7 minute read

Florida for alle

Next Article
Only in America

Only in America

Mange forbinder først og fremmest Florida med sol og strand, og her leverer Solskinsstaten absolut varen. Men Florida kan meget mere end det. Faktisk byder Florida på en fantastisk variation af oplevelser. Fra vilde forlystelsesparker og shopping i verdensklasse til storslået natur og spændende museer. Florida har noget for alle, og så gør det jo ikke noget, at de hvide tropestrande aldrig er langt væk.

Advertisement

Florida for legebørn i alle aldre Orlando er USA’s legeplads nummer ét, og her er masser af sjov for både børn og voksne. Oplev isbjørne, pingviner, hvidhvaler, hajer og alverdens andre havdyr i SeaWorld. Hjælp Harry Potter og hans venner i deres kamp mod mørkets kræfter på troldmandsskolen Hogwarts, og få et kig ind bag filmkulisserne i Universal Studios, der også byder på adrenalinfyldte filmrelaterede forlystelser. I Disney World kan du møde Anders And, Askepot og alle de andre elskede figurer fra Disneys univers. I Epcot hyldes menneskehedens bedrifter, mens de fantastiske rutsjebaner i Islands of Adventure garanterer sug i maven. Du kan sågar rejse ind i den bibelske verden i Holy Land, opleve magien fra Avatar-filmene i Animal Kingdom, og flyve i zipline over hovederne på levende alligatorer i Gatorland. På varme dage er de dejlige laguner og vilde vandrutsjebaner i Aquatica et sikkert hit. Orlando har eventyr nok til mange dage. Men har du lyst til mere, byder Busch Gardens ved Tampa også på spændende dyr og masser af sug i maven. Florida for naturelskere Foretrækker du at opleve dyr i fri natur, er Florida rig på fantastiske naturperler. Blandt de bedste er Crystal River i det nordvestlige hjørne af staten. Her flankeres krystalklare floder af frodig, tropisk vegetation, mens varme kilder sørger for den perfekte temperatur for et af havets mest forunderlige dyr; søkoen. Der findes ikke mange steder i verden, hvor det er muligt at svømme med søkøer. Men det kan du i Crystal River. Trods deres størrelse, er søkøerne fuldkommen ufarlige. Faktisk er de ofte meget nysgerrige og kommer helt tæt på for at se de besøgende an. Flere storslåede snorkleoplevelser venter ved koralrevene i John Pennekamp Coral Reef State Park ud for Florida Keys, hvis mangroveskove også indbyder til sejlture i kajak. Ved Everglades derimod er det klogt at blive oven vande. Her domineres landskaberne af saltvandssumpe og oversvømmede skove, hvor alligatorer soler sig på sandbankerne. Det er populært at udforske Everglades med luftpudebåd, der suser afsted på smalle kanaler. Men en kajak er nok bedre, hvis du gerne vil tæt på dyrene.

Florida for museumselskere De færreste forbinder nok Florida med museer. Men faktisk byder staten på adskillige museer af meget høj klasse. Kunstelskere bør absolut besøge det berømte Dali-museum i St. Petersburg. Museet huser mere end 2.000 værker fra hele Dalis produktive karriere, hvor han arbejdede med så forskellige medier som oliemalerier, skulpturer, fotos og tegninger. Mere kunst kan opleves i Miami på Vizcaya Museum and Gardens, der er indrettet i en italiensk renæssance-inspireret villa fra 1916. Helt andre oplevelser venter på The Ringling Museum of Art i Sarasota, hvis paladsagtige bygninger huser udstillinger om så forskellige emner som moderne kunst og cirkus. Ofte er der også forestillinger af forskellig art. Eller vend blikket mod verdensrummet på Kennedy Space Centre, hvorfra rumfærger og raketter i mere end et halvt århundrede er draget ud på missioner i rummet. Foruden de enorme affyringsramper, kan du blandt andet opleve gamle raketter, møde en ægte astronaut og se spektakulære imax-film om rumrelaterede emner. For rumentusiaster bliver det ikke bedre, men Kennedy Space Centre har en evne til at

Florida for historie-interesserede Rejsende med interesse for historie har også meget at glæde sig til i Florida. Udforsk St. Augustine, der er den ældste stadig eksisterende by på USA’s fastland. Byen blev grundlagt i 1565 og byder blandt andet på fine gamle gader, adskillige museer og et imponerende fort. Om mulig endnu mere spektakulært er det gamle Fort Jefferson, der fylder en hel ø ude i det Caribiske hav. Fortet nås bedst på en dagstur fra Key West. Du kan også rejse tilbage til 1800-tallets plantagetid på den smukke Gamble Plantation, eller besøge opfinderen Thomas Edisons hus i Fort Myers. Edison, der blandt andet opfandt glødepæren, valgte i 1885 at bygge en vinterbolig i Fort Myers, og den dag i dag står hans hus og laboratorium urørt hen, som var han netop gået ud af døren.

Florida for shoppere Skal kufferten fyldes op, er Florida enhver shoppers paradis. Særligt populære er de

mange outlet malls, hvor mærkevarer sælges til et godt stykke under normalprisen, men der er også gode fund at gøre i de store shoppingcentre samt i de tusindvis af små specialbutikker rundt om i staten. Miami har det største udvalg, og her er shopping for enhver pengepung. Fra luksusmærker i Bal Harbour Shops og Miami Design District til små vintagebutikker i bydele som MiHo-distriktet og Wynwood. Sidstnævnte er et spændende område med individuelle butikker, små hyggelige caféer og masser af gadekunst på husmurene. Det er naturligvis ikke kun Miami, der byder på glimrende shopping. Orlando er med rette berømt for sine outlet malls såsom Orlando Premium Outlets med mere end 150 kendte mærkevarer. Du kan også få luftet kreditkortet blandt mærker som Prada, Gucci og Boss i shoppingcenteret The Mall at Millenia. Et andet populært center er Florida Mall, der blandt andet tæller butikker som Apple, Adidas og Disney blandt sine 250 butikker. Så du kan godt varme kreditkortet op. heldigvis er stranden aldrig langt væk, så rejsestøvet kan vaskes af efter dagens sightseeing. Hvilken strand, der er Floridas bedste, afhænger af smag og behag. Men der er mange gode kandidater. Deriblandt Fort Myers, hvis brede, hvide strand består af det fineste, næsten talkumagtige pulversand. Herfra kan du også udforske vidunderlige tropeøer såsom Sanibel og Captiva Island, eller tage turen op til Clearwater Beach langs Floridas caribiske kyst. Længere mod syd lokker Key West og de øvrige småøer i Florida Keys med hvide tropestrande og glimrende snorkling. Men Floridas mest legendarisk strand må være South Beach i Miami med sine slanke palmer og art deco-bygninger. Stranden er absolut glimrende. Men det er i lige så høj grad stemningen langs Ocean Drive, der gør stranden til noget særligt. Især i de varme tropeaftener, når snakken går på de mange fortovsrestauranter i neonlysets skær.

Florida for badedyr Florida bugner af fantastiske oplevelser. Men

Eksperternes USA

Dany

Hvor mange gange har du besøgt USA? Det har været mit hjem i 30 år.

Hvad er din tre favorit-destinationer i USA? Santa Barbara er et dejligt, afslappet sted med strande, små caféer og masser af butikker. Ikke langt derfra finder du en række gode vinområder og masser af smuk natur.

Arches National Park i Utah er også et af mine yndlingssteder. Naturen er helt unik med høje, smukke klippeformationer og der er rig mulighed for at køre på mountain-bike, river-rafte, og meget mere.

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne Great Smoky Mountains i North Carolina. Kør ad den smukke Blue Ridge Parkway, stop ved et af de mange mikrobryggerier, eller snør vandreskolede og udforsk den skønne natur.

Hvilken USA-oplevelse har været din allerbedste? Det må uden tvivl være helikopterturen over Grand Canyon. Jeg har besøgt kløften flere gange, men fra luften var den bare endnu mere imponerende.

Hvad er din favoritstorby i USA? San Francisco er fantastisk. Der er et hav af seværdigheder som Fishermans Warf, der summer af liv, og den smukke Golden Gate Bridge. Jeg kan også anbefale Ferry Building food court og aften-cocktails i Exploratorium. San Francisco- cykel tur over golden gate bridge, sporvogn ned til Fishermans Wharf, Ferry Building food court, Exploratorium museum at night med cocktails .

Betina

Hvor mange gange har du besøgt USA? 6 gange.

Hvor længe har du sammenlagt været i USA? 3 måneder.

Hvad er din tre favorit-destinationer i USA? For mig er ”The Great American West” det ægte USA. Her er knap så mange turister og storslået natur med bjerge og prærie. Her kan du finde masser af historie om de oprindelige folk og det vilde vesten. Der er noget helt fantastisk over Floridas lange hvide sandstrande og svajende palmer. Vi tog turen rundt i Florida i en Ford Mustang, og det kan varmt anbefales. En af de bedste ferier, jeg har haft, var et krydstogt fra Miami til det vestlige Caribien. Vi oplevede blandt andet til Jamaica, hvor jeg forelskede mig i den afslappede stemning og Bob Marleys reggae rytmer.

Hvilken USA-oplevelse har været din allerbedste? Yellowstone og Grand Teton slog benene væk under mig. Jeg besøgte parkerne i maj-måned, hvor der er meget få turister og masser af dyreliv. Det er to helt fantastiske nationalparker.

Hvad er din favoritstorby i USA? Miami kan jeg besøge igen og igen. Her er lækre sandstrande, fantastiske restauranter og en spændende bymidte med caribisk stemning. Og så kan man også få stillet shoppelysten i et af de mange outlet-centre.

Australien New Zealand Sydafrika Canada USA

This article is from: