2 minute read

Makeupskolen: Sådan får du ‘Eyes that sparkle’

Eyes that sparkle

Vi taler altid om at have glimt i øjet, og der er heldigvis råd, der får øjnene til at stråle lidt ekstra, med hjælp fra makeup. SKØNs makeupekspert Nicci Welsh guider her til øjne, der lyser op og stjæler blikke langt ind i efterårsmørket.

Advertisement

Tekst ROSE MARIA BOELSMAND

CONCEALER

Dæk eventuelle udfordringer, der får øjnene til at se trætte ud, så som rødme, mørke rande eller pigmentfejl. Her kan du med fordel bruge farvede produkter, der sætter direkte ind mod din udfordring og er tilpasset din hudtone. Dækprodukter med grønne pigmenter neutraliserer rødme, gul udligner lilla områder eller skygger i olivenfarvet hud. Orange er perfekt til at fjerne mørke rande i mørkere hudtoner, mens ferskenfarvet neutraliserer mørke linjer i lysere hud.

NICCI WELSH

Hun er en af Danmarks dygtigste makeupartister, og hver måned guider hun SKØNs læsere til flottere hår og makeup. Læs mere på nicciwelsh.com

PUDDER

Når farveforskellene er udlignet, kan du sikre, at din concealer bliver, hvor den skal, hele aftenen, ved at ‘sætte’ den med en ultralet, gennemsigtig setting powder.

ØJENSKYGGE

Påfør en let øjenskygge, der matcher din hudfarve, over hele øjenlåget. Det skaber en jævn og ensfarvet base. Herefter lægger du en øjenskygge med glimmer. Læg den i ét strøg, fra den inderste øjenkrog til den yderste, så koncentrationen af glimmeret sidder i den inderste krog, hvilket er det, der får øjnene til at ‘poppe’. Lav eventuelt en diskret vinge i den yderste øjenkrog med en mørkere øjenskygge for at forlænge øjet og skabe en dragende ’cat-eye’-effekt.

MASCARA

Buk dine vipper, og læg et tyndt lag mascara. For at åbne øjet bør du have fokus på længde frem for volumen. Vrid børsten ud af tuben, og tør overskydende produkt af på kanten, inden du fører børsten vandret fra vipperod til -spids i små zigzagbevægelser. For at bygge mere længde kan du lægge et ekstra lag. De nederste vipper giver du blot en anelse farvedefinition ved at duppe dem med børstens spids.

LANCÔME Le 8 Hypnôse Mascara, 290 kr. Fås i Matas NYX Color Correcting Concealer Palette, 110 kr. Fås i Matas

LAURA MERCIER Translucent Loose Setting Powder, 360 kr. Fås i Matas

KVD Dazzle Stick Eye Shadow ‘Elctro Bolt’, 190 kr. Fås i Matas

TIP Brug en highligtpudder over kindbenene og under øjenbrynet for et ekstra effektfuldt og gyldent udtryk.

SENSAI Eye Color Palette ‘Frosty Twilligt’, 515 kr. Fås i Matas

This article is from: