vis i kon takt med sig selv.
Det er min erfaring, at små justeringer af den enkelte legeaktivitet kan medvirke til, at flere børn kan motiveres til at deltage og dermed være en del af fællesskabet. Legeaktiviteterne inddeles ikke efter alder, da jeg mener, at det er langt mere meningsfuldt at udvælge og evt. justere legeaktiviteterne ud fra børnenes individuelle sansemotoriske udvikling og dagsform.
Bogen består at to dele.
I del 1 beskriver jeg nogle grundlæggende betingelser, der skal være op fyldt, for at barnet er i stand til at deltage i legeaktiviteter. Her skriver jeg om forudsætninger fra barnets allertidligste udvikling og de voksnes store indflydelse i forhold til at tilbyde sig og deltage, så barnets oplever sig set, mødt og forstået i det lille og det store fællesskab.
I del 2 præsenterer jeg en bred vifte af legeaktiviteter, som giver gode forudsætninger for at skabe sunde og udviklingsstøttende fællesskaber, der både støtter børns sansemotoriske udvikling og kan øge kvaliteten i de re lationelle forhold, når de deltagende børn vitaliseres af de voksnes engage ment, glæde og lyst til samvær.
Her følger et kort resumé af hvert kapitel.
Del 1
I kapitel 1, ”Den fantastiske krop”, zoomer jeg ind på barnets fantastiske krop, som allerede i livmoderen gennemgår en utrolig sansemotorisk ud vikling. Kapitlet giver en kort introduktion til de enkelte sanser og beskriver, hvordan og hvorfor relationer og samvær mellem omsorgspersoner og bar net, på godt og på ondt, både påvirker barnets følelsesmæssige udvikling og barnets sensoriske og motoriske udvikling.
I kapitel 2, ”Legeaktiviteter – hvad er det?”, udfolder jeg, hvad jeg forstår ved ”legeaktiviteter”, og hvordan barnets neurologiske udvikling, sansein tegration og sansemotorik udvikles og styrkes gennem barnets alsidige leg. Kapitlet beskriver også, hvordan utilstrækkelig udvikling og mangelfuld sti mulering påvirker barnets evne til at indgå i legeaktiviteter og fællesskaber – og hvad man som professionel voksen kan gøre sig af faglige overvejelser for at få disse børn inkluderet.
I kapitel 3, ”De voksnes relationskompetence”, har jeg fokus på, hvor stor betydning de voksnes evne til at skabe positive relationer med barnet har. Her beskrives, hvor forskellig børns lyst og evne til at deltage i legeaktivite ter er, og vigtigheden af, at voksne kan se bag om og reflektere over barnets adfærd. Kapitlet afsluttes med nogle eksempler på, at børn kan deltage i og tilgå legeaktiviteter på mange forskellige måder.
I kapitel 4, ”Magiske bobler – fem guidelines”, kommer jeg med mit bud på fem guidelines, de voksne kan lade sig inspirere af, for at samspillet med barnet skal lykkes. De fem guidelines er: at kunne tage lederskab og være
empatisk, at have styr på følelserne, at kunne være fleksibel, at kunne skabe nærhed og distance og at kunne styrke reguleringen.
I kapitel 5, ”Didaktiske overvejelser”, slår jeg et slag for, at alle voksne prioriterer og sætter tid af til didaktiske overvejelser, før en given legeaktivi tet igangsættes. De didaktiske overvejelser er et værn mod personlige ”syns ninger” og får fagligheden til at træde tydeligt frem og gør dermed barnets trivsel og udvikling til et bevidst og fælles anliggende.
Alle kapitler i del 2 indledes med en faglig indflyvning, og alle legeaktivite terne er opbygget efter samme skabelon, så det er let at orientere sig og slå op i bogen.
I kapitel 6, ”Legeaktiviteter med fokus på berøring, massage og ro”, er der primært fokus på det taktile sansesystem, der på dansk omtales som berøringssansen. Børns behov for kropslige stimuli og samvær via tæt fysisk kontakt er omdrejningspunktet, og alle legeaktiviteterne stimulerer, støtter, udforsker og udfordrer børnenes evne til at opfatte, tolke, integrere og ac ceptere stimuli fra berøring.
I kapitel 7, ”Legeaktiviteter med fokus på at ase og mase”, er der fokus på det sansesystem, som stadig er både overset og ukendt af mange, nemlig det sensoriske system, der ligger i og omkring muskler og led, og som på dansk kaldes muskel-led-sansen i stedet for den meget lidt mundrette betegnelse ”det proprioceptive sansesystem”. Alle legeaktiviteterne har fokus på at bru ge hele kroppen, hvor det især drejer sig om at erfare og justere kræfter, at spænde op og slappe af og at ase og mase med kroppen. Legeaktiviteter, der stimulerer kropsbevidstheden og kropskontrollen, og som påvirker arousal regulering.
I kapitel 8, ”Legeaktiviteter med rullebræt”, er det rullebrættets mangfol digheder, der udfoldes. Legeaktiviteterne spænder fra de helt stille og nænsom me legeaktiviteter med tæt kontakt, langsomme bevægelser og nærhed til de vilde, pladskrævende og tivoliprægede legeaktiviteter. Alle legeaktiviteterne
indeholder konkrete og letforståelige anvisninger til, hvordan rullebrættet kan anvendes og af hvem. Alle legeaktiviteterne med rullebræt stimulerer både det vestibulære sansesystem, motorisk aktivitet, herunder især stabili tet, hovedkontrol og symmetri, ligesom arousalregulering trænes.
I kapitel 9, ”Legeaktiviteter med faldskærm”, er der fokus på legeaktivi teter med faldskærmen. Her er der særlig opmærksomhed på legeaktiviteter i det lidt større fællesskab. Rundt om, under og over faldskærmen, som er det store lette stykke stof, der både kan være bølgende hav, hule og karrusel, kan der listes, råbes, hoppes og soves. Legeaktiviteterne stimulerer berø ringssansen, øger opmærksomheden, fremmer kropslig kontrol over ro og bevægelse og øger følelsen af at være med i et glædesfyldt fællesskab.
I kapitel 10, ”Legeaktiviteter med fokus på at se, kaste og gribe”, beskri ves legeaktiviteter med genstande, der kan kastes med, gribes, svæves og rammes: balloner, poser, bolde, sæbebobler og kasteskyts. Her udforskes øjenfølgebevægelser, at ramme, kaste og gribe genstande, mens barnet be væger sig rundt på gulv eller på madrasser, imens både det visuelle og det vestibulære sansesystem styrkes. Samtidig styrkes motorisk planlægning. Legeaktiviteterne går fra at have et lavt aktivitetsniveau med rolig kontakt og stille, forudsigelige, svævende genstande til et højt aktivitetsniveau med heftige og energiske legeaktiviteter, der kan blive både vilde og højrøstede. Legeaktiviteterne har fokus på koordination, graduering af kraft, timing og fleksibilitet i både de store og de helt små muskelgrupper
I kapitel 11, ”Legeaktiviteter med stopdans”, gennemgår jeg legeaktivi teter, hvor der både er fokus på bevægelser og stilstand – i en og samme le geaktivitet. Stopdans fremmer både kropslig kontrol og øger kropsbevidstheden og kan skabe sjove fælleslege. De beskrevne legeaktiviteter skaber mulighed for, at alle børn kan øve sig ved hjælp af kapitlets første enkle for slag, hvor det i detaljer udfoldes, hvad stopdans går ud på. Da det handler om at samarbejde, både med andre og især med sin egen krop, handler det ikke om at vinde. Og dermed er risikoen for at blive ekskluderet eller ”død” ikke i spil i denne bog. Stopdans-legeaktiviteterne bliver gradvis mere og mere krævende, og til sidst bliver både krop og kognition udfordret til det maksimale.
Bagerst i bogen finder du en liste over faglige udtryk og fagord, der ud dybes og forklares, forslag til sange, der kan bruges i legeaktiviteterne, og et stikordsregister, du kan slå op i bogen efter.
Det har kun været muligt for mig at skrive denne bog, fordi jeg har været så heldig at have mødt børn, unge og voksne, som har villet lege med mig, hvor vi sammen har skabt massevis af magiske bobler. Mange familier og mange professionelle har været med på min måde og min tilgang til at støtte børns sansemotoriske og relationelle udvikling. Den opbakning, jeg har mødt i forhold til mine vinkler, både de sjove og de alvorlige, har været så god, at jeg altid vil være taknemmelig for det. Jeg sender taknemmelige tanker til Birgitte Møs, fordi hun tilbød at skrive forordet til denne bog. Jeg sender en varm tak til Birgitte Møs, fordi hun tilbød at skrive forordet til denne bog. Et forord, jeg er meget glad for og stolt af. Også Stella Kofoed, der altid var klar med et kærlig blik på udtryk og opsætning, takker jeg varmt for at være med på rejsen. På samme måde er jeg evigt taknemmelig for min mand, Kim, og hele min families store opbakning, forståelse og overbærenhed, når mine skriverier har fyldt meget og forstyrret planer. Lige så taknemmelig er jeg for at have haft et team omkring mig, som har gjort det muligt at skabe denne bog – med det indhold og med det udtryk, som vi sammen har skabt. Jeg sender derfor en varm tak til illustrator Tanja Eijgendaal for den store interesse, jeg har mærket, når illustrationerne har skullet udarbejdes og til passes.
Til sidst skal lyde en kæmpestor TAK til min søde, tålmodige og grundige redaktør Signe Hastrup, som kom ind i min skriveproces på det helt rigtige tidspunkt.
Jeg ønsker jer alle en god læse- og legelyst. Connie Nissen
På besøg hjemme hos Laura på 4 måneder modtog Jør gen, Lauras far, mig lidt hektisk ved indgangen med or dene: ”Der er noget, jeg ikke forstår. Laura er ikke til at styre, når hun sover. Hun falder i søvn så fint – lige midt i sengen. Men i løbet af kort tid møver hun sig rundt og søger helt ud i sengens ”afkroge”, så hun kommer til at ligge på tværs i sengen, tit helt oppe ved hovedgærdet, så hun ligger og sover videre med kroppen presset op mod både hovedgærdet og sengens ramme. Og det er jo ikke meningen, vel?”
Men jo, måtte jeg svare den omsorgsfulde far – det er lige præcis meningen. For Laura øger dermed muligheden for at mærke sin krop, hvilket i sig selv altid er beroligende. Når kroppen støder mod omgivelserne, uanset om det som her er i sengen, eller det er at læne sig op ad væggen eller af en voksen, så mærkes kroppen tydeligere, når den støder mod noget … Sååååhhh Lauras fantastiske krop sørgede for, at den fik, hvad den kunne bruge: feedback fra omgivelserne, så hun kunne finde god ro til at sove. Jørgen kommentar til dette var: ”Wauw – sikke klog hun er.” Og ja – helt enig.
Allerede inde i den bløde lune livmoder bevæger børn sig. De vender og drejer sig og ophæver tyngdekraften, mens de svømmer rundt ved at bevæge armene og benene, hovedet og numsen i det lille vækstrum med den bløde inderside. Gennem hele graviditeten har barnets krop og de kropslige sensoriske områder været udsat for en langvarig og konstant stimulering. Efterhånden som barnet vokser i livmoderen, bliver pladsen mere og mere trang, og når fødslen nærmer sig, vender barnet hovedet mod fødselskana len og gør sig klar til at møde den ydre verden. De oplevelser og kropslige er faringer, barnet har fået gennem graviditeten, fortsætter i selve fødselsfor løbet, hvor både de motoriske og sensoriske stimuli intensiveres. Det gælder
både barnets kropslige oplevelse af veerne og af rejsen gennem den trange fødselskanal. Hver eneste graviditet og hver eneste fødsel er en enestående sansemotorisk begivenhed.
Når børn fødes, har de altså allerede modtaget massive sensoriske sti muli fra både deres vestibulære og proprioceptive sansesystemer. I dette univers af kropslige stimuli, som består af oplevelser og erfaringer fra livet i livmoderen og selve fødslen, ankommer hvert barn således med sin egen sensoriske og motoriske ”før fødsel”- historie. Disse oplevelser fletter sig ind i barnets individuelle sansemotoriske styrker og svagheder og skaber således et unikt og individuelt kropsligt udtryk, der bliver præget af barnets sensoriske tolerance og motoriske/temperamentsmæssige forskelle. Nogle børn er lette at aflæse og forstå for de voksne, mens andre kan være sværere at begribe.
Det er forunderligt at tænke på, hvilke potentialer der ligger i nyfødte børns kroppe. Når vi iagttager de små børns mimik og deres spontane be vægelser, ser vi, at børn reagerer på kontakt med bevægelse og lyde, hvilket fortæller, at kroppen er designet, beregnet og programmeret til at indgå i samspil med omgivelserne. Børn er, så at sige, i verden gennem deres krop og erfarer den verden, de er i, gennem kroppen. Når børn støttes i at bruge kroppen, både i bevægelse og i ro, dannes grundlaget for deres kropslige og følelsesmæssige trivsel.
Da legeaktiviteterne alle har fokus på både samspil og sansemotorik, følger her en kort introduktion til de otte sensoriske systemer. De otte sanser om tales ofte som: de sensoriske områder, sansesystemer eller slet og ret sanser ne. I denne bog vil alle betegnelser blive anvendt synonymt.
Ergoterapeut, psykolog og professor A. Jean Ayres (1920-1988) har været en inspiration for mange ergoterapeuter over hele verden, og hendes beskrivelse af den sensoriske bearbejdnings betydning for vores trivsel og
for vores aktivitetsvalg har været kolossal. Siden 1950’erne har ergotera peuter været inspireret og uddannet til at arbejde med de syv sanser, som A. Jean Ayres dokumenterede i sin forskning. Indenfor de seneste år er der dog blevet føjet en ottende sans til: den interoceptive sans. Et sansesystem, der måske vil være ny viden for mange, men ikke desto mindre en meget vigtig sans, der er ansvarlig for, at vi kan fornemme og registrere kroppens indre tilstande.
Synet, også kaldet det visuelle sansesystem, er det sensoriske system, der ud vikler sig senest, da synet næsten ingen stimulation har fået i fostertilvæ relsen. Barnets syn udvikler sig til gengæld meget hurtigt efter fødslen, når barnet tilbydes masser af øjenkontakt fra de voksne. Herigennem holdes en god, tæt kontakt, og selve øjenkontakten fremmer samspillet mellem barn og voksen. Senere styrkes synet meget, når barnet tilbydes at røre ved og undersøge omgivelserne. Afgørende for synets gode udvikling er, at barnet oplever forskellige synsindtryk og får mulighed for at bruge kroppen til at koordinere ud fra det, som det ser, fx: række ud efter noget, holde fast i ting, slippe ting og senere at se efter, hvor de bliver af. Synet bruges også, når barnet skal kaste med noget og følge det med øjnene. Fælles opmærksom hed styrkes, når vi sammen med barnet ser på noget, også selv om barnet er meget lille. Efterhånden som barnet vokser op, er det væsentligt at be mærke, om barnet bruger begge øjne lige aktivt. Det kræver god og effektiv sanseintegration på mange niveauer i hjernen at kunne få mening ud af det, man ser på.
Hørelsen, også kaldet det auditive sansesystem, bruges både til at registrere lyde, bearbejde lyde, genkende og huske dem. Når barnet og den voksne
gentager hinandens lyde, hvilket kan foregå meget tidligt i børns udvikling, fremmer det evnen til at lytte, ligesom også samværet, nærværet, relationer ne og kommunikationen fremmes. Allerede i fostertilværelsen kan barnet opfatte og genkende forældrenes stemmer. Senere skal barnet kunne orien tere sig efter, hvor lydene kommer fra, skelne kendte lyde fra ukendte, høre lyde langt væk og tæt på og selv gengive varierede og nuancerede lyde, når det øver sig på at tale. Det er vigtigt at lægge mærke til, om barnet lytter lige godt med begge ører. Hvis lyde ikke kobles med andre indtryk, især synet, er det svært for os at få mening ud af de lyde, vi hører.
Berøringssansen, også kaldet det taktile sansesystem, er det første sansesy stem, som udvikles hos fosteret. Alle steder på kroppen, hvor der er hud og slimhinder, registreres berøring. Berøringsreceptorerne er kendetegnet ved, at de registrerer berøringens placering, dens karakter (let eller fast) samt varighed. Allerflest sensoriske receptorer er der i og omkring barnets mund, i håndfladerne og fingrene samt under fødderne. Gennem det takti le sansesystem opfatter barnet gennem erfaring sig selv via kontakten med omgivelserne. Efterhånden mærker barnet mere og mere tydeligt, hvor det bliver berørt, da kropsopfattelsen langsomt bliver mere sikker, i takt med at barnet stimuleres og udfordres.
Muskel-led-sansen, også kaldet det proprioceptive sansesystem, stimuleres allerede i livmoderen, når barnet flytter sig, bevæger sig rundt, skubber, bøjer sig og strækker sig i livmoderen. Når børn kan regulere og tilpasse kraften af deres bevægelser, er dette muligt, fordi de kan fornemme og tolke informationer fra alle de receptorer, der findes i deres led og muskler, og derefter planlægge udførelsen af bevægelserne.
Det vestibulære sansesystem, også kaldet balancesansen, labyrintsansen, ligevægtssansen eller lodlinjesansen, har som hovedfunktioner at oprethol de statisk og dynamisk balance, registrere bevægelsespåvirkning og tyng dekraftens træk. Det vestibulære sansesystem er under udvikling allerede fra 14.-16. fosteruge og stimuleres, når fosteret flyder rundt og senere ven der sig og står med hovedet nedad. Helt inde i det indre øre sidder sansereceptorer, som registrerer bevægelse af hovedet og af kroppen, og her tolkes hastigheden, vi bevæger os i. Ved hjælp af det vestibulære system og dets samarbejde med blandt andet vores synsindtryk og holdningsmuskulatur foretager vi en hurtig og sikker bearbejdning af vores position og bevægelse i rummet, og herved opnår vi kropslig kontrol og balance trods tyngdekraf tens påvirkning.
Lugtesansen, også kaldet det olfaktoriske sansesystem, er beliggende dybt inde i næsehulen, hvor sansereceptorer opfanger lugte. Tolkning af lugte er ofte tæt forbundet med følelser, og derfor er der ofte en følelsesmæssig reaktion forbundet med opfattelsen og tolkningen af lugtestimuli.
Smagssansen, også kaldet det gustatoriske sansesystem, er tæt forbundet med lugtesansen. På tungen sidder der sansereceptorer, som stimuleres af forskellige smagsindtryk. Sødt er det første område, som barnets smagssans registrerer, da modermælken er sød. Dernæst udvikler barnet evnen til at registrere, tolke, opfatte og genkende surt, bittert, salt og umami.
Den interoceptive sans, også kaldet det indvendige sansesystem eller ”the in ner body”, registrerer både sensoriske og følelsesmæssige forhold som æng stelse, glæde, vrede, sorg og spænding. Det er i dette sensoriske system, at man fornemmer og registrerer stimuli i kroppens indre organer. Blandt andet vil forhold og eventuelle ubalancer i fx blære, tarme og mavesæk blive registreret i dette sensoriske system. En bøvs, der trænger sig på, lidt ”hård mave” eller sult er sensoriske stimuli, som helt små børn naturligt registre rer og handler på ved at græde, klynke og/eller udvise anden kropslig uro. Nyfødte børn fortæller gennem mimik, lyde og kropslige udtryk, at de regi strerer kropsligt ubehag og behag. Hvis omsorgspersoner fejlafstemmer sig, negligerer og overser barnets kropslige udtryk i en længere periode, har det katastrofale følger for både barnets sansemotoriske udvikling og for kvalite ten af barnets samspilserfaringer.
Når små børn, efter at have hoppet og tumlet i trampolinen eller i so faen, oplever, at hjertet banker flittigt, kan en spirende forståelse for krop pens funktioner og styrker begynde at anes. Efter mange hop, hurtige løb og tumlen på madrassen mærkes kroppen anderledes end lige før. Gennem disse levede erfaringer med sensoriske kropslige oplevelser lærer barnet, på sigt, om kroppens spændvidde og diversitet mellem det tempofyldte og det rolige. I en tempofyldt krop kan barnet mærke en intensivitet med øget puls, hjertebanken og øget heftig vejrtrækning. Og på et andet tidspunkt vil krop pen mærkes tung og træt.
De interoceptive sansninger og de samtidige kropslige erfaringer tilfører barnet en naturlig, sund og meget nyttig viden om kroppen. En viden, som løbende udvides, inddrages og udforskes, efterhånden som barnet kognitivt og sensorisk stimuleres og modnes og dermed begriber og kaperer mere vi den om og mere indsigt i kroppens indvendige forhold.
Via det interoceptive sansesystem registreres en bred vifte af tilstande. Blandt andet feber, kropslig anspændthed, træthed og udmattelse, smerter eller ubehag i maven, forstoppelse, appetitløshed og meget mere. Gennem erfaring med kroppens indre funktioner og dermed indsigt i kroppens behag
og ubehag øges barnets opmærksomhed på kropslige ubalancer. Denne op mærksomhed er et godt og nyttigt bidrag til barnets kendskab til sin egen krop og til at mærke sammenhænge mellem kropsligt behag og ubehag i forskellige miljøer. Det er en vigtig og konstant udfordring for de ansvarlige omsorgspersoner at være opmærksom på reaktioner på behag og ubehag i barnets interoceptive sansesystem.
På samme måde kan børn på forskellig måde udtrykke, at de har ”ondt” i hovedet eller i maven, selv om der fysisk/ somatisk ikke kan findes nogen sygdomsmæssige forkla ringer på ubehaget. Problematiske relationelle forhold får ofte et kropsligt udtryk. Ny forskning dokumenterer, at børn, som lever i dysfunktionelle familier, mærker kon sekvenserne af disse livsomstændigheder kropsligt. Som generelt fysisk ubehag og/eller smerte. Barnets appetit kan forsvinde, og/eller barnet kan lide af opkast, diarre eller sågar få feber. Alle disse problematikker kan være kroppens klare reaktioner på, at barnet oplever relationel mistrivsel og har brug for hjælp, så de bagved liggende problematikker kan afdækkes. (Perry & Szalavitz 2020)
Hvis du gerne vil læse yderligere om de otte sanser, henviser jeg til min bog Sansemotorik og samspil (2016) eller til andre fagbøger om emnet.
Gennem de kropslige reaktioner på de nødvendige og livgivende samspil med betydningsfulde voksne er kroppen hele tiden med som medspiller. I samspillet kan vi se, at børn kan grine med hele kroppen eller vende hove det væk, når de har brug for pause i samspillet. Kroppen er et følsomt instru ment, der kan registrere, opfatte og formidle kontakten mellem mennesker
og give besked til parterne, når der er behov for justeringer. Kroppens senso riske system er skabt til at vise reaktioner på berøring og lyde; bevægelse stimulerer til kontakt og
Børns samspilserfaringer med betydningsfulde voksne danner grobund for børns trivsel og skaber betingelser for sund sensorisk, motorisk, mental, kognitiv og kropslig udvikling. Gennem et sundt samspil trives børn, og de får dermed de bedste forudsætninger for at blive betydningsfulde deltagere i både små og store fællesskaber.
I det allertidligste hed. I det nære og intime møde indgår barnet i samspilsdialogen med hele kroppen. Det velregulerede barn med det rolige nervesystem vil typisk ud trykke trivsel og velbehag gennem et let flekteret kropsmønster, hvor de fle ste led er let bøjede. Det modsatte kropslige udtryk ses ofte hos børn med stor indre uro, hvor kroppen er spændt og urolig og ofte i et ekstenderet mønster, hvor enkelte eller flere led er strakte. Det kan af de voksne let og forståeligt opleves og tolkes, som om barnet afviser kontakten, mens det i virkeligheden er mængden af stimuli, barnet ikke kan kapere. I sådanne tilfælde er det helt afgørende at justere mængden af stimuli, så der kan etableres et trygt, tillidsfuldt og godt
Endvidere er det vigtigt at pointere, at børns udvikling er helt afhængig af, at de har sunde nervesystemer at læne sig op ad. Børns nervesystemer forstyrres i deres udvikling, når og hvis de får for meget ansvar. Samspillet mellem børn og voksne skal være symmetrisk, men ansvaret skal altid være asymmetrisk. Ingen børn hverken kan eller skal have ansvar for deres egen udvikling.
Det diskuteres ofte, blandt både fagpersoner og forældre, om årsagen til et barns udvikling mon bunder i arv eller miljø.
Ny epigenetisk forskning viser imidlertid, at miljø og arv påvirker hinan den i en stadig vekselvirkning. Forskningen har nemlig påvist, at generne er langt mere labile og foranderlige end tidligere antaget. Det skal forstås sådan, at miljøet kan påvirke, hvilke potentialer der tændes for, og hvilke der ikke gør. Ydre forhold som berigende legemiljøer og mellemmenneske lig kontakt kan skabe biologiske processer, der kan ”affyre potentialet” i generne, som Dion Sommer så præcist beskriver det (Sommer 2020). Om konsekvenserne af denne forskning skriver han videre:
Denne videns helt nye begreber forvandler vores syn på pædagogikken: Spontane og planlagte aktiviteter i dag institutionen kan direkte påvirke generne i barnets celler og aktivere epigenetikken (det samme pædagogiske prin cip gælder også for skolebarnet). (Sommer 2020: 68)
Et miljø præget af leg og meningsfulde legeaktiviteter kan således både boo ste synapsevæksten i barnets hjerne og påvirke barnets gener og dermed det arvemateriale, barnet engang vil bringe videre til sine egne børn (Sommer 2020).
Gennem de seneste 30 år har jeg både samarbejdet med børn, som har oplevet tryghed og omsorg, og – især – med børn, som har oplevet svigt og manglet omsorg. Og jeg har ved selvsyn igen og igen kunnet konstate re, hvordan professionelle voksne gennem legeaktiviteterne har styrket børns nervesystemer, kroppe og sind. Med epigenetikken gives blot endnu et hårdtslående argument for, at legen og samspillet med betydningsfulde voksne ikke kan prioriteres nok.
I legens univers forenes sanseintegration, motorisk udvikling og relationer. I legeuniversets samspil kan barnets selvtillid, selvværd og selvkontrol styr kes, samtidig med at kroppen stimuleres og udfordres. Den danske psykolog Dion Sommer skriver i sin bog Leg – en ny forståelse (Sommer 2020), at legeaktiviteter ligefrem kan tænde og slukke for barnets gener. Blandt andet fordi børns deltagelse i udviklende legeaktiviteter er en ”dynamisk helhed”, hvor hele barnets personlighed er i aktivitet, og hvor der finder en massiv positiv påvirkning sted.
I legens univers er barnets faktiske alder mindre væsentlig end barnets aktuelle funktionsniveau. Det er derfor af stor betydning, at voksne kan håndtere og tilpasse legeaktiviteternes indhold efter dette. Det kan være både svært og udfordrende for voksne at beslutte, hvilken legeaktivitet der vil være egnet til et barn med et meget svingende funktionsniveau. Men det er vigtigt at forblive nysgerrig og motiveret i forhold til at afprøve og justere legeaktiviteterne, så de rammer barnets funktionsniveau ”spot on”.
Ergoterapeut Connie Nissen er ekspert i at få børn (og voksne) til at bruge deres kroppe og sanser – ikke bare i målrettede sansemotoriske aktiviteter, men også i hverdagens rutiner og gøremål. I denne bog deler hun ud af sine mange års erfaringer fra sin ergoterapeutiske
praksis.
Bogen vil kunne inspirere og vejlede både sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, lærere, dagplejere, forældre, plejeforældre og andre voksne til at gribe bevægelsesaktiviteten som et pædagogisk af bevægelseskonsulent Birgitte Møs
forældre, plejeforældre og andre værktøj.
Det er en ufravigelig pointe igennem hele bogen, at relationen mellem barn og voksen bør være fundamentet for det sansemotoriske arbejde. Voksne, der arbejder med børns sansemotoriske udvikling, må derfor have to sæt fagspecifikke kompetencer. Dels må de have indsigt i børns evne til at opfatte og tolerere sensoriske stimuli og deres motoriske kontrol. Dels må de besidde relationskompetence. Bogens første teoretiske del introducerer til sanser, sansemotorik og sanseintegration og udfolder Connie Nissens didaktiske og relationelle pointer. Bogens anden praktiske del indeholder 66 legeaktiviteter med cirka 250 gradueringer eller variationer. Alle legeaktiviteterne styrker børns sansemotoriske udvikling, samtidig med at de giver børnene oplevelsen af at indgå i nære samspil, som øger deres erfaringer med at deltage i små og store fællesskaber.
legeaktiviteter med cirka 250 graduerinbørnene oplevelsen af at indgå i nære samspil, som øger deres erfarin-
