Blandt vulkaner og tropefisk på Hawaii

Med sine hvide palmestrande, regnskovsklædte vulkaner og fantastiske snorkling er Hawaii en drømmedestination for de fleste rejsende. Også for MyPlanets rejsekonsulent Rikke, der faldt pladask for den smukke øgruppe midt i Stillehavet. Især øen Maui. Her fortæller hun hvorfor.

Skipperen slukkede for motoren, og båden lå nu og vuggede stille på det turkisblå vand ud for det gamle, halvmåneformede vulkankrater Molokini. ”Så er det på med maske og snorkel”, kom det fra guiden, der allerede var klar til at hoppe i vandet. Jeg har tidligere oplevet fantastisk snorkling i både Australien og Mexico, så jeg havde egentlig planlagt at blive oven vande og bare nyde solen. Men sådan skulle det ikke gå. Da en ældre lokal herre, der også var med på turen, fik nys om mine planer, kom han hen til mig. ”Du skal hoppe i pige, for du har aldrig set vand så klart som dette.” Det pirrede alligevel min nysgerrighed. Så jeg fandt min maske og snorkel frem og hoppede i vandet – og han havde helt ret. Vandet var krystalklart, og snart var jeg opslugt af en farvestrålende verden af koraler og tropefisk i alle tænkelige former og nuancer. Jeg havde ikke været i vandet længe, før en havskildpadde kom glidende elegant forbi, og et sted langt under mig fik jeg øje på en flok store, gule fisk. Jeg fulgte efter stimen et stykke tid, indtil den forsvandt ned i en revne i koralrevet.

Tilbage på båden kom den ældre herre igen hen til mig. ”Nåhhh, hvad synes du så?”. Det eneste jeg kunne sige var ”Wow. Det var fantastisk!”. Jeg har senere fundet ud af, at sigtbarheden ved Molokini virkelig er exceptionel. Dette skyldes, at det gamle vulkankrater består næsten udelukkende af sten, så der vaskes kun meget lidt sediment ud i havet derfra. Dette gør det lettere for solens stråler at trænge igennem vandet, hvilket højner sigtbarheden og forstærker farverne. De lokale havstrømme hjælper også til. De skyller den smule sediment, der trods alt er i vandet, væk, samtidig med at de bringer næringsrigt vand til revet. Dette får koralerne til at blomstre, hvilket igen tiltrækker fisk og andre

havdyr i ualmindelig store mængder. Fra små revfisk til enorme pukkelhvaler, der finder vej til disse beskyttede farvande for at kælve fra slutningen af december til april. Resultatet er en af de bedste snorkleoplevelser overhovedet ved Hawaii.

En enorm variation Det er naturligvis ikke kun under havet, at Hawaii fortryller. En af de helt store attraktioner ved Hawaii er den enorme variation af landskaber, øgruppen tilbyder. Her er fire kilometer høje vulkaner, mægtige kløfter, tropisk regnskov og flydende lavastrømme. Andre steder dækker kaffeplantager de frodige skråninger mellem små afsidesliggende samfund, mens dramatiske klipper hæver sig langs kysterne og beskytter de mennesketomme strande. Også kulturelt er øgruppen særdeles rig. Mange historiske levn er velbevaret, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan livet på øerne må have været, da Kaptajn Cook sejlede ind i Kealakekua Bay i 1779 og blev mødt af mere end 1.000 kanoer.

Så der er rig mulighed for at kombinere solbadning med eksotiske oplevelser på Hawaii. Afstandene er tilmed små, så man kan vandre på vulkaner om formiddagen, opleve polynesisk kultur henover middag, og så stadig have tid til at solbade ved en koralfyldt bugt om eftermiddagen. Det var i høj grad denne variation af oplevelser, der lokkede min kæreste og jeg til Hawaii, og derfor havde vi valgt at besøge fire øer. De viste sig hurtigt at være utrolig forskellige.

Waikiki og Pearl Harbor på Oahu På Oahu er der masser af liv på legendariske Waikiki Beach i Honolulu, og ved Pearl Harbour mindes man den skæbnesvangre dag i 1941, der ændrede Anden Verdenskrigs gang.

Men Oahu byder også på store ananasplantager, sorte strande, glimrende snorkling og ikke mindst frygtløse surfere, der kaster sig i bølgerne langs North Shore.

Vulkaner på Hawaii Island Stemningen er helt anderledes på den større ø Hawaii Island, der tidligere var kendt som Big Island, og øen er stor af hawaiianske standarder. Faktisk er den mere end dobbelt så stor som alle de øvrige øer tilsammen, så en lejebil er nyttig til at komme rundt. Også landskaberne er større her end på de mindre naboøer. Fra smukke kyststrækninger til

frodige, grønklædte bjergskråninger. Og fra sneklædte bjergtoppe til rå vulkanske lavamarker, hvor strømme af rødglødende lava flyder i havet med en hvæsende lyd. Andre ruter fører over åbne græssletter til prisvindende kaffeplantager, mystiske tågeskove og små landsbyer med lokale gallerier og alternative caféer. Man kan endda komme en smule tættere på verdensrummet på toppen af vulkanen Mauna Kea. Den klare bjergluft er ideel til at kigge mod fjerne galakser, og lysforurening er der ikke meget af. Samtidig er landskaberne så måneagtige, at Apollo-astronauterne øvede sig med deres månebil her inden afrejse. Efter dagens sightseeing kan man slappe af på de glimrende strande, hvoraf nogle er sorte på grund af den vulkanske aktivitet. Eller nyde en drink på Sheraton Resortet, hvor manta rays ofte kan ses fra land.

Naturparadiset Kauai Der er kun en kort flyvetur til øen Kauai, men det er som at lande i en helt anden verden. Kauai er en af de mindre besøgte øer i øgruppen, og det kan mærkes på den rolige stemning. Men det er her, naturen viser sig fra sin mest frugtbare og dramatiske side. Mægtige klipper rejser sig direkte op af havet som

grønklædte mure, og brusende vandfald vælter udover klippehylder og skaber fantastiske regnbuer over de frodige dale, hvor man producerer noget af verdens bedste kaffe. Højdepunktet er dog den mægtige kløft Waimea Canyon, der minder om en tropisk udgave af Grand Canyon.

Siden James Cook lagde til langs disse kyster, har mange besøgende forelsket sig i Kauais skønhed. Nogle endda uden at vide, at det var Kauai, de så på. For Hollywood har brugt Kauais natur flittigt i film som South Pacific, Indiana Jones, Jurassic Park, King Kong og Tårnfuglene. Også Elvis fandt kærligheden på Kauai i filmen Blue Hawaii fra 1961, hvor sangen “Can’t Help Falling in Love” meget passende kan stamme fra.

Skønne Maui Alt dette havde vi oplevet, da skibet forlod Molokini og satte kurs tilbage mod den fjerde og sidste ø på vores tur; Maui. Det er svært at sætte ord på hvorfor, men Maui ramte os bare lige i hjertet. Den lille størrelse og de gode strande, havde uden tvivl noget med det at gøre. Det samme havde de hyggelige små samfund og de dramatiske klippekyster, der tæller flere nuancer af grøn, end man kan forestille sig. Men mest af alt skyldes det nok øens store variation af landskaber. Denne variation oplevede vi til fulde dagen efter.

37 km ned ad bakke på cykel Det var stadig mørkt, da vi blev hentet tidligt næste morgen. Langsomt snoede bilen sig højere og højere op gennem mørket mod toppen af Haleakala’s vulkankrater i mere end 3.000 meters højde. En times tid senere stod

vi ud af bilen. Det var koldt på toppen. Men lyse striber på horisonten fortalte os, at solen var på vej. Vi fandt en god plads på kraterkanten, og så var det bare at vente på solopgangen. Gradvist blev himlen lysere, indtil solen steg op over horisonten og badede landskaberne i sit bløde morgenlys. Selvom vi havde set billeder af vulkanen, kunne intet forberede os på det syn, der nu åbenbarede sig for os. Et enormt krater – stort nok til at rumme Manhattan – lå for vores fødder som en stor stenet slette. Et råt og ensomt landskab i røde og brune farver, der mest af alt

lignede noget fra Mars eller en anden fjern planet. Hurtigt tog solen til i styrke. Temperaturen steg, og de lavthængede morgenskyer blev erstattet af en høj, blå himmel. Dette var perfekt til vores næste aktivitet. Tilbage i bilen kørte vi lidt ned ad bjerget til knap 2.000 meters højde. Her stod et par cykler klar til os. ”Det er den vej”, grinede chaufføren og pegede ned ad vejen, inden han forsvandt i bilen. Vi satte os til rette på cyklerne og begyndte den 37 km lange tur ned ad bakke tilbage mod kysten. Cyklerne trillede af sig selv, så vi havde god tid til at nyde de forrygende udsigter over Maui og havet i det fjerne. Gradvist ændrede landskaberne karakter. De rå vulkanske stenlandskaber blev erstattet af grønklædte bjergsider, og længere nede begyndte de tropiske planter at dukke op. Turen i sig selv tager ikke ret lang tid at køre. Men vi tog os god tid, og da vi igen steg af cyklerne for foden af vulkanen, var vi ikke længere i tvivl. Man bør absolut se alle fire øer på en rejse til Hawaii. For de er vidt forskellige. Men trods sin lille størrelse fanger Maui på forunderlig vis alt det bedste af Hawaii på ét sted.