GOLFBLADET oktober 2021

Page 6

6 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

SIDEN SIDST

Foto: Get t y Images, m.fl.

ve d M o r t e n B u c k h ø j

Vilde Atthaya

Atthaya Thitikul er blot 18 år gammel, men den thailandske pige har allerede vundet fire gange på Ladies European Tour, heraf to gange i denne sæson, hvor hun fører LET’s rangliste suverænt. Atthaya Thitikul har en vild stime kørende. I sine seneste 15 turneringer på LET har hun 13 top6-placeringer, heraf to sejre, og hun har endnu ikke misset et cut. Med den seneste sejr i Swiss Ladies Open rykkede hun op som nummer 28 på Rolex Ranking – vel at mærke uden at have adgang til LPGA, hvor der tre-fire gange så mange ranglistepoint at spille om.

Vraget Horschel viste klassen

Grace Barber og Thomas Bjørn med Ryder Cup-trofæet, nu har de fået tvillinger.

Billy Horschel blev vejet og fundet for let til et Captain’s pick til USA’s Ryder Cup-hold, og hvordan svarer man tilbage på sådan en sportslig skuffelse? Jo, ved at tage til BMW PGA Championship på Wentworth, den største ikke-major på European Tour, erklære, at man er kommet for at vinde – og vinde. Horschel, der har vundet en WGC-turnering tidligere på sæsonen og tidligere har vundet PGA Tours FedEx Cup rykkede op på andenpladsen på Race to Dubai. En rangliste, hvor blot én af de ti bedst placerede, Min Woo Lee (nr. 10), har European Tour som sin primære tour.

Far til seks

Danmarks største golfstjerne gennem tiderne, Thomas Bjørn, 50, er blevet far til tvillinger. Det er anden gang Thomas Bjørn får tvillinger, og han er nu far til seks børn. Bjørns kæreste Grace Barber fødte 12. september og det var noget tidligere end forventet, men meldingerne fra London hvor parret bor lyder på at både børn og mor har det godt. Thomas Bjørn har i forvejen datteren Filippa og tvillingerne Julia og Oliver med sin svenske ekskone Pernilla, og datteren Isabella med Dagmara Leniartek.

Atthaya Thitikul er blot 18 år, men allerede en erfaren vinder. © Mark Runackles/LET

Der var lave scores i seniorrækken for herrer ved sæsonafslutningen på DGU’s Senior Elite Tour.

Stærk sæsonafslutning

Der blev spillet rigtig god golf, da DGU’s Senior Elite Tour afviklede sin afslutningsturnering på Værebro Golfklubs bane i Nordsjælland. Vinder blev Michael Brodersen fra The Scandinavian, som var 7 under par efter runder i 68 og 69 slag. På andenpladsen fulgte Michael C. Flindt i -3 og tredjepladsen tog Per Falken Jensen sig af i -2. Damerækken blev vundet af Janni Jepsen fra Trehøje, efter birdie på 1. omspilshul mod Lisbeth Kruse Rasmussen, Randers.

Billy Horschel havde god tid til at posere med de mange frivillige på Wentworth efter sin sejr.

Nyt job

Nicki Hansen er kendt som caddie, kæreste og manager m.m. for Nanna Koerstz Madsen, men han er også uddannet PGA-pro, og nu har han et nyt spændende job ved siden af sin opgave som Nannas caddie. Han er blevet ansat som swing coach og assisterende coach for NSU Sharks holdet fra NSU University i Florida. Jobbet betyder, at han misser seks-syv af Nannas turneringer, og i de første uger overtager Marcus Helligkildes caddie Nicolaj Søberg jobbet.

Zalatoris blev Rookie of the Year

2020-21 sæsonen var mere end mærkværdig for den 25-årige Will Zalatoris, som både oplevede at blive udelt nummer to i The Masters Tournament og have en stribe top10 placeringer på PGA Tour, tre af dem i majors, uden at have en kategori på touren. Selvom han sluttede indenfor top30 på den officielle pengeliste, kom han ikke med i FedEx Cup-slutspillet om førstepræmien på 15 mio. $, fordi han ikke officielt var medlem af PGA Tour. Det blev han først efter sæsonen, da han som non-member havde indspillet så rigeligt med points til at opnår medlemskabet. Men ikke desto mindre blev Will Zalatoris så midt i september kåret til Rookie of the Year foran sydafrikanske Garrick Higgo, der modsat Zalatoris, havde formået at vinde en turnering som non-member og dermed få en straks kategori på touren.

Sidst Colin Montgomerie var i Danmark vandt han Senior Tour-turneringen på Simon’s © GOLFBLADET

Monty til Danmark

Colin Montgomerie besøger hhv. Aalborg og København til februar næste år, når han kommer til Danmark for at holde foredrag om sin karriere. Den skotske legende besøger Musikkens Hus i Aalborg 18. februar og Operaen i København dagen efter. Det er Tikko, der står for arrangementerne og billetsalget er åbent.

Nicki Hansen er blevet college træner i Florida ved siden af caddiejobbet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

19. HUL

4min
pages 84-85

KULTUR

2min
pages 78-79

SKADER

4min
pages 74-75

FRA KLUB TIL KLUB

3min
pages 72-73

KLUBNYT

5min
pages 68-69

TRÆNING

3min
pages 70-71

BLIXEN TOURS

2min
pages 66-67

ECCO TOUR

3min
pages 64-65

REJSE: SKOTLAND

6min
pages 62-63

ONSDAGSSNEGLEN

8min
pages 60-61

HILLERØD

5min
pages 48-49

PRIMO TOURS

2min
pages 58-59

BANE: KOKKEDAL

6min
pages 36-37

THE HURDLE

3min
pages 42-45

BANE: RUNGSTED

5min
pages 46-47

PORTRÆT: MADS NØRBY

4min
pages 38-39

UDSTYR

6min
pages 32-35

GREENKEEPER

3min
pages 30-31

PRO I VÆGTTAB

4min
pages 22-23

HANS KNUDSEN

11min
pages 24-29

DM FOR HOLD

3min
pages 14-15

REGIONSGOLF

2min
pages 18-19

KVINDELIG PRO

5min
pages 20-21

KORTE NYHEDER

6min
pages 6-9

MIG OG MINE GOLFREJSER

3min
pages 16-17

RYDER CUP

8min
pages 10-13
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.