Kulturguide Vadehavet Den danske og nordtyske del af Vadehavet
Eiderstedt Syd for Husum ligger halvøen Eiderstedt med forskellige attraktioner – fra en herregård til en købmandsbutik, og fra den store dæmning til et stribet fyrtårn.
Herrenhaus Hoyerswort Slottet Hoyerswort ved Oldenswort havde i en del år sovet tornerosesøvn, da det i 2011 blev vækket af keramikeren Alfred Jordy. Han havde drevet et keramikværksted på Sild, men ville nu ind til fastlandet og købte slottet, der trængte til en kærlig hånd. I dag fremstår slottet som et kulturelt mødested, hvor man både kan komme til koncert, se udstillinger, se en del af slottet, holde kaffeeller frokostpause i én af stuerne, bo i en af de tre ferielejligheder eller kigge ind i Alfred Jordys keramikværksted, der er indrettet i slottets tidligere kapel. Fra marts til november viser slotsherren rundt hver onsdag. Ved siden af slottet står en haubarg, som er ved at blive sat i stand til større arrangementer og fester.
Slottet Herrenhaus Hoyerswort Foto: Wasabi Film
60
Hoyerswort er det eneste slot på Eiderstedt, og det nuværende slot blev bygget i slutningen af 1500-tallet af Caspar Hoyer. Hans far Lange Harm Hoyer var i en årrække hærchef for den danske kong Frederik I. Han blev adlet og gift med en uægte datter af Kong Frederik I.