Lise Lyngfelt Molander
Bæredygtighed er mere end ”bare” CO2 Lise Lyngfelt Molander og Sarah Cecilie Andersen fra Teknologisk Institut mener, at hvis byggeriet kun måles på CO2-aftryk, så misser vi en mulighed for at sætte et endnu grønnere aftryk på den dagsorden i forhold til at bygge og leve bæredygtigt. Indlæg af Lise Lyngfelt Molander og Sarah Cecilie Andersen, Teknologisk Institut
I foråret kom den. Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Intet mere – og intet mindre. Strategien indeholder en række tiltag og initiativer, som skal gøre vores bygge- og anlægsbranche mere bæredygtig. Og så har den en række indsatsområder, herunder ’holdbare bygninger af høj kvalitet’ og ’energieffektive og sunde bygninger’, men også ’mere klimavenligt byggeri’. Men mens det helhedsorienterede fokus, ifølge strategien, er centralt, og den Frivillige Bæredygtighedsklasse indeholder bredere aspekter på bæredygtighed end LCA, så er det vores oplevelse, at netop ’LCA’ - og den målbare parameter, CO2 – gør det nemt at læne sig lidt tilbage og slappe af – nu, hvor vi har fået krav og grænseværdier ind i lovgivningen. Og branchen har da også lidt fat i alle de 5 indsatsområder i strategien, og mange projektteams er i gang med at teste den Frivillige Bæredygtighedsklasse af. Men i dialogen med branchens aktører, lader der (stadig) til at være overvejende fokus på klimaspørgsmålet, og ”løsningen herpå” – som er ’LCA og CO2 krav’.
24
Men er den hellige gral så velforvaret med en LCA? Hvad betyder det egentlig og hvad sker der, hvis vi tager luppen frem og ser nærmere på implementeringen af LCA – eller, som nogle ynder – ganske fejlagtigt - at definere det ’den målbare bæredygtighed’.
og blevet en floskel eller et buzz word, som ingen rigtig ved, hvor kommer fra eller hvad betyder? En ting er dog sikkert; bæredygtighed er det nye sort – eller grønt om man vil - som alle forsøger at forstå og forholde sig til. Men helt ærligt - vi er overhovedet ikke i mål med forståelsen alene!
Som inden for alle andre fagområder har man, fra centralt europæisk hold, forsøgt sig med at udvikle en fællesnævner for, hvordan vi måler aspekterne af bæredygtighed. Men nogle ting er nemmere at måle end andre, og netop her opstår udfordringen med den fejlslagne brug af frasen ’målbar bæredygtighed’. For dét, at vi nu er i stand til at måle nogle parametre af det miljømæssige aspekt, betyder altså ikke, at vi nu bygger eller lever bæredygtigt. For bæredygtighed er meget mere. Og netop det udgangspunkt bør være lysende klart og ikke mindst forstået, hos alle, der ønsker at arbejde med eller bruge begrebet bæredygtighed.
Igennem mange år, har flere aktører gjort et gevaldigt benarbejde for at presse på den bæredygtige dagsorden for byggebranchen. Der har været skiftende politiske holdninger til vigtigheden af arbejdet og markedet og den brede del af branchen har ikke været parat – så det har krævet en del viljestyrke at nå dertil, hvor vi er i dag.
VI ER LANGT FRA MÅLET
Men hvorfor har vi så en tendens til at glemme netop dette, og bruge begrebet ’bæredygtighed’ efter forgodtbefindende? Er bæredygtighed gået hen
Det glæder os, at der er sket et ryk – efter mange års arbejde fra branchen, EU, grønne NGO’er, rådgivere – for blot at nævne nogle få - har politikerne nu handlet, og indset behovet. Det er mundet ud i den national strategi og i, at der stilles krav om udførelsen af LCA og et loft for CO2. Tak for det. For det er et nødvendigt skridt på vejen. Men mens der er bred enighed om, at det er et vigtigt skridt, så hører vi også røster, der ytrer, at der Byggeri + Arkitektur # 114
