26 | SOCIALE FAG
Grundbogen om udsatte børn nu i 4. reviderede udgave Udsatte børn. Et helhedsperspektiv Af Jens Guldager, Birgitte Zeeberg & Karen-Asta Bo (red.)
Udsatte børn – et helhedsperspektiv rummer al den viden, som fagpersoner, der arbejder med udsatte børn, har brug for. De komplekse sociale og psykologiske processer, som barnet påvirkes af – og som det selv påvirker – ses i et helhedsperspektiv; alle kapitler bidrager med teoretiske tilgange, empiri og cases til belysning af denne sammenkobling af barnet og dets omverden.
Samtidig opnår læseren en forståelse af det sociale arbejdes praksis som en integreret del af samfundet. Bogen er skrevet af 11 erfarne og dybt engagerede forfattere. De bruger deres mangesidede viden fra både praksis og forskning til at kvalificere studerende og praktikere, der arbejder med børne- og familiesager, til at kunne analysere og reflektere over deres handlinger. 4. udgave af Udsatte børn er en stærkt revideret og udvidet udgave. I samtlige kapitler er der tilføjet ny viden og ny lovgivning på området. 448 sider ISBN: 9788750059370
Værktøjer til dig, der arbejder med udsatte unge Samtaler med unge. At balancere mellem relation og myndighed Af Helle Birkholm Antczak & Signe Steensbæk
Samtaler med unge er en praktisk guide til, hvordan socialrådgivere kan afholde samtaler, der sikrer, at unge bliver inddraget i beslutninger om deres egen sag. Guiden er udarbejdet på grundlag af analyser af over 300 videooptagelser af autentiske samtaler mellem socialrådgivere og unge samt aktuel forskning.
AKADEMISK FORLAG
Den praktiske guide bliver suppleret af observationsguider, som studerende og praktikere kan bruge til at udvikle deres samtaleteknikker. Disse guider kan også anvendes i forbindelse med supervision. Bogen udfolder og diskuterer nogle af de udfordringer, der knytter sig til udsatte unges livsvilkår, deres deltagelse i myndighedssamtaler og myndighedssamtalens organisatoriske omgivelser. 304 sider ISBN nummer: 9788750054221
Formidlingen er meget praksisnær med mange cases, og som læser føler man sig taget i hånden. En positiv relation er afgørende for udfaldet af en samtale. Sygeplejersken, 2021