Pædagogen som forandringsagent by Alinea

90 mm

Gode samskabelses- og forandringsprocesser begynder hos pædagogen. PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT klæder dig på til at arbejde med samskabelse og til at igangsætte og facilitere udviklingsprojekter, der skaber positive forandringer i hverdagens praksis til gavn for både den enkelte og fællesskabet. Bogen introducerer dig til den tænkning, der ligger bag samskabelsesbegrebet, og belyser fænomenet ud fra forskellige perspektiver, alle med afsæt i praksisnære projekter. Du får konkrete eksempler på, hvordan du kan arbejde med forandringsprocesser i forskellige pædagogiske kontekster – i børnehaven, i SFO’en, på bostedet.

226 mm

Oplagt som grundbog på pædagoguddannelsens fællesdel – grundfagligheden.

PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT

Anni Stavnskær Pedersen Ann-Merete Iversen Astrid Kidde Larsen Nørgaard Camilla Hamre Janne Østergaard Hagelquist Linda Kunz Sørensen Lonni Holm Jeppesen Nielsen Mads Thomsen Maria Christina Behnke Mikkel Boje Smidt Peter Berliner Rune Obel Christensen Sarah Long Jonsson Tim Vikær Andersen

16 mm

153 mm

90 mm

MARIA CHRISTINA BEHNKE & MADS THOMSEN (red.)

Bidrag af

153 mm

„Vi ønsker med denne antologi at smitte dig, som læser bogen, med den begejstring, vi forfattere har for begreberne samskabelse og forandring. Ikke på grund af begreberne i sig selv, men fordi vi har erfaret, at gode samskabelses- og forandringsprocesser kan udløse store potentialer hos den enkelte pædagog, give ny energi og i det hele taget løfte den pædagogiske faglighed i institutionen, uanset om det gælder en børnehave, et bosted for voksne eller en helt tredje pædagogisk kontekst.“ – Fra bogens indledning

PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT Samskabelse og forandring i pædagogisk praksis

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

PROFESSIONS |SERIEN

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

AKADEMISK FORLAG

PROFESSIONS| SERIEN PROFESSIONS|SERIEN

Pædagogen som forandringsagent_OMSLAG_153x226.indd 1

www.akademisk.dk

MARIA CHRISTINA BEHNKE & MADS THOMSEN (red.)

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

01/06/21 20:37

PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT

Pædagogen som forandringsagent.indd 1

04.06.2021 10.55

Pædagogen som forandringsagent.indd 2

04.06.2021 10.55

MARIA CHRISTINA BEHNKE & MADS THOMSEN (RED.)

PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT SAMSKABELSE OG FORANDRING I PÆDAGOGISK PRAKSIS

Pædagogen som forandringsagent.indd 3

04.06.2021 10.55

PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT. SAMSKABELSE OG FORANDRING I PÆDAGOGISK PRAKSIS Maria Christina Behnke & Mads Thomsen (red.) og bidragyderne © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard og Helene Deden Bogen er sat med: Charter ITC og Katarine CE Omslag: Henriette Mørk Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5789-5 akademisk.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. AKADEMISK FORLAG STØTTER BØRN OG UNGE Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Pædagogen som forandringsagent.indd 4

04.06.2021 10.55

Indhold

Indledning 9 Hvorfor taler vi overhovedet om samskabelse? 10 Den pædagogiske erobring af begrebet samskabelse 12 Den kontekstsensitive og åbne forståelse af begrebet samskabelse 14 Kort intro til hvert kapitel 17 Litteratur 20 1. Den faciliterende pædagog i samskabelsesrummet 21 Af Ann-Merete Iversen & Anni Stavnskær Pedersen Samskabelse 22 Den faciliterende pædagog 25 Samskabende kommunikation og kunsten at lytte 26 Multimodal samskabelse 31 Den samskabende kommunikation og samskabelsesrummet 33 Fem vigtige pointer 34 Tre refleksionsspørgsmål 34 Litteratur 35 2. Medborgerskab og samskabelsesdidaktik 37 Af Maria Christina Behnke Professionsforståelse som et narrativt udgangspunkt 39 Udvikling af medborgerskabskompetencer 43 Samskabelse bør prikke til mod og frihed 47 Brug af netværk 50 Narrativ opmærksomhed 52 Fem vigtige pointer 55 Tre refleksionsspørgsmål 55 Litteratur 56

Pædagogen som forandringsagent.indd 5

04.06.2021 10.55

3. Neuropædagogik, tegnlæsning og samskabelse i praksis Af Linda Kunz Sørensen & Lonni Holm Jeppesen Nielsen Den neuropædagogiske tilgang 59 Tegnanalyse og neuropædagogisk refleksion 61 Fem vigtige pointer 73 Tre refleksionsspørgsmål 73 Litteratur 74

4. Mentalisering 75 Af Camilla Hamre, Janne Østergaard Hagelquist & Sarah Long Jonsson Mentalisering – en introduktion til begrebet 76 STORM for klasser 79 Fem vigtige pointer 94 Tre refleksionsspørgsmål 94 Litteratur 95 5. Mulighedsrum og social resiliens 97 Af Maria Christina Behnke Et hverdagsliv, hvor alle bidrager 99 Navigations- og forhandlingsprocesser 102 Mulighedsrummets fire dimensioner 104 Cirkulær samskabelse 108 ”Community gardening” – opbygning og pleje af netværk 111 Samskabelse som et strategisk greb i en styrkebaseret pædagogik 113 Fem vigtige pointer 115 Tre refleksionsspørgsmål 115 Litteratur 116

Pædagogen som forandringsagent.indd 6

04.06.2021 10.55

6. Vanetænkning som ”pitfall” for en samskabende praksis 117 Af Mads Thomsen Hvad er vanetænkning? Og hvordan påvirker den adfærden? 119 Sammenhæng og symbiose mellem vanetænkning og adfærd – i relation til casen 121 Institutionaliserede forhold versus en samskabende praksis 125 Analyse af casen: Fra vanetænkning til en samskabende praksis 126 Tænkemåder, som er kendetegnende for en samskabende tilgang til empowerment 131 Fem vigtige pointer 132 Tre refleksionsspørgsmål 133 Litteratur 134 7. Tidlig indsats med pædagogen som lokal forandrings- og forankringsagent 135 Af Mikkel Boje Smidt En daginstitution forankret i lokalmiljøet 136 Hensyn, der skaber faldgruber 139 Den lokale dannelse 144 Fem vigtige pointer 146 Tre refleksionsspørgsmål 146 Litteratur 147 8. Magt, dilemmaer og etiske perspektiver i samskabelse 149 Af Rune Obel Christensen & Tim Vikær Andersen Magt som vilkår i pædagogisk arbejde 151 Pædagogen som forandringsagent i samskabelsesprocesser 152 Forståelser af magt 155 Modmagt 159 Institutionalisering og social læring 160 Etiske dilemmaer 161 Fem vigtige pointer 163 Tre refleksionsspørgsmål 164 Litteratur 165

Pædagogen som forandringsagent.indd 7

04.06.2021 10.55

9. Samskabelse – en ny måde at skabe velfærd på? 167 Af Astrid Kidde Larsen Nørgaard Samskabelse – velkendte og nye måder at skabe velfærd på 168 Det brede danske samskabelsesbegreb 172 Samskabelse som input, output og outcome 174 Samskabelse eller samproduktion? 176 Samproduktion – en begrebsmakker til samskabelse 179 Fem vigtige pointer 180 Tre refleksionsspørgsmål 182 Litteratur 183 10. Pædagogen som aktivist for social bæredygtighed Af Peter Berliner Fællesskabets pædagogik 186 Lighedens pædagogik 189 Dialog-pædagogik 191 Afslutning: Morgenens pædagogik 194 Fem vigtige pointer 196 Tre refleksionsspørgsmål 196 Litteratur 197

Pædagogen som forandringsagent.indd 8

185

04.06.2021 10.55

Indledning

Når en pædagog en kold eftermiddag med pytter af slud her og der står på legepladsen i sin varme heldragt med papirklude i lommen klar til aktion, kan tanker om forandring synes at være lidt langt væk. Tværtimod kan rutinerne og den tydelige magtfordeling mellem børn og pædagoger fremstå som det, der tilbyder en tryg rytme og ramme for en hverdag, som stort set altid byder på en eller anden form for uforudsigelighed. Pludselig står Tanja på 4 år og kaster op i busken, Silas på 6 år falder og forstuver håndleddet, eller Sonja på 5 år bliver fundet grædende ude i bålhuset, uden at man umiddelbart ved hvorfor, og så videre. Det samme gør sig gældende på bosteder for mennesker med fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, hvor en kvindelig borger af ukendt årsag pludselig skubber hårdt til en anden borger, eller hvor den unge dreng fra den ene dag til den anden begynder at virke introvert og helt tom i blikket. Også i ungdomsklubben eller på andre pædagogiske ”øer” med andre typer af målgrupper kan pædagoger opleve, at en god dag er en dag, hvor ingen kommer noget alvorligt til, og hvor der er en tilfredsstillende mængde af små succesoplevelser i relationsarbejdet. Af samme grund kan et begreb som ”samskabelse” og idéer om ”implementering af forandring” let opfattes som noget, der er uoverskueligt at forholde sig til i hverdagen, men det behøver det ikke at være. I denne bog defineres og afgrænses ”samskabelse” til at være: En særlig form for pædagogisk tænkning og tilgang, hvor de børn, unge og voksne, pædagogerne arbejder med, ses som ligeværdige deltagere i praksis, og som nogen, der samarbejdes med i forhold til at skabe livskvalitet og empowerment i både større og mindre henseender.

Pædagogen som forandringsagent.indd 9

| 9

04.06.2021 10.55

Vi ønsker med denne antologi at smitte dig, som læser bogen, med den begejstring, vi forfattere har for begreberne samskabelse og forandring. Ikke på grund af begreberne i sig selv, men fordi vi har erfaret, at gode samskabelses- og forandringsprocesser kan udløse store potentialer hos den enkelte pædagog, give ny energi og i det hele taget løfte den pædagogiske faglighed i institutionen, uanset om det gælder en børnehave, et bosted for voksne eller en helt tredje pædagogisk kontekst. Det er baggrunden for, at vi med denne antologi har sat os for at belyse samskabelse og forandring i et praksisnært perspektiv, hvor vi med forskellige perspektiver forholder os til spørgsmålet: Hvad har pædagoger brug for at vide om samskabelse, for at det giver mening for den enkelte pædagog at bruge begrebet til at skabe forandring i hverdagens praksis?

Hvorfor taler vi overhovedet om samskabelse? Begrebet samskabelse har nu i nogle år været på dagsordenen i den offentlige sektor (Krogstrup & Jensen 2017). Flere forfattere har undersøgt baggrunden for, at dette ord er blevet et kommunalt ”trend-ord”, og de fleste beskriver, hvordan det hænger sammen med de styringslogikker, som er dominerende i det offentlige. I denne sammenhæng taler man om offentlige styringsparadigmer, hvilket kort fortalt kan defineres som en tidsepoke, hvor en særlig styringstendens gør sig gældende. Denne styringstendens udspringer af en særlig logik/nogle særlige tankemønstre og antagelser om, hvordan man driver det offentlige velfærdssystem på den bedste måde. New Public Management kaldes f.eks. det styringsparadigme, som for alvor vandt indpas i det danske samfund i 1990’erne, og som længe har præget den dominerende logik omkring dansk velfærdsproduktion. Denne logik er opstået i kølvandet på økonomiske kriser i det offentlige og er udsprunget af et ønske om at finde ud af, hvordan man kan drive velfærd på den mest effektive og omkostningslave måde. Kriser har det generelt med at kalde på nye måder at løse udfordringer på. New Public Management som styringsparadigme fandt inspiration fra det private arbejdsmarked. Antagelsen, som opstod, var, at man kunne effektivisere det offentlige system betydeligt, hvis man, i lighed med det private ar-

10 |

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 10

04.06.2021 10.55

bejdsmarked, anså velfærd som en service/et produkt, der blev udbudt til kunder. Styringstendensen blev i kølvandet på denne logik kendetegnet ved løfter om, at man herved ville kunne få mere kvalitet for færre penge samt mere offentlig innovation, da de svage udbud automatisk ville uddø gennem naturlig udvælgelse, hvis ikke de fornyede sig. På den måde ville kvaliteten af de offentlige udbud løbende blive forøget gennem konkurrencepræget markedsregulering. Ved at indføre bedre og mere målstyret ledelse mente man desuden, at man ville få et mindre tungt bureaukrati, da der i stedet for flere beslutningsled skulle være en direkte linje mellem ledelse og medarbejdere i de enkelte serviceudbud (Hood & Dixon 2015). Herfra udsprang f.eks. logikken om, at ”paraplyorganisationer” var fremtidens svar på den optimale organisering. En paraplyorganisation kan defineres som en organisation, der består af et overordnet og ledende fællesorgan, der dækker en samling af sektorer med fælles interesser/fælles udgangspunkt. Supersygehuse er et eksempel. Superbørnehaver et andet. For at kunne effektivisere en målstyret ledelse var der behov for at give ledelsen bedre forudsætninger for at træffe hurtige og resultatorienterede beslutninger. Herudfra udsprang f.eks. argumentet for mere dokumentation og evaluering i den offentlige sektor – skarpe og empiribaserede resultater skulle bane vejen for de bedste løsninger. Pædagoger, som har været længe i faget, kan som regel tale med om, hvordan dokumentation og evalueringer pludselig blev introduceret som ”løsningen”, som skulle føre til større pædagogisk kvalitet i institutionerne. Tanken var god, og løfterne gav håb. Christopher Hood, en engelsk professor med teoretiske ben i socialvidenskab, er kendt som en af de første forskere, der identificerede New Public Management som et styringsparadigme. Han startede med at tale varmt for logikkerne og løfterne i denne styringstendens i slutningen af 1980, men i 2015 udgav han en bog sammen med en kollega, hvori de med udgangspunkt i ny forskning forholdt sig kritisk til følgevirkningerne af dette styringsparadigme – New Public Management havde ifølge deres nye undersøgelser tilsyneladende ikke levet op til sine løfter (Hood & Dixon 2015). Baggrundsviden om New Public Management er vigtig at have for at forstå, hvilke nye idéer der udfordrer de gamle tankemønstre, og hvilke logik-

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 11

| 11

04.06.2021 10.55

ker der legitimerer denne udfordring. Når et eksisterende styringsparadigme udsættes for stigende kritik, giver det plads til, at der opstår nye tanker og idéer om ”den bedre måde at gøre det på”. New Public Governance kalder man den nye styringstrend, som netop gør dette (Krogstrup & Jensen 2017). Styringsidéen i denne trend er, at man ”bedst løfter i flok”, og at dette gøres ved at have fokus på samarbejde om fælles udfordringer gennem opbyggelse af netværk og nye alternative partnerskaber på tværs af offentlige sektorer samt private og frivillige organisationer. Derudover skal der lægges vægt på inddragelse af de mennesker, som bruger de udbud, man gerne vil forbedre, eller som berøres af de problematikker, man gerne vil løse. Det er i denne sammenhæng, at begrebet samskabelse kom på den kommunale dagsorden og nu også er et forholdsvis kendt begreb i pædagogisk sammenhæng.

Den pædagogiske erobring af begrebet samskabelse I 2017 udkom et dansk manifest for samskabelse, Manifest for National Bevægelse for Samskabelse, et år efter Hood og Dixons kritik (Samskabelsesbevægelsen 2017). Her tegnes der et billede af samskabelse som en ny organisationsopskrift til at løfte velfærdsopgaver. Samskabelse er siden hen generelt blevet forstået og belyst som en slags ”organisationsopskrift” i dansk litteratur, hvormed man kan ændre brugerens position fra passiv kunde til deltagende borger. Med denne organisationsopskrift kunne kommuner, herunder institutioner, sammen med borgere finde frem til de bedste løsninger på velfærdssamfundets udfordringer og opgaver. Siden hen har forskellige forfattere forsøgt en pædagogisk erobring af begrebet, herunder professor i evaluering og organisationsudvikling Hanne Krogstrup m.fl., som beskriver samskabelse som en ny måde at drive udvikling på og en ny måde at “skabe positiv forandring i borgernes og brugernes livssituation gennem udøvelsen af deres evne til at klare selvsamme livssituation” (Krogstrup & Mønsted 2017: 15). I pædagogisk praksis har samskabelse dog til tider vist sig at være udfordrende, idet der har været et iboende modsætningsforhold i begrebet (Iversen 2017).

12 |

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 12

04.06.2021 10.55

Samskabelse fremstår som en del af et styringsparadigme, hvor det handler om at afgive styring og dermed kontrollen helt eller delvist, samtidig med at pædagogen oplever at stå med det ansvar, han eller hun pålægges som myndighedsperson. Der har også været tale om ”pseudoinddragelse”(Madsen 2018), der dækker over situationer, hvor begrebet samskabelse bruges, fordi det har en positiv symbolværdi, men hvor det ikke reelt afføder nye måder at drive pædagogisk virksomhed på: Man siger, man inddrager børn eller borgere, men gør det reelt set kun på papiret. Samskabelsesprocesser får først reel legitimitet i praksis, i det øjeblik myndighedspersoner har vilje og mod til at afgive magten til at definere, hvem der har behov for hvad, hvornår og i hvilken sammenhæng, samt hvordan dette behov skal imødekommes. Tværprofessionelt samarbejde, forældresamarbejde eller samarbejde med pårørende eller andre, som er blevet tildelt en myndighed, adskiller sig fra samskabelse ved, at ”sagen” ikke kun håndteres sammen med andre professionelle i myndighedsregi med henblik på at blive enige om mål og metode, men at man derimod åbner op for civil deltagelse i velfærdsproduktionen. Dette med særligt fokus på den enkeltes ret til at være aktivt deltagende i udformningen af eget liv og på, at både mål og metode helst skal findes gennem fælles dialog og idégenerering. Styring og kontrol bliver således forvandlet til facilitering og undersøgelse. Vi har ikke til hensigt her at kortlægge samt begrebsafklare de mange forskellige begreber, som ofte er knyttet til samskabelse, men brugerinddragelse er som før nævnt et centralt begreb i denne sammenhæng. Det kombineres i samskabelsesprocessen med inddragelse af det civile samfund, som kan bidrage med lokale og frivillige kræfter i forhold til både små og store udfordringer. Vil børnene i børnehaven f.eks. gerne have en køkkenhave, men børnehaven har svært ved selv at holde den, kan en pensioneret bedstefar måske træde til og desuden med sin erfaring bidrage med sine egne idéer. Har den unge i klubben problemer med skolearbejdet, kan frivillige foreninger, der tilbyder lektiehjælp, måske hjælpe osv.

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 13

| 13

04.06.2021 10.55

Den kontekstsensitive og åbne forståelse af begrebet samskabelse Ann-Merete Iversen skriver i sin ph.d.-afhandling om samskabelse, hvordan samskabelse bliver til i en specifik fagprofessionel kontekst. Dette indebærer, at samskabelse er begyndt at ”leve sit eget liv” ude i de institutionelle sammenhænge, og at det gradvist får tilskrevet betydning gennem det sprog og de handlinger, der opstår i den specifikke kontekst (Iversen 2017). Det er først i kraft af den betydning, som begrebet samskabelse begynder at bære i den enkelte kontekst, at det får reel transformationskraft. Generelt får begrebet den betydning, at det dækker over en meningsfuld praksis baseret på processer, som igangsættes nedefra, det vil sige en praksis båret af organisatoriske ”bottom-up”-processer. Dette står i opposition til ”systemet”, hvorfra der modsat igangsættes ”top-down”-processer i form af formelle vilkår, struktur og regler for det pædagogiske arbejde. I denne antologi bevæger vi os bevidst væk fra en specifik definition på samskabelse, og vi introducerer heller ikke én almengyldig metode, som kan anvendes i enhver kontekst. Netop fordi vi godt ved, at begrebet først for alvor bliver betydningsbærende i den enkelte pædagogiske praksis, hvor det er pædagogerne, som skal løfte begrebet og give det mening (den læser, som ønsker en mere specifik indføring i samskabelses-begrebets historik, kan vi dog henvise til kapitel 9, hvor Astrid Kidde Larsen Nørgaard detaljeret beskriver begrebets tilblivelse). Men grundlæggende set tager vi udgangspunkt i følgende: • Kollektiv kreativitet: Samskabelse er et begreb, der udspringer af det engelske ”co-creation”, som handler om ”at skabe noget sammen – at kreere noget kollektivt”. Iversen taler i denne sammenhæng om en kollektiv kreativitet, som kommer i spil (Iversen 2017). • Deltagersyn baseret på den forståelse, at mennesket er aktiv medskaber af sin egen udvikling: I 2019 udgav professor Lene Tanggaard og cand. psych. Josefine Dilling en videnjournal om samskabelse med børn (Tanggaard & Dilling 2019), hvor de med en praksisorienteret tilgang giver deres bud på, hvordan samskabelse med børn kan gribes an i en pædagogisk kontekst. De indkredser, hvordan barnets position bør

14 |

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 14

04.06.2021 10.55

være under samskabelsesprocesser, hvor barnet skal ses som aktiv medskaber af både sin egen udvikling og af det, som sker omkring og med barnet (Tanggaard & Dilling 2019: 22). Vi lægger os op ad dette syn og giver her i bogen vores bud på, hvad det indebærer i forhold til en bredere målgruppe af forandringsdeltagere – bl.a. unge, voksne og psykisk og fysisk handicappede. • Etisk kompetence: Den pædagogiske målgruppe er generelt meget bred og mangfoldig, men altid kendetegnet af, at vi, med filosoffens Knud E. Løgstrups ord, “har noget af det andet menneskes liv i vores hånd”. Han skriver: Af den elementære afhængighed og umiddelbare magt udspringer fordringen om at tage vare på det af den andens liv, der er afhængigt af een, og som man har i sin magt, idet det dog ud fra den samme fordring er udelukket, at varetagelsen nogensinde kan bestå i for den andens skyld at tage hans selvstændighed fra ham. Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar. (Løgstrup 2008: 39) Den etiske udfordring består altså i, at pædagogen står med noget af den andens liv i sin hånd, uden dog at skulle tage selvstændigheden fra ham og overtage hans eget ansvar. Det pædagogiske potentiale i begrebet samskabelse handler netop om at stå fast i dette deltager- og menneskesyn, som opfordrer til at respektere og give plads til den enkeltes selvstændighed og medansvar, dog uden at frasige sig sit pædagogiske ansvar som facilitator af denne proces. I forlængelse af ovenstående og sammenfattende ønsker vi, at du som læser og studerende får øje på, hvordan en samskabende tilgang i pædagogisk praksis kan fungere som en katalysator for centrale dele af pædagogikkens mål – nemlig at skabe livskvalitet, empowerment og gode livsbaner for dem, der arbejdes med. Vi vil endda gå så langt som til at postulere, at samskabelse er nøglen til at redde liv gennem pædagogisk praksis, blot på lang sigt til sammenligning med andre professioner som for eksempel læger og sygeplejerske, der redder liv på kort sigt. Oplevelsen af at blive inddraget, hørt, set som menneske og et subjekt samt få indflydelse over eget liv, stort som småt, betragtes både lovmæssigt (se f.eks. FN-konventi-

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 15

| 15

04.06.2021 10.55

oner) og filosofisk som målet for pædagogikken, både almenpædagogikken og social- og specialpædagogikken. Og det er lige præcis dét, som en samskabende tilgang har et stort potentiale for at facilitere versus det modsatte i form af formynderi a la ”Vi ved, hvad der er bedst for dig”, forråelse og ”opbevaring i stalden”, hvor dem, der arbejdes med, stagnerer i deres udvikling. Med denne ”teaser” er en fællesnævner og grundforståelse for alle kapitlerne, at samskabelse ikke handler om at tilrettelægge og udvikle praksis for en målgruppe, men derimod om at tilrettelægge og udvikle praksis sammen med målgruppen – både i mødet med den enkelte samt i mødet med grupper i en større social sammenhæng. Den indstilling, som samskabelsesperspektivet medfører, mener vi indeholder et kæmpe pædagogisk potentiale i forhold til at drive forandringer i alle typer af kontekster og med alle typer af målgrupper. Det er vigtigt for os at understrege, at der ikke skal forandres for enhver pris, og at skabe en kontekst for, hvad vi mener med forandring. Forandring kan rumme alt fra et lille mødeøjeblik med det enkelte menneske, hvor man mærker, at der sker et lille positivt skift i relationen, til at handle om større omstruktureringer af institutionelle strukturer eller måske en kulturel forandring i den pædagogiske agenda. En forudsætning for, at forandringer i en pædagogisk sammenhæng sker på en meningsfuld måde, er, at de grundfæster sig positivt i hverdagens praksis og samtidigt forbedrer pædagogens mulighed for at arbejde med trivsel, udvikling og livskvalitet. Når samskabelse i den forbindelse er et nøglebegreb, skyldes det det bagvedliggende deltager- og menneskesyn, som en pædagog, der tager begrebet til sig, kan anvende som en slags indre beklædningsgenstand i sit arbejde. Det er denne indre beklædning, som danner grundlaget for, hvordan vi møder de mennesker, vi arbejder med. Samskabelse bliver således et betydningsbærende begreb i forhold til den pædagogiske indstilling, vi går til opgaven med. Opsummerende kan man sige, at vi med antologien ikke lægger op til forandring for forandringens skyld, men derimod lægger op til at se samskabelse som en pædagogisk tilgang, der kan udvikle og kvalificere praksis på de områder, hvor der er potentiale til det.

16 |

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 16

04.06.2021 10.55

Bogen er nøje bygget op således, at den er struktureret efter en slags ”pyramideform”, hvor de første kapitler giver indblik i, hvad samskabelse er, samt hvilke forudsætninger den kræver, hvorefter antologiens midterste kapitler giver konkrete eksempler på og argumenterer for, hvordan samskabelse kan se ud og udføres i forskellige former hos forskellige målgrupper. De sidste kapitler lægger op til mere refleksive overvejelser og dilemmaer i et institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, når der samskabes. Helt afslutningsvis, som en særlig, og forhåbentlig inspirerende opsamling, præsenteres et kapitel i en fortællende stil, der på et metaplan illustrerer, hvordan samskabelse og forandringsprocesser kan berige pædagogisk praksis.

Kort intro til hvert kapitel Kapitel 1: Den faciliterende pædagog i samskabelsesrummet er skrevet af Ann-Merete Iversen, ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen UCN, og Anni Stavnskær Pedersen, lektor og chefkonsulent ved UCN Innovation. Kapitlets omdrejningspunkt er, hvilke kommunikationskompetencer, hvilken bevidsthed om egen kommunikation og hvilken facilitering der er nødvendig, for at pædagogen kan fungere som forandringsagent i samskabelsesprocesser med børn, unge og voksne. Kapitel 2: Medborgerskab og samskabelsesdidaktik er skrevet af Maria Christina Behnke, lektor ved pædagoguddannelsen UCL. Med udgangspunkt i en gymnastikgruppe, sammensat af mennesker med fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse, beskrives, hvordan samskabende aktiviteter kan bidrage til fremme af medborgerskab. Der er fokus på den subjektive oplevelse af reelt at være medborger i et større fællesskab samt kompetencerne til at kunne deltage i det fælles. Kapitel 3: Neuropædagogik, tegnlæsning og samskabelse i praksis er skrevet af Linda Kunz Sørensen og Lonni Holm Jeppesen Nielsen, som begge er lektorer ved Neuropædagogisk Kompetencecenter, UCN.

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 17

| 17

04.06.2021 10.55

Ud fra et neuropædagogisk perspektiv ser forfatterne på de daglige interaktioners betydning for børns udvikling, og de beskriver, hvordan en neuropædagogisk tilgang kan bidrage til børnenes oplevelse af at være aktivt medskabende i hverdagens små samspilsøjeblikke. Kapitlet forklarer også, hvordan arbejdet med iagttagelser, tegnanalyse og hypoteseopstilling helt konkret giver pædagogen mulighed for at inddrage børn og borgere i små hverdagsbeslutninger. Kapitel 4: Mentalisering er skrevet af cand.psych. Camilla Hamre, cand. psych. Janne Østergaard Hagelquist samt lærer og cand.pæd.pæd.psych. Sarah Long Jonsson. Kapitlet introducerer mentalisering som pædagogisk greb til at forandre både sociale dynamikker og den enkeltes oplevelse af at høre til i fællesskabet. Forfatterne beskriver metoden STORM, en model, der lægger op til samskabelse af læringsrum, og hvordan der samtidig, via den mentaliserende indstilling, kan skabes en trivselsfremmende indsats, som minimerer mobning. Kapitlet rummer desuden konkrete forslag til, hvordan pædagoger og lærere sammen med eleverne kan skabe de psykologiske rammer for en inkluderende klassekultur. Kapitel 5: Mulighedsrum og social resiliens er skrevet af Maria Christina Behnke, cand.pæd.pæd.psych. og lektor ved pædagoguddannelsen UCL. Med udgangspunkt i et praksiseksempel fra en lille brugskunstbutik drevet af voksne med fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse beskriver forfatteren, hvordan sociale, materielle og kulturelle rammer rummer både muligheder og begrænsninger for deltagernes udfoldelsesmuligheder. Omdrejningspunktet er social resiliens, hvor individuelle ressourcer først for alvor får betydning i samspil med omgivelserne. Derudover kommer forfatteren med et bud på, hvordan pædagoger med fordel kan arbejde samskabende med andre for at skabe nye muligheder, men også for at udnytte de muligheder, der allerede eksisterer. Kapitel 6: Vanetænkning som ”pitfall” for en samskabende praksis er skrevet af Mads Thomsen, cand.pæd.pæd.psych. og lektor ved pædagoguddannelsen UCL. Kapitlet giver indblik i, hvordan for meget vanetænkning kan

18 |

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 18

04.06.2021 10.55

virke som en faldgrube for forandrings- og samskabelsesprocesser. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan man kan forebygge og arbejde med at undgå disse forhindringer. Det er velkendt og dokumenteret, at decentraliserede – og delvist isolerede – personalegrupper har tendens til vanetænkning og dermed ”blinde pletter”, som potentielt skaber et uhensigtsmæssigt miljø. Kapitlet rummer derfor et bud på, hvordan man kan analysere institutionens parathed over for forandringer. Kapitel 7: Tidlig indsats med pædagogen som lokal forandrings- og forankringsagent er skrevet af Mikkel Boje Smidt, cand.mag. i pædagogik og psykologi og lektor ved pædagoguddannelsen KP. Kapitlet stiller skarpt på forholdet mellem daginstitutioner og nærmiljø i forhold til tidlig indsats, men også mere som pointe af mere generel karakter. Forfatteren præsenterer begrebet communitypædagogik og kommer med bud på, hvordan et eksplicit fokus på steder og nærmiljø kan være med til at opdage ressourcer og væsentlige erfaringer hos børn og familier. Denne tilgang opstilles som alternativ til mere klassiske kompenserende strategier i mødet med børn og familier, der har brug for støtte. Kapitel 8: Magt, dilemmaer og etiske perspektiver i samskabelse er skrevet af Rune Obel Christensen, cand.mag. i pædagogik og lektor ved KP, og pædagog og cand.pæd.soc., faglig leder og lektor ved KP Tim Vikær Andersen. Kapitlet giver indblik i, hvordan magtprocesser kan udspille sig i forandringsprocesser i pædagogisk arbejde, samt hvordan disse kan udarte sig på konstruktive måder med henblik på at skabe en udviklende praksis. Der er særligt fokus på det aspekt, at der altid vil være etiske dilemmaer forbundet med det at ville noget med nogen. Med andre ord er samskabelse altid forbundet med en fare for formynderi. Kapitel 9: Samskabelse – en ny måde at skabe velfærd på? er skrevet af Astrid Kidde Larsen Nørgaard, cand.mag., ph.d. og lektor ved VIA University College. Kapitlet præsenterer en begrebsramme til at reflektere over samarbejdets ”hvem, hvad og hvordan”, når pædagoger, forældre, frivilligt netværk og eventuelt også profitorienterede virksomheder arbejder sam-

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 19

| 19

04.06.2021 10.55

men om at skabe velfærd på tværs af den offentlige sektor, civilsamfundet og markedet. Forfatteren foreslår en skelnen mellem begreberne samskabelse og samproduktion. Kapitel 10: Pædagogen som aktivist for social bæredygtighed er skrevet af Peter Berliner, professor i community psykologi og forsker i sociale lærings- og udviklingsprocesser ved Grønlands Universitet samt ved Aarhus Universitet. I kapitlet beskriver forfatteren, hvordan pædagoger kan spille en aktiv rolle i forhold til fremme af et resilient og bæredygtigt fællesskab. Der er fokus på opbygning af stærke netværk og social støtte, som bærer frugt i form af bedre livsvilkår for borgerne generelt. Forfatteren forklarer også, hvordan dette arbejde kan vende udsatte borgeres oplevelse af ikke at have nogen betydning for andre til en oplevelse af at høre til.

Litteratur Hood, C. & R. Dixon (2015). A Government that Worked Better and Cost Less? Evaluating Three Decades of Reform and Change in UK Central Government. New York, NY: Oxford University Press. Iversen, A.-M. (2017). Det paradoksale begreb: Hvad vi taler om når vi taler om samskabelse. Og det vi gør. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. https://doi.org/10.5278/VBN.PHD. HUM.00061 Krogstrup, H.K. & J.B. Jensen (2017). Fra New Public Management til New Public Governance. I: H.K. Krogstrup (red.). Samskabelse og Capacity Building i den offentlige sektor. København: Hans Reitzels Forlag. Krogstrup, H.K. & B.R. Mønsted (2017). Samskabelse og Evaluation Capacity Building. I: H.K. Krogstrup (red.) Samskabelse og Capacity Building i den offentlige sektor. København: Hans Reitzels Forlag. Løgstrup, K.E. (2008). Den etiske fordring. (3. udgave). København: Gyldendal. Madsen, N.G. (2018). Fra service til samskabelse – vejen til meningsfuld velfærd. Frederiksberg: Frydenlund. Samskabelsesbevægelsen (2017). Manifest for National Bevægelse for Samskabelse. DenOffentlige.dk. Hentet 4. januar 2021 fra https://www.denoffentlige.dk/manifest-national-bevaegelse-samskabelse Tanggaard, L. & J. Dilling (2019). Co-creation: samskabelse med børn i fokus: desk research i feltet pædagogik og psykologi. Research journal 1.

20 |

Indledning

Pædagogen som forandringsagent.indd 20

04.06.2021 10.55

90 mm

226 mm

Oplagt som grundbog på pædagoguddannelsens fællesdel – grundfagligheden.

PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT

16 mm

153 mm

90 mm

MARIA CHRISTINA BEHNKE & MADS THOMSEN (red.)

Bidrag af

153 mm

PÆDAGOGEN SOM FORANDRINGSAGENT Samskabelse og forandring i pædagogisk praksis

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

PROFESSIONS |SERIEN

AKADEMISK FORLAG

PROFESSIONS| SERIEN PROFESSIONS|SERIEN

Pædagogen som forandringsagent_OMSLAG_153x226.indd 1

www.akademisk.dk

MARIA CHRISTINA BEHNKE & MADS THOMSEN (red.)

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

01/06/21 20:37

Pædagogen som forandringsagent

Articles inside

Kort intro til hvert kapitel

Samskabelse

Den kontekstsensitive og åbne forståelse af begrebet samskabelse

Litteratur

Hvorfor taler vi overhovedet om samskabelse?

Den pædagogiske erobring af begrebet samskabelse