Rumdannelse (P1)

titelblad Aalborg Universitet Arkitektur og Design, 1. semester Titel: At opleve, at skabe, at opleve rum - Rumdannelse Tema: Virkelighed og Modeller Projektperiode: 05/10/2009 - 15/12/2009 Projektgruppe: B339 Hovedvejleder: Søren Bolvig Poulsen Bivejleder: Jens Christian M. Rauhe Oplag: 10 Sidetal: 79 Bilag: plan 1:100

3

3

Audun Wold Andresen

Jon Kejlstrup Lading

Jonas Rauff Mortensen

Mette Møller

Sidsel Nørgaard Andersen

Simon Rhode Malm

Zandra Rosendahl Schmidt

4

forord Denne rapport er udarbejdet på Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet, efteråret 2009, under temaet Virkelighed og Modeller. Rapporten er inddelt i tre dele; værksanalyse af Barcelona Pavilion, oplevelsesanalyse af Nordkraft og til slut rumdannelse.

Til rapporten hører én wiremodel, én tegningsmappe med plan, snit og opstalt i 1:50 af det endelige rumforløb, samt en model i skumpap. Under værksanalysen er der kildehenvisninger som relaterer sig til litteraturlisten bagerst i rapporten.

Projektet er organiseret efter modellerne i ’Problemorienteret Projektarbejde’ og tager afsæt i bøgerne0 ’Om at opleve arkitektur’, ’Form, space and order’ og ’Architecture of the home’. Under projektet er der arbejdet med idégenerering og modelbygning i workshoppen ’Integreret Design’ og kurserne i Teknisk Tegning har dannet grundlag for tegninger, plan, snit og opstalt.

Grafik, tekniske tegninger og egne billeder er blevet bearbejdet i Adobe Photoshop og Illustrator og den endelige rapport er sat op i InDesign.

synopsis Gennem projektet er der arbejdet med en værks- og en oplevelsesanalyse, som danner grundlag for den rumskabende proces. Under hver af de to analyser er der en sammenfatning, hvor principper eller virkemidler fra værket bliver udvalgt til det videre arbejde. Disse bliver integreret i det endelige rumforløb under et sæt givne bevægelsesparametre og en overordnet atmosfære, som underbygger en stemning. Løbende reflekteres der over de forskellige faser og til slut konkluderes der på projektet i sin helhed.

indhold VÆRKSANALYSE - 6 Introduktion 7 8 Arkitekten 9 Bauhaus Inspiration 9 11 Historie 14 Bygningen Materialer 14 16 Interiør 16 Statuen 17 Effekter Konstruktion 18 20 Geometriske studier 21 Rumlig analyse Refleksion 24 Intentioner 24 Værkets plads i historien 25 25 Sammenfatning

OPLEVELSESANALYSE - 26 Introduktion 27 29 Stueplan 31 1. sal 32 Abstraktion af rumforløb 32 Ydre skal 33 Grafisk afbildning 34 Wiremodel Beskrivelse af modellen 34 35 Del A 36 Del B 37 Del C Oplevelsen 38 49 Sammenfatning

RUMDANNELSE - 50 Integreret design og atmosfære Indledning Integreret design Atmosfære Problem Felt Formulering Den kreative proces Fra skitse til model Plantegning for endelig model Endelig model Beskrivelse af forløb Virkemidler Farve, struktur og overflade Refleksion – videnskab, menneske og samfund Barcelona Pavilion Nordkraft Rumdannelse Konklusion Henvisninger Litteratur Illustrationer

52 52 52 53 54 54 54 55 55 65 66 66 66 71 74 74 74 75 77 78 78 78

5

1 P 1

P R O J E K T

VÆRKSANALYSE FA S E BARCELONA PAVILION

6

LUDWIG MIES VAN DER ROHE

Værksanalysen udgør første del af projektforløbet og omhandler Mies van der Rohes Barcelona Pavilion. Analysen tager udgangspunkt i Mies van der Rohes liv, virke, inspirationskilder og kommer desuden omkring både den originale og den genopførte bygnings historie. Derefter udforskes værket med hensyn til konstruktionen, de forskellige materialer og virkemidler. Herpå reflekteres over hvorvidt arkitektens intentioner med værket er indfriet på baggrund af indledende afsnit om arkitekten og bygningens historie. Til slut sammenfattes hvilke idéer og virkemidler der tages med videre i projektet.

F A S E

1

iNTRODUKTION Mies van der Rohe havde en selvstændig tegnestue, da han af den tyske regering fik til opgave at skabe Tysklands bidrag til Verdens Udstillingen i 1929. På tegnestuen arbejdede Lilly Reich (1885-1947) og Sergius Ruegenberg (1903-1996). Begge var med under arbejdet med Barcelona Pavilion. Tegningerne af pavillonen er ud-

ført af Ruegenberg og han stod ligeledes for tilsynet med opførelsen af pavillonen i Barcelona.

Reich var Mies’ højre hånd. Han lyttede sjældent til andre, men Reichs mening tog han ofte til sig; især når det drejede sig om interiør. Under arbejdet med den internationale udstilling i Barcelona var

hun et vigtigt led i det organiserende arbejde og havde stor indflydelse på arbejdet med pavillonen1. Selvom der har været flere om arbejdet er der fokuseret på Mies van der Rohe som arkitekten bag værket.

F A S E

1

Arkitekten Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969) er tysk født, men betragtes i dag som både tysk og amerikansk arkitekt. Dette skyldes hans indflydelse på arkitekturens udvikling i Tyskland, specielt med henblik på hans engagement som rektor for kunstskolen Bauhaus 1930-1933, samt hans professorat på Institute of Technology i Chicago. Han emigrerede i 1938 til USA og fortsatte sit arbejde derfra3. Mies er uddannet ved flere tegnestuer i Tyskland, og var blandt andet i lære hos arkitekt og designer Peter Behrens (1908-

8

1911), hvor blandt andre Le Corbusier4 også har været i lære.

Mies har været omkring forskellige arkitektoniske stilarter. I en tidlig periode var han inspireret af K.F. Schinkels klassicisme, men kom hen mod 1920’erne i kontakt med ekspressionisterne, hvilket fik ham til at udfordre normen for samtidens arkitektoniske udtryk. Dette inspirerede ham senere hen til læresætningerne “Less is More” og ”God is in the detail”5, som prægede ham resten af hans karriere.

F A S E

BAUHAUS Kunstskolen Staatliches Bauhaus blev oprettet 1919 i Weimar, Tyskland og eksisterede frem til 1933 i Berlin, hvor den blev lukket efter nazisterne kom til magten. Skolen vægtede at undervise i de generelle kunstneriske områder med fokus på at bidrage ”til en højnelse af de æstetiske værdier i det moderne industrisamfunds rammer for den menneskelige tilværelse”6. Denne anderledes måde at opfatte tingene på, medførte at Bauhaus blev en af det tyvende århundredes bedste og mest betydningsfulde skoler, og dets lige er ikke set siden.

1

INSPIRATION Mies var rektor for Bauhaus i perioden 1930-1933. I forvejen var arkitekturen meget i fokus, idet mange af Bauhaus´ lærere var arkitekter, men under Mies blev dette kun forstærket6. Byggestilen inden for Bauhaus var meget funktionel, og alt overflødigt blev fjernet. Der blev primært arbejdet med materialer som beton, stål, træ og glas; gerne i sort, hvid og grå.

En af Mies inspirationskilder til pavillonen var de Stijl; en hollandsk sammenslutning af malere, billedhuggere, arkitekter og forfattere, som senere dannede et magasin under samme navn.

For arkitekterne handlede de Stijl om at udtrykke arkitekturen med streng, enkel geometrisk formgivning, hvor der udelukkende blev brugt vertikale og horisontale linjer7, og Barcelona Pavilion er tydeligt præget af denne tankegang.

Mies var også inspireret af Frank Lloyd Wrights Præriehuse. Disse er karakteristiske med deres horisontale tage der går ud over væggene, samt de store og åbne rum. Wright arbejdede også med at bygningerne skulle fremstå som en fuldendt enhed og derfor blev møblerne integreret i designet8. Det forholder sig på samme måde med Barcelona Pavilion, der har store åbne rum og møblerne som er specialdesignet til bygningen.

9

F A S E

1

BARCELONA PAVILION

10

F A S E

1

historie Barcelona Pavilion hed oprindeligt ”German Pavilion”, da den var Tysklands bidrag til Barcelonas Internationale udstilling. Udstillingen blev afholdt fra den 20. maj 1929 til den 15. januar 1930. Ved denne videreførte man traditionen fra verdensudstillingerne i 1800-tallet, der gik på fremvisning af landenes arkitektoniske, økonomiske og teknologiske kunnen. I 1929 valgte man dog at fokusere på præsentationer af landenes industri og teknologi, selvom man i 1929 havde besluttet at holde fokus på præsentationerne frem for selve landene, blev det ikke sådan. Store nationer som Frankrig og England besluttede sig for at lave nationale pavilloner, og da den tyske regering blev opmærksom på dette, satte de ligeledes et nationalt projekt i værk.

Hensigten var at pavillonen skulle repræsentere ’det nye Tyskland’, som i tiden efter 1. Verdenskrig havde haft økonomisk svære tider. Sidst i 20’erne oplevede landet endelig økonomisk fremgang og pavillonen skulle derfor sende et budskab

9

om demokrati, kulturel fremgang og velstand.

Der var dog problemer med finansieringen. Derfor tog Georg von Schnitzler med firmaet I. G. Farben initiativ til at finansiere opførelsen og dermed skænke pavillonen til den tyske nation. Schnitzler udtalte om pavillonen at den skulle give ”voice to the spirit of a new era”10. I 1928 blev Mies udvalgt til at opføre Tysklands bidrag, på baggrund af hans succes med Weissenhof Estate projektet i Stuttgart, der blev bygget til Deutscher Werkbund exhibition

i 1927. Opførelsen af pavillonen var dog under betydeligt tidspres, da udstillingen skulle begynde allerede i maj 1929; dermed havde Mies under et år til at tegne, planlægge og opføre bygningen. Projektet var underlagt økonomisk usikre rammer, skønt I. G. Farben havde garanteret finansieringen. På trods af disse forhindringer færdiggjorde Mies pavillonen, og ydermere designede han de berømte Barcelona møbler og fandt skulpturen der står i det lille bassin.

11

F A S E

1

Oprindeligt havde han søgt efter tre skulpturer af billedhuggeren Wilhelm Lehmbruck, men uden held.

Pavillonen var en uge forsinket, og selvom der flere steder blev indgået kompromiser med Mies vision, blev den af både sam og eftertiden betegnet som en af de mest betydningsfulde og nyskabende bygninger. Til udstillingen tjente bygningen som officiel åbning af den tyske sektion, og den var generelt hele den internationale udstillings midtpunkt. Da bygningen kun

12

var ment som værende midlertidig, blev den demonteret i 1930. På trods af pavillonens forholdsvis korte levetid, satte den gennemført enkle stil sit aftryk på flere bygninger i eftertiden, og mange arkitekter blev inspireret af Mies linjer og simple fremgangsmetode til at skabe rum. Derfor blev denne bygning, som i mange år ikke var opført, en vigtig del af den moderne arkitektur og kom til at præge 1900-tallets syn på formsprog.

F A S E

Dette var netop intentionen fra Mies; at skabe fremtidens stil, der skulle repræsentere Tysklands kunnen inden for moderne teknologi og lægge historien bag sig. Dog havde pavillonen, som det stykke tyske ’selvportræts-arkitektur’ det var, også sat sine rødder i Barcelona.

Spanske arkitekter havde siden 1955 forsøgt at få pavillonen genopført på den oprindelige beliggenhed. Den spanske arkitekt Oriol Bohigas kontaktede Mies i 1957, hvor han stillede forslag om genopførelse. Mies gik med til at samarbejde, og tilbød yderligere at lave nye tegninger af pavillonen, da de fleste originale var gået tabt. På trods af villigheden til at samarbejde, blev projektet ikke startet på grund at manglende opbakning fra de kommunale myndigheder. Først flere forsøg senere lykkedes det, så arbejdet kunne begynde i 1981. Bohigas var nu blevet ansat som chef for ’the Department of Housing and Urbanism’ i Barcelona. Han tildelte de spanske arkitekter Cristian Cirici, Fernando Ramos og Ignasi De Sola Morales

opgaven. Målet for rekonstruktionen var at være så trofast som muligt imod den oprindelige bygning. Derfor valgte de at basere konstruktionen ud fra sort/hvid fotos fra 1929, samt enkelte af Mies oprindelige tegninger og skitser.

1

Dog havde Mies selv set sig nødsaget til at gå på kompromis med sine idéer, da han var op imod et tidspres for at få bygningen færdig. Derfor har rekonstruktionen både nye tilføjelser og elementer fra originaltegningen, som ikke var med i 1929.

13

F A S E

1

bygningen Materialer

Mies var meget kritisk i forhold til valget af materialer, fordi de er så essentielle i hans værker. Ofte var de ønskede materialer også meget dyre. Derfor blev Mies på grund af økonomiske restriktioner, nødsaget til at spare på den originale pavillon. For eksempel blev der enkelte steder brugt malet puds frem for travertin og grønt marmor11.

I genopførelsen af bygningen er der brugt fire forskellige typer sten. Soklen, den indvendige og udvendige belægning, bænken og skærmvæggene der omkranser den åbne plads ved det store bassin, er alle dækket af travertin12. Til den U-formede skærmvæg, ved det lille bassin, valgte Mies grøn marmor fra alperne med en livlig åresætning som baggrund til bronzestatuen. Den ene fritstående væg blev dækket med grønt meleret marmor fra Tinos, mens den anden blev beklædt med rød onyks, der endte med at udgøre cirka en femtedel af hele anlægsbudgettet. Denne onyksblok havde en bestemt størrelse, og da Mies ikke havde andre

14

muligheder, blev blokken afgørende for bygningens højde; den blev to gange blokkens højde13.

Den ene tværgående glasvæg, også kaldet den ’lette væg’, er dobbelt. Mellem de to lag opalglas var der monteret et stort antal glødelamper2. Glasfacaden mod udsigtssiden er i gennemsigtigt glas, som giver frit udsyn, mens den mod havesiden er tonet olivengrøn. Den tværgående glasvæg mod det lille bassin er gråtonet.

Alle glasvægge har tynde forkromede rammer og de synlige søjler er beklædt med forkromet metal14.

F A S E

1

haveside

udsigtsside

15

F A S E

1

interiør Karakteristisk for Barcelona pavilion er den sparsomme møblering. Et sort tæppe ligger mellem den røde onyks skærmvæg og det røde fløjlsgardin. På tæppet står enkelte eksemplarer af Barcelona-stolen MR90, og taburetten MR802.

Stolen og taburetten består af et simpelt buet metal i en X-form med hvide læderhynder. Barcelona bordet har samme enkle X-form med marmorbordplade.

16

Statuen Konstruktionen var dog for spinkel hvilket også er grunden til at bordet ikke er i produktion i dag. Møblerne var lavet specielt til den internationale udstilling og ikke tænkt til masseproduktion, hvilket især ses ved det arbejde og den kvalitet, de er udfærdiget i. Rettighederne er i dag ejet af det amerikanske firma Knoll International, og møblerne betragtes som designikoner blandt det tyvende århundredes møbler.

Som nævnt tidligere ville Mies have installeret indtil flere skulpturer, der skulle fungere som perspektiviske fokuspunkter13.

Dog lykkedes det ikke og derfor endte han med kun at indsætte Georg Kolbes bronzestatue ”Der Morgen”11. Figuren, der er placeret i det ene hjørne af det lille bassin, viser en kvinde der strækker sig imod lyset. Pavillonens længde er orienteret cirka SSØ, og med det lille bassin nærmest skudt ud af bygningen, kunne man godt forledes til at tro at placeringen af ”Der Morgen” var meget bevidst valgt, så solens første stråler rammer figuren.

F A S E

1

Effekter Virkeligheden er nok lidt mere kompleks.

Statuen reflekteres i det stillestående vand og det blanke marmor. Dette, kombineret med statuens klassiske udtryk og placering, gør at man bliver draget mod den. Desuden er navnet ”Der Morgen” først kommet til senere, efter at statuen var placeret, da denne ikke blev lavet specifikt til pavillonen14.

Bygningen er generelt meget enkel, men får liv igennem de forskellige materialers strukturer og farver. Området ved det lille bassin er holdt i grønlige nuancer og med den klassiske statue, de blanke marmorflader og det stillestående vand som spejler sig i hinanden, får man fornemmelsen af at tiden står stille. Det tonede glas

forstærker yderligere oplevelsen af det grønne område omkring det lille bassin.

Generelt giver det tonede glas fornemmelsen af en væg; de omkringliggende elementer spejler sig i overfladen og begrænser indkig.

Den røde onyks væg er en essentiel del af hovedpavillonen. Måden pladerne er sammensat på, gør at væggen står som et kunstværk i sig selv. Ved genopførelsen valgte arkitekterne at fokusere på at finde en sten fra det samme brud, frem for at finde en hvor mønstret var det samme15.

Den røde væg og det grønne område, omkring det lille bassin, står som komplementære til hinanden og dermed forstærkes effekten af farverne yderligere.

Til åbningen i 1929 var det store bassin tilplantet med vandliljer. Ved genopførelsen valgte man at udelade disse for at undgå fornemmelsen af tid og skabe kontrast mellem de to bassiner; den stillestående, spejlende overflade i den lille og den, på grund af vinden, krusede i det store11.

17

F A S E

1

Konstruktion Pavillonens konstruktion var meget banebrydende for dens samtid. Taget så umiddelbart ud til at være fladt og båret af otte korsformede søjler. Dette var dog blot en illusion.

I virkeligheden så Mies sig nødsaget til at tilføje fire kraftige søjler, skjult i de beklædte vægge for at konstruktionen kunne bære. Taget bestod af et let rammeværk i træ og stål med sindrige afstiv-

18

ninger. Direkte over den dobbelte glasvæg var der et ovenlys, hvorfra taget faldt mod de fire støttepunkter. Det var i disse fire punkter at regnvandet blev ledt væk, ned igennem væggene2. Taget på den lille servicebygning blev ligeledes også båret af skjulte søjler og også her blev vandet ledt væk gennem nedløbsrør, skjult i de travertinbeklædte vægge.

Alle vertikale flader var konstrueret med

en kerne som derefter blev beklædt med sten, og ingen af dem var bærende. Dermed er Barcelona Pavillonen et eksempel på Domino-konstruktion, som le Corbusier udtænkte i 19152. Grundtanken i konstruktionsprincippet er at bruge søjler til at bære de forskellige planer, og at der efterfølgende kan sættes frie skærmvægge ind. Byggemetoden blev udtænkt til hurtigt at kunne genopbygge efter 1. Ver-

F A S E

1

denskrigs store ødelæggelser.

Som tidligere antydet var Mies vision foran den teknologiske udvikling og derfor er konstruktionen en illusion.

De installationer der er lavet i den genopførte pavillon løber igennem en krybekælder. I den originale pavillon fra 1929 var der blandt andet intet overløb fra bassinerne, hvilket på længere sigt kunne give problemer. På den genopførte pavillon er dørene monteret. Det var de også på den originale, men Mies valgte at demontere dem da han syntes at de ”brød den flydende plan og slørede samspillet mellem ude og inde”2.

19

F A S E

1

geometriske studier Pavillonen er bygget på en let skråning.

På udsigtssiden er grundplanen hævet, mens den på havesiden er i niveau. Den hævede grundplan og de flade tage danner de eneste horisontale linjer, som er med til at understrege det meget enkle udtryk.

Grundplanen er defineret af de to U-formede endevægge, som nærmest er truk-

øst

syd

20

ket fra hinanden. I hjørnet ved det store bassin, er det lille serviceanneks tilføjet - godt skjult. Alle vægge er skærmvægge og brugt udelukkende til at definere rum.

Barcelona Pavilion er karakteristisk ved den flydende ruminddeling, hvor følelsen af inde og ude sløres, samt de stramme vertikale og horisontale linjer.

Pavillonens grundplan er basalt set me-

get asymmetrisk, men inden for hver flade der skal beklædes med marmor, arbejdes der med individuelle grundmål16. Disse står på ikke i relation til hinanden, ligesom man på ingen måde, bortset for de otte korsformede søjler, kan finde regelmæssighed i bygningens rumlige udtryk.

vest

F A S E

1

rumlig analyse For at få en bedre forståelse af det flydende rumforløb er der ovenpå plantegningen lagt farvede felter i fire kategorier; passager, spændingsfelter, rumfølelse og ophold. I denne kontekst er disse de mest relevante og interessante. De fire kategorier blev diskuteret, defineret og placeret ved hjælp af billeder, ’virtual visit’17 og legomodellen af pavillonen, som blev bygget til analysen.

21

F A S E

1

Passager er der, hvor man naturligt vil bevæge sig. Dette er primært fra A til B, men der kan sagtens ske ophold undervejs, inden man går videre eller vælger en anden vej. Når man eksempelvis bevæger sig ind i hovedpavillonen fra havesiden, vil ens opmærksomhed blive draget af statuen. Man fortsætter ud til den, går videre langs bassinet og ind i hovedpavillonen igen. Dér gør man måske et ophold, inden turen fortsætter ud på udsigtssiden.

Spændingsfelter er de områder, hvor der opstår en konflikt.

Dette er en konflikt mellem ude og inde, overgange mellem rum eller lignende. Spændingsfelter optræder de steder hvor der skal træffes et valg; enten fysisk eller psykisk. Når man kommer ud af hovedpavillonen på udsigtssiden, kan man enten fort-

22

sætte hen mod området ved det store bassin eller vælge at dreje omkring, ned og væk fra pavillonen.

Rumfølelsen er defineret af til dels synlige og imaginære vægge, som dermed giver en følelse af at man befinder sig i et rum.

Tre vægge udspændt i en uform giver for eksempel et rum, hvor den fjerde væg følelsesmæssigt er til stede. Hvis man på turen vælger at fortsætte hen til det store bassin, vil man når taget stopper befinde sig i et rum defineret af: en imaginær væg ved taggrænsen, en fysisk væg der fortsætter imaginært langs kanten af det store bassin mod udsigtssiden, travertin væggen langs bænken og pavillonens ene endevæg.

Ud over de rum der er følelsesmæssigt og imaginært defineret er der også de rum som er klart

defineret. Dette er de lukkede rum med fire vægge indeholdende sanitet og i dag souvenirbutikken, og har til forskel for de andre rum en centreret retning, som ikke fører én videre.

Ophold er umiddelbart de steder man føler sig draget til.

Steder hvor man instinktivt ville stoppe op og holde en pause, fordi der er et specielt udsyn, det føles naturligt eller behageligt. Rumfølelsen og ophold er til en vis grad sammenhængende, idet at de overlapper hinanden, men materialer og interiør kan også have stor betydning for ophold. Hvis man på turen fortsætter hen til bænken, vil dette være et naturligt sted at holde en lille pause og nyde omgivelserne.

F A S E

1

23

F A S E

1

REFLEKTION INTENTIONER

Den første tomt som Mies så på, lå ved en trafikeret hovedfærdselsåre og lige overfor den franske pavillon. Mies brød sig ikke om placeringen og der blev fundet et nyt sted, som lå lidt mere afskærmet og med en gennemgang til den spanske landsby. Mies forsøgte med pavillonen at lægge en mindre hindring på denne vej, så man ikke kunne undgå at blive trukket igennem den. I modsætning til de andre landes pavilloner blev Barcelona Pavilion

24

udelukkende brugt til receptioner under udstillingen. Dette var en velsignelse for Mies i den forstand, at der ikke blev lagt restriktioner over byggeriet fra officiel side. Han havde frie hænder14.

En anden interessant betragtning er den totale adskillelse af arkitektur og kunst.

På daværende tidspunkt var bygningerne generelt plastret til med forsiringer, ornamenteringer og andre kunstneriske effekter. Mies valgte bevidst at undlade disse

og i stedet placere, i sidste ende kun en enkelt statue, som bygningen var konstrueret til. Om det var et bevidst valg eller et resultat af tidspres er stadig uklart, men den kontrast som blev skabt imellem den klassiske statue og det meget moderne byggeri, gjorde i virkeligheden kun at de to supplerede hinanden på den mest underfundige måde.

F A S E

VÆRKETS PLADS I HISTORIEN Barcelona Pavilion blev bygget med henblik på at repræsentere Tyskland ved den Internationale Udstilling i Barcelona i 1929. Opmærksomheden som pavillonen skabte, gjorde at de officielle forventninger til værket blev opfyldt ud over al forventning. Idet pavillonen blev midtpunkt for hele udstillingen fik den draget opmærksomheden til Tyskland, som et moderne land i fremgang. Selvom beslutningen om at bygge en pavillon blev taget på falderebet, blev den alligevel det mest omtalte og berømte bygningsværk på den internationale udstilling det år, og til dels også i eftertiden.

Mies Barcelona Pavilion og læresætning ”Less is More” har været med til at sætte præg på det tyvende århundredes arki-

tektoniske udtryk, samt generelt været en vigtig brik i udviklingen af den moderne arkitektur.

I Barcelona Pavilions samtid var der tradition for en mere dekoreret og udsmykket klassisk arkitektur. Mies værk ligger dermed mere grundlag for den arkitektoniske stil vi ser i dag.

Pavillonen var oprindeligt et midlertidigt byggeri, men det har sidenhen vist sig at den har været så central og banebrydende at der har været interesse og mulighed for at rekonstruere mesterværket. Bygningen står i dag som et monument over det mesterværk som Mies præsterede i 1929. Det var så banebrydende og nytænkende at bygningen i dag er udødelig.

1

sammenfatning Barcelona Pavilion er kendetegnet ved det flydende rumforløb, der skabes af ortogonale fladesammensætninger. Sammen med de ædle materialer og bassinerne bliver der samlet skabt et meget enkelt og rent formsprog, hvor essensen ligger i detaljen. Disse principper og overvejelser vil blive videreført i projektet.

25

2 P 1

P R O J E K T

OPLEVELSESANALYSE FA S E

26

NORDKRAFT Oplevelsesanalysen udgør anden del af projektforløbet. Her har gruppen valgt at oplevelsen skal tage udgangspunkt i Nordkraft. Arkitektoniske virkemidler og en personlig sanseoplevelse bliver gennem to delfaser bearbejdet. I den første delfase bygges en abstrakt wiremodel af et valgt forløb med fokus på oplevelsen. I anden delfase konkretiseres indtrykkene i en essayistisk beskrivelse af den subjektive oplevelse gennem forløbet.

F A S E

iNTRODUKTION Oprindeligt skulle der i oplevelsesanalysen tages udgangspunkt i Nordjyllands Kunstmuseum; Kunsten, men da denne ligger sig tæt op af udtrykket i Barcelona Pavilion blev det besluttet at oplevelsen skulle foregå andetsteds. Her faldt valget på kulturhuset Nordkraft, da bygningen

står i kontrast til værksanalysen både i formsprog og udtryk. Dermed opbygges en mere alsidig videnstilegnelse, som kan videreføres til den kommende rumdannelse. Oplevelsesanalysen er baseret på bevægelsen gennem rum, og herigennem indtrykket af arkitektoniske virke-

2

midler for subjektet. Oplevelsen af stedet registreres ved hjælp af skitser, fotos og noter, der efterfølgende fortolkes abstrakt gennem en wiremodel og mere konkret i en skriftlig fremstilling.

F A S E

R U M 1 R U M 2 R U M 3

28

2

F A S E

2

stueplan Indgangen ved Biffen er valgt som udgangspunkt for oplevelsesanalysen. Biffen er placeret i den første del af gangen (rum 1) og breder sig ud i gangen med plakater for de kørende forestillinger. For enden af gangen er der placeret en glasdør, som fører videre ind til musikforeningen Skråens lokalitet (rum 2). I samme rum er der en beton trappe som fører ind til Kedelhallen (rum 3). Indtræden til Kedelhallen sker under en stor sort metaltrappe. Herfra breder hallen sig ud med glasflader i gulvet med indblik til det underliggende plan, de store glasfacader til de omkringliggende lokaler, kultragtene der kommer ned fra loftet samt restauranten Azzurra.

AZZURRA

3.3 3.2 RUM 0

RUM 3

SKRÅEN

3.1

2.2

RUM 2 2.1

1.3

1.2

RUM 1

1.1

RUM 0

BIFFEN

29

F A S E

R U M 4 R U M 5 R U M 6

30

2

F A S E

2

1. sal Den store metaltrappe (rum 4) er placeret inde i Kedelhallen og fører op til et mindre udsigts-plateau (rum 5), hvorfra der er udsyn over Kedelhallen. Fra førstesalen (rum 6) er der udsyn til området ved Skråen og fra rummet er der desuden adgang til Kunsthallen Nord og idrætshallen.

IDRÆTSHAL

RUM 4 4.1

4.2 4.3

RUM 5 UDSYN TIL RUM 2 RUM 6

KUNSTHALLEN NORD

31

F A S E

2

abstraktion af rumforløb ydre skal

Nordkraft er en massiv og rå bygning.

Den udstråler en energi og kraft i sin udformning, som gør dens fremtoning konkret og skarp. Dette gav inspirationen til at give wiremodellen et kantet og skarpt udtryk med spidse hjørner og lange lige flader.

32

Skallen er en abstraktion af selve bevægelsesmønsteret gennem rummene i Nordkraft. Distancen mellem under og overside beskriver følelsen af rummet.

Dette skal forstås således, at hvis afstanden er lille er følelsen i rummet forholdsvis trang og eventuelt trykket, mens hvis

afstanden er større føles rummet stort.

Specielt kan man se oplevelsen af kulskakterne i Kedelhallen (rum 3), da disse skaber de to kraftigt vertikale flader i Wiremodellen.

F A S E

2

grafisk afbildning

Ud fra observationer under oplevelsen af Nordkraft, blev de forskellige stemninger og indtryk kategorisk opdelt. Kategorierne blev: Visuelle indtryk, fart, akustik og udefølelse. For at definere intensiteten af de forskellige kategorier, blev der lavet en grafisk fortolkning af disse og dette dannede grundlaget til abstraktionen af oplevelserne fra Nordkraft.

Den røde wire er farten hvormed man bevæger sig i Nordkraft; jo mere wire, jo langsommere bevæger man sig. Udformningen er forholdsvis klumpet og krøllet for at visualisere tidsrummet man befinder sig de forskellige steder.

Visuelle indtryk er formidlet med en lilla wire, som i sin udformning viser retning og mængde af indtryk. Kernen symboliserer subjektet som modtager de visuelle indtryk.

Akustik er en blanding mellem rumklangen i de forskellige rum og udefrakommende støj; alt sammen illustreret med en guldfarvet wire. Visuelt er akustik lavet som vertikale ’ringe i vandet’, og med dette illustreres lydens udbredelse i rummene.

Udefølelsen er en meget bred og rummelig størrelse og derfor er den også meget vild og fyldig i dens blå wire. Udover at wiren viser hvor der er udefølelse tilstede, beskriver den også størrelsen og koncentrationen af denne.

33

F A S E

2

wiremodel

Beskrivelse af modellen

del a

del B

del C

Skallen er lavet af 2 mm zinkbehandlet wire og 0,75 mm plexiglas. Sammen viser de kontrasten imellem det nye og det gamle. Herudover er plexiglasset med til at videreformidle gennemsigtigheden i planerne og følelsen af åbenhed, som er stærk i Nordkraft.

Den indre abstraktion er lavet af 0,2 mm wire i forskellige farver. De forskellige farver repræsenterer hver sin kategori.

Rød wire: fart - Lilla wire: visuelle indtryk - Guld wire: akustik - Blå wire: udefølelse

34

F A S E

del a

2

Rød wire: fart Lilla wire: visuelle indtryk Guld wire: akustik Blå wire: udefølelse

0 1

2

Lige før man træder ind i Nordkraft (rum 0) er udefølelsen central. Stilladset ved indgangspartiet giver dog følelsen af at være i ly, men dette forstyrres af en del larm fra arbejdsaktivitet og trafikken. Efter at have passeret glasdørene (rum 1) åbnes rummet op og farten sænkes på grund af de visuelle indtryk. Udefølelsen i gangen er nogenlunde stabil, idet at dele af gangens gulv er brostensbelagt.

Dette ophører dog kort før man bevæger

sig igennem glasdøren forenden af gangen, og træder ind i næste rum (rum 2).

Rummet åbner sig op og Skråen fanger opmærksomheden, hvorved man sænker farten for at observere. Hullet i loftet til 1. sal gør rummet større og ændrer akustikken. I rummet skabes visuelle indtryk fra både Skråen, hullet i loftet til 1. sal samt den skrå tværgående trappe som også fører opmærksomheden videre.

35

F A S E

2

del b

4

5

2 3 5 6 4

Rød wire: fart - Lilla wire: visuelle indtryk - Guld wire: akustik - Blå wire: udefølelse

36

Farten sænkes i takt med at de visuelle indtryk øges når mere af Kedelhallen (rum 3) afsløres, rummet bliver større og man standser til slut helt op midt i rummet. Der er meget rumklang i Kedelhallen, hvilket skaber en dårlig akustik. På grund af ubehag under kulskakterne på vej til trappen, øges farten igen. Dette ubehag er understreget med den næsten vertikale flade i skallen på modellen, som presser rumfølelsen.

Bevægelsen op af trappen (rum 4) er hurtig og umiddelbart kun med fokus på trappens trin.

Dog sænkes farten midt på trappen, for at se ud over rummet, inden man forsætter op på 1. sal (rum 6). Den åbne etageadskillelse giver udsyn til stueplan (rum 2), og man standser op for at kigge ned. I rummet hersker en akustik skabt af hullet mellem etagerne og rummets størrelse. På vej tilbage til Kedelhallen sænker man farten på toppen af trappen (rum 5) for at beskue det store rum (rum 3).

F A S E

2

del C

4

3

0

Man er nu tilbage i Kedelhallen (rum 3), men de visuelle indtryk er ikke nær så kraftige som første gang, da de er observeret en gang tidligere. Dog er de stadig dominerende og farten sættes derfor ned.

Til slut bevæger man sig udenfor igen. Til forskel fra hvor rumforløbet startede, er udefølelsen her total, og farten sættes ned for at betragte bygningen udefra.

Rød wire: fart - Lilla wire: visuelle indtryk - Guld wire: akustik - Blå wire: udefølelse

37

F A S E

2

oplevelsen I dette afsnit er der skrevet en reflekterende beskrivelse af rumforløbet, oplevelser i dette og hvad der skabte disse oplevelser. Baggrunden for dette er diskussionen i gruppen vedrørende de individuelle og kollektive iagttagelser, som førte til det valgte rumforløb. Under analysen af Nordkraft optrådte der forandringer i rummene mellem de gentagne besøg. Disse påvirkede oplevelsernes udfald, og vil være beskrevet i det nedenstående.

Ved indgangen udefra opstår der en mærkbar temperaturændring, men dog ikke stor nok til at det føles som om man er trådt indenfor i normal forstand.

Denne følelse mellem ude og inde underbygges af, at trods man lige er trådt igennem døren findes der stadig brosten på gulvet, hvilke fortsætter hele vejen gennem gangen. Disse brosten er en videreførelse af brostenene der optræder ved indgangen.

Den umiddelbare følelse ved gangen er behagelig, da der er forhøjet afstand til loftet, og dette åbne rum indbyder til ophold for at tage indtrykkene til sig. Ved dette ophold er der en række interessepunkter, der drager opmærksomheden. Først kan der nævnes Biffen, der som navnet antyder, er en biograf i Nordkraft. Denne er synlig i forhøjet plan bag en række vinduer og indgangen til selve biografen, ligesom biografens øvre etage er synlig i det forhøjede rum. På samme måde drages synet til den modsatte væg, hvor en række postkasser har plads. Grunden til ens opmærksomhed mod disse ellers almindelige objekter er deres stærke farver som grøn, blå og bordeaux rød, der skaber en hård kontrast mod den rå betonvæg.

38

F A S E

2

Man føres videre gennem gangen, hvor der nu er lavere til loftet, men på trods af det lavere loft er der stadig betydelig højere end i et traditionelt rum, og derved er der stadig en behagelig, åben rumfølelse.

Loftet samt væggen tættest på ens passage gennem gangen er beklædt med hullede metalplader.

Disse skaber et spændende visuelt indtryk, og er et gennemgående materiale i det samlede rumforløb, hvilket der senere vendes tilbage til. Udover de nævnte metalplader drages opmærksomheden ligeledes af en række biografplakater i gangen. Disse samt et behageligt lys over plakaterne er med til at holde fokus i øjenhøjde. Endnu engang indbydes der til et ophold for at nærstudere plakaterne, og gangen med dens store bredde tillader dette. For enden af gangen bliver rummet forhøjet igen ligesom ved gangen. Der optræder forskellige interessepunkter ved dette rum, blandt andet en gammel stige der er bibeholdt på den ene væg. Dog er rummets funktion som passage mere dominerende, og da døren er af glas, danner man sig allerede et begyndende indtryk af næste rum og bliver draget fremad.

39

F A S E

2

Ved indtræden i dette rum optræder der i højere grad en følelse af at være indenfor, end det var tilfældet i gangen. Ligeledes er der en lille forøgelse af temperaturen, dog er det igen ikke i så høj en grad, at man ville anse det for værende almen rumtemperatur. Det er nu, hvor den førnævnte forandring i rum træder i kraft, og har en betydning for rækkefølgen af oplevelsen af rummet. Efter et par skridt ind i rummet står man nu under en åben etageadskillelse, der giver udsyn til det øvre plan. Hvis ovenlyset er tændt, skaber det et behageligt gennemgående lyst rum mellem planerne, hvilket forstærker nysgerrigheden og blikket drages mod dette som det første. Hvis ovenlyset derimod er slukket, er det øvre plan mørkere, og dermed mere anonymt så det falder i ét med baggrunden. Blikket drages nu ikke opad men derimod til rummets anden stærke visuelle oplevelse; Skråen. Dette er et spillested, placeret i højre del af rummet, og med dets stærke røde interiørfarve og en beklædning af samme materiale som fandtes i gangen, drages fokus derhen.

Området ved Skråen er præget af varme og hygge, og sammen med de brugte materialer og farver dannes en skrap kontrast til det store og til dels kolde rum. Dette forårsager, at man drages dertil for at nærstudere ophængte plakater og andre detaljer, før man føres videre til næste rum.

Indgang til det næste rum sker ved hjælp af en trappe, der fanger opmærksomheden i højere grad end det normalt er tilfældet. Der er blevet gjort brug af skrå tværgående planer, som tilsammen skaber et interessant spil i det visuelle udtryk. Udover dette giver det også muligheden for at anvende forskellige ruter på trappen.

40

F A S E

2

Ved indtræden i det næste rum, mødes man af en række forskellige indtryk. Det mest dominerende fra ens umiddelbare synspunkt er bagsiden af den store metaltrappe, der fører op til et øvre plan. Udover dette ser man rummets ene væg lidt til venstre for trappen. Dette informerer en om, at rummet åbner sig mod højre, hvilket gør, at man bliver ført denne vej ud i rummet. Umiddelbart før man bliver ført ud i det åbne rum, bliver opmærksomheden kortvarigt fanget af et glasrum langs væggen til højre.

Opmærksomheden på dette glasrum bliver nu trinvis erstattet af et væld af oplevelser, i takt med at man bevæger sig ud i det store rum. Det skal oplyses at det er valgt at lave en opremsning for dette punkt, frem for en kronologisk gennemgang, da mængden af oplevelser er så stor at rækkefølgen for oplevelserne til en vis grad afgøres af tilfældigheder. Fælles for alle de visuelle indtryk er dog, at de betragtes fra samme punkt, da man generelt vil blive draget til et bestemt sted i rummet nær midten for at gøre ophold. Dette punkt er det mest behagelige og naturlige sted at stå, på grund af overblikket og afstanden til de forskellige elementer i rummet. Følgende oplevelser blev registreret: Et meget dominerende element i det store rum er de gamle kultragte, som er bevaret fra tidligere tiders aktivitet i bygningen. De enorme tragte udgør en stor del af loftet og selve rummets udtryk. Nysgerrigheden drager en mod dem, men paradoksalt nok ønsker man ikke at stå under disse. Der opstår en presset og utryg følelse ved at stå under de tunge, dominerende elementer og dette får en til at gøre ophold umiddelbart uden for tragtenes rum, hvor de med større tryghed kan iagttages.

Azzurra er en restaurant beliggende for enden af det store rum, og udgør en betydelig del af rummets visuelle indtryk. Den skiller sig ud fra rummet i form af det brugte materiale, som igen er de gennemhullede metalplader fra de tidligere rum. Ligeledes er der en stemningskontrast fra

41

F A S E

2

det store høje rum man står i, og Azzurras afgrænsede, mere rolige og hyggelige rum, som ses igennem glasfladerne.

Flere steder i kedelhallen er der glasflader i gulvet, med udsyn til den nedre etage. Synet bliver draget til disse, og det førnævnte punkt hvorfra man iagttager diverse indtryk, er netop lige ved en af disse glasflader. Der opstår en nysgerrighed for hvad den nedre etage indeholder, men man kan kun delvist se derned. En interessant ting er at man ikke føler usikkerhed ved at stå på dem. Dette kan skyldes det kun delvise udsyn til den nedre etage, men samtidig det enorme rum man befinder sig i, og mængden af indtryk.

Man har kort sagt ikke tid til at se efter hvor man står, men har travlt med at tage indtryk til sig.

Fra indtræden i kedelhallen blev man mødt af en murstensvæg til venstre, og det er først når man bevæger sig ud i rummet og vender sig, at man ser de store glasfacader til de øvre etager. Det er altså først nu, man opdager rumligheden bag væggene ud til det store centrale rum. Man bliver betaget af denne form for gennemsigtighed i planerne, samt for livet bag disse glasfacader.

42

F A S E

2

Ligesom i de tidligere rum, er det en gennemgående brug af de samme stærke farver, som skaber en spændende kontrast til den gamle bygning. Den gentagne brug af disse farver skaber en form for sammenhæng i rummet, men lidt ligesom kultragtene vil man ikke for tæt på de stærke farver, og igen føler man det mest behageligt at betragte dem fra en vis afstand.

43

F A S E

2

Efter at have iagttaget de forskellige indtryk, forsætter man nu mod den store metaltrappe, der fører op til et øvre plan.

Midt på trappen har man mulighed for at gøre et naturligt stop, da trappen bliver afbrudt på et lille plateau. Her betragter man rummet igen, og fra denne nye, lidt højere vinkel ser man rummet og dets indtryk på en ny måde. Herefter fortsættes op af trappen til et lille afgrænset rum, der til en vis grad fungerer som en slags mellemgang til det næste rum, man fortsætter direkte ind i.

44

F A S E

2

Her kommer man nu til den tidligere nævnte åbne etageadskillelse, der giver udsyn til den nedre etage ved Skråen. Der bruges lidt tid på at betragte det nedre rum fra denne nye spændende vinkel, før man bevæger sig videre langs med kanten. Dog kigger man ikke ned, mens man bevæger sig videre, men først når man kommer ned for enden, hvor man kigger kort udover for at betragte synet en sidste gang. Man befinder sig nu ud for Kunsthal Nord, som kort betragtes udefra, før man bevæger sig videre til næste iagttagelse; et stort rum beliggende til venstre for rummet man trådte ind i.

45

F A S E

2

Dette bliver brugt som sportshal, og lydene fra de sportsudøvendes aktiviteter skaber en nysgerrighed og interesse for rummet. Udover dette hænger der i loftet en gul krankonstruktion, der ikke kan undgå at fange ens opmærksomhed. Både rummets aktiviteter og kranen virker ude af sit element, men understreger spændingen i Nordkraft. Dog er der ikke mulighed for at træde ind i dette rum, men man kan kigge ind gennem en dør i hver side af rummet.

Der er en anelse begrænset udsyn til rummet, men nok til at få indblik i rummets aktiviteter, samt udsyn over fjorden, da hele rummets endevæg består af vinduer. Herfra begiver man sig videre ned af en rampe, hvor metalpladerne igen optræder på væggen til højre for en. Inden rummet forlades kastes der et blik gennem den anden dør til det store rum, for at se den del der var skjult tidligere.

46

F A S E

2

Man bevæger sig nu tilbage til det lille rum som grænser op til trappen, men da det store rum nu ses fra en ny vinkel gøres der ophold. Især kultragtene er nu meget mere dominerende, idet de er tættere på ens øjenhøjde end før. Igen fascinerer de, og man betragter dem, før blikket føres videre til resten af rummet. Også her ses de tidligere oplevelser på en lidt ny måde og iagttages et stykke tid, inden blikket til sidst falder på Azzurra, der fra denne vinkel nu er mere dominerende i rummet.

Der fortsættes nu ned af trappen med Azzurra som mål, da interessen for denne vender tilbage, og blev forøget efter at have set facaden fra den nye vinkel. På vej ned af trappen gøres der ikke ophold på det førnævnte plateau, da man gjorde dette på vej op. Ved foden af trappen drejer man omkring, og søger mod midten af det store rum.

Herfra bevæger man sig nu hen mod Azzurra for at nærstudere stedet. Dette gøres dog ligesom ved Skråen kun udefra, da det virker upassende at gå ind i restauranten for blot at kigge. I denne ende af kedelhallen opleves der en imaginær adskillelse af rummet ved den sidste af søjlerne. Her defineres om man af en del af Azzurras eller kedelhallens rum, alt efter hvilken side af søjlen man opholder sig på. Efter at have iagttaget stedet et kort stykke tid, bevæger man sig nu mod udgangen og udenfor.

47

F A S E

2

F A S E

2

sammenfatning En afgørende faktor for valget af Nordkraft til oplevelsesanalysen, var intentionen om et bredere og mere facetteret erfaringsgrundlag, med hensyn til arkitektoniske virkemidler, inden den rumdannende proces. Gennem oplevelsesanalysen er de arkitektoniske kvaliteter og virkemidler som bygningen besidder blevet erfaret på egen krop, og de bidrager i høj grad til den palet, som det videre arbejde skal bygge på.

Nordkraft er karakteristisk ved kontrasten imellem den oprindelige kraftværksbygning og de nye moderne tilføjelser. Råt, slidt og gammelt kontra nyt, malet og pænt. Specielt for den valgte rute gennem Nordkraft er også den gradvise afsløring af rummenes udstrækning, lysets intensitet og visuelle indtryk. Disse principper og overvejelser vil blive videreført i projektet.

49

3 P 1

P R O J E K T

FA S E

50

RUMDANNELSE Gennem de to foregående afsnit er der arbejdet analytisk med to eksisterende værker. Dette tredje og sidste afsnit omhandler den rumskabende proces, som tager udgangspunkt i de to tidligere sammenfatninger og prædefinerede bevægelsesparametre. Igennem forløbet arbejdes der med atmosfærebegrebet og en overordnet atmosfære før det endelige rumforløb dannes.

Afsnittet indledes med workshoppen ’Integreret Design’ som startede processen. Arbejdet under denne førte til en klar definering af den endelige atmosfære og dannede grundlag for problemformuleringen.

Afsnittet fortsætter med den kreative proces som indsnævres til rumforløbet i den endelige model. Derefter kommer der en sideløbende beskrivelse af rumforløbet og virkemidler inden en overvejelse af farve, struktur og overflade. Dette munder ud i en refleksion over den videnskabsteoretiske læringsproces og til slut konkluderes på projektet generelt.

F A S E

3

51

F A S E

3

Integreret design og atmosfære Indledning

I projektet er der indtil videre blevet arbejdet med to forskellige værker; Barcelona Pavilion og Nordkraft. Atmosfærevalget faldt, med henblik på workshoppen Integreret Design på ’symbiose’ – at flere forskellige elementer på trods af deres forskellighed arbejder sammen og bidrager til en samlet virkning. Denne atmosfære blev defineret på baggrund af samspillet mellem selve Barcelona Pavilion og statuen Der Morgen, mens det i Nordkraft er vekselvirkningen mellem den gamle kraftværksbygning og de nye tilføjelser.

52

integreret design Under workshoppen blev der arbejdet med modsætningsforholdene: lys/mørke, rytme/konstans, oppe/nede, åben/lukket, flade/dybde og tyngde/lethed. Disse modpoler relaterer sig alle til den ovenstående beskrivelse af atmosfæren ’symbiose’, ved at de er modsætningsforhold som i den rigtige sammensætning kan underbygge hinanden og derved skabe ’symbiose’. Der blev arbejdet med løs skitsering for at forme grundidéer og herefter blev der lavet hurtige modeller i papir for at skabe en rumlig for-

ståelse. Gennem skift mellem tegne- og modelarbejde blev idéerne videreudviklet i forhold til atmosfæren. Udfordringen i denne workshop var at forestille sig, hvordan det vil være at opholde sig i det skabte rum, og hvordan man skaber en atmosfære ved hjælp af arkitektoniske virkemidler.

F A S E

3

atmosfære Under workshoppen blev det erfaret, at den valgte atmosfære ikke kunne bruges, da den mere er et samspil imellem virkemidler og elementer end en egentlig stemning. Derfor måtte en klarere atmosfære defineres. Symbiose kan defineres som et fredeligt og harmonisk samspil mellem forskellige parter, hvilket ledte videre til en mangefacetteret atmosfære; ro, tryghed og fred. Da dette stadig er en meget bred atmosfære, blev det valgt, at den skulle indskrænkes yderligere. Der er i forvejen er stort spændingsfelt mel-

lem værksanalysen af Barcelona Pavilion og oplevelsesanalysen af Nordkraft, og derfor endte den valgte atmosfære med at læne sig op ad stemningen i pavilionen. Den endelige atmosfære er ’ro’ og den findes blandt andet i Barcelona Pavilion ved den konsekvente brug af virkemidler som flydende rum, samt brugen af både lys og stillestående vand. Dette skaber en sammenhængende følelse af bygningen som værende et roligt sted at opholde sig. Atmosfæren kommer dermed til at stå i kontrast til Nordkraft, med

den voldsomme rumudvikling og til tider overvældende brug af virkemidler.

Derfor er følgende definition af atmosfæren valgt: Atmosfæren ’ro’ skal skabe et overskueligt løbende overblik, hvor der opfordres til at sænke farten. Man skal føle sig tryg i rummene ved at intet pludselig overrasker eller overvælder. Elementerne skal komme flydende frem for brat – intensiteten skal altså lidt efter lidt opbygges og nedtones.

53

F A S E

3

problem

formulering

felt

Igennem de indledende faser arbejdes der med en værksanalyse af Barcelona Pavilion og en oplevelsesanalyse af Nordkraft, som i sidste ende skulle relateres til det endelige rumforløb. Dette forløb skal dannes efter et sæt givne bevægelsesparametre og indeholde atmosfæren ’ro’.

Under P0-projektet ”At lære at se” og arbejdet med de to analyser er der skabt en bedre forståelse af begrebet ´rum´ og nogle af de virkemidler der kan benyttes.

Via en reflekterende proces er der udvalgt forskellige principper og virkemidler, på baggrund af deres hierarki i forhold til det oprindelige værk og relation til den valgte atmosfære. Disse skal i en eller anden form integreres i det endelige rumforløb, men hele tiden med tanke på at skabe ro.

Efter arbejdet med de to analyser har

54

det været essentielt at arbejde videre med erfaringer om virkemidler fra de to værker. Hovedfokus i Barcelona Pavilion har været på de flydende rum. Dette er et koncept der ønskes viderebragt i den fremtidige rumdannelse. Ud over dette vil princippet med rene og glatte flader og brugen af vand blive implementeret i det endelige rumforløb. På samme måde har oplevelsesanalysen også nogle fokusområder. Den gradvist opbyggede intensitet, der manifesterer sig ved at rummet åbner sig op lidt efter lidt, mængden af dagslys der øges og den konstant voksende bombardering af indtryk, som dog vil blive nedtonet lidt. Kontraster i materialer vil blive brugt i en roligere sammenhæng end de er i Nordkraft.

Hvordan implementeres atmosfæren ’ro’ i et givet rumforløb ved at gøre brug af flydende rum og gradvis præsentation af videre forløb og indtryk?

F A S E

3

den kreative proces fra skitse til model Den kreative proces til rumdannelsen indledes med workshoppen Integreret Design. Blandt de mange modeller havde de følgende fire modeller indflydelse på det videre arbejde:

1

2

Gennem arbejdet med modellen (ill. 1) blev der gjort erfaringer om brugen af lameller. Lamellerne bryder sollyset og skaber et blødere lys, hvilket er behageligt og kan bidrage til en rolig effekt. Lamellerne vil langs et gangareal sløre området på den anden side og kan give et lidt flakkende billede.

Modellen (ill. 2) viser hvordan et ovenlys langs en væg kan fungere. Lyset bøjes på væggen og det indirekte lys er meget blødere og skaber en rolig og dæmpet stemning.

På modellen (ill. 3) har den essentielle del været den buede væg. Det blev erfaret, at en sådan væg skaber en flydende bevægelse gennem rummet. Den organiske form animerer én til at foretage en ubevidst bevægelse fremad i et langsomt tempo.

Modellerne (ill. 4 og 5) var et forsøg med et udskifteligt vinduesparti. Det blev undersøgt hvilke mønstre der skabte den mest rolige stemning og hvordan mængden af lys forholder sig til vinduesfladen.

3

4

5

55

F A S E

3

6

Efterfølgende blev der idégenereret gennem en kreativ proces, hvor de prædefinerede bevægelsesparametre kom i fokus: Træd ind, gå hen imod, forbi, dreje omkring, gå op, gå videre, standse op, gå modsat, og ud igennem. I en tidsramme skulle der tegnes så mange skitser som muligt af de forskellige fortolkningsmuligheder inden for hver kategori, med atmosfæren og de udvalgte virkemidler som afsæt. De enkelte skitser blev derefter forklaret og de tre bedste fra hver kate-

56

8

7 gori udvalgt via diskussion til det videre arbejde. Ovenstående er eksempler på disse skitser.

Der blev arbejdet videre med konceptet omkring et interessant lysindfald, der skal fange opmærksomheden og bruges aktivt til at påvirke bevægelsen. Skitsen (ill. 6) er tænkt som en væg man vil blive draget af.

Ligeledes blev konceptet med den buede væg fra workshoppen videreført og videreudviklet. Grundtanken var at udnytte

denne i et gangforløb, for at frembringe en blødere og roligere rumoplevelse som samtidig animerer til fremdrift (ill. 7).

Med inspiration fra værksanalysen blev brugen af vand videreført og implementeret i et rumforløb. En af tankerne var som på skitsen (ill. 8) at kombinere trappen med dette. Dette skulle gøre trappen visuelt spændende samtidig med at lyden af det rislende vand, skulle bidrage til en afslappende stemning.

F A S E

Derefter blev der i mindre grupper udarbejdet seks samlede rumforløb ud fra de forskellige fortolkningsmuligheder. De tre bedste blev udvalgt og lavet til hurtige modeller.

Gennem modellerne (ill. 9, 10 og 11) blev der arbejdet med de givne bevægelsesparametre og diskuteret hvordan disse kunne kombineres og hvordan de fungerer i forhold til hinanden.

Ved modellen på illustration 9 er elementer som den fritstående mur og synlighe-

9

den af trappesiden videreført. Ved modellen (ill. 10) er tagudhænget ved indgangen et element der er blevet videreført. Dette bunder i ønsket om et spændingsfelt mellem inde og ude på baggrund af inspiration fra værksanalysen. Konceptet med en alternativ rute (ill. 10), som afsløres alt efter hvilken vej man ser den fra, oprinder fra diskussioner om mulige løsninger på bevægelsesparametret ’gå modsat’ der blev diskuteret her. Ligeledes er der igen arbejdet med forsøget på at inddrage

10

3

vand i rumforløbet.

Fra modellen (ill. 11) er den store væg med lysindfald igen videreført og det blev diskuteret hvordan den ville ændre udtryk alt efter hvilken vinkel den først blev præsenteret fra og hvordan den kunne ændre udtryk hen til det sidste øjeblik, inden rummet som den er en del af forlades.

Derudover er der i modellen en overskuelighed, som skaber en rolig og behagelig stemning. Igen er der blevet arbejdet med inddragelsen af vand.

11

57

F A S E

3

En efterfølgende diskussion om kvaliteter i forhold til atmosfæren var udgangspunkt for det videre arbejde med henblik på at komme frem til det første samlede forslag. For at skabe enighed om indholdet af de enkelte bevægelsesparametre, blev der analyseret på dem, med de mulige fortolkningsmuligheder de hver især indeholder. Resultatet blev følgende:

58

Træde ind: ’Sluse’ – ikke direkte ind i et stort rum Gå hen imod: Ikke et objekt, men et virkemiddel.

Forbi: Virkemiddel til at sænke farten – f.eks. vand/lys. Virkemiddelet er ikke målet – man skal forbi.

Dreje omkring: Forbundet med virkemiddel – Der skal være et formål/hensigt.

Gå op: Se tilbage – skabe overblik.

Gå videre: Nyt mål.

Stands op: Se videre – stemning.

Gå modsat: Den modsatte vej.

Ud igennem: Åbning/gang.

Der blev nu introduceret en ny måde at gribe den kreative proces an på. I stedet for at arbejde i mindre grupper blev den samlede erfaring fokuseret på at gennemarbejde et rumforløb.

Tegningen (ill. 13) er et af de første samlede udkast til rummets plan. For at komme frem til denne blev der lagt fokus på at videreføre elementer som overskuelighed, vand og muligheden for at se en trappe fra siden. Hjørnerne er nogle steder rundet for på den måde at integrere den buede mur på en ny måde.

13

Skitsen (ill. 14) viser et andet udkast, hvor flere elementer er videreført fra det tidligere arbejde. Der er lameller foran lyskilderne for at bryde lyset og give det retning. Trappen hvor man går op, er lavet så den er synlig fra siden. Der er skabt overskuelighed ved at der er frit udsyn mellem to forskellige niveauer. Den buede væg er gjort fritstående og der er lavet et ovenlys over denne, som gør at lyset reflekteres fra væggen videre ned i det bassin den står i.

14

F A S E

3

16 15 Det andet udkast blev lavet i en hurtig model, for ud fra denne bedre at kunne diskutere de forskellige kvaliteter og muligheder angående rummets udformning.

På billedet (ill. 15) diskuteres hvorvidt forløbet efter trappen fungerer efter hensigten.

Den fortløbende skitsering, modelbygning og diskussion førte til et gennembrud hvor de samlede elementer, virkemidler og principper fungerede sammen og understøttede hinanden, og dette dannede grundlaget for det endelige rumforløb.

Skitsen (ill. 16) er et forslag til indgangspartiet hvor lys, vand, den buede væg og overskuelighed er integreret i samspil om at underbygge atmosfæren. Tanken er at hele spektret af ro skal gennemspilles; fra den lidt mørke og tyste til den lysere og åbne.

17 Skitsen (ill. 17) viser en plantegning hvor illustration 16 danner grundlag. Det blev diskuteret hvorvidt den gradvise afsløring ved hjørnet af den buede væg (halv højde) fungerede, samt hvordan den buede dynamiske væg arbejder sammen med det ortogonale hjørne.

59

F A S E

3

Skitsen (ill. 18) er første udkast med mül til den endelig plantegning. Tegningen var grundlaget for den endelige arbejdsmodel, som hurtigt blev sat sammen.

18

60

F A S E

3

Herefter fulgte finpudsningen af detaljer.

Det blev undersøgt hvordan lyset faldt igennem de to ovenlys, blandt andet med snittegninger og fysisk ved hjælp af indkig i modellen. Tegningen viser lysindfaldet på den buede væg når bredden af bassinet er maksimal. Farverne indikerer hvor stor afstanden mellem taget og den buede mur er, i forhold til hvor langt det reflekterede lys når ud.

61

F A S E

3

Tagkonstruktionen blev i samme åndedrag ændret således at den reflekterende del af den buede væg, som rager op over selve ovenlyset, blev definerende for tagets profil. Loftet over trappen og det lille bassin blev sænket for at fremhæve den trinvise udvikling og det endelige design af det store vinduesparti med inspiration fra de Stijl kom på plads. Der blev arbej-

62

det med lysets indvirkning på rummet, således at den trinvise udvikling frem mod det åbne rum uden tag blev understreget og derved ledende. Dette rum og den fremskudte flade blev rykket en meter mod den buede mur for at de lodrette lameller kom til deres ret i et opretstående rektangel.

F A S E

Endvidere blev der lavet undersøgelser af lamellernes bredde samt afstanden imellem dem, for at finde ud af hvor meget af vÌggen og dermed det store rum der ville blive afsløret igennem disse (ill. 20).

De ovenstĂĽende samt mange andre mindre detaljer blev gennemdiskuteret for samlet set at underbygge atmosfĂŚren og skabe sammenhĂŚng i forhold til sammenfatningerne fra de tidligere afsnit.

3

20

14,5m đ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľ đ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľ 14,5m = ⇔đ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľđ?‘Ľ==3,1m 3,1m = ⇔ ∘ ) ∘ ) sin(12 ∘ )∘ ) sin(78 sin(12 sin(78

3,1m + 1m = 4,1m

3,1m + 1m = 4,1m

63

F A S E

3

plantegning for endelig model

Denne plantegning har de rigtige forhold mellem proportionerne, men mĂĽlestoksforhold er udeladt.

Som bilag bagerst i rapporten kan en plantegning i mĂĽlestok 1:100 findes. Denne kan med fordel bruges i forbindelse med lĂŚsning af kommende sider.

F A S E

3

endelig model

beskrivelse af forløb

Indgangen til forløbet kommer gennem en flydende overgang mellem ude/inde følelse. Dette underbygges ved at belægningen på gulvet ses fortsætte helt hen til enden af gangen, hvor der er en oplyst trappe som står tydeligt i kontrast til den ellers mørke lyssætning i rummet. På venstre side bliver man mødt af en fritstående mur, der er fremskudt i forhold til resten af bygningen, så der allerede her skabes en rumfølelse. Kort efter forstærkes denne af endnu en flade; taget, der senere sammen med en buet mur på højre side skaber et rum med to vægge og en loftflade. Langs den buede flade strækker der sig et bassin med stillestående vand, hvori ovenlys falder ned og reflekteres ud i rummet, samtidig med at muren spejler sig i vandet.

66

virkemidler

Ved indtræden i forløbet er der valgt ikke at lave en decideret fysisk indgang, men i stedet at gøre brug af fire parametre der præsenteres forskudt i forhold til hinanden, for at opnå en gradvis ude/inde skelnen. Først mødes man af gulvets belægning, samt den fritstående mur til venstre. Ved indtræden under denne mødes man dernæst af den buede væg, der sammen med taget skaber et mere klart defineret rum.

På baggrund af en lysundersøgelse er den buede mur udadtil hævet i forhold til taget for at opnå det ønskede reflekterende lysindfald. Udadtil er den buede mur lavet til en integreret del af tagfladens kant, der samtidig tilføjer en ønsket illusion af massivitet.

F A S E

3

beskrivelse af forløb

virkemidler

Ved muren på venstre side kommer et indhak i rummet, hvor der gennem lodrette lameller er et udsyn til et hævet plan.

Dog er afsløringen kun delvis, da lamellerne er så dybe at kun gulvet og en del af bagvæggen er synlig. Dette medfører en nysgerrighed for det videre forløb. Derefter går man forbi det store bassin og videre imod et mindre bassin.

Ved indhakket i gangforløbet, hvor lamellerne optræder, har det været ønsket at skabe et udsyn til det højereliggende plan. Derved opnås en vis overskuelighed for det kommende forløb, men dog kun delvis for at fastholde ens nysgerrighed for det næste rum. Ligeledes oplyser lamellerne svagt indhakket på det nedre plan.

Intentionen med lysindfaldet i bassinet, der strækker sig langs den buede mur, er med refleksionerne at opnå et indirekte og roligt lysindfald, samt et spændende visuelt udtryk i vandet. Det samme er tilfældet ved det mindre bassin, hvor den samme tematik gentages og proportionerne blot er anderledes. Igen opnås der et blødt lysindfald, der reflekteres fra den fritstående væg og ned i vandet.

67

F A S E

68

3

beskrivelse af forløb

virkemidler

Her åbner rummet sig op mod højre på grund af den buede vægflade og den ellers dunkle belysning brydes af to lysindfald; ét gennem loftet over det lille bassin hvori lyset reflekteres, og ét langs væggen på højre side hvor lys kastes ind i samme retning som bevægelsen i rummet. På grund af den fritstående mur kan man i bevægelsen omkring den hen imod trappen ikke betragte det hævede plan. Først ved foden af trappen afsløres mere af planet, hvor der delvist ses en mur med et vinduesparti i toppen. På grund af den langstrakte og brede trappe, der med lave trin gør det muligt at observere under bevægelsen samt den stigende lofthøjde, opnås en gradvis afsløring af et i størrelse voksende vinduesparti der på toppen af trappen kan beskues fra loft til gulv.

Når rummet åbner sig ud til højre for trappen, er der et samspil mellem flader, der delvist slører udsynet til det øvre plan. Dette sker ved, at muren op til det øvre plan stopper ved bassinet, og at der allerede her er udsyn til planet.

Jo tættere man bevæger sig på den fritstående væg, des større indblik fås der i det øvre plan. Udsynet afskæres når man befinder sig ud for væggen, og opbygges igen i takt med man nærmer sig trappen. Her er intentionen at præsentere rummet samt vinduespartiet gradvist, for at underbygge den rolige stemning. Altså er der ingen pludselige indtryk, og oplevelserne bliver løbende opbygget.

F A S E

beskrivelse af forløb

virkemidler

Ind på den store gulvflade kastes der lys gennem det geometriske mønster, som er dannet af rammerne i vinduespartiet, der på grund af den gradvise afsløring er blevet beskuet under trappeforløbet. Dermed er fokus flyttet videre forbi lysindfaldet mod den venstre del af rummet. Her går man videre ud imod et afgrænset let sænket plan uden tag. På grund af den aflange gulvflade i rummet skjules en del af det lavere plan, og der sker dermed en delvis afsløring, jo længere man kommer ud i rummet. Ved overgangen mellem de to rum standser man op ovenfor det mindre niveauskift, så det er lettere at overskue det åbne rum.

Vinduespartiets udvikling i størrelse og dermed mængden af lysindfald i rummet, bevirker at fokus bliver draget til venstre i rummet. Dette er det eneste sted i rumforløbet hvor der optræder direkte lys fra sydsiden, hvilket optræder som kontrast til de øvrige lysindfald. Ydermere skabes der på gulvet et skyggespil fra de ’de Stijl’ geometrisk inspirerede vinduesrammer.

Rammerne er konstrueret således at der er så få gennemgående linier som muligt.

Fra dette rum kan de tidligere betragtede lameller ved indhakket i gangforløbet ses, og på denne side fortsætter de op til tagfladen for at udnytte morgensolens lys ind på den store flade.

3

69

F A S E

70

3

beskrivelse af forløb

virkemidler

Da der ikke er en mulighed for at fortsætte videre gennem dette rum, vender man om og fortsætter forbi vinduespartiet og hen imod en nu synlig åbning mellem de to vægflader. Umiddelbart på den anden side er der et lysindtag gennem tætte lameller, der begrænser udsynet udadtil betydeligt. Ved passage ud igennem åbningen ligges fokus på at gå ned af trappen og ud i det fri frem for at se ud gennem lamellerne, da disse er så tætsiddende, at man ikke kan kigge ud og gå ned på samme tid.

Ved udgangen er der igen valgt at gøre brug af lameller for at opnå et let lys i det ellers mørke hjørne, samt en afskærmende virkning af udsynet og for at udgangen afsløres så sent som muligt. Lamellernes tæthed bevirker, at man ved færden på trappen ikke kan skabe sig et klart udsyn til det ydre, og dermed holdes fokus på nedgang af trappen.

F A S E

3

farve, struktur og overflade Under dannelsen af rumforløbet blev der gjort nogle overvejelser omkring farve og struktur på de forskellige overflader. For at underbygge atmosfæren `ro`, blev det besluttet at gøre gennemgående brug af naturlige materialer. Overvejelserne omhandler dog hovedsageligt farver og overflader, frem for deciderede materialer.

Gulvet ved indgangspartiet er belagt med mat, mørkegrå sten, for at fremhæve den dunkle belysning i rummet. Gulvet er, lige som det store vinduesparti, inspireret af ’de Stijl’ og er lagt i et mønster af store flader for ikke at virke uroligt.

Vægge og loft er lyse/æggeskalsfarvede med en mat overflade, og skaber en rolig og åben følelse. Alle lameller er i samme farve og struktur som væggene.

Den buede væg er af blankpoleret, mørkegrøn sten, og danner en kontrast i farve, struktur og overflade til de resterende vægge. Den blanke overflade reflekterer ovenlyset ned i bassinet og ud i rummet, hvilket skaber et blødt og behageligt lys.

Den fritstående væg er, op til loftet på stueplan, af samme materiale og samme behandling som den buede væg.

Bunden af begge bassiner er dækket med

flade håndstore strandsten i samme farve som gulvet. Den mørke farve forstærker spejlingen i vandoverfladen, og de runde organiske former skaber en afslappet følelse.

Trapperne og gulvet på første sal er belagt med lys, mat sten i kvadrater. Vægge og loft på første sal er i samme materiale som loft og vægge på stueplan. De lyse farver i kombination med det store vinduesparti gør at rummet bliver åbent og lyst, og står derfor i kontrast til den mere dunkle belysning på stueplanet.

I det lukkede rum uden loft er de to vægge i fuld længde beklædt med natursten i en grålig nuance. De to resterende vægge er i samme lyse farve og materiale som væggene på stueplan og første sal. Ellers er området beplantet. Dette mere rustikke rum står i kontrast til de enkle og rene flader der er udtrykt i resten af rumforløbet.

71

F A S E

3

reflektion -

videnskab, menneske og samfund

barcelona pavilion I ovenstående fase blev der stillet til opgave at analysere et værk. De forskellige underpunkter, som analysen er delt op i, er udarbejdet efter forskellige videnskabsteoretiske modeller. Den første del, der handler om arkitektens liv, er overvejende blevet bearbejdet med en empirisk analytisk tilgang. Afsnittet indeholder mange historiske fakta, og dette er en kvantitativ måde at stille en analyse op på. Under det sidste delafsnit bliver der beskrevet nogle af arkitektens inspirationskilder, og her er der brugt en mere hermeneutisk vinkling. Igennem læsning og tolkning af forskelligt kildemateriale er det væsentlige blevet udvalgt og fremhævet.

Under afsnittet der omhandler bygningens historie er der lagt en hermeneutisk vinkling. Under bearbejdningen af kildematerialet, viste det sig at forskellige dele af informationerne var modstridende.

Gennem diskussion og yderligere informationssøgning blev det utroværdige sorteret fra, selvom disse informationer rent kildekritisk burde have været trovær-

74

nordkraft dige. Selve udvælgelsen af information skete derfor hermeneutisk, mens teksten er formuleret objektivt.

Afsnittet der omhandler bygningsværket er meget konkret. Dette er gjort objektivt, men er alligevel en sammensmeltning af hermeneutiske og empirisk analytiske parametre. Gennem skriftlig, billedmæssig og interaktivt materiale har det været muligt at sammenholde forskellige informationer og igen være kritisk overfor ikke troværdig information. I den rumlige analyse af pavillonen, er der lagt en mere hermeneutisk synsvinkel. Via diskussion, fortolkning af billeder og model værktøjer var det muligt at analysere de forskellige subjektive indtryk, som bygningen giver.

Gennem denne form for analyse blev der skabt en bedre forståelse af bygningen og en større bevidsthed om dens iboende ambivalens.

Fase 2 indeholder en oplevelsesanalyse.

Denne analyseform ligger op til at skulle tage udgangspunkt i subjektets oplevelse, som bliver påvirket af objektet. Derfor vil denne analyse være forskellig fra person til person i forhold til den mere objektive værksanalyse. På grund af denne subjektive oplevelse af bygningen, har det været en udfordring som gruppe at finde enighed om, hvordan bygningens udtryk opfattes. Der er derfor lagt en hermeneutisk vinkling på opgaven for at opnå konsensus.

Et delmål i denne fase er en Wiremodel, der abstrakt skulle beskrive en subjektiv oplevelse. Den hermeneutiske vinkling der blev lagt, er suppleret med en empirisk analytisk tilgang til opgaven. Oplevelsen blev delt op i fart, akustik, visuelle indtryk og ude følelse. Disse fik et grafisk udtryk og blev sat op i et skema så det var muligt at se dem enkeltvis. Denne empirisk analytisk og kvantitative metode gav et overblik over oplevelsen og gjorde den mere konkret. Da hele meningen med op-

F A S E

3

rumdannelse gaven var at abstrahere fra bygningen og fokusere på oplevelsen, var denne metode meget givende. Det var nemmere at diskutere ud fra de forskellige kategorier og bruge wiremodellen som et værktøj til at tolke og forstå oplevelsen.

Gennem skitsering af væsentlige steder for oplevelsen så vi igen meget subjektivt på opgaven. Skitsering er en måde at gennemarbejde indtryk på, og skabe en forståelse for hvilke virkemidler der har været mest fremtrædende. Med et tilbageblik på skitseringsprocessen kan der skabes flere paralleller mellem skitsering og den hermeneutiske erkendelsescirkel.

Før skitsen kan laves, skal illustratoren finde den del af virkeligheden, som vedkommende ønsker at skitsere. Man kan se induktionsdelen som at indsamle forskellige synsvinkler på motivet. Ved at se på teorier og love kan vedkommende udvælge hvilken synsvinkel der ville passe til at få det rigtige udtryk i skitsen. Hvis der eksempelvis skal skitseres et objekt der virker stort og man føler sig underda-

nig ved siden af det, ville det ikke være optimalt at skitsere dette i fugleperspektiv, men mere hensigtsmæssigt at skitsere i frøperspektiv. Deduktionen kan ses som forsøget på at lave selve skitsen. Så skal der så overvejes om det er et rigtigt billede på virkeligheden. Hvis det ikke er, kan man køre en tur rundt i cirklen igen.

Den sidste del af fase 2 er en essayistisk beskrivelse af oplevelsen. Denne er på en måde en sammensmeltning af en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Der er brugt en kvalitativ undersøgelse ved at tage udgangspunkt i de subjektive oplevelser, beskrive dem, og undlade at bruge en kvantitativ metode for at beskrive bevægelsesmønstre. Teksten er overvejende en beskrivelse af ’en der’ oplevelse. Der er fænomenologiske synsvinkler, ved at bygningens forskellige elementer i beskrivelsen får tillagt en intention.

Den tredje og sidste fase er en sammensmeltning af erfaringer, der er blevet gjort gennem de foregående faser og gruppens subjektive meninger, der bl.a. er dannet gennem den foreslåede litteratur.

Via denne litteratur er der skabt en mulighed for at have en fælles forståelse for forskellige faglige begreber og på den måde have et grundlag for en konstruktiv og velargumenteret diskussion om rum dannelsen. Gennem forskellige workshops og idé generering samt udvælgelsesprocesser blev de væsentligste kriterier belyst og inkorporeret i den endelige model.

75

F A S E

3

konklusion Formålet med projektet har været at implementere atmosfæren ’ro’ i et givet rumforløb ved at inddrage virkemidler og principper videreført fra værksanalysen af Barcelona Pavillon og oplevelsesanalysen af Nordkraft.

Dette ses som værende indfriet, da det i det endelige rumforløb er lykkedes at skabe en rolig atmosfære, hvor de essentielle virkemidler er i brug og hvor principperne indgår. Det har været højt vægtet at det er virkemidler og atmosfæren der har været dominerende i rummet og det er under disse at bevægelsesparametrene er blevet inkorporeret i rummet og man bliver ført frem.

Ved indtræden opnås en gradvis overgang i ude/inde fornemmelse der opbygger en glidende kontrast mellem det man kommer fra og det man træder ind imod.

Herefter bliver man mødt af den buede mur som står i kontrast til de ellers rene og glatte linjer som rummet ellers er bygget op af. Generelt set står hele den før-

ste del af rumforløbet i kontrast til den anden del som er indeholdende det store glasparti. Den første del af forløbet er mørkere, har lavere til loftet og ligger længere nede i plan i forhold til den anden del som er mere lys, større og med højere til loftet, hvilket gør at området føles mere rummeligt. Den gradvise præsentation introduceres helt fra start med den langsomme indslusning og udsynet gennem lamellerne til den næste del af rummet.

Intensiteten når sidenhen sit højdepunkt ved mødet med vinduespartiet og det lukkede rum uden tag, inden den igen nedtones ved at gå modsat og blive udsluset mens man går ud forbi lamellerne og ned af trappen.

De flydende rum er specielt tydelige i plantegningen over rumforløbet og ses som store rektangulære flader der overlapper hinanden. Derudover er lamellerne der trædes hen imod, og som skaber et udsyn til den anden del af rumforløbet, med til at understrege at rummene ligger forskudt i plan.

Det stillestående vand er med til at skabe en rolig og dæmpet stemning. Samtidig er det en vigtig brik i rummets lyssætning, idet bassinerne bidrager til det indirekte og rolige lys. Desuden skabes der et spændende visuelt udtryk i vandet, gennem refleksionen af den fritstående og den buede mur.

Alt dette er med til at frembringe en rolig atmosfære i rummet, men stadig med en kant som er med til at accentuere det rolige. De prædefinerede bevægelsesparametre blev underlagt atmosfæren, de udvalgte virkemidler og principper. Dette har medført at helheden er sammenhængende og fremkommer naturligt uden at elementer er inkorporeret for at tage hensyn til bevægelsesparametrene.

77

henvisninger Litteratur

0. Primæ literatur: - Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen; Problemorienteret Projekt arbejde – en værktøjsbog; Roskilde Universitetsforlag; 2009 - Steen Eiler Rasmussen; Om at opleve arkitektur; G. E. C. Gads Forlag København; 1957, andet oplag 1966 - Francis D. Ching; Architecture – Form, Space & Order; John Wiley & sons, inc. 2007 - Ola Nylander; Architecture of the home; Wiley-Academy; 2002 1. Albert Pfeiffer; Core 77 [Association of Women Industrial Designers] (Copyright 2009). Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://www. core77.com/AWID/reich.html 2. Sandra Honey; Mies van der Rohe; Selskabet for arkitekturhistorie 1980 3. Kirsten Utoft Christensen; Den Store Danske Encyklopædi (03/11 – 2009). Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://www.denstoredanske. dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Arkitekter,_tyske/Ludwig_Mies_van_der_Rohe?highlight=mies%20van%20der%20rohe 4. D. Borden, J. Elzanowski, C. Lawrenz, D. Miller, A. Smith, J. Taylor; Architecture – A World History; Abrams, New York 2008 5. About.com; Architecture (Copyright 2009). Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://architecture.about.com/library/bl-mies-quotes.htm 6. Finn T. Frederiksen, Mirjam G. Jørgensen, Vibeke A. Møller; Den Store Danske Encyklopædi (31/10 – 2009). Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_Europa_efter_1850/Bev%C3%A6gelser_og_ sammenslutninger/Bauhaus?highlight=bauhaus 7. Finn T. Frederiksen, Caspar Jørgensen; Den Store Danske Encyklopædi (31/10 – 2009). Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://www. denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_ Europa_efter_1850/Bev%C3%A6gelser_og_sammenslutninger/ De_Stijl?highlight=De%20stijl 8. Anne Louise Sommer; Den Store Danske Encyklopædi (03/11 – 2009). Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://www.denstoredanske. dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Arkitekter,_amerikanske/ Frank_Lloyd_Wright?highlight=frank%20lloyd 9. Til afsnittet er følgende kilder brugt: - http://www.miesbcn.com/en/foundation.html - http://www.barcelona-travelguide.com/tourism/tourist-attractions/ barcelona-pavilion.html - The Unbearable Lightness of Building – A cautionary Tale, Derek Sayer, 2004 - Weathering the Barcelona Pavilion, “The Journal of Architecture, Volume 7 Winter 2002, Jonathan Hill - Construing Reconstruction: The Barcelona Pavilion and Nelson Goodman’s Aesthetic Philosophy, Remei Capdevila Werning, Juni 2007 10. Barcelona-travelGuide.com; Tourist Attractions (Copyright 2009).

Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://www.barcelona-travelguide. com/tourism/tourist-attractions/barcelona-pavilion.html 11. Jonathan Hill; Weathering The Barcelona Pavilion; The Journal of Architecture Volume 7, Winter 2002

78

12. Peter Carter; Mies van der Rohe at work; The Pall Mall Press 1974 13. Jean-Louis Cohen; Mies van der Rohe; E &FN Spon 1996 14. Ursel Berger, Thomas Pavel; Barcelona Pavilion; Jovis Verlag, 2006 15. Remei Capdevila Werning; Construing Reconstruction: The Barcelona Pavilion and Nelson Goodman´s Aesthetic Philosophy; MIT june 2007 16. Ignasi de solà-Morales, Cristian Cirici, Fernando Ramos; Mies van der Rohe Barcelona Pavilion; Editorial Gustavo Gili, 1993 17. Mies Barcelona (Copyright 2009). Lokaliseret 11/11 – 2009 på: http://www.miesbcn.com/visita360eng.htm

illustrationer Hvor ikke andet er anført er det eget billede Side 7 - http://farm4.static.flickr.com/3210/2765571756_119c7c5a47_b.jpg Side 8 - http://www.globalc.com/designers/Ludwig_Mies_van_der_Rohe.jpg - http://lh6.ggpht.com/_mGDJtgOvMA/Ra0olB6cbJI/AAAAAAAAAVU/ vixW10KRO5k/s288/F:%5CMy+Pictures%5Cbarcelona%5CDS CF0045.JPG Side 9 - http://www.thebreman.org/exhibitions/online/1000kids/Bauhaus.JPG - http://en.wikipedia.org/wiki/File:Mondrian_ComRYB.jpg Side 10 - http://www.athenaeum.ch/Barcelone2002/Mies04.jpg - http://www.danda.be/gallery/barcelona_pavillion/83_normal.jpg - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side 9 - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side 14 Side 11 - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side10 Side 12 - http://www.usc.edu/dept/architecture/slide/ghirardo/CD3/015-CD3. jpg - http://farm4.static.flickr.com/3120/2764727435_de80936199_b.jpg Side 13 - http://www.danda.be/gallery/barcelona_pavillion/82_normal.jpg Side 14 - http://www.flickr.com/photos/bradman334/3132993583/sizes/l/ - http://www.flickr.com/photos/wlang/3199787578/sizes/l/ - http://www.athenaeum.ch/Barcelone2002/Mies25.JPG - http://www.e-architect.co.uk/barcelona/jpgs/barcelona_pavilion_8.jpg Side 15 - http://www.athenaeum.ch/Barcelone2002/Mies_plan_pavillon.jpg Side 16 - http://www.danda.be/gallery/barcelona_pavillion/88_normal.jpg - http://www.flickr.com/photos/vintagelookscom/3547658286/sizes/o/ Side 17

- http://studiobarcelona.files.wordpress.com/2009/09/dsc_0351.jpg Side 18 - http://www.flickr.com/photos/faasdant/2498308680/sizes/l/ - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side 15 - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side 33 Side 19 - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side 29 - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side 14 - Mies van der Rohe. Barcelona Pavilion side 20 Side 20 - http://www.athenaeum.ch/Barcelone2002/Mies_plan_pavillon.jpg - http://www.athenaeum.ch/Barcelone2002/Mies_plan_pavillon.jpg Side 23 - http://www.athenaeum.ch/Barcelone2002/Mies_plan_pavillon.jpg Side 24 - http://www.flickr.com/photos/wlang/3199874852/sizes/l/ - http://www.flickr.com/photos/brownerik/3547410580/sizes/l/ - http://www.flickr.com/photos/designandtechnologydepartment/3897638793/sizes/l/ Side 51 - http://studiobarcelona.files.wordpress.com/2009/09/dsc_0351.jpg - http://studiobarcelona.files.wordpress.com/2009/09/dsc_0369.jpg - http://www.flickr.com/photos/brownerik/3547410580/sizes/l/ Side 62 - http://www.artinthepicture.com/artists/Piet_Mondrian/composition.jpeg Side 71 - http://www.garden-design.dk/sider/7_inspiration/4_artikel/2_alternative_ belaegninger/blandet_forbandt_billede_1_300.jpg - http://www.stenhuset.no/filestore/Produktbilder/Skifer/Slipt_Ottaskifer/ sliptotta_stort.jpg - http://www.cosmicstone.com/old%20cd/images/Green%20marble%20 dark.jpg - http://eurasian.com/india/granite/images/seaweed_green_500.jpg - http://www.landcareassociates.com/images/decorative_stone/1-3-mexican-beach-stone.jpg - http://www.flickr.com/photos/bradman334/3132993583/sizes/l/ - http://www.bourgetbros.com/site-admin/images_lotus/28102008-1326141_Stacked%20Stone%20Slate.jpg

this page was intentionally left grey.