Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet
Husum Engang lå Husum langt fra Vadehavet, men det ændrede én af de værste stormfloder. Husum er i dag en fin handelsby med blandt andet museet Nissenhaus.
Det var intet mindre end en katastrofe, der for alvor satte gang i udviklingen i Husum. I 1362 hærgede en stormflod i tre dage i Vadehavet i Nordfriesland. Tusindvis af mennesker omkom, og marskområder og store dele af øer forsvandt i havet. Da vinden lagde sig, kunne indbyggerne i Husum konstatere, at havet stod helt ind til den gest (forhøjning), hvor Husum lå. Dermed fik byen pludselig direkte adgang til Nordsøen, og en havn blev anlagt. Husum bliver nævnt for første gang i 1252 og hed dengang Husumbro, et sted, som kvægdriverne ad Hærvejen passerede. Efter anlæg af havnen fik byen et stort kvægmarked, som fik meget stor betydning for Husum og oplandet. Korn fra Nordfriesland blev udskibet fra Husum til primært Nederlandene, og trafikken gennem Husum blev også hjulpet godt på vej af den danske konge Christian I, som i 1461 gav Amsterdam ret til en handelsrute fra Husum til Flensborg og herfra videre ud i Østersøen. Stormflodssøjlen i Husum Foto: Wasabi Film
56
Byen voksede og blomstrede, og når man i dag står på byens