[FORENINGSNYT ]
Privatmejerierne glade for gensyn Medlemmerne af privatmejeriernes forening kunne 27. maj mødes for første gang i to år til en klassisk generalforsamling. Her kunne formand Jens Beierholm Poulsen blandt andet se tilbage på et godt år for branchen – og glæde sig over at mødes og få en snak med medlemmerne. Mejeriejer Jens Beierholm Poulsen, Nørup Mejeri, var på flere måder tilfreds med situationen, da han torsdag d. 27. maj i rollen som formand for Foreningen af Danmarks Privatmejerier stod i spidsen for årets generalforsamling foran knap 25 deltagere. Dels kunne han glæde sig over, at det for første gang siden maj 2019 kunne lade sig gøre at afholde generalforsamlingen rent fysisk, dels kunne han i sin beretning se tilbage på et år, hvor de privatejede mejerier havde klaret sig ganske fint på trods af udfordringerne fra en global pandemi. De internationale markedspriser på mejeriprodukter tog et gevaldigt dyk i starten af pandemien, men rettede sig sidenhen – blandt andet som følge af øget kinesisk import - og ligger i dag over niveauet, fra før Covid-19 ramte verden. UK-aftale årets julegave Dertil kunne han fremhæve to positive begivenheder på den internationale scene i det forgangne års tid: At det juleaftensdag lykkedes EU og UK at indgå en handelsaftale, der sikrer toldfri adgang for blandt andet det danske Lurpak-smør til det britiske marked. At USA’s præsident Biden indtil videre har annulleret den straftold, som forgængeren Trump lagde på udvalgte produkter fra EU – herunder dansk ost. - Handelsaftalen mellem EU og UK er det, der vejer tungest. Det var årets julegave. Den danske eksport af Lurpak har positiv indflydelse på prisniveauet herhjemme, uanset om man producerer smør eller ej. Så det har kæmpe betydning for os alle, at den aftale kom i hus, sagde han efter generalforsamlingen. GMO-fri foder til Lurpak-køer Privatmejeriernes forening havde inviteret Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen
FAKTA OM FORENINGEN DANMARKS PRIVATMEJERIER Foreningen består af 16 aktive medlemmer, 7 firmamedlemmer og 15 passive medlemmer. Mejeriselskaberne i den private sektor tegner sig for en samlet mælkeindvejning på 439 mio. kg. (7,7 pct. af den samlede danske indvejning) og en osteproduktion på 34 mio. kg (7,3 pct. af den samlede danske osteproduktion). Bestyrelsen i Foreningen Danmarks Privatmejerier:
Formand Jens Beierholm Poulsen, Nørup Mejeri aflægger årets beretning.
til at holde et oplæg efter selve generalforsamlingen. Han gav deltagerne et indblik i en række af de aktuelle dagsordener, man arbejder med i Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer. Der var efterfølgende stor spørgelyst blandt deltagerne, der blandt andet var nysgerrige på detaljer i EU’s landbrugsstøtte og Arlas krav om at fløde til Lurpak fremover skal være fra køer, der har fået nonGMO foder. Flere af de privatejede mejerier producerer Lurpak på licens eller sælger fløde til produktion af det kendte smørbrand. - Det er allerede et krav på flere udenlandske markeder, at mælken er GMO-fri. Vi kan lige så godt vænne os til det, selvom det måske giver noget bøvl hos nogle landmænd. Kunden er kongen, konstaterede Steen Nørgaard Madsen og forudså at fremtiden ville byde på flere typer specialmælk. Tekst og foto venligst udlånt af Peter Biisgaard, mejeri.dk
I forbindelse med generalforsamlingen var tre bestyrelsesmedlemmer på valg, og der var genvalg til alle. Bestyrelsen består af følgende personer: Formand: Mejeriejer Jens Beierholm Poulsen, Nørup Mejeri (genvalgt) Næstformand: Mejeriejer Martin Aagaard Pedersen, Nordex Food A/S Mejeriejer Peter Staunsbæk, Mammen Mejerierne A/S (genvalgt) Mejeriejer N. H. Lindhardt, Aabybro Mejeri (genvalgt) Vice President Per Poulsen, Uhrenholt Mejeriejer Ole Jørn Frederiksen, Jernved Mejeri Mejerichef Gisle Nordlund, Grøndal Mejeri/Uhrenholt Foreningen Danmarks Privatmejerier har én plads i Mejeriforeningens bestyrelse ved Jens Beierholm Poulsen, og to pladser i Mejeriudvalget, og her fortsætter Lars Staunsbæk sammen med Jens Beierholm Poulsen.
Mælkeritidende 6 / 2021
21