Finansforbundets Magasin Finans nr. 05/2021

FINANSFORBUNDETS MAGASIN / NR.5 / OKTOBER 2021

Der er kamp om kunderne Rådgivere oplever hård konkurrence Side 9 og 18

Den grønne rejse tager fart Bæredygtig omstilling rulles ud i sektoren Side 26

DU KAN ÆNDRE VERDEN, HVIS DU PRØVER Lars Backe, projektleder i Danske Bank, blev politisk aktiv i en ung alder og har bragt engagementet med sig ind i banken. I 2020 var han med til at stifte Danske Rainbow Network Side 10

Netværk og faglighed Ekspertviden, netværk, erfaringsudveksling og fagnørderi.

Der er altid noget at hente, når vi mødes – og der er masser af muligheder på temadage, seminarer og i netværk inden jul.

Juridisk Klub To gange om året mødes jurister fra finanssektoren i et lukket forum.

1. – 2. november i Skanderborg

Finanssektorens Kundedag Én dag om alt, der rører sig og betyder noget for kunderne.

2. november i Skanderborg eller online

Kreditseminar For alle jer, der arbejder med kredit og risikoi pengeinstitutterne.

3. – 4. november i Skanderborg

Temadag: Den formuende kunde Udvalgte problemstillinger bl.a. skattefri virksomhedsdannelse.

24. november i Skanderborg

Temadag: Bæredygtighed, regulering og compliance For dig der arbejder med bæredygtighed ud fra en regulatorisk vinkel.

25. november i Skanderborg

Temadag: Tinglysning og tinglysningsafgift for specialister En hel dag for specialister og supportmedarbejdere, der arbejder med tinglysning.

7. december i Skanderborg

På Finanssektorens Uddannelsescenter samler vi jer om jeres fag.

Se alt, hvad vi har på hylderne, på finansudd.dk

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

finansudd.dk l 89 93 33 33

LEDER

Bæredygtighed er også konkret virkelighed for os som finansansatte AF KENT PETERSEN, FORMAND

Når det kommer til bæredygtighed og klima, er meget af det, der for ganske få år siden måske var lidt fjernt for mange af os, nu helt anderledes nært. Især klimaudfordringen er gået fra at dukke op i erklæringer og på topmøder til på mange områder at være virkelighed og hverdag.

For nogle fylder det meget i dagligdagen, for andre endnu lidt mindre. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, har det langsigtede perspektiv på vores klodes tilstand, manifesteret sig som et helt centralt pejlemærke for forretning, for politisk debat og i stadig højere grad i vores liv og for de valg, vi træffer som mennesker.

Det er også blevet en helt konkret faktor i vores arbejdsliv i finanssektoren, som – sammen med alle de andre branchepartnerskaber – er med til at løfte den enorme, fælles opgave, vi står over for som samfund.

Derfor er begrebet flyttet helt ind i maskinrummet og dagligdagen på en måde, de færreste af os nok havde forestillet os. Selvom man som finansansat er vant til, at paletten er mere end bred.

I Finansforbundet har vi taget initiativ til et konkret uddannelsestilbud, hvor vi i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder en bæredygtighedsoverbygning på fagligheden hos – i første omgang –- rådgiverne. Her fylder klima naturligt en del, men vi

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter

Kent Petersen @kpfinansforbund

har også gjort en dyd ud af at brede bæredygtighedsperspektivet ud i forbindelse med uddannelsen. Initiativet spiller tæt sammen med sektorens samfundsbidrag på området: Sammen med at flytte investeringer fra sort til grøn, er kundedialogen helt central for den samlede indsats.

Derfor spiller vi gerne ind med et kompetenceudviklingstilbud, som giver mening for den enkelte, men også i den store sammenhæng. Og som derfor i allerhøjeste grad giver mening for os som organisation at være med til at sætte i søen.

Vi arbejder nemlig altid for at gøre en konkret forskel for dig som medlem. Også på de store samfundsudfordringer. Når de ender med at have indflydelse på hverdagen for finansansatte, har vi faktisk pligten til det.

Derfor interesserer vi os f.eksor eksempel. også for, hvordan vi bedst muligt skaber fremtidens arbejdsliv i en hybrid virkelighed. Derfor fokuserer vi også på, hvordan de sociale dimensioner af bæredygtighedsbegrebet skal styrkes i vores velfærdssamfund. Derfor kommer vi også til at se nærmere på, hvordan vi etisk skal forholde os til den enorme betydning, data er ved at få i vores liv.

Bare for at tage nogle af eksemplerne.

Det gør vi, fordi det er bevægelser, der får betydning for dig og for os. Og fordi vi i fællesskab kan skabe initiativer, der kan bidrage helt konkret i hverdagen – også når udfordringerne er de helt store.

Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Oktober 2021

Finans

3

Lederportræt

24 Jeg forsøger at være meget nærværende Susanne Talbo, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland, holder fast i, at de resultater, som de ønsker at opnå i afdelingen, bliver løst i fællesskab Agenda

–ENTUSIASTEN–

10 Vi skal flytte samfundet

Du kan ændre verden, hvis du prøver. Det har altid været mantraet for Lars Backe, som er projektleder i Danske Bank

4

Finans

Oktober 2021

18 Fronten er trukket op Erhvervsministeren kalder konkurrencen i den danske banksektor for »slap«, men ifølge bankerne selv fejler konkurrencen ikke noget

–TEMA–

26 Spænd selen – den grønne rejse tager fart

Den grønne omstilling rulles ud i finanssektoren. Storkundechef i Andelskassen Henrik Christiansen var med på første hold af ny uddannelse i bæredygtighed for erhvervsrådgivere

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 5 / 2021 Næste nummer 26. november Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk

9 Konkurrence

16

er er kamp om D kunderner Privatkunderådgiverne oplever, at der er hård konkurrence i sektoren Stifinder

Redaktion Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk

ådan bliver du bedre S til videndeling Tekstguide til hvordan man videndeler

Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk

36 Fotoreportage

ikkel løber for M fællesskaber Nykredit deltog med 90 hold ved årets DHLstafet i Fælledparken i København. Mikkel Vanggaard Jakobsen løb de fem kilometer på lidt over 22 minutter

Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk Annoncer DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Senest 27. oktober Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning

40 Internationalt

issionsdrevne M banker kan blive rollemodeller Kommercielle banker kan hente inspiration hos banker med en samfundsengageret tilgang til bankdrift, men vil det ske?

51 Den vigtigste sætning

J eg står ved mig selv Helle Stevnhoved, Forretningsanalytiker i BEC, fortæller om sit udbytte af kursusforløbet »Opnå mere uden at slide mere«

–MIT ARBEJDSLIV–

Kontrolleret oplag 52.989 Design Lone Halse

Fejlkultur er vigtig for psykologisk tryghed

Tryk Aller

N VA

Man skal hele tiden pleje tilliden til, at man kan tale sammen om udfordringerne på arbejdet – ellers dør tilliden ud«, mener Britt Brokholm, der er privatkunderådgiver i Spar Nord

EM ÆRK

E

T

44

Forsidefoto Lars Just

S

Tryksag 5041-0806

Oktober 2021

Finans

5

A JOUR

AJOUR

BEC ansætter autister Fintechvirksomheden BEC har fastansat tre autister og tidligere praktikanter fra AspIT, der er en it-uddannelse for unge med autisme. To har fået job som it-udvikler og en tredje som »test ingeneer«.

For Ulrik Vesterlund Nielson, som er blevet uddannet til it-udvikler i programmeringssproget cobol, som mange af BEC’s ældste, mest centrale systemer er bygget i, har praktiktiden været lidt af en øjenåbner for ham. »Da jeg først hørte om BEC, tænkte jeg, at bankverdenen er sådan nogle folk i fint tøj. Men det er jo helt normale mennesker. Og de har det sjovt«, siger Ulrik Vesterlund Nielson, tidligere AspIT-praktikant og nyansat it-udvikler i BEC.

479 Så mange medlemmer har NIM, Network of International Members in Finansforbundet på LinkedIn.

26.567 gange har de danske pengeinstitutter i første halvdel af 2021 underrettet Hvidvasksekretariatet om kunder, hvor der er mistanke om kriminalitet. Antallet af underretninger er dermed på samme høje niveau som året før.

Klogere på bæredygtighed Hvis du har lyst til at lære mere om bæredygtighed, er der flere muligheder i Finansforbundets regi i den kommende tid.

27. oktober kan du deltage i gå hjem-mødet Skab ny vækst med grøn omstilling, som også er åbent for ikke medlemmer. Hør om, hvordan virksomheder kan skabe ny vækst og øget konkurrenceevne med grøn omstilling .

15. november er der webinar med fokus på den sociale del af bæredygtighed, som Nordic Financial Unions (NFU) snart er klar med en rapport om.

Læs også tema side 26-33

6

Finans

Oktober 2021

RETTELSE I Magasinet Finans nr. 4 fra august stod, der at en 17-årig elev blot tjente 1.800 kroner om året tilbage i 1963.

Flere læsere har efterfølgende gjort opmærksom på, at de på omtrent samme tidspunkt fik elevlønninger i omegnen af 4-500 kroner om måneden. Redaktionen beklager misinformationen.

Få et stik eller bliv fyret Fra den 20. september skal ansatte i finanshusene på Wall Street i New York City være vaccineret for at få adgang til handelsgulvet på byens aktiebørs.

Det skriver Ritzau. Ifølge nyhedsbureauet er andelen af vaccinerede hos de store firmaer på Wall Street over 90 procent. Hos investeringsfirmaet SkyBridge Capital vil de ansatte blive fyret, hvis de undlader at blive vaccineret.

»Running Dinner« møder Teams

»Vi skal ikke være en hybrid arbejdsplads med kun to tredjedele skriveborde. Alle skal i fremtiden stadig have eget skrivebord. Vi vil ikke gå på kompromis med vores faglige miljøer, hvor medarbejderne kan sparre med hinanden« John Fisker, adm. direktør for banken, til Børsen

Hvordan skaber vi en teamfølelse digitalt? Det satte et Topdanmark-team på 24 medarbejdere fordelt på fire forskellige lokationer sig for at eksperimentere med. Med hjælp fra Future Work Lab fik teamet indført en ny digital mødestruktur ud fra Running Dinner-konceptet, hvor deltagerne løbende skiftedes til at holde møder med hinanden. Der blev ligeledes indført korte, fælles digitale frikvarterer samt digitale status- og kaffemøder. Eksperimentet gjorde, at medarbejderne oplevede en positiv effekt på teamets samarbejde, fortæller Signe Bjørg Lyck, projektleder på Future Work Lab.

Gratis is på kontoret En isbar til fri afbenyttelse eller gratis frokost. Det er nogle af de nye initiativer, finansvirksomhederne Goldman Sachs og Indeed Standard Chartered i London tilbyder deres medarbejdere for at lokke dem tilbage på kontorerne igen efter coronanedlukningen. Og de kreative initiativer er måske ikke så tossede endda. Ifølge Reuters har 3.000 af Goldman Sachs’ cirka 6.000 medarbejdere i hovedstaden fundet tilbage til bankens London-kontorer igen.

Oktober 2021

Finans

7

A JOUR

Drop aldrig kagen!

Sig aldrig nej til kage, hvis du vil lære dine danske kolleger bedre at kende – også selvom du er på slankekur.

Det er et af flere råd fra humoristen og foredragsholderen Kay Mellish, der i podcasten »Working smoothly with your Danish colleagues« guider udlændinge til det danske arbejdsmarked. Lyt med og få et andet blik på dansk arbejdskultur.

Landsmøde debatterede komplekse emner Dataetik, indretning af et fleksibelt arbejdsliv efter corona-krisen og udvikling af fremtidens velfærd er nogle af de emner, som Finansforbundet i den kommende tid ønsker at arbejde med til gavn for medlemmerne.

Mandag den 27. september debatterede 179 delegerede på Finansforbundets ekstraordinære landsmøde de tre emner i et set up a la et Folketing med ministre, partier (forbundets kredse) og udvalgsarbejde. Blandt konklusionerne, som forbundet nu vil arbejde videre med politisk, er:

• at Finansforbundet bør arbejde for et dataetisk kodeks og nedsættelsen af et dataetisk råd i samarbejde med arbejdsgiverne • at der skal være fokus på rummelighed på arbejdsmarkedet, og karriere og talent har ingen alder • at ledere skal klædes på til at lede i en fleksibel hverdag, hvor medarbejdere kan arbejde fra forskellige lokationer.

8

Finans

Oktober 2021

Små pengeinstitutter forsvinder Mens der i 2006 var 58 pengeinstitutter med en arbejdende kapital på under 250 millioner kroner, så er der i dag kun en enkelt tilbage på landkortet, nemlig Stadil Sparekasse, skriver Børsen.

Blandt de helt små pengeinstitutter, som de seneste år er forsvundet fra landkortet, er Den Lille Bikube, som i 2020 blev opslugt af Sparekassen Kronjylland, Fjaltring-Trans Sparekasse, der lukkede i 2017, og Refsnæs Sparekasse, der i 2017 blev overtaget af Dragsholm Sparekasse.

KONKURRENCE

Der er kamp om kunderne Privatkunderådgiverne oplever, at der er hård konkurrence i banksektoren, viser en undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført Af Carsten Rasmussen

L

angt de fleste rådgivere oplever en hård og stigende konkurrence i banksektoren.

Det siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, der har spurgt til konkurrencen hos 4.000 privatkunderådgivere. Her svarer 93,2 procent, at de oplever »nogen«, »hård« eller »meget hård« konkurrence, og deres oplevelse er forstærket inden for de seneste tre år. »Der bliver kæmpet om kunderne derude, og kunderne er blevet mere bevidst i forhold til at forhandle priser«, siger Michael Budolfsen.

Kunderne går langt mere ind i at forhandle om pris. Således oplever 87 procent af rådgiverne, at eksisterende kunder »ind i mellem« eller »ofte«/«meget ofte« forhandler om pris og vilkår, mens det gælder for 91 procent af potentielle nye kunder.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at pris og renteniveau spiller en mindre rolle end god rådgivning, når kunderne vælger bank.

Set fra Finansforbundet sætter det kva-

liteten af rådgivningen i relief, siger Michael Budolfsen: »De fleste virksomheder har givet rådgiverne vide rammer for at forhandle priser.

Det er enormt positivt, at man viser sine medarbejdere den tillid, at man giver dem et reelt rådgiverrum.« Men faktisk er det ikke priser og renter, der har størst betydning, når kunderne skifter bank. Kundernes fokus er i stedet på at få den bedst mulig rådgivning.

Således angiver 86 procent af rådgiverne, at muligheden for personlig rådgivning er en væsentlig årsag til, at kunderne skifter bank, ligesom anbefalinger fra familie og venner kan spille ind.

Ingen provisionslønnede Omkring halvdelen af rådgiverne oplyser, at de har personlige mål for hvor stort et produktsalg de skal præstere. Til gengæld er der ingen rådgivere, der får provision af salg.

»Eftersom ingen rådgivere ifølge undersøgelsen er provisionslønnede, oplever de færre interessekonflikter. De færreste oplever pres for at rådgive til bankens fordel i forhold til kundens fordel«, siger Michael Budolfsen og tilføjer, at i de enkelte tilfælde hvor der opstår en interessekonflikt, så vælger rådgiverne i langt overvejende grad at rådgive til fordel for kunderne.

I det hele taget er rådgiverne bevidste om deres store betydning. De sætter en ære i at yde den bedst mulige rådgivning, har generelt en høj faglig stolthed, og hovedparten ser sig selv som rådgivere og ikke sælgere.

Selv siger 71 procent af rådgiverne, at de ser sig selv som »udelukkende rådgiver« eller »overvejende rådgiver«, mens yderligere 27 procent ser sig selv som »både sælger og rådgiver«.

Læs også side 18 og 43

Hvad er typisk de vigtigste grunde til, at kunderne vælger at skifte til netop din bank? Vælg venligst op til tre muligheder.

Renter på udlån Digitale redskaber Personlig rådgivning Højere kreditværdighed Fysiske filialer tættere på kunden Negative renter for indlån: Højere grænse eller lavere rentesats Anbefaling fra familie eller venner Reklamekampagner Image Ved ikke I alt

17,3 19,7 86,3 4,7 19,6 4,4 85,5 1,6 29,6 0,9 100 Procent

KILDE: FINANSFORBUNDETS UNDERSØGELSE BLANDT 4.000 PRIVATKUNDERÅDGIVERE SEPTEMBER 2021

Oktober 2021

Finans

9

ENTUSIASTEN

Vi skal flytte samfundet

10 10

Finans Finans

Oktober Oktober 2021 2021

Du kan ændre verden, hvis du prøver. Det har altid været mantraet for Lars Backe, som er projektleder i Danske Bank. Han blev politisk aktiv i en ung alder og har bragt engagementet med sig ind i banken. I 2020 blev han medstifter af Danske Rainbow Network, som kæmper for LGBTQ+-kollegers rettigheder

Af Berit Villadsen • Foto: Lars Just

→

Oktober 2021

Finans

11

ENTUSIASTEN

H

umøret er højt i atriummet i Danske Banks finanscenter i indre København, som i anledning af WorldPrideugen er indtaget af godt 50 danseglade bankmedarbejdere iklædt farverige strutskørter og mørkeblå T-shirts med påskriften »Move with Pride«.

Deltagernes blik er rettet mod scenen, hvor to danseinstruktører og en tidligere konkurrencedanser, der alle arbejder i banken, skiftevis guider dem til tonerne af cha-cha-cha, afrikansk dans og ballroom.

49-årige Lars Backes hvide sneakers med regnbuefarvede snørebånd bevæger sig også i takt med musikken. Han er initiativtager til danseeventet »Dance with Pride« og medstifter af Danske Rainbow Network, som kæmper for LGBTQ+ kollegers rettigheder og inklusion i Danske Bank-koncernen. Prideugen i august er en tid, hvor Lars Backes regnbuefarvede hjerte og aktivistiske ånd går op i en højere enhed i arbejdet for større mangfoldighed og inklusion. »Det giver mig et bredere netværk.

Det giver mig en masse glade stunder, og samtidig giver det mig følelsen af at høre til.

Jeg føler mig accepteret som den, jeg er, særligt fordi opbakningen er så stor«, siger Lars Backe, som til daglig er projektleder i Danske Banks afdeling Remediation cases.

Vores alle sammens ansvar Ideen til regnbuenetværket opstod i planlægningen af bankens deltagelse i Copenhagen Pride i 2019, som Lars Backe aktivt havde taget initiativ til. Den 30. januar 2020 gik netværket live og er vokset til at omfatte små 400 medlemmer, hvoraf mindst halvdelen er heteroseksuelle, er Lars Backes vurdering. Den brede opbakning er ifølge Lars Backe afgørende for at kunne gøre en forskel ikke kun i Danske Bank, men i samfundet generelt. »I år har du set regeringen komme med et udspil om, at op til fire forældre i en

12

Finans

Oktober 2021

Lars Backe Helsingørdreng Skoletræt, men kureret med et års musik-/teaterprojekt »Perron X« Byrådspolitiker som 22-årig nyudlært i Realkredit Danmark Souschef som 24-årig Sprang ud som 27-årig Deltager i Singularity Universitytalentprogram som 46-årig 30 års anciennitet i Danske Bank-koncernen Medstifter af Danske Rainbow Network i 2020 Projektleder i Remediation cases Bor i en andelslejlighed på Frederiksberg Single.

regnbuefamilie kan dele barsel, noget, vi indførte i banken allerede sidste år. På den måde tror jeg, at virksomhederne – i højere grad end man måske har været bevidst om – kan være med til at flytte samfundet, og jeg synes, det er vores alle sammens ansvar at forsøge at presse på, hvor det giver mening«.

Selv tager han aktivt ansvar ved gentagne gange at stille op som talerør for regnbuenetværket, også foran et kamera, selvom han har det bedst med at stå bag ved det, fortæller han. Men han gør det, fordi han tror på, at synlighed og aktive rollemodeller er afgørende for, at alle kan føle sig som en del af fællesskabet.

Byrådspolitiker som 22-årig Lysten til at gøre en forskel og rykke samfundet har fulgt Lars Backe, siden han var barn. I folkeskolen meldte han sig ind i elevrådet, senere blev han en del af DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) og endte som 22-årig nyudlært assistent i Realkredit Danmark med at blive valgt ind i Helsingør Byråd som en af de yngste byrådspolitikere i landet. »Jeg kastede mig ind i politik, fordi jeg troede på, at jeg kunne gøre en forskel i forhold til børn og unge, og at andre ikke skulle opleve den utryghed, som jeg selv havde været igennem som barn. Da jeg voksede op, følte jeg mig anderledes og forkert. Det er også derfor, regnbuenetværket er vigtigt for mig. Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel og gøre, så bare en eneste person føler, at det er nemmere at være åben om, hvem han/hun er, så har jeg opnået det hele«.

Lars Backe havde ikke en nem opvækst.

Faderen var uddannet tømrer og moderen sygehjælper. Begge forældre levede et hårdt liv, endte som førtidspensionister, blev skilt og døde i en alder af 50 og 65 år. Moderens død i 1995 kom pludseligt og midt i Lars

→

Oktober 2021

Finans

13

ENTUSIASTEN

Backes byrådsperiode, og det slog benene væk under den unge politiker, som fik det politiske engagement ind med modermælken. »Fra min mor har jeg arvet en god del empati og drivkraft om, at man skal hjælpe, hvor man kan, og at man skal tage ansvar for andre mennesker, hvis man har overskuddet.

Min mor var typen, der gladeligt gav den sidste femmer ud til en ven i nød, og så hutlede vi os igennem resten af måneden, indtil der kom penge igen. Jeg er superstolt af, at jeg har arvet det engagement fra hende«.

Trives med at forme fremtiden Arbejdet i Realkredit Danmark og byrådet optog al hans tid, og den manglende tid til familie og venner nagede Lars Backes samvittighed. Han besluttede derfor efter små tre år at indstille sin politiske karriere i 1996 og sætte alt ind på rollen som souschef i en nyoprettet afdeling i hjembyen Helsingør.

Siden er det gået slag i slag. 30 år er det blevet til i Danske Bank-koncernen, heraf godt 25 år i Realkredit Danmark. 10 forskellige jobtitler pryder cv’et. Rådgiver, souschef, teamleder, projektkonsulent og projektleder har der blandt andet stået på hans visitkort.

Siden 2012 er titlen chefkonsulent gennemgående og tilknyttet forskellige projekter, som primært har med forretnings- og produktudvikling, boligområdet og innovation at gøre. Lars Backe kan lide at tænke ud af boksen og være med til at forme fremtiden. »Det har altid drejet sig om at udvikle forretningen, sikre it-understøttelse, påvirke og implementere ny lovgivning og så videre«, forklarer han.

Han har blandt andet været med til at udvikle et nyt realkreditsystem, som aldrig blev til noget, og lanceret elektronisk tinglysning.

Sidstnævnte projekt trak tænder ud og resulterede i, at han og adskillige andre kolleger gik ned med stress. En oplevelse, der har fået ham til at blive mere opmærksom på sin krop og reagere, når den stritter på en arbejdsopgave eller arbejdsfunktion.

14

Finans

Oktober 2021

Jeg er ikke færdig med at skabe ting Lars Backe er ikke bange for udfordringer og slår gerne til, hvis tilbuddet er godt. For eksempel som 46-årig deltager i bankens talentprogram tilkoblet Singularity University, hvor han sammen med »unge, dygtige, fremadstormende kolleger« blev bekræftet i, at innovation, udvikling og nysgerrighed ingen alder har.

Siden april i år har han arbejdet som projektleder i Danske Banks afdeling for remedieringssager med oprydning og kompensering af kunder i nogle sager, som ikke har været håndteret efter bankens standarder. En stilling, han bevidst søgte, fordi det lød spændende, formålet var klart, og så var stillingen tidsbegrænset. »Nu tager jeg et par år og hjælper banken, og så ser jeg om to år, hvor jeg så kan være med til at gøre en forskel. Jeg er ikke færdig med at skabe ting, nye produkter, nye it-løsninger og så videre. Der er masser af ting, jeg føler, vi kan gøre bedre, også på sektorniveau«.

Nu deler jeg lige noget om mit privatliv Karrieremulighederne i Danske Bank var faktisk grunden til, at Lars Backe i sin tid droppede drømmen om jurastudiet og i stedet blev i koncernen og fandt sin egen vej. En karrierevej, han de første år i banken frygtede ville blive begrænset af hans seksualitet, som han skjulte, indtil han som 27-årig sprang ud af skabet i 1999 for aldrig at gå tilbage i det igen.

Hans tre brødre, som gennem hele barndommen havde kaldt hinanden »bøsserøve«, når der blev råbt højt, havde ikke set det komme, men var dog ikke overraskede.

Faderen fortalte, at han og moderen, som var gået bort fire år forinden, havde vidst det, siden Lars Backe var seks år gammel og insisterede på at lege med dukker og dukkehuse, mens brødrene legede med Action Man-figurer.

På arbejdet overraskede Lars Backes daværende chef ham, da Lars betroede sig

til ham. Chefen forsikrede ham om, at hans karrieremuligheder efter udspringet forblev uændrede, og dernæst delte han dagen efter udspringet noget om sit eget privatliv, fordi Lars Backe havde åbnet sig op for ham. »Det var en kæmpe tillidserklæring«, fortæller Lars Backe. Kollegerne på kontoret havde heller intet problem med udspringet.

Lev livet fuldt ud I 2006 mødte han Søren, som han blev gift med i 2008. De mødte ikke hinanden i banken, men fandt ud af, at de begge havde været ansat i koncernen på samme tidspunkt og havde fælles referencer. Ægteskabet holdt dog ikke, og parret blev skilt i 2012. Lars Backe bor i dag alene på Frederiksberg, og han keder sig ikke.

Vennegruppen er stor og aktiv og tæller alt fra gamle kolleger til ekssvigerinder. Og kalenderen er som i prideugen altid booket op. Fem af ugens syv dage er gerne optaget af teatergruppen, opera- og balletveninden, koncertvennerne, festivalholdet, canastakortklubben, regnbuenetværket, vinklubben og meget mere.

For Lars Backe trækker vejret bedst, når han er omgivet af mennesker. Han lever livet fuldt ud. Et godt tilbud forpligter, og han siger hellere ja end nej til et brødbagningskursus, en rejse eller en foredragsrække om det gode liv på Folkeuniversitetet. »Mange mennesker, som har en hektisk arbejdsdag, har brug for at koble af foran fjernsynet, når de kommer hjem. Jeg har det nærmest omvendt. Jeg kobler af, når jeg oplever ting eller er sammen med andre. Det er en måde at sikre balance på i mit liv, så det hele ikke går op i arbejde. Det er en måde at få ny energi og inspiration på«.

Vi skal arbejde for en fælles sag Lars Backe kan heller ikke lade være med at blande sig i sit nærmiljø. Når diverse bestyrelser skal besættes, er han klar på at give en tørn med, uanset om det er i andelsboligforeningen, gårdlavet, filmklubben, vinklubben

Xxx

Vi skal passe på, at vi ikke bliver for pæne, at vi ikke bliver ligegyldige, og at vi ikke kaprer hele dagsordenen

med gamle kolleger fra Realkredit Danmark, LGBT Danmark eller Danske Rainbow Network, som ligger hans hjerte nært.

Danske Bank-medarbejdere i Norge, Sverige og Indien har allerede meldt deres interesse for at oprette et lignende regnbuenetværk. Det samme har andre store virksomheder i Danmark, og det glæder Lars Backe, som håber, at netværket vil brede sig både inden for Danske Bank-koncernen og blandt andre danske virksomheder.

Drømmen er at ændre verden til at blive mere inkluderende. Vejen dertil er at etablere en organisation, som med én stemme kan tale for dem, der ikke selv kan, og række ud over de enkelte virksomheder. »Håbet er, at vi på et tidspunkt kan få samlet netværkene i en form for paraplyorganisation og få skabt vidensdeling på tværs af netværkene. Der er en kraft i, at du har

samlet flere netværk fra forskellige virksomheder, der alle arbejder for den samme sag«.

Giv den gas, og hold igen Billedet af den 22-årige unge socialdemokrat hænger stadig på Helsingør Rådhus i dag, men Lars Backe har meldt sig ud af partiet.

Han kan ikke forlige sig med den hårde linje over for flygtninge og indvandrere, som han synes, mange af de gamle partikammerater fra hovedbestyrelsen i DSU, herunder Mette Frederiksen og Jeppe Kofod, fører.

Og så kan det være lige meget. For hjerteblod er hjerteblod. Da generalforsamlingen i hans andelsboligforening i november besluttede at kigge på et nyt vurderingsprincip, så andelsværdien kunne stige, trak han sig ligeledes fra bestyrelsen. Fællesskabet er ikke til forhandling for Lars Backe. Det skal ikke kun være for nogle, men for alle. Og

det er aldrig sjovt at stå udenfor og føle sig forkert.

Det er imidlertid ikke alle, der deler hans aktivistiske tilgang og holdning til fællesskabet, heller ikke i netværket. Det er derfor en balancegang at finde ud af, hvor meget og hvor lidt regnbuenetværket skal larme.

Hans hjerte siger: Giv den gas, mens hans hjerne siger: Hold igen og træd varsomt. »Vi skal passe på, at vi ikke bliver for pæne, at vi ikke bliver ligegyldige, og at vi ikke kaprer hele dagsordenen, så folk kommer over i den modsatte grøft og bliver trætte af os. Men vi er nødt til at mene noget og provokere lidt, ellers bliver det bare for kedeligt, og så flytter vi ikke noget ved hele den her dagsorden. Inklusion og mangfoldighed er ’serious business’, som vi siger i netværket«.

Oktober 2021

Finans

15

STIFINDEREN

–GUIDE–

1 Luk op for den personlige viden Der findes to slags viden: informationsviden, som er faktabaseret og let at dele med mange andre på skrift, og personlig viden bestående af vores erfaringer, overvejelser med mere. De fleste deler en masse information, men går glip af det store potentiale, der ligger i den mere tavse viden, der er bundet til mennesker. Heldigvis kan den let aktiveres. Det handler om at fokusere på hjælpsomhed – tilsat facilitering og systematik.

Bliv bedre til at dele viden Rigtig meget viden i virksomheder er bundet til personer og går tabt, hvis vi ikke deler den. Videndeling kan foregå enkelt og lavpraktisk med lidt systematik.

Her er en håndfuld gode råd fra Susie Lynge, direktør i Netværks Akademiet, foredragsholder og forfatter til bøger om videndeling og netværk

Af Helle Sindal • Illustration: Øivind Hovland

2 Find de rigtige kolleger at dele viden med Vi deler som regel viden med kolleger, som befinder sig lige i nærheden, og med personer, som vi godt kan lide. Men det er ikke nødvendigvis sidekammeraten eller favoritkollegaen, der er de rigtige at dele viden med. Det kræver bevidsthed at åbne for de kasser, som vi har låst hinanden fast i.

Til gengæld er der gevinster at hente: Når vi videndeler med mere perifere relationer, opstår der nytænkning og nye kontakter.

16

Finans

Oktober 2021

3 Spis frokost med nogle andre Små initiativer er ofte mere givende end store seancer. En enkel måde at dele viden på er at spise frokost med nogle andre, end du plejer. Vær nysgerrig, og lær af hinanden. Indgå aftaler, og send et par spørgsmål i forvejen, som I kan snakke om. For eksempel: Hvad er du mest optaget af i øjeblikket?

Hvilke opgaver synes du er mest spændende?

Hvad har du især erfaring med?

Hvis jeg kan hjælpe dig med noget – hvad kan jeg så bedst hjælpe med?

4 Tre slags tid på møderne Det er vigtigt at dedikere tid til uformel videndeling. Det kan for eksempel gøres ved at indføre tre former for tid på jeres møder: 1. Modtagetid, hvor deltagerne får informationsviden.

2. Deletid, hvor alle forholder sig til den viden, som er blevet delt – gerne i mindre grupper.

3. Tid til uformel videndeling med et hjælpsomt mindset og fokus på best practice: Hvordan kan I hjælpe hinanden og lære af hinandens fejl og succeser?

6 Hold styr på videndelingen

5

Viden skal styres for at flytte sig. Der skal være en facilitator. Vær også bevidst om: 1. Hvad der giver mening at dele viden om.

Del viden i netværk Interne videndelingsnetværk på tværs af afdelinger og faggrupper kan flytte værdifuld viden, og følelsen af at være en del af et stærkt fællesskab får medarbejdernes trivsel til at stige. Netværk kan være strategiske og formaliserede eller powernetværk, som mødes én gang i et begrænset tidsrum til en omgang velforberedt videndeling om et afgrænset emne som for eksempel kundepleje, hjemmearbejde eller kompetenceudvikling.

2. Hvem der kan have glæde af at deltage i videndelingen.

3. Hvad du har lært, som andre kan have glæde af.

4. Hvordan du med nysgerrighed og åbne hv-spørgsmål kan lære af andres erfaringer.

5. At melde tilbage til ledelsen med flere, hvis der er guldkorn, som kan implementeres.

TIP Læs mere i Susie Lynges bog ’Videndeling der virker - sådan arbejder I med netværk’ (Hans Reitzels Forlag). Find aktuelle kurser og webinarer på finansforbundet.dk.

Oktober 2021

Finans

17

AGENDA

18

Finans

Oktober 2021

Af Carsten Rasmussen • Illustration: Mikkel Henssel

Fronten er trukket op Erhvervsministeren kalder den »slap«, men ifølge bankerne selv fejler konkurrencen ikke noget, mens Forbrugerrådet Tænk finder det påfaldende, at de store banker nærmest har marcheret i takt med indførelsen af negative renter Oktober 2021

Finans

19

AGENDA

K

onkurrence går for at være sundt.

Fronterne blev for alvor trukket op af den socialdemokratiske erhvervsminister Simon Kollerup, som kalder konkurrencen i banksektoren for »slap«, og han stiller sig udelukkende på kundernes side og kalder bankerne for »grådige«, fordi de opkræver negative renter fra flere og flere kunder.

I løbet af efteråret 2021 skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – på vegne af et ønske fra Simon Kollerup – komme med en rapport om konkurrencen mellem bankerne.

Allerede i efteråret 2020 efterlyste vismændene i De Økonomiske Råd »en nyere grundig dansk analyse af konkurrenceforholdene i hele den danske finansielle sektor, om end der er forskellige spredte vidnesbyrd om ufuldkommen konkurrence«.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er ufuldkommen konkurrence, handler om en situation, hvor der bliver skabt overnormal profit. Det er simpelt hen definitionen af, hvornår der er tale om ufuldkommen konkurrence.

Finans Danmark kom i august med sektorens egen undersøgelse af, at konkurrencen i finanssektoren ikke fejler noget: »Vi har i vores analyse af det danske bank- og realkreditmarked ikke fundet tegn på mangelfuld konkurrence. Tværtimod fremstår den danske banksektor ganske konkurrencedygtig i en international sammenligning«, står der i rapporten fra konsulenterne i Copenhagen Economics.

Større end Danmark Både professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School og Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, ærgrer sig over debatten om, at bankerne er grådige, hvor ingen forklarer, hvordan verden hænger sammen. Den finansielle sektor er i sin grundsubstans anderledes end de fleste andre erhverv, for når det går galt, så går

20

Finans

Oktober 2021

det ud over rigtig mange mennesker og hele samfundet.

Bankernes balancer er flere gange større end Danmarks bruttonationalprodukt, og derfor er der nogle barrierer for, hvordan konkurrencen kan udfolde sig i den finansielle sektor, fordi banker og realkreditinstitutter er underlagt betydelig regulering med hensyn til kapitalkrav, kreditgivning, forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvask.

Ifølge Jesper Berg skal der være en afvejning mellem konkurrencemæssige hensyn og hensynet til den finansielle stabilitet, og således understøtter en sund konkurrence, at sektoren er effektiv: »Banker, der ikke er effektive og konkurrencedygtige, må ligesom i andre sektorer tilpasse sig. Men konkurrencen skal være sund – det vil sige på priser samt kvalitet af rådgivning og service. Det skal ikke være en kortsigtet usund konkurrence på lempelige kreditstandarder«, understreger Jesper Berg.

Særlige benspænd

18

procent af alle voksne danskere har skiftet deres primære bankforbindelse i perioden 2015-2019

Regulering er en barriere. Hvis du skal starte en bank i dag, så er kapitalkravet højt, nemlig 500 mio. euro – og endnu større til realkreditinstitutter. Andre barrierer kan være, at det er svært at overbevise forbrugeren om, hvornår den ene bank er bedre end den anden. »Men er det bankerne, der er skyld i det, hvis der ikke er perfekt konkurrence i finanssektoren? Det er jeg ikke sikker på«, siger Jesper Rangvid og henviser til, at det har rigtig meget at gøre med reguleringen, og at det er et marked, hvor vi har at gøre med produkter og tjenester, som kunderne oplever er komplekse og kan være svære at forstå: »Jeg tror faktisk, at de kæmper om kunderne derude, men kunderne flytter ikke uden videre, fordi de ikke kan overskue det. Simpelt hen«.

Kendsgerningen er også, at bankernes

Men er det bankerne, der er skyld i det, hvis der ikke er perfekt konkurrence i finanssektoren?

Det er jeg ikke sikker på Jesper Rangvid, professor, Copenhagen Business School

Umiddelbart ser det ud til, at de ansatte i den finansielle sektor tjener mange penge.

Men tager man højde for den højt specialiserede arbejdskraft, som sektoren kræver, er lønningerne grundlæggende på niveau med det øvrige private erhvervsliv, forklarer Niels Arne Dam: »Med en lønpræmie helt nede på 3 til 9 procent, er det svært at påstå, at der bliver betalt for høje lønninger, hvis man ser det i forhold til andre højtuddannede sektorer i Danmark«.

Løftet pegefinger

indtjening har været presset af de negative renter, hvilket kan dokumenteres af, at rentemarginalen – forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten – har været under pres i en årrække. Selvom Nationalbanken har haft en negativ rente siden 2012, har bankerne ikke opkrævet negativ rente over for deres privatkunder. Først nu sker der en tilpasning.

Tilbage i maj udtalte Konkurrencerådet, at banker godt kan have ens positive eller negative renter. Det bliver først en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis bankerne aftaler indbyrdes, hvilke renter de sætter.

Mobile kunder I Finans Danmark kan cheføkonom Niels Arne Dam ikke genkende billedet af mangelfuld konkurrence i den danske banksektor.

Tværtimod er bankerne drevet ganske effektivt, viser den undersøgelse, som konsulentfirmaet Copenhagen Economics har foretaget for Finans Danmark.

Når man skal ind og vurdere konkurrencen, skal man gøre det ud fra, at det er sådan en type marked. Når vi tager højde for, om prissætningen er attraktiv, og det har Copenhagen Economics gjort ved at benchmarke med andre finansielle sektorer i andre lande.

I Danmark ligger kundemobilitet højt. I den 5-årige periode fra 2015 til 2019 har knap 18 procent af alle voksne danskere skiftet deres primære bankforbindelse. På almindelige effektivitetsmål for finansielle aktiviteter ligger danske banker rigtigt pænt, siger Niels Arne Dam og uddyber: »Ser vi på priser i overordnet forstand på tværs af privatkunder og erhvervskunder, så ligger vi absolut pænt – faktisk har vi i Danmark lavere rentemarginaler end i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er ikke mindst på grund af den attraktive og meget billige boligfinansiering, der jo for privatkunder fylder rigtig meget«.

Hvis der er problemer med konkurrencen, har det med at dukke op ét eller flere af tre steder: At sektoren er ineffektiv med dårlige produkter; at man betaler de ansatte overnormalt høje lønninger; for høje udbytter til aktionærerne.

Rapporten fokuserer særligt på tre områder: bankprodukter, boligfinansiering og investeringsprodukter rettet mod privatkunder, og rapporten sammenligner især med Sverige, Norge og Finland. »Vi er en dansk sektor, som efter internationale standarder har god effektivitet og produkter til absolut billige priser«, siger Niels Arne Dam.

Om der ryger store profitter til aktionærerne, kan beregnes på forskellige måder.

Copenhagen Economics ser på, om de danske banker over en længere periode tjente ud over det forventelige. »Der er ikke tegn på overnormal profit i bankerne. Set over en syvårig periode er gennemsnittet ca. 8,5 procent«, siger Niels Arne Dam og tilføjer, at ser man på forrentningen af aktionærernes kapital i danske banker sammenlignet med andre danske brancher, giver banker et markant mindre afkast.

Copenhagen Economics konkluderer, at der grundlæggende er lidt mindre risiko ved at investere i banker, og det kan være med til at forklare, hvorfor afkastet ikke er lavere.

Det er meget svært for Finans Danmark at forstå erhvervsminister Simon Kollerups melding om, at konkurrencen har det dårligt i den finansielle sektor. »Copenhagen Economics’ analyse viser ikke noget, der står og blinker rødt«, mener Niels Arne Dam. Måske er alt ikke perfekt. Hvad kunne sektoren gøre for at gøre konkurrencen endnu bedre? »Afsættet for diskussionen har meget gået på at styrke transparensen og samtidig gøre det så nemt og billigt at skifte bank som muligt. Det har sektoren støttet op om, ved at vi har digitaliseret et banksystem, der betyder, at Danmark er et af de steder i verden, hvor det er nemmest at skifte bank«.

Oktober 2021

Finans

21

→

AGENDA

Konkurrence er også på relationer Stort indlånsoverskud I dag har bankerne meget større indlån end udlån, det vil sige et stort indlånsoverskud. Sammenlagt har privatkunder 1.023 milliarder kroner stående i bankerne, der har omkring 130 milliarder kroner i Nationalbanken til en negativ rente.

Det er ikke kun pris, der definerer konkurrencen. Også relationen til kunderådgiveren spiller ind, siger Finansforbundets næstformand, mens en professor advarer imod, at kunder bare begynder at flytte penge fra bankbogen til at investere i aktier

Af Carsten Rasmussen • Illustration: Mikkel Henssel

Negative renter Bankerne opkræver negative renter med den begrundelse, at bankernes bank, Nationalbanken, opkræver negative renter. Den negative rente er en konsekvens af den valutapolitik, Danmark har valgt ved at binde os til EMU’en og Europas meget ekspansive pengepolitik. Det negative renteniveau i Nationalbanken og Den Europæiske Nationalbank bestemmer de korte markedsrenter, så uanset om bankerne placerer penge i Nationalbanken eller i korte, sikre papirer, får de selv negative renter.

Regeringens løfte Regeringen har i forbindelse med Arne-pensionsaftalen lovet, at »erhvervsministeren vil forbedre rammerne for konkurrence på bankmarkedet til gavn for forbrugerne. Dette gøres blandt andet ved at gøre det nemmere at skifte penge- og realkreditinstitut samt eventuelt yderligere tiltag«.

22

Finans

Oktober 2021

N

æsten halvdelen af alle bankkunder har undersøgt priser eller muligheder i andre banker. Men kun ni procent ender med at skifte, viser en Epinion-undersøgelse foretaget for Finans Danmark. Måske fordi de er tilfredse med den bank og den rådgiver, de kender? »Den oplevede virkelighed er i hvert fald meget forskellig fra den virkelighed, som man fra politisk side har talt op«, siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. Han mener, at erhvervsminister Simon Kollerup og Forbrugerrådet Tænk skyder ved siden af, når de kritiserer finanssektoren for at være præget af ikke tilstrækkelig konkurrence: »I modsætning til hvad de siger i Forbrugerrådet Tænk, er det nemt at skifte bank. Det meste foregår rent elektronisk, og den modtagende bank ordner det hele uden omkostninger for kunden«, forklarer Michael Budolfsen og peger på den måske største konkurrencehæmmende faktor, som er privatkunderådgiverne: »Hvis vi alene taler om konkurrence i kroner og øre, går vi fejl af, hvad der motiverer kunden. Det med at føle sig tryg som kunde kommer af at have en relation, som man stoler på. Den opgave varetager råd-

giverne med stor dygtighed«, siger Michael Budolfsen og tilføjer, at en god rådgiver gør det svært at skifte pengeinstitut. »Man konkurrerer også på relationen.

Kunderne er mere loyale over for relationen og mindre over for banken«.

Det synkrone forløb En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk i februar viste, at over halvdelen af de danske forbrugere har mindre tillid til bankerne i dag, end de havde for fem år siden.

Det er forståeligt, at de ansatte i bankerne oplever, at der er konkurrence om kunderne blandt de eksisterende banker, siger cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen. Men kundernes mobilitet blandt de etablerede virksomheder er ikke et særligt godt mål for, om et marked er effektivt, hvis nye aktører og innovative forretningsmodeller, der kunne tilbyde forbrugerne andre løsninger og måske endnu mere effektive løsninger, har svært ved at få adgang til det finansielle område.

Hos Forbrugerrådet Tænk undrer man sig desuden over det synkrone forløb blandt toneangivende banker i forhold til negative renter:

»Det er meget mystisk, at bankerne er vidt forskellige, når det gælder deres balancer, og dermed hvordan og hvor meget de rammes af Nationalbankens negative rente, men de reagerer nøjagtig ens, når det gælder satser og grænser for negative renter.

Det er ikke særlig konkurrencebetonet, når banker, der har en omkostningsfordel, tilsyneladende ikke forsøger at udnytte denne fordel til at konkurrere og tiltrække nye kunder«, siger Morten Bruun Pedersen og tilføjer, at Forbrugerrådet Tænk er bekymret over, at de negative renter på helt almindelige lønmodtageres konti gør, at nogle føler sig presset ud i investeringsprodukter, hvor prisen er uigennemsigtig og ofte koster

meget mere end den negative rente, og som er langt mere risikable.

Pres på bankbogen Om konkurrencen i den finansielle sektor fungerer, det afhænger simpelt hen af, hvilket forretningsområde vi taler om, siger professor i finansiering ved Aarhus Universitet Carsten Tanggaard og peger på, at der inden for kapitalforvaltningen i et vist omfang er stordriftsfordele på det institutionelle område, men mangler for detailkunder: »Det er et område, hvor der bliver tjent rigtig mange penge til det finansielle systems forretningsområde, og det er et marked med konkurrence«, siger Carsten Tanggaard.

Professoren har advaret imod, at kunder bare begynder at flytte penge fra bankbogen til at investere i aktier. Der er klart en psykologisk barriere, når det gælder negative renter. »Reaktionerne kan blive uhensigtsmæssige, hvis flere danskere reagerer på negative renter ved at trække penge ud af banken.

Eller tager mod bankernes tilbud om at investere pengene som alternativ til at betale negative renter for at have dem stående kontant, siger Carsten Tanggaard: »Uden tvivl kan kunden få en fornemmelse af, at opsparingen forsvinder mellem fingrene på dem, men det er farligt at investere penge, man skal bruge om kort tid«.

Oktober 2021

Finans

23

XXXXXX

LEDERPORTRÆT

Susanne Talbo, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland, Skanderborg • 59 år, gift, to sønner og fem børnebørn.

• Bankuddannet i Provinsbanken og ansat i Sparekassen Kronjylland i 2001, hvor hun har ledelsesansvar for 17 medarbejdere i Skanderborg.

24

Finans

Oktober 2021

• Sparekassen Kronjylland er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads for andet år i træk: »Vi tror på mennesker, vi interesserer os for dem og er nysgerrige for at forstå, hvis noget går knap så godt«, siger Susanne Talbo.

• Bonus: Bidt af en gal håndbold.

Jeg forsøger at være meget nærværende I 20 år har Susanne Talbo arbejdet i Sparekassen Kronjylland, hvor hun som afdelingsdirektør holder fast i, at de resultater, som de ønsker at opnå i afdelingen, bliver løst i fællesskab. »For vi er et hold«, understreger hun

Af Carsten Rasmussen • Foto: Martin Dam Kristensen

Hvad betyder et positivt menneskesyn for trivsel? »I forhold til både kunder og personale går vi op i den personlige relation. Vi har tillid til vores personale, og vi forsøger hele tiden at udbygge kompetencerne til selvstændigt at træffe beslutninger og udvikle løsninger.

Men selvfølgelig har vi en åben dialog om opgaver og deres indhold, ligesom vi hele tiden forsøger at give en ordentlig feedback – også i forhold til den enkelte medarbejder«.

Hvad kendetegner dit lederskab? »Jeg forsøger at holde fast i den, jeg er. Som regel er jeg i godt humør, og det er ikke en rolle, jeg tager på mig, når jeg går ind ad døren. Jeg sætter pris på det samarbejde, vi har i afdelingen, og på et godt grin. Vi kan grine både af og med hinanden.

Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, er det let at mærke på mig. Altid forsøger jeg at være nærværende – det får jeg også ros for – for jeg tror på, at medarbejderne er helt afgørende for vores succes«.

Vil du fremhæve et par andre egenskaber? »Jeg er nysgerrig på mennesker og er vant til at reagere, når jeg ser, at en medarbejder ikke trives, uanset om det er noget på arbejdet eller på hjemmefronten.

Det ligger mig stærkt på sinde, at de resultater, som vi ønsker at opnå i filialen, bliver løst i fællesskab. Uanset hvilken rolle man har i afdelingen, har alle del i, at vi løser vores opgaver, for vi er et hold, og det er vigtigt for mig«.

Hvad betød coronakrisen for lederens rolle? »Mange af os så ikke hinanden i lang tid, og man skulle lære sig, hvordan man er leder på distancen. I ledelsen talte vi meget om, hvad vi kunne gøre, og selv havde jeg i hvert fald brug for at mærke mine medarbejdere«.

Hvordan bliver du ladet op? »Det er ikke gennem mindfulness. Selvfølgelig sammen med min familie. Jeg er tæt på mine venner, og så er jeg fuldstændig bidt af en gal håndbold. Jeg ser de fleste kampe med Skanderborg/Århus’ ligaherrer – ellers kommer jeg meget i Stilling Idrætsforening, hvor jeg selv har spillet og været håndboldtræner«.

Hvilket kursus ville dine medarbejdere melde dig på? »Nogle ville sætte mig på et ’Pas godt på dig selv’. Andre ville melde mig på mere feedback, som vi i sparekassen træner rigtig meget«.

Oktober 2021

Finans

25

TEMA

SPÆND DEN GRØNNE REJ Af Birgitte Aabo

26

Finans

Oktober 2021

Den grønne omstilling rulles ud i finanssektoren.

Nationalbanken nikker bifaldende: Sektoren tager nu sit samfundsansvar alvorligt. Selv om flere lovkrav er på plads, hersker stadig en del uklarhed i sektoren, vurderer Finans Danmark

SELEN SE TAGER FART Oktober 2021

Finans

27

TEMA

S

æt i gang! Budskabet er blevet formidlet til finanssektoren repeterende igennem de seneste år fra investorer, eksperter, organisationer og politikere. Sektoren er blevet tildelt en central rolle i opsætningen af samfundets »Store Grønne Omstilling«, og nu er det ved at være slut med generalprøver. I takt med at EU-krav og lovgivning falder på plads, og tilsynsmyndighed køres i stilling, er det tid til at vise sin bedste side på den bæredygtige scene. »Selv om der kommer til at gå nogle år, før kravene om blandt andet bæredygtighedsrapportering slår helt igennem og får indflydelse på hverdagen, er det vigtigt, at forarbejdet gøres grundigt. Så penge- og kreditinstitutter er helt klar, når CO2afgiften strammer til. Det bliver dyrere at forurene og rentabelt at være grøn«, siger Marcus Mølbak Ingholt, seniorklimaøkonom hos Nationalbanken, som sammen med Finanstilsynet står for overvågning af den finansielle stabilitet.

Han er en af forfatterne bag en analyse,

28

Finans

Oktober 2021

offentliggjort i juli, hvor Nationalbanken for første gang tager overordnet stilling til sin rolle i forhold til klimaforandringer og grøn omstilling. I den forbindelse har han også beskrevet bankernes og realkreditinstitutternes rolle. »Der er mange grønne projekter herhjemme, i husholdninger, virksomheder og stat, og de skal finansieres – under hensyntagen til sund risikostyring. Derfor har kreditinstitutter og banker en vigtig rolle i omstillingen«.

En rolle, som sektoren overordnet tager alvorligt. Det går den rigtige vej i pænt tempo, er hans vurdering. Stadig flere finansielle produkter udbydes i grøn udgave, og der er taget en stribe bæredygtige tiltag, blandt andet af interesseorganisationen Finans Danmark. Han hæfter sig også ved, at der er sat gang i efteruddannelse af rådgivere i bæredygtighed. »Den danske finanssektor har i sammenligning med andre lande ikke været frontløber i den grønne omstilling. Men man må anerkende den indsats, der er blevet

gjort i de senere år«, siger økonomen, der også understreger, at finanssektoren ikke kommer langt på egen hånd: »Penge- og kreditinstitutter kan ikke drive omstillingen alene. Politiske tiltag er nødvendige i form af en markant CO2-afgift, hvis vi skal nå 2030-målet om 70 procent CO2-reduktion«.

Der blev i december banet vej for at indføre højere og mere ensartede afgifter på udledning af drivhusgasser med bred politisk tilslutning til en omfattende grøn skattereform, som skal gennemføres i flere faser.

Grøn aktivitet At finanssektorens aktører mener sig iført arbejdstøjet for at bidrage til at nå 2030-målet, lader en spørgeundersøgelse og bæredygtighedsredegørelse fra Finans Danmark ingen tvivl om. Den afdækkede sidste år, at otte ud af ti virksomheder enten allerede havde bæredygtighed indarbejdet i deres strategi eller var i gang med at indarbejde den. Ni ud af ti arbejdede også med de anbefalinger, som Forum for Bæredygtig Finans, nedsat af Finans Danmark i 2019, har udarbejdet.

Eksempler, der nævnes, er at inddrage bæredygtighed i rådgivningen af kunder og tilbyde flere grønne produkter.

Finans Danmark har ligesom andre grene af erhvervslivet et klimapartnerskab med regeringen, og vurderingen er, at penge- og realkreditinstitutter samlet har finansieret for over 460 milliarder grønne aktiviteter. Især i form af energirigtigt byggeri, men også i kraft af for eksempel lån til vindmøller, solceller, miljørigtige produktionsanlæg og biler.

Finans Danmark har også udviklet en model, der kan måle CO2-aftrykket af sektorens lån og investeringer.

Ud over at bidrage til den grønne omstilling via udlån spiller bankerne en rolle ved at hjælpe større erhvervskunder med at udstede grønne obligationer.

Sektoren sidder altså ikke på hænderne og venter på at få yderligere instrukser fra EU og tilsynsmyndigheder, forsikrer Birgitte

Den danske finanssektor har i sammenligning med andre lande ikke været frontløber i den grønne omstilling.

Men man må anerkende den indsats, der er blevet gjort i de senere år Marcus Mølbak Ingholt, seniorklimaøkonom hos Nationalbanken

Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark: »Der er meget i gang i både bankerne og virksomhederne. Ligesom virksomhederne oplever en efterspørgsel fra deres kunder efter bæredygtige produkter, oplever bankerne en efterspørgsel fra både virksomheder og private kunder. Det er en nødvendighed at forholde sig aktivt til bæredygtighed, hvis man vil overleve i sektoren på sigt«.

Fald i sorte udlån Samtidig har i hvert fald dele af sektoren skruet voldsomt ned for udlån til de mest miljøbelastende virksomheder. Eksempelvis fandt dagbladet Børsen i august efter gennemgang af Danske Bank og Nordeas regnskaber, at bankerne har reduceret deres lån til olie-, gas- og shippingindustrien med knap 40 procent på fire år. I samme åndedrag peges der på, at der kan forventes øget udlån til selvsamme sorte industri, når også den skal omstilles i mere bæredygtig retning.

Hvem og hvad bankerne vil låne til, og hvor miljørigtigt det skal være eller kunne omstille sig til at blive, er det ene grundlæggende perspektiv, sektoren skal forholde sig til med den grønne omstilling. Det andet er, hvordan klimapåvirkning skal inddrages i kreditrisiko, påpeger Birgitte Søgaard Holm: »Det fylder mere og mere, de store banker er begyndt at regne på det«, siger hun.

Og det gør de ifølge Marcus Mølbak Ingholt klogt i med henvisning til den alarmerende klimarapport fra FN, der blev offentliggjort i august: »FN-rapporten lader ingen tvivl om, at vandstanden stiger. Det betyder tab af formue og tab på udlån til boliger – vores beregninger viser, at det kan komme til at ramme syv procent af udlånet på markedet i 2100, hvis de nuværende udlån videreføres i fremtiden«.

Overvejelser som huses placering tæt på vand skal tænkes ind i den fremtidige långivning: »Ligger huset højt eller lavt, er der realistisk udsigt til dige eller andet, der hindrer

oversvømmelse? Den slags overvejelser skal indarbejdes«.

Så godt vi kan Den grønne omstilling er gennemgribende, og Birgitte Søgaard Holms oplevelse er, at der fortsat er en del »uklarhed« i sektoren, når det gælder de regulatoriske rammer. »Vi gør det, så godt vi kan. Der bliver implementeret mange nye love og regler fra EU, uden at vi nødvendigvis har adgang til alle de nødvendige data fra virksomhederne.

Det er meget komplekst, alle bliver klogere i øjeblikket. Men viljen er der, og vi er som sektor godt i gang«.

De nye krav, der stilles til pengeinstitutterne, kræver blandt meget andet også efteruddannelse af rådgivere. En særdeles afgørende brik, vurderer Birgitte Søgaard Holm: »Rådgiverne bliver meget vigtige i omstillingen. Det er dem, der kan gå i dialog med kunderne i den direkte kontakt. Det handler om at få ændret adfærd ved at vise mulighederne – og det er en krævende og svær opgave, som rådgiverne skal rustes godt til«.

Finansforbundet har været initiativtager til en sådan efteruddannelse, som du kan læse om i en anden artikel i dette tema. Om baggrunden for initiativet siger Kent Petersen, at bæredygtighed er en dagsorden, som både sektoren og Finansforbundet er nødt til at forholde sig aktivt til: »Den er i allerhøjeste grad et anliggende for os alle, som klimapartnerskaberne også er gode eksempler på. Derfor skal vi selvfølgelig også tage vores del af ansvaret, og det gør vi i Finansforbundet fx ved at tage initiativ til et uddannelsestilbud, som skal bygge oven på det finansfaglige for vores medlemmer«, siger han og uddyber: »Det gør vi, fordi klima er et tema, vi simpelthen er nødt til at forholde os til.

Det kan vi gøre ved at understøtte vores medlemmer med kompetenceudvikling, der både giver mening for den enkelte, for deres virksomheder - og for samfundet. Det giver selvfølgelig rigtig god mening for os som organisation«.

→

Oktober 2021

Finans

29

TEMA

Gode værktøjer i rygsækken

Af Birgitte Aabo • Foto: Martin Dam Kristensen

En ny uddannelse i bæredygtighed for erhvervsrådgivere er netop gennemført som pilotprojekt.

Storkundechef i Andelskassen Henrik Christiansen deltog og er positivt overrasket over, hvor let det er at tage emnet op med kunderne

K

underne er nået meget længere med det bæredygtige, end jeg havde forestillet mig. Jeg er virkelig positivt overrasket«.

Indtil for nylig havde Henrik Christiansen, der som storkundechef i Andelskassen sidder med de store og komplekse erhvervskunder, ikke fundet det naturligt at tage emnet bæredygtighed op med kunderne. »Jeg var usikker på, hvor kunderne var henne i forhold til bæredygtighed, og jeg spurgte ikke rigtigt ind til emnet ved kundemøderne«, konstaterer han. »Bæredygtighed er jo ikke bare miljø, det er også ligestilling, arbejdsmiljø og ordentlige produktionsvilkår – det er et kæmpestort område, hvor det kan være vanskeligt at svare fyldestgørende og korrekt på alle spørgsmål, og som bankansat har jeg et ansvar over for mine kunder i forhold til at kunne give en god og professionel rådgivning«.

Når det gælder bæredygtighed, er det bare ikke muligt at sidde inde med alle svarene. Heller ikke selv om man som Henrik Christiansen har gennemgået den nye uddannelse, som Finansforbundet er initiativtager til. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og bakkes op af brancheorganisationerne Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter. »Uddannelsen er fagligt god, den bryder bæredygtigheden op i delelementer, som

30

Finans

Oktober 2021

Det er erhvervsrådgiverne, der kender de enkelte virksomheder og har kontakten med dem. De er sparringspartnere og kan inspirere til dialog om de nye forretningsmuligheder og risici, der åbnes med bæredygtighed Kent Petersen, formand for Finansforbundet

man kan forholde sig til. Jeg er ikke specialist, det bliver man ikke, men nu har jeg erfaret, at man sagtens kan åbne op for den snak med kunderne, og det glæder jeg mig til at komme i gang med«.

Bæredygtighed presser sig på Henrik Christiansen valgte at deltage i pilotudgaven af den nye uddannelse (som nu udbydes foreløbig fire gange, se boks), fordi emnet fylder mere og mere i hver-

dagen. Desuden har Andelskassen længe ønsket at kunne klæde rådgiverne bedre på til at gå i dialog med kunderne om bæredygtighed. »Der er en stigende interesse for bæredygtighed, og derfor giver det god mening med uddannelsen, så jeg lagde ud med selv at teste den«.

Storkundechefen oplever, at han generelt er blevet mere opmærksom på det bæredygtige i sin omgang med kunderne, siden han er gået i gang med uddannelsen. »Det har givet mig mere awareness over for kunder. Jeg spørger ind til, hvor de er i forhold til bæredygtighed, og jeg er blevet positivt overrasket over, at de er enormt langt. De har generelt forholdt sig til det, nogle har også valgt verdensmål eller er på vej med det i næste strategiplan. Også fordi de mødes af krav og pres fra både brancheforeninger og kunder. De, der har offentlige kunder, har også skullet dokumentere det længe på forskellig vis«.

Henrik Christiansen ser muligheder i kundernes parathed: »Det er positivt, for det giver mig som rådgiver en bedre mulighed for at spille ind i det bæredygtige«, siger storkundechefen. »Med denne uddannelse har jeg fået nogle gode værktøjer med i rygsækken, og det er bare med at komme i gang, for der er allerede fuld fart i bæredygtigheden på markedspladsen«.

→

Bæredygtighed er jo ikke bare miljø, det er også ligestilling, arbejdsmiljø og ordentlige produktionsvilkår Henrik Christiansen

Oktober 2021

Finans

31

TEMA

Stort behov for uddannelse i bæredygtighed Af Birgitte Aabo

D

er er stor forskel på, hvor optaget medlemmerne af Finansforbundet er af bæredygtighed, men én ting er de stort set enige om: Udrulningen af det bæredygtige kommer til at påvirke deres job i en eller anden udstrækning, næsten uanset hvilken jobfunktion de sidder i.

Det viser en ny undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af medlemmerne, knap 1.000 har besvaret spørgsmålene.

Den udbredte oplevelse af, at bæredygtigheden kommer til at fylde noget, følges med et behov for mere vejledning og uddannelse på feltet – mere end otte ud af ti har det sådan. Som et par af deltagerne i undersøgelsen skriver:

?

SÅDAN SVAREDE MEDLEMMERNE

Sæt verdensmålene i spil Finansforbundet har udviklet et spil, som kan spilles af alle, der gerne vil vide mere om FN’s verdensmål og udfordres på, hvad bæredygtig udvikling kræver af os. Læs mere og rekvirer spillet på Finansforbundets hjemmeside under temaet Bæredygtig finans.

Er den grønne omstilling et emne, der optager dig personligt?

I nogen grad

Slet ikke

32

Finans

Oktober 2021

Social ansvarlighed styrer Stort set alle medlemmer er på et eller andet niveau optaget af den grønne omstil-

Oplever du, at topledelsen på din arbejdsplads er optaget af og aktivt arbejder for grøn omstilling i relationen med kunder og investorer?

2

9 5

22

22

30

13

I procent

I høj grad

»Jeg synes, det er et mega bredt emne – og svært at følge med i sideløbende med alle de andre kunde- og bankfaglige kompetencer«. »Det er vigtigt, at medarbejderne kender virksomhedens holdninger, så det ikke bliver egne holdninger, der bliver givet til kunderne. Her oplever jeg et meget stort efterslæb«.

Nogle af deltagerne fortæller, at de allerede har modtaget forskellige former for undervisning, men at bæredygtighed fortsat er en abstrakt størrelse for dem.

I mindre grad

Ved ikke

54

43

Ni ud af ti forventer, at deres job vil blive påvirket af udrulningen af det bæredygtige. Næsten lige så mange føler, at de har brug for uddannelse eller rådgivning på feltet. Det viser en spørgeundersøgelse, som Finansforbundet har gennemført blandt sine medlemmer

ling, men for alle faggrupper gælder, at de skruer endnu et nøk op for interessen, når de spørges til et andet aspekt af bæredygtigheden, nemlig social ansvarlighed.

Otte ud af ti er i »høj« eller »nogen« grad optaget af, at virksomheder er socialt ansvarlige – for eksempel ved at give noget tilbage til samfundet og ved at vægte kompetenceudvikling og trivsel på arbejdspladsen. Vurderingen blandt deltagerne er, at topledelsen er knap så optaget af den sociale ansvarlighed som deltagerne selv – både generelt og i den konkrete virksomhed.

Tror du, at udrulning af det bæredygtige kommer til at præge dit job fremadrettet?

5

Ny uddannelse ibæredygtighed Finansforbundet er initiativtager til forløbet »Bæredygtig kundedialog – erhverv«.

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og Finanssektorens Arbejdsgiverforening og bakkes op af brancheorganisationerne Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter.

Forløbet giver grundlæggende viden om bæredygtighed og kompetencer til at bruge den i kundedialog samt praktiske redskaber og modeller.

Forløbet er en del af Finanskompetencepuljen, så hovedparten af finanssektorens medarbejdere kan deltage gratis.

Der er foreløbig planlagt fire hold. De første starter 8. november i Jylland og 17. november på Sjælland.

I hvilken udstrækning føler du, at du har brug for uddannelse og vejledning i bæredygtighed i dit arbejdsliv?

33

7 26

10

Er social ansvarlighed et emne, der optager dig personligt?

22

11 14

9

35 20 38 33 42

47

→

KILDE: FINANSFORBUNDETS UNDERSØGELSE BLANDT KNAP 1.000 MEDLEMMER, SEPTEMBER 2021

Oktober 2021

Finans

33

TEMA

På jagt efter klimafuskere Finanstilsynets nye enhed er klar til at gribe ind over for finansielle virksomheder, der fremstiller sig grønnere, end der er belæg for. Professor i kommunikation håber, at sektoren alligevel tør italesætte det bæredygtige – det har samfundet brug for Af Birgitte Aabo

F

oreløbig er de bare fem ansatte. Men forventningen er, at en ny tilsynsenhed under Finanstilsynet, som holder øje med greenwashing, bliver på størrelse med den, der holder kontrol med hvidvask.

At fremstille sig selv grønnere, end der er belæg for, har hidtil været svært at komme efter, fordi kravene har været uklare. I foråret ændredes det med EU’s såkaldte disclosure-forordning, som stiller krav til de finansielle virksomheder om at oplyse om, hvor bæredygtige deres produkter er i forhold til klima og miljø.

Men hvornår er det bæredygtigt? En fælles definition er nødvendig, og den træder først i kraft ved årsskiftet i form af EU-taksonomien. Indfasningen af de nye regler er forsinket, og det gør det vanskeligt for den finansielle sektor at indstille sig på dem. »Vi har forståelse for, at der er data- og metodeproblemer, og at det ikke bliver løst fra den ene dag til den anden. Vi er i en overgangsperiode, og vi vil være flinkere i år end næste år«, siger vicekontorchef Theodor Christensen, der er leder af den nye tilsynsenhed.

Den skal på sigt være mindst lige så stor som hvidvaskenheden, der har tyve medarbejdere, har direktør for Finanstilsynet Jesper Berg tidligere udtalt – med henvisning til at det er en kæmpe opgave at gå klimarapporteringerne igennem.

Theodor Christensens indtryk er da

34

Finans

Oktober 2021

også, at der bliver nok at se til. Hans vurdering er, at der arbejdes seriøst med at holde sig på den rigtige side af den grønne linje i sektoren, men der har også været brug for at stramme op: »Nogle virksomheder i den finansielle sektor har haft en CSR-dagsorden, som det bæredygtige er kommet ind under, men groft sagt fik man indtryk at, at det var drevet meget af marketing. Nu er kravene blevet mere firkantede og specifikke, selv om der stadig mangler detailreguleringer«.

Vicekontorchefen råder til at anlægge en konservativ tilgang til, hvordan grøn markedsføring anvendes i sektoren. Og blandt andet lade være med at markedsføre et produkt bæredygtigt, hvis det ikke kan leve fuldstændig op til det.

Skal turde tale grønt For forsigtig omgang med bæredygtighedserklæringerne har dog også omkostninger, mener Lars Thøger Christensen, professor i kommunikation på CBS. »Vi har som samfund brug for at tale omstillingen i gang. Der er dynamik i at turde sige noget, mens kritikerne ser dig over skulderen og siger: ’Ha! Det tror jeg sgu ikke på!’ Når man på den måde animerer og provokerer omgivelserne, sætter det gang i tingene«.

Kontrasten er en udmelding, der går med seler og livrem og – måske mere

realistisk – påpeger, at det bæredygtige mål er komplekst, at meget kan stikke en kæp i hjulet undervejs, og at det vil tage mindst 50 år at nå derhen. »Med sådanne udmeldinger bliver krudtet vådt. For så behøver jeg som person nok ikke at ændre noget som helst. Det gør jo åbenbart alligevel ingen forskel«, siger professoren.

Selv om han selv bliver anfægtet, når han støder på vidtløftighed i markedsføringen af bæredygtighed, hæfter han sig ved, at der kan komme til at mangle rum til visioner, hvis den nuværende trend om at dømme »tom snak« allerede i udgangspunktet får lov til at herske. »Angsten for at sige noget, man ikke kan leve op til 24-7, kan få centrale aktører til at holde kæft. Vi har brug for, at mange melder sig under flaget, også dem, der ikke har let ved det«.

Professoren erkender, at specielt finanssektoren skal træde varsomt: »Der er altid en fare for, at alle prøver at overtrumfe hinanden. Og man skal træde varsomt i finanssektoren, vi har før set for kraftige slogans fra sektoren«.

Han tilføjer, at det er komplekst at kommunikere om bæredygtighed, det skal deles op i delmål, der er forståelige. »Det er bestemt ikke gratis omgang.

Men hatten af for dem, der vover at have visioner«.

VIL DU OGSÅ VÆRE TILLIDSREPRÆSENTANT?

STIL OP OG GØR EN FORSKEL

Læs mere på finansforbundet.dk/tr eller ring på 32 66 13 57

FOTOREPORTAGE

MIKKEL LØBER FOR FÆLLESSKABET

36

Finans

Oktober 2021

XXXXXX

Af Carsten Rasmussen • Foton: Jasper Carlberg

Til DHL i Fælledparken er du velkommen, uanset om du sprinter, løber, slentrer eller går. I år deltog Nykredit med 90 hold, svarende til 450 medarbejdere til løb eller walk. 29-årige Mikkel Vanggaard Jakobsen løb på 22 minutter og 13 sekunder Oktober 2021

Finans

37

FOTOREPORTAGE

→

DHL Stafetten i København er med 120.000 deltagere og fem løbedage i Fælledparken det største motionsløb i verden.

Man kan vælge mellem stafet og walk. I stafetten løber hver af holdets deltagere 5 km. På walk følges de fem deltagere ad på en 5 km rute.

Hundredvis af løbere fra Nykredit har trænet op til DHL Stafetten, der i år blev præcis som vi kender det – og uden mundbind og afstand.

Startnumrene fastgøres med klæb.

38

Finans

Oktober 2021

Siden 1981, hvor Stafetten blev afholdt for første gang, er alt overskud blevet investeret i idrætsfaciliteter og motionsevents. I Nykredit er løbet med til at sætte sundhed og fællesskab på dagsordenen.

Løbet bidrager til at skabe en vældig fin stemning hele aftenen, hvor alle er med til at heppe på hinanden på skift. »Det er hyggeligt at løbe rundt mellem teltene, hvor man lige kender nogen og siger hej i farten«, fortæller Mikkel Vanggaard Jakobsen.

Selv om der den 7. september var fodboldlandskamp i Parken, var der rigtig mange, der blev tilbage og hyggede sig.

53-årige Pia Larsson, ansat i Nykredit Formue & Investering, er med på gå-holdet for anden gang. »På gå holdet må man jo gå med, hvem man vil, men det er en skøn mulighed for at mødes på tværs af teams«, siger Pia.

Oktober 2021

Finans

39

INTERNATIONALT

Missionsdrevne banker kan blive rollemodeller Tyskfødt MIT-forsker giver i en ny bog en analyse af, hvordan såkaldt missionsdrevne banker har en samfundsengageret tilgang til bankdrift og forsøger at opnå en effekt på miljø, lokalsamfund og/eller sociale forhold. Kommercielle banker kan hente inspiration hos dem til en ny tænkemåde, men vil det ske?

Af Regner Hansen

G »Myndighederne udviser ingen interesse for de missionsdrevne banker – og ofte forstår de dem ikke« Katrin Kaufer

40

Finans

Oktober 2021

ennem flere årtier har der været banker hist og her med et bredere samfundsmæssigt sigte side om side med hovedstrømmen af rent kommercielle banker. Det er såkaldt missionsdrevne banker, der har fokus på sociale hensyn, lokal udvikling og/eller miljø.

Missionsdrevne banker tiltrækker sig nu øget international opmærksomhed, og det skyldes flere faktorer: Finanskrisen i 2008 såede tvivl om kommercielle bankers sociale ansvarlighed, klimakrisen er forværret og kalder på engagement, og et begreb som bæredygtighed er rykket frem på den politiske dagsorden og ind i direktionslokalerne i finanssektoren.

Tyskfødte Katrin Kaufer fra det amerikanske topuniversitet MIT (Massachusetts Institute of Technology) har sammen med forskerkollegaen Lillian Steponaitis udgivet en bog, der undersøger karakteristika ved missionsdrevne banker verden over. De har blandt andet sat lup på GLS Bank i Tyskland, Triodos Bank i Holland, Vancity i Canada og Southern Bancorp i USA. De to forskere kommer også med bud på, hvad der kræves af en missionsdrevet bank for at vinde et solidt fodfæste. Des-

uden ser forskerne på mulighederne for, at mellemstore og store kommercielle banker tager ved lære af missionsdrevne bankers tilgang.

Katrin Kaufer arbejdede som helt ung i en bank, og hun har brugt det meste af sit voksne liv på at studere det finansielle system. Hun er leder af et center på MIT om innovation i lokalsamfund, der tillige holder kurser løbende. Blandt viften af deltagere er ledere i banksektoren.

Den nye bog hedder »Just Money«.

Katrin Kaufer forklarer om den dobbelttydige titel, at penge bare er penge – de er hurtige, effektive og nærer en finansøkonomi, og de afspejler derfor ikke de samfundsmæssige værdier fuldt ud. Det går ud over retfærdigheden. »Banker og finansielle institutioner har en central stilling i samfundet, fordi banker er ’mellemmænd’ med hensyn til udveksling af penge, og således kan de medvirke til forandringer«, siger hun fra Boston i et Zoom-interview med Magasinet Finans.

Innovatører på randen Katrin Kaufer ser missionsdrevne banker som innovatører på randen af systemet, som kan inspirere kommercielle banker til at lægge linjen om.

GLS Bank-ansatte ved en »Fredag for Fremtid«-klimastrejke i Bochum i Nordrhein-Westfalen. Foto: Stephan Münnich

»Missionsdrevne banker er generelt mindre, de er et helt andet ’dyr’ i systemet, og de udvikler en anden form for bankdrift, hvor de formår både at tjene penge og bruge finanser til samfundsmæssige forandringer«, siger Katrin Kaufer og nævner som eksempler långivning til vedvarende energi, boliger til lavindkomstgrupper, udvikling af lokalsamfund og bæredygtig fødevareproduktion.

Hun iler med at tilføje, at hun er overbevist tilhænger af markedskræfterne, og at fortjeneste er en forudsætning for en sund forretning, men bankers fortjeneste behøver ikke at være eksorbitant.

Udgangspunkt i helheden Kendetegnende for missionsdrevne banker er, at de tager udgangspunkt i helheden, når de vil understøtte en udvikling. Katrin Kaufer kalder det en økosystemtænkemåde. »Når en storbank bekendtgør, at den vil nedskære sit eget CO2-aftryk med 10 procent, så efterlader det et indtryk af, at banken bidrager markant til at bremse klimaændringerne. Det ligner greenwashing, og det er der meget af. En missionsdrevet bank går anderledes til værks. Den skaber sig et overblik over et konkret samfundsproblem og identificerer, hvordan den kan

opnå størst effekt med sine midler som bankvirksomhed i forhold til at nå målet«, siger Katrin Kaufer.

Hun erkender, at missionsdrevne banker har stillet sig selv en vanskelig opgave, fordi de i Europa er presset af blandt andet negativ rente, digitalisering og hurtige omskift.

Ydermere kan de komme ud i ømtålelige diskussioner om långivningen. For eksempel om, hvorvidt de skal finansiere solenergianlæg på marker i naturlandskabet eller holde sig til solenergianlæg oven på bygninger i byer.

Forankring af missionen Missionsdrevne banker er nødt til at forankre missionen i banken, for ellers risikerer de at miste fokus over tid. Om bankansattes rolle siger Katrin Kaufer, at de skal vænne sig til at operere ud fra en ny tankegang, men at de fleste vil få energi af at mærke, at arbejdspladsens værdier passer med de personlige værdier om at give egne børn en god fremtid og at være med til at skabe en bedre verden. Men hvis der ikke er dette sammenfald, kan det give spændinger. Der kan også opstå friktioner mellem medarbejdere, hvis de ikke i samme udstrækning er engageret i missionen.

Fra bogen »Just Money« Når man sidder i et mødelokale i Triodos Bank, ser man én rød og én grøn stol blandt de sorte stole rundt om mødebordet. Den grønne stol er en påmindelse om at tænke på klodens fremtid på hvert møde, og den røde stol er en påmindelse om, at beslutningerne på mødet påvirker lokalsamfundets fremtid.

Som det første udviklede og beskrev GLS Bank sin vision om en energisektor med vedvarende energi.

Vancity gik ind i et projekt i et mangfoldigt storbykvarter med et stort antal flygtninge, hvoraf mange ønskede at undgå de høje boligpriser i den centrale del af byen. Lige fra begyndelsen var Vancitys chef for lokalsamfundsrelationer med til de ugentlige møder i kvarteret for bedre at kunne forstå, hvordan banken kunne imødekomme beboernes behov.

→

Oktober 2021

Finans

41

INTERNATIONALT

Reguleringspraksis en barriere Missionsdrevne banker formår at tiltrække kapital, som der er rigeligt af i øjeblikket, og de kan også tiltrække talent, om end de her er i konkurrence med store kommercielle banker, der kan friste med langt højere lønninger, konstaterer Katrin Kaufer. Den store udfordring er i hendes analyse den massive barriere, som udgøres af myndighedernes praksis vedrørende regulering. For reguleringen er indrettet efter store og mellemstore kommercielle banker. »De regulerende myndigheder indså, hvordan de havde svigtet deres opgave under finanskrisen, og siden har de været meget optaget af af holde deres ryg fri. Derfor er reguleringen skærpet, og det har store

Fire missionsdrevne banker GLS Bank GLS Bank blev etableret i 1974 og var den første bank i Tyskland med et socialt og miljømæssigt fokus. GLS står for Gemeinschaftsbank für Leihen und Schenken (kooperativbank til lån og donationer). Banken har 280.000 kunder.

GLS Bank er med til at finansiere vedvarende energi, økologisk landbrug, projekter for arbejdsløse, plejehjem, almene boligprojekter og bæredygtige virksomheder.

Bæredygtighed er sammen med transparens nøgleord for bankens aktiviteter. gls.de

42

Finans

Oktober 2021

banker særligt mandskab til at håndtere, mens små banker såsom missionsdrevne banker bliver klemt. Myndighederne udviser ingen interesse for de missionsdrevne banker – og ofte forstår de dem ikke«, siger Katrin Kaufer.

Hun glæder sig på den anden side over, at de regulerende myndigheder begynder at stille krav vedrørende risikoen ved for eksempel klimaændringer. »Det er en enorm åbning, og her har missionsdrevne banker et forspring«, siger Katrin Kaufer.

forvente fremtidige finanskriser, og vi kan se, at klimakrisen accelererer. Vi ved fra systemteori, at ustabile systemer ikke har nogen lang fremtid foran sig. Meget store kommercielle banker er begyndt at overveje, hvad der er de virkelige værdier i samfundet. Modellen for missionsdrevne banker kan opskaleres. Der er således indikationer på et paradigmeskift«, siger Katrin Kaufer.

Indikationer på et skift

Katrin Kauferog Lillian Steponaitis: Just Money – Mission-Driven Banks and the Future of Finance. MIT Press, 2021.

Katrin Kaufer forventer, at missionsdrevne banker vinder yderligere frem. »Vi må

Vancity Vancity er en kreditunion, der blev stiftet i 1946 og har afdelinger i Vancouver- og Victoria-området i det vestlige Canada.

Med sine over 540.000 kunder er Vancity den største kooperativbank i Canada.

Banken har en mission om at medvirke til at udvikle disse lokalområder.

Southern Bancorp har cirka 50 filialer i de to amerikanske delstater Arkansas og Mississippi. Antallet af kunder er på over 65.000.

Vancity har en vision om at omdefinere velstand og bruger sine aktiver til at ruste sine lavindkomstmedlemmer finansielt og samtidig hjælpe med at opbygge sunde lokalsamfund, som er socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. Investeringerne går til virksomheder, organisationer og initiativer, der opfylder dette formål.

banksouthern.com

vancity.com

Banken blev stiftet i 1980 med et formål om at være til gavn for mennesker, miljø og kultur ved at tilbyde finansiering, der kan skabe en positiv effekt.

Southern Bancorp Southern Bancorp blev oprettet i 1986 af en række initiativtagere, heriblandt Bill Clinton, daværende guvernør i Arkansas i USA. Bankens formål er at sikre adgang til lån for virksomheder og organisationer i tyndt befolkede landdistrikter og lavindkomstbyområder, hvor der kun er få alternativer for disse grupper bortset fra »lånehajer«.

Triodos Bank Triodos Bank er en bank med hovedkvarter i Holland og afdelinger i yderligere fire europæiske lande.

Banken har i alt cirka 730.000 kunder.

Triodos Bank hviler på grundpiller om bæredygtighed, transparens, professionalisme og iværksætteri. triodos.com

SÅ ER DET SAGT

Manglende konkurrence er en myte MICHAEL BUDOLFSEN, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Kender man den finansielle sektor bare en smule indefra, har man nok rystet på hovedet mere end en enkelt gang, når man er stødt på påstande og politiske vildfarelser om, at konkurrencen mellem bankerne skulle være mangelfuld.

Ikke desto mindre har det præget den debat, der blussede op omkring de negative renter i sektoren, og hvor man blandt andet fra sektorens egen minister måtte forstå, at konkurrencen blandt pengeinstitutterne var for »slap«. Lad mig sige det med det samme: Det har – sådan mildt sagt – undret mig.

Den undren har vi ikke været alene om, og både tænketanken Kraka og Copenhagen Economics har i løbet af de seneste par måneder kunnet tilbagevise konkurrencekritikken.

Men hvordan ser det egentlig ud hos dem, der har hænderne på kogepladen? Det perspektiv har manglet, og derfor har vi spurgt rådgiverne.

Konklusionen? Den er klar og utvetydig: Fakta er nemlig, at oplevelsen fra mere end 9 ud 10 af dem, der møder de konkrete krav fra kunderne til daglig, er, at rådgiverne arbejder i en sektor klart præget af konkurrence. Og den accelereres: 7 ud af 10 påpeger ovenikøbet, at konkurrencen er intensiveret i løbet af de seneste tre år.

De rådgivere, der er i kontakt med kunderne hver eneste dag, er altså ikke i tvivl: At der skulle mangle konkurrence i sektoren, er en myte med meget lidt hold i realiteterne. Det er desværre ikke det første eksempel på, at historiefortællingen omkring finans-

sektoren har det med at ligge et stykke fra de faktiske forhold, og at få ryddet ud i vildfarelserne er nødvendigt for en mere konstruktiv debat om finanssektoren.

Derfor tager vi naturligvis også konklusionerne med videre i det arbejde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ved at gennemføre på opdrag for Erhvervsministeriet. Den rapportering kommer sandsynligvis inden årets udgang, og den kommer vi naturligvis til at følge tæt, for der er brug for fakta – og opgør med myterne – omkring finanssektoren.

Og så et lille PS til vores arbejdsgivere: God rådgivning er enormt vigtigt, når kunderne vælger – eller skifter – bank. Også i 2021. Der er kort sagt god forretning i at give medarbejderne plads til at gøre det, de er gode til: Nemlig at rådgive kunder.

»Det er desværre ikke det første eksempel på, at historiefortællingen omkring finanssektoren har det med at ligge et stykke fra de faktiske forhold« Derfor er det bekymrende, at en tredjedel af rådgiverne fortæller, at de ikke har tid nok til at yde den rådgivning, de gerne vil. Det er utilfredsstillende for både medarbejder og kunde – og i konkurrenceperspektivet jo også skidt for forretningen.

Oktober 2021

Finans

43

MIT ARBEJDSLIV

Fejlkultur er vigtig for psykologisk tryghed Af Thomas Davidsen • Foto: Lars Just

T

il privatkunderådgiver Britt Brokholms jobsamtale i Spar Nords Terndrup-afdeling blev hun uopfordret spurgt om, hvorvidt hun ikke havde behov for noget nedsat tid, nu hun var mor til to små børn.

En rigtig god start på hendes nye arbejde, syntes hun selv, og et godt signal fra ledelsen.

Det blev endnu bedre, da hun begyndte i jobbet – med hver onsdag fri og torsdag tidligt hjem. Kollegerne var rigtig gode til at hjælpe hende, hvis der var noget, hun havde spørgsmål til. Og det var okay at spørge, det mærkede hun med det samme.

Det fik hende til at tænke: »Her vil jeg gerne gå en ekstra mil«. »Når man sidder som ny medarbejder og skal ind i alle systemerne, er det vigtigt, at man ikke er bange for at spørge og for at sige det højt, hvis ma n begår en fejl. Her bliver det jo altafgørende, hvordan det bliver modtaget«, siger Britt Brokholm.

Fejlkulturen på en arbejdsplads spiller en stor rolle for den psykologiske tryghed, vurderer hun. »Der kan ske fejl, men her i banken er der ingen, som slår én oven i hovedet, hvis man begår en. Vi har den faste strategi, at vi er ordentlige over for kunderne, og at vi retter vores fejl. Det er selvfølgelig irriterende at begå en fejl, men hvis man også har ondt i maven over det på vej til arbejdet, fordi

44

Finans

Oktober 2021

Man skal hele tiden pleje tilliden til, at man kan tale sammen om udfordringerne på arbejdet – ellers dør tilliden ud«, mener Britt Brokholm, der er privatkunderådgiver i Spar Nord

man frygter reaktionen i banken, så er det jo meget værre end selve fejlen«.

Når utrygheden breder sig Britt Brokholm har ikke på noget tidspunkt i sin karriere været bange for at hive kolleger ind til at kigge på en sag, der er gået i hårdknude. »Når man har en svær sag, er det vigtigt at få nogle andre til at kigge på den med friske øjne.

Hvis man ikke har helt tillid til, at der er kolleger, som kun vil én det godt, så kan man sidde og brænde inde med sagen og ende med at aflevere den med forsinkelser i forhold til de næste opgaver«.

Tidligere i sin karriere har Britt Brokholm oplevet en fusionsperiode, som gjorde arbejdsmiljøet psykologisk utrygt i en kort periode. Medarbejderne frygtede for deres job, og utrygheden spredte sig som ringe i vandet, fortæller hun. »Det udviklede sig til, at vi brugte rigtig meget energi på at tale om, hvordan det hele dog ikke skulle ende. I perioder hvor det er svært, og hvor man let trækker hinanden ned, tror jeg på, at det er ekstra vigtigt at få sat ord på sine følelser for at opretholde trygheden og tilliden«

Klar kommunikation

Det er selvfølgelig irriterende at begå en fejl, men hvis man også har ondt i maven over det på vej til arbejdet, fordi man frygter reaktionen i banken, så er det jo meget værre end selve fejlen Britt Brokholm.

ledelsen skal være helt oppe på dupperne med klar kommunikation, mener Britt Brokholm. »Lederne skal så vidt muligt stille op til spørgsmål fra medarbejderne, for når man ikke får et klart svar, kan man let tro det værste.

Det kan være nogle svære samtaler at tage, så der bliver det rigtig vigtigt, at man har en god kultur omkring at tale om svære ting«.

Medarbejderne kan selv være med til at skabe en tryg atmosfære omkring arbejdets store og små udfordringer, mener hun. »Hvis man giver lidt af sig selv, så får man som regel noget igen. Starter man en svær dialog, er der måske flere, der kommer med på bølgen.

Det er jo faglige snakke, selvom de i svære tilfælde kan handle om svære følelser. Men det kan fungere rigtig godt. Selv med kolleger, man ellers ikke har så meget tilfælles med, hvis man bare holder sig på det faglige spor«.

Der findes ingen garantier for psykologisk tryghed, mener Britt Brokholm. »Fra den ene dag til den anden kan man ødelægge trygheden. For hvis man får en dårlig sag, hvor tingene kører af sporet, så skal der fem gode sager til at genoprette trygheden. Derfor skal man pleje tilliden på arbejdet hele tiden, ellers dør den ud«.

→

Det er i den slags pressede situationer, at

Oktober 2021

Finans

45

MIT ARBEJDSLIV

Psykologisk tryghed afgørende for trivslen

F

orskere har ihærdigt ledt efter særlige kendetegn ved team, der fungerer og præsterer godt. Et af de sikreste kendetegn, de har fundet, er dette: I succesfulde team kan man tale om sine bekymringer og fejltagelser uden at føle sig forlegen eller være bange for, at man bliver straffet for at sige noget højt.

Der er med andre ord »psykologisk tryghed« på arbejdet, og det er ifølge ekspert i handlingsledelse Heidi Friis en helt grundlæggende forudsætning for, at selvledende medarbejdere i agile organisationer kan fungere optimalt sammen. »Det forventes af vidensarbejdere, at de er fleksible og tager ansvar. Højt engagement og en vis grad af risikovillighed og mod er derfor nødvendigt for at løse kerneopgaven tilfredsstillende. Her bliver det helt afgørende, om det sociale klima er trygt og sikkert«, siger Heidi Friis og fortsætter: »I et psykologisk trygt klima tør man sige sin mening, give feedback, stille kritiske spørgsmål og i det hele taget gøre opmærksom på både muligheder og udfordringer, uden frygt for at det bliver brugt mod én. Er klimaet ikke trygt og sikkert, holder man sin viden, kompetence og erfaring for sig selv«.

Forstærk den ønskede adfærd For at præstere godt i et dynamisk arbejdsmiljø skal medarbejderne både individuelt og som team blive gode til at arbejde på en

46

Finans

Oktober 2021 Marts 2021

Det er nemt nok at sige, at man vil have en agil organisation med selvledende medarbejdere. Men værdsætter man også den adfærd og væremåde, der skaber en fleksibel, omstillingsdygtig og hurtigt reagerende organisation? spørger ekspert i handlingsledelse Heidi Friis

Af Thomas Davidsen • Foto: Lærke Posselt

eksperimenterende måde, pointerer Heidi Friis. »Hvad virker godt, hvad virker mindre godt, hvad kan vi lære af det – og hvad gør vi nu, med den nye viden vi har? Der er en konstant undersøgelse i gang i et velfungerende agilt arbejdsmiljø, og den kræver selvfølgelig, at man er åben og også taler om det, der er svært, undervejs«.

Vil man arbejde fokuseret med at skabe større psykologisk tryghed, er en af de mere effektfulde greb at fokusere på den adfærd, som i sidste ende skal sikre et trygt socialt klima, vurderer hun. »Helt lavpraktisk handler det om at forstærke den adfærd, man gerne vil have mere af. Har din organisation eller team brug for, at der bliver talt mere åbent om fejl, udvekslet flere holdninger eller afprøvet skæve ideer, så handler det om at bemærke og værdsætte det, når nogen tør gøre det. For det smitter positivt af på resten af teamet og i sidste ende på klimaet«, siger Heidi Friis, som understreger, at den kultur, som enten understøtter psykologisk tryghed eller det modsatte, drives fra ledelsen. »Men medarbejdere kan også aktivt medvirke til et trygt miljø ved at gøre sig selv til medspillere, der bevidst samarbejder mere med kolleger end konkurrerer«.

KPI versus KBI

I et psykologisk trygt klima tør man sige sin mening, give feedback og stille kritiske spørgsmål uden frygt for at det bliver brugt mod én Heidi Friis

hvad man ønsker at opnå, og om man er god nok til at forstærke den indstilling og adfærd, der skal sikre, at man når i mål, mener Heidi Friis. »Det er nemt nok at sige, at man vil have en agil organisation med selvledende medarbejdere, men har man fokus nok på den adfærd, der skal bidrage til, at teamet bliver fleksibelt, omstillingsdygtigt og hurtigt reagerende?

Heidi Friis peger på, at finanssektoren – ligesom mange andre sektorer – er udfordret af at finde den rette balance mellem KPI’er (key performance indicators) og KBI’er (key behavioural indicators). »Hvis du har en performancekultur, som næsten udelukkende arbejder, måler og belønner på KPI’er, så vil man typisk have langt mindre fokus på KBI’er som adfærd, klima, trivsel og relationer, der også er vigtige parametre for at komme i mål med de ’hårde’ resultater«, siger Heidi Friis.

Det er dog ikke et enten-eller, mener hun. »Selvfølgelig er der et behov for at måle på kvalitet, produktivitet og resultater, men bare fordi det er svært at måle på adfærd, trivsel og motivation, skal man ikke lade være.

KPI’er og KBI’er skal gå hånd i hånd, og lykkes man med at skabe psykologisk tryghed, lykkes man også med at skabe en god samarbejdskultur, som til syvende og sidst vil smitte positivt af på resultaterne«.

Enhver virksomhed bør tænke nøje over,

Oktober 2021

Finans

47

KALENDER

Arrangementer for seniorer REGION HOVEDSTADEN – KØBENHAVN Julefrokost Foredrag af kongeskibets chefkommandør og kaptajn, Christian Nørgaard, som er en levende fortæller, der gerne giver gode betragtninger og anekdoter fra sig og vil fortælle om kongeskibet Dannebrog som lystyacht og flydende bolig for regentparret. Der vil blive serveret en julemiddag med et glas vin, og der er mulighed for ekstra køb af drikkevarer.

Slutter med kaffe og kage.

Tid: 23. november kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10. Bus 500 S kører lige til døren, og der er gode p-muligheder Pris: 200 kr.

Kontonummer: 2191-4397756977 (husk at anføre både medlemsnr. og postnr.).

Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget begge ovennævnte ting Frist: 15. november Tilmelding til: Esther Haugaard, e-mail: estherjhaugaard@os.dk Bemærkninger: Da reglerne hele tiden kan ændre sig, er det muligt, at vi skal fremvise coronapas – så kom i god tid. Dørene åbnes kl. 9.

REGION SYDDANMARK – VEJLE Julefrokost Vi holder julefrokost på Hotel Munkebjerg med underholdning af Carsten Holm med sang og musik.

Tid: 25. november kl. 10.30 (der er kaffe på kanden fra kl. 10) Sted: Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Pris: 75 kr. for medlemmer og 200 kr. for ledsagere Kontonummer: 2191-6899930779

48

Finans

Oktober 2021

Frist: 11. november Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com.

REGION SJÆLLAND – STORSTRØM JULEFROKOST PÅ KIKKO BAR, NYKØBING F Vi starter med formiddagskaffe inkl. tilbehør kl. 10. Trine Gadeberg kommer kl. 11 og underholder med sang og revynumre m.m. Den store julefrokost indtages ca. kl. 13 efterfulgt af kaffe med småkager ca. kl. 15.

Tid: 23. november Sted: Bus 1 starter: Nakskov Station kl. 8.35 Bus 2 starter: Grønvej, Næstved, kl. 8.00 Busserne returnerer kl. 16.00 Pris: 100 kr. for medlemmer og 450 kr. for ledsager (samboende ledsager, såfremt der er plads) Frist: 2. november, og det er efter princippet først til mølle. Tilmelding er bindende. (NB: Ingen indbetaling før efter modtaget acceptmail) For tilmelding og yderligere information henvises til vores hjemmeside Seniorfinans.dk/storstroms-kreds Kontaktperson: Åse Antonsen, tlf. 25 50 15 74.

REGION SJÆLLAND – VESTSJÆLLAND Julearrangement Vi starter med en lækker juleanretning, hvor vi skal hygge os, måske også have et lotteri.

Foreningen betaler for 1 genstand øl/vand eller 1 glas vin, resten er for egen regning. Kl. ca. 14 kommer Jan Schou og optræder med

et repertoire af kendte julesange som »Til julebal i nisseland«, »Skal vi klippe vore julehjerter sammen« og »Du kære gamle julemand«.

Arrangementet er et kør selv-arrangement, så fyld gerne bilerne op.

Tid: 22. november kl. 12 Sted: Gyrstinge Skovkro, Gyrstinge Skovhuse 33, 4173 Fjenneslev Pris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for ægtefælle/samlever Kontonummer: 2191-4397756993 Frist: Tilmelding fra 15. oktober Tilmelding til: E-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com eller brug tilmeldingsblanketten, som ligger på vores hjemmeside.

REGION SYDDANMARK – SØNDERJYLLAND Kør selv til foredrag og lotto på Bov Kro Foredrag v. fhv. generalkonsul Henrik BeckerChristensen, Aabenraa. Derefter middag (egnsret m. 1 genstand) og så det traditionelle lottospil med mange fine gevinster. I pausen kaffe m. kringle.

Tid: 28. oktober kl. 10.30 Sted: Bov Kro Pris: 100 kr. for medlemmer, 175 kr. for samboende ledsager (3 plader gratis) Kontonummer: 2191-6899930744 Frist: 20. oktober Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling ved tilmelding.

Julefrokost Igen i år vil restaurant Æ Knapp servere en fantastisk frokost med mange dejlige lækkerier:

Tid: 23. november kl. 12 (afslutning ca. 17.30) Bus 1: Kl. 10.30: Tangshave, Nordborg Plejecenter Kl. 11.00: Alsion, Sønderborg, nedre p-plad Bus 2: Kl. 10.45: Haderslev, Hertug Hans Plads Kl. 11.25: Aabenraa, Under Sejlet Bus 3: Kl. 10.45: Bov Svømmehal Kl. 11.05: Gråsten Banegård Pris: 200 kr. for medlemmer, 400 kr. for samboende ledsager Kontonummer: 2191-6899930744 Frist: 29. oktober – først til mølle Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling ved tilmelding.

REGION HOVEDSTADEN – BORNHOLM Julefrokost 2021 Da der ifølge Bodil Lundqvist ikke spilles på teateret i Rønne op til jul i år, vil der »kun« være ét punkt på dagsordenen til sidste møde i år – julefrokost.

Tid: Fredag d. 26. november kl. 13 Mødested: Bolsterbjerg, Bolsterbjergvej 26, 3700 Rønne. Her venter os en julebuffet som i 2019 inkl. 2 genstande Pris: Medlemmer gratis, ledsagere 300 kr.

Betaling for ledsager bedes betalt ved tilmelding på kontonummer 2191-4397756985 Frist: 19. november Tilmelding til: Jørn Svendsen, e-mail: jesven@mail.dk – tlf. 21 72 31 54 Bemærkninger: Husk at oplyse medlemsnummer og eventuelt ønske om vegetarmad.

Vi glæder os til at se jer. Mange hilsner fra Finans senior Bornholm.

REGION MIDTJYLLAND – HOLSTEBRO/RINGKØBING Julefrokost Årets julefrokost afholdes i Teaterkælderen, som ligger i Herning Kongrescenter. I de hyggelige lokaler får vi en lækker menu inkl. kaffe/te + to valgfrie genstande. Under frokosten får vi besøg af tryllekunstneren Steen Pegani.

Tid: 23. november kl. 12.00 Sted: Teaterkælderen, Østergade 37, 7400 Herning Pris: 200 kr. (kun for medlemmer) Kontonummer: 2191-6290207167 Frist: 2. november Tilmelding til: Birthe Mikkelsen, e-mail: birthe-mikkelsen@hotmail.com.

Shu-bi-dua – The Musical Lyt til tonerne af »Hvalborg«, »Vuffeli-vov« og alle de andre Shu-bi-dua-ørehængere, som vil fylde koncertsalen, når musicalsuccesen »Shu-bi-dua – The Musical« tager publikum med på en uforglemmelig rejse tilbage i tiden.

Tid: 30. marts 2022 kl. 20 Sted: MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning Pris: 300 kr. for medlemmer, 600 kr. for ledsager (medlemmer har fortrinsret. Billetterne er i kategori A. Prisen er inkl. et glas vin, vand eller øl – nydes i pausen) Kontonummer: 2191-6290207167 Frist: 7. november 2021 Tilmelding til: Lone Andersen, e-mail: loneikast@gmail.com Bemærkninger: Anfør venligst navn og postnummer i mailen. Afvent accept af tilmelding inden betaling grundet begrænset antal

billetter. NB. Billetter udleveres ved indgang A fra kl. 19.15.

REGION HOVEDSTADEN – NORDSJÆLLAND Årets julefrokost Der vil være en lækker buffet og to genstande til hver. Når vi har nydt middagen, vil der blive serveret kaffe og kage, og vi får 4 glade musikanter fra Visens Venner i Helsingør på besøg, så der er lagt op til festlig musikalsk underholdning. Vi forventer, at arrangementet slutter senest kl. 16.

Tid: 17. november kl. 12 Sted: Restaurant Strejf, Stationspladsen 3, Helsingør Pris: 250 kr. for medlemmer og 475 kr. for ledsager Kontonummer: 2191-6899930728 Frist: 10. november Tilmelding til: Kim Normann, e-mail: normann@events.dk, tlf. 26 74 27 24.

REGION SYDDANMARK – RIBE Julefrokost Tid: 25. november kl. 12.30 Sted: Spisehuset Tjæreborg, Skolegade 44B, 6731 Tjæreborg (Spisehuset ligger 800 m fra Tjæreborg Station) Pris: Medlemmer 50 kr. og ledsager 400 kr.

Julebuffet er inklusive drikkevarer Kontonummer: 2191-6290207132 Frist: 10. november Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2F, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk.

→ Oktober 2021 Finans

49

KALENDER

REGION SYDDANMARK – FYN Før julemøde – foredrag med Christian Eugen-Olsen Vi begynder med kaffe og brød. Derefter et spændende foredrag med tidligere hofmarskal Christian Eugen-Olsen. Derefter julebuffet inkl. to genstande.

Tid: 19 november kl. 10 Sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, 5000 Odense Pris: Medlemmer 50 kr. og ledsager (fælles bopæl) 400 kr.

Kontonummer 2191-6290207124 (Nordea).

Angiv det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 12. november Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørgen Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, e-mail: Synnove.a@outlook.dk – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25, e-mail: mgjuel@yahoo.com.

REGION MIDTJYLLAND – ÅRHUS Frokost og foredrag med Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chefkriminalinspektør og operativ leder for PET Se i øvrigt vores hjemmeside – Finansseniormidtjylland.dk.

Tid: 8. november kl. 12.30 Sted: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Århus C Pris: 100 kr. for medlemmer (inkl. 1 genstand øl/vand/vin) Kontonummer: 2191-6290207140 Frist: Bindende tilmelding senest 1. november Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@gmail.com

50

Finans

Oktober 2021

Bemærkninger: Angiv venligst medlemsnummer ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest fem dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Årets julefrokost og underholdning med skuespiller, komiker og musiker Andreas Bo Kl. 12 starter vi med julefrokost. Kl. 14 underholdning med Andreas Bo. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk.

Tid: 2. december kl. 12 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: 125 kr. for medlemmer (inkl. en genstand øl/vand/vin) Kontonummer: 2191-6290207140 Frist: Bindende tilmelding senest 29. november Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@gmail.com Bemærkninger: Angiv venligst medlemsnummer ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest fem dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr.

REGION NORDJYLLAND Julefest 2021 Julefest med underholdning af Advokatens New Orleans Jazzband, der stiller med 8 musikere, som glæder sig til at komme ud og underholde igen. Efter underholdningen serveres julebuffet inkl. to genstande. Her plejer at stå »Papegøjehavens traditionelle julebuffet«. MEN der er kommet ny restauratør, AKKC by Mest, og ud fra samtaler med den nye restauratør kan vi se, at der bliver flere spændende nyheder, uden at det

traditionelle forsvinder. Igen i år er det muligt at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende en mail med oplysninger om pengeinstitut eller navnene på de øvrige deltagere ved bordet. Information om bordnummer oplyses ved opslag i foyeren på selve dagen.

Tid: 2. december 2021 kl. 11 (fra kl. 10 kan der købes drikkevarer i foyeren) Sted: Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 2, Aalborg Pris: 200 koner for medlemmer Kontonummer: 2191-6290207183 Frist: 17. november Tilmelding på e-mail til: finans.nord@gmail.com. Indbetaling på ovennævnte kontonummer Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

REGION MIDTJYLLAND – VIBORG-SKIVE Julefrokost Julehygge, julebuffet inkl. en genstand, levende musik og bankospil.

Tid. 23. november kl. 12 Sted: Restaurant Strandtangen, Strandvejen 24, 7800 Skive Pris: Medlem 100 kr., ledsager 250 kr.

Kontonummer: 2191-6290207175, husk navn Frist: 9. november Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com.

REGION SJÆLLAND – ROSKILDE Vi henviser til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/roskilde-kreds.

VOXPOP

Den vigtigste sætning, jeg har hørt i dag

Af Berit Villadsen • Foto: Martin Dam Kristensen

»Jeg står ved mig selv«

J

eg hørte sætningen på kursusforløbet »Opnå mere uden at slide mere« med underviser Anja Westy Larsen, som jeg før har været på kursus med. Kurset handler om at lære sig selv at kende som person, og hvordan du kan udvikle dig som person – noget, jeg som et meget resultatorienteret menneske synes er rigtig svært.

Sætningen ramte mig, fordi jeg er en person, der pleaser alle andre både på arbejdet og privat uden nødvendigvis at tænke på mig selv. Jeg er tilbøjelig til at tænke, at hvis bare alle har det godt, kan det godt være, at jeg ikke får min vilje.

Jeg skal fremadrettet blive bedre til at lytte til mig selv og min mavefornemmelse og ikke trække mig i en diskussion eller ende med at tage øv-opgaver, fordi der ikke er andre, der melder sig. Jeg vil gerne gøre alt for andre og mine kunder, men nogle gange skal jeg måske også sige: »Nej, det er ikke dig lige nu. Nu er det mig, jeg vil tænke på«.

Men det er svært at arbejde med, fordi det er så langt fra mig som person, så jeg har skrevet sætningen ned på papir for at minde mig selv om det. Jeg kigger på papiret hver morgen, uanset om jeg er hjemme eller på arbejde.

Så sætningen kommer til at følge mig, og jeg håber, at jeg med kursusforløbet på seks gange opnår at stå mere fast ved mig selv og fremover får færre opgaver, jeg ikke gider, og dermed mere plads til de opgaver, der giver mig energi, og som jeg gerne vil.

Helle Stevnhoved, 53 år Forretningsanalytiker i BEC i Herning

Oktober 2021

Finans

51

FÅ EN VALGFRI ALARM FRA VERISURE ELLER EN CYKELLÅS FRA ABUS Som medlem af Finansforbundet har du som noget helt nyt nu mulighed for at købe en indboforsikring med tilhørende alarm fra Verisure eller tilhørende cykelfordel fra Abus. Produkterne består bl.a. af en indbrudsalarm med bevægelsesdetektor eller vibrationsdetekter, en bagrefleks med GPS-tracker eller en af de smarte foldelåse fra Abus med alarm. Med Trygs Indbo Udvidet kan du vælge en alarm eller en af vores cykelfordele.

Har du allerede en indboforsikring hos Tryg gennem Finansforbundet?

Ring til Tryg på 44 20 52 00, så får du mulighed for at få den nye indboforsikring og vælge mellem produkterne.

Læs mere om Trygs forsikringer ved at scanne denne QR