5 ingredienser - Middelhavsmad: læseprøve

Page 8

INGREDIENSER

MIDDELHAVSMAD ENKEL OG UIMODSTÅELIG MAD

LÆKKER MAD MED MASSER

AF VELSMAG

Bogen her er lidt af en overraskelse. Jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle skrive endnu en 5 Ingredienser, selvom jeg er blevet opfordret til det utallige gange, ikke mindst af min hustru, Jools. Hun bad mig simpelthen om at slå alle andre tanker ud af hovedet: ‘Det er der, folk er i dag, nu hvor vi har så utrolig travlt – det er den bog, alle forældrene henne i skolen taler om.’

Nu har jeg aldrig været den, der vender tilbage til det gamle og velkendte for at gentage det, men det er nu engang sådan, virkeligheden ser ud. Folk laver mad på en meget anderledes måde end for 50 eller bare 25 år siden, da det hele begyndte for mig – der er så mange flere ting, vi forsøger at få plads til i vores travle liv, og den måde, teknologien, vi omgiver os med, er vokset, har både givet og taget tid fra os. Desuden er det menneskets natur altid at finde den mest effektive måde at tilbageerobre tid på – for så at bruge den til noget andet! Så det er med tanke på det, at jeg har skrevet en ny 5 Ingredienser med det ekstra kapow! at basere den på mine mange, mange rejser omkring Middelhavet – området for et af verdens mest elskede og anerkendte køkkener, hvor enkelhed, begejstring, omhu og forkærlighed for store og skønne smage er selve hjertet i det hele.

INGREDIENSER

Når jeg skriver en løsningsorienteret kogebog som denne, har jeg altid dig, læseren, i tankerne med det mål at tage dig ved hånden og hjælpe dig til at gøre hverdagens måltider superlækre, uden at du skal stå på hovedet. I jagten på at gøre alting friskt og inspirerende tager den serie tv-programmer, som akkompagnerer bogen, os med til nogle fantastiske steder omkring Middelhavet fulde af de mest sammensatte kulturer og utrolige smage. Jeg håber, at du vil få et rigt indtryk af de lande, byer og øer, jeg har besøgt, både for nylig og igennem de sidste 25 år. Middelhavet er et smukt og sammensat område, som består af mindst 22 lande (der er flere lande endnu, der hævder også at være en del af det), og hvor forskellige de end er, har de havet og alle dets fortræffeligheder til fælles. Jeg har derfor virkelig forsøgt at komme så vidt omkring som muligt i mine opskrifter ud fra mine mange oplevelser. Det her er kun toppen af isbjerget, men jeg håber virkelig, at du vil elske bogens retter – de er i sandhed en fejring af ægte middelhavsingredienser, smage og kombinationer. EN FEJRING

AF ÆGTE

MIDDELHAVSINGREDIENSER, SMAGE & KOMBINATIONER

Det kræver snilde og overblik at lave velsmagende mad med kun 5 ingredienser, og det er netop min opgave her – at oversætte essensen af de forskellige køkkener og tage dem med mig tilbage, videre en tur igennem den virkelighed, der er det lokale supermarked, dit køkken og i sidste ende familiens spisebord og ned i de sultne maver. I realiteten betyder det at bruge sin sunde fornuft i forhold til, hvad der er tilgængeligt – det er også derfor, at du vil finde masser af tricks med ingredienser og smagsbomber overalt i opskrifterne for at give dig mere smæk for skillingen.

Tro det eller ej: Vi har aldrig lavet mindre mad end i dag. Fødevareindustriens pil peger på convenience, og travle som vi er, labber vi det i os. Så det her er ikke bare en kogebog, der skal være nyttig og pålidelig – målet er også at holde de hjemlige gryder i kog på en lettilgængelig måde. Hvad madlavning angår er udtrykket use it or lose it i den grad sandt, og jeg mener, at vi som mennesker er bedst tjent med fortsat at kunne lave mad og vedligeholde forbindelsen til vores ingredienser og dem, der laver dem, så vi altid kan glæde os over skønne måltider. Også på grund af den rare følelse, vi får, når vi laver mad til dem, vi elsker, og ved, at vi har gjort os umage.

Mit vigtigste mål med opskrifterne er at udruste dig med en masse nem og lækker mad uden et halvt ton ingredienser, lange indkøbslister og en masse opvask. Altså helt perfekt for begyndere, men hvis det går som med den sidste bog, vil mange erfarne kokke også elske den, fordi de på trods af alle deres talenter er lige så pressede på tid og de tusindvis af ting, vi alle jonglerer rundt med i hverdagen.

Jeg har bevidst valgt at give bogen et superenkelt layout, og opskrifterne er så korte og simple som muligt, så det er nemt at komme i gang. Her handler det ikke om nostalgi, men om at levere en bred palet af lækre måltider, du kan smække på bordet uden de store dikkedarer. Jeg har gjort mit bedste for at klare tankearbejdet og det værste besvær for dig – jeg håber, det er en hjælp, og at du ligesom jeg vil elske retterne og frem for alt at de med deres bare 5 ingredienser kan tage dig en tur med til det vidundersmukke Middelhav. Med kærlig hilsen

RISOTTO MED RATATOUILLE

Jeg er vild med denne hurtige og simple alt-i-en ret, der forener Italien og Provence. Et sikkert hit hos alle. Nogle vil måske rynke på næsen ad tricket med at bruge frosne grøntsager, men jeg lover, at det holder 100 %.

4 PERSONER   35 MINUTTER

700 g frossen grillet middelhavsgrønt

300 g risottoris

1,2 l hønse- eller grøntsagsbouillon

1 bundt basilikum (30 g)

100 g frisk gedeost

Kom de frosne grøntsager i en stor, høj gryde ved jævn-høj varme sammen med 2 spsk olivenolie. Steg dem i 10 min., eller til de er møre, rør ofte undervejs og kom halvdelen op i en skål. Kom risene i gryden og vend det hele godt rundt i 2 min. Tilsæt en god sjat varm bouillon, vent, til den er helt absorberet, og tilsæt så den næste. Fortsæt med at tilsætte bouillon lidt ad gangen og rør konstant rundt i 1618 min., eller til risen akkurat er mør og perfekt tilberedt, tilsæt evt. lidt ekstra vand om nødvendigt. Pluk de fleste basilikumblade af stilkene og snit dem fint, vend dem i risottoen sammen med resten af grøntsagerne, det meste af gedeosten og 1 spsk ekstra-jomfruolivenolie, smag omhyggeligt til med havsalt og peber. Juster konsistensen med lidt kogende vand om nødvendigt, så risottoen er cremet og flyder en smule ud. Fordel retten i dybe tallerkner, drys resten af basilikummen på og sæt gedeosten på i små klatter rundt omkring og server straks.

ENERGI FEDT MÆTTET FEDT PROTEIN KULHYDRAT SUKKER SALT FIBRE 610 kcal 17,3 g 5,4 g 21 g 92,5 g 17,6 g 0,6 g 8,6 g
DUFTENDE
104
GRILLET MIDDELHAVSGRØNT,
BASILIKUM & GEDEOST

HVIDLØGSKYLLING

CREMEDE KIKÆRTER, SPINAT & SUMAK

En hurtig ret, der er perfekt som et nemt måltid med inspiration fra det vidunderlige libanesiske køkken. De store, fede kikærter fra glas er lidt af en gamechanger i forhold til både smag og konsistens.

2 PERSONER   18 MINUTTER

4 fed hvidløg

2 kyllingebryster (a 150 g), uden skind

½ glas kikærter (a 700 g)

250 g spæd spinat

1 stor tsk sumak

Pil hvidløget og skær det i skiver på langs, kom det på en stor non-stick-pande sammen med 1 spsk olivenolie og steg det ved høj varme. Skær hvert kyllingebryst i 3 strimler på langs, vend dem med et nip havsalt og peber. Tag hvidløget hurtigt af panden med en hulske, når det er smukt gyldent, men lad hvidløgsolien blive på panden. Kom kyllingen på og steg den i 5 min., eller til den er gyldenbrun og gennemstegt, vend den et par gange undervejs.

Tag kyllingen af panden og hæld kikærterne på (med saften og det hele). Tilsæt spinaten sammen med det meste af hvidløget og 1 spsk rødvinseddike, vend det hele godt sammen over blusset, til spinaten falder sammen, og kikærterne er gennemvarme. Smag omhyggeligt til med havsalt og peber, kom kyllingen tilbage på panden og slut af med resten af hvidløget og et godt drys sumak.

ENERGI FEDT MÆTTET FEDT PROTEIN KULHYDRAT SUKKER SALT FIBRE 406 kcal 13,3 g 2,2 g 48,8 g 23,2 g 3,1 g 1,3 g 1,1 g
208

NEM FIGENTÆRTE

BUND AF FRUGT & NØDDER, VANILJEYOGHURT & HONNING

Drop besværet forbundet med indviklede desserter med denne super nemme show-stopper af en figentærte, der ikke engang skal bages. Fuld af gode, knuste nødder og tørret frugt toppet med yoghurt, figner og et dryp honning.

8 PERSONER   10 MINUTTER, PLUS AFKØLING

300 g tørret luksusmix af nødder og frugter

500 g græsk yoghurt

1 tsk flydende vaniljepasta

1 tsk flydende honning, plus ekstra som tilbehør

4 perfekt modne figner

Beklæd en springform på 20 cm i diameter med bagepapir. Kom den tørrede frugt og nødderne i en foodprocessor og blend det til en finthakket, klistrende masse (den bør være nem at forme med hænderne), tryk den ud på bunden af formen og 2,5 cm op ad siderne. Stil den i fryseren i 1 time, til den er fast. Rør yoghurten sammen med vaniljen og 1 tsk flydende honning og fordel den ud over den iskolde bund. Stil den i fryseren i 1 time mere, eller til den er stivnet en smule. Tag tærten ud af springformen, skær fignerne i halve eller kvarter og anret dem pænt oven på tærten, dryp med et godt dryp flydende honning til sidst.

ENERGI FEDT MÆTTET FEDT PROTEIN KULHYDRAT SUKKER SALT FIBRE 272 kcal 16,3 g 4,7 g 7,2 g 23,3 g 22,6 g 0,1 g 2,5 g
270
EN HYLDEST TIL SMAGE OG INGREDIENSER FRA MIDDELHAVET HURTIGE OG ENKLE OPSKRIFTER PÅ SPÆNDENDE HVERDAGSMAD lindhardtogringhof.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.