Ærøguide 2022 DANSK

Page 25

GOLF MED HAVUDSIGT

ÆRØ GOLFBANE OG SKJOLDNÆS FYR

På Ærø finder du Danmarks eneste seasidebane med havudsigt fra samtlige greens. Banen ligger på øens nordlige spids omkranset af hav på tre sider og med Skjoldnæs Fyr i midten som et markant vartegn for golfbanen.

DELTAG I VORES TURNERING Ø-GOLF I 2022 kan du deltage i turneringen Ø-Golf, som går på tværs af Ærø, Samsø, Langeland, Fanø og Læsø. På alle fem øer finder du golfbaner med havudsigt, smuk natur og god plads.

Hvis du når rundt på alle fem golfbaner i løbet af 2022, kan du være med i konkurrencen om et golfophold på Ærø Hotel. Når du rundt på tre af banerne, får du et sæt golfbolde samt vouchers til alle fem ø-baner i 2023. Læs mere på oehigh5.dk eller visitaeroe.dk/golf.

Banen er en velholdt 18-huls seasidebane, som du ellers skal til Skotland eller Irland for at opleve. Udsigten er enestående, og især om sommeren vil du kunne se et mylder af sejlskibe i Østersøen og Det Sydfynske Øhav på vej rundt om Skjoldnæs Fyr. En runde på banen er en helt speciel oplevelse, og rigtig mange gæstespillere vender tilbage igen og igen. Banen er særdeles overkommelig at spille, dog stadig med udfordringer både ud og hjem - især når det blæser. De første ni huller løber på sydsiden af Ærø, og de sidste ni huller løber bag om Skjoldnæs Fyr på nordspidsen af øen. Golfbanen har åbent hver dag fra solopgang til solnedgang og du skal købe dagsadgang, flex- eller fuldt medlemskab af Ærø Golf Klub for at få lov til at spille her. Læs meget mere på visitaeroe.dk/golf. Ærø Guide 2022 > 25


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.