CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 28. APRIL 2022 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30
GUIDE OG ENIGMA Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Isabelle van Keulen, violin Vært: Ole Bartholin Kiilerich Benjamin Britten: The Young Person’s Guide (1913 - 1976) to the Orchestra, op. 34 Variationer og fuga over et tema af Purcell Varighed: ca. 18 min.
Fredrik Högberg: (f. 1971)
Absent Illusions
A Hunt for the Eluded Muses - for violin/ viola and orchestra 1. Introduction (Polyhymnia) 2. Calliope 3. Terpsichore 4. Clio 5 Euterpe 5. Quasi Cadenza I 7. Melpomene 8. Erato 9. Quasi Cadenza II 10. Thalia 11. Erato Re-cap 12. Set Sail For The Sun (Urania) 13. Viola/Violin Video Cadenza 14. The Tenth Muse Varighed: ca. 25 min. PAUSE
Edward Elgar: (1857 - 1934)
Enigma-variationer
I II III IV V VI VII VIII IX X XI XII XIII XIV
(C.A.E) L'istesso tempo (H.D.S.-P.) Allegro (R.B.T.) Allegretto (W.M.B.) Allegro di molto (R.P.A.) Moderato (Ysobel) Andantino (Troyte) Presto (W.N.) Allegretto (Nimrod) Adagio (Dorabella) Intermezzo. Allegretto (G.R.S.) Allegro di molto (B.G.N.) Andante (* * *) Romanza. Moderato (E.D.U.) Finale. Allegro – Presto
Varighed: ca. 29 min.
EN DEL AF MIND THE MUSIC II
HVOR KOMMER KUNSTEN FRA? Kunstnerisk inspiration kan være mange ting. Nogle kunstnere sværger til at sætte sig ned og møjsommeligt arbejde det nye og ukendte frem, som man ville gøre ved ethvert andet job, hvor noget skal fra hånden. Andre forlader sig på dén slags inspiration, der kommer ud af det blå på de mest uventede tidspunkter, mens andre igen har brug for en form for benspænd, et miljøskifte eller måske et udefrakommende indspark for at tænde den kreative gnist. Der er nok næsten lige så mange måder at blive inspireret på, som der er kunstnere, men i antikkens Grækenland havde man kropsliggjort inspirationen i de 9 muser, der alle var en slags fødselshjælpere inden for alle de kendte kunstarter. I dagens førsteopførelse af Fredrik Högbergs nye violinkoncert får de liv i både toner, billeder og krop, og komponisten stiller med undertitlen ”A Hunt for the Eluded Muses” spørgsmålet: hvem er nutidens muser? Benjamin Britten skrev sit kæmpehit, The Young Person’s Guide to the Orchestra, under noget mere jordnære forhold: han blev simpelthen bedt om at skrive et stk. pædagogisk musik til en undervisningsdokumentar til skolebrug og kom så til at lave et mesterværk. Edward Elgar brugte derimod sin helt egen fysiske muse, konen Alice, der med en henslængt kommentar inspirerede ham til at skrive et værk, der beskrev alle deres bedste venner i toner. Velkommen til en forhåbentligt inspirerende koncert!
BRITTEN SOM GENIAL FOLKESKOLELÆRER Det er ikke så ofte, at mesterværker bliver født ud af en pædagogisk tænkning. Det er sket ganske få gange i musikhistorien, eksempelvis med Prokofievs Peter og Ulven og Ravels Ma Mère l’Oye - og så med aftenens værk, The Young Person’s Guide to the Orchestra. Grunden til, at det nok ikke er den mest oplagte måde at skabe et mesterværk på, er jo nok, at når det forklarende element skal være i fokus, så ender det hurtigt med at skubbe andre kunstneriske idéer og visioner ud. Men da Britten kort efter 2. verdenskrig fik til opgave at lave musik til en dokumentarfilm om symfoniorkestrets forskellige instrumenter, fik han den brillante idé at bruge et i forvejen velkendt tema af meget høj musikalsk kvalitet, nemlig landsmanden Henry Purcells iørefaldende tema fra Abdelazersuiten, der indeholder alt det, en komponist gerne vil arbejde med, når han skal lave et variationsværk: rytmisk prægnans, en musikalsk grundcelle, der kommer flere gange, og som er nem at genkende og endelig en akkordrundgang, der er som taget lige ud fra lærebøgerne. Og herfra er det så, at Brittens genialitet kommer i spil: det lille benspænd, der lå i at udforme et musikalsk værk, der præsenterer hele orkestret og alle dets instrumenter, frisatte en kreativ flodbølge af sjove, vilde og interessant idéer fra den ofte lidt alvorlige komponist, og det viste sig hurtigt efter premieren i 1946, at stykket holdt vand, ikke bare som didaktisk værk, men også i høj grad som
Foto: Kire Ivanov
PIERRE BLEUSE
koncertstykke uden oplæsning henover, hvor det er kendt som Variationer og fuga over et tema af Henry Purcell. Britten præsenterer først hele orkestret i al sin pragt med Purcells flotte tema. Dernæst alle instrumentgrupperne med det samme tema i rækkefølgen: træblæsere, messingblæsere, strygere og til sidst de ikke mindre end 6 slagtøjsspillere. Herefter får hele orkestret lov igen, inden han starter på en yderst opfindsom og til tider meget humoristisk, men også utroligt smuk og velkomponeret gennemgang af samtlige instrumenter i orkestret, startende hver gang med de højeste instrumenter i en gruppe og sluttende med de dybeste. Og dét, han lykkes så eminent med, er at fange hver enkelt instruments særkende på kun nogle ganske få takter; alle får lov til at yde dér, hvor de er bedst, og der er både kærlighed og vid i karakteristikkerne undervejs. Når han således har pillet hele orkestret fra hinanden, skal det hele selvfølgelig samles igen, og det gør han med en forrygende fuga, hvor instrumenter kommer ind igen efter tur, nu i et voldsomt opskruet tempo, og det hele slutter med en fantastisk genkomst af det store Purcell-tema, der lægger sig majestætisk i en vild modrytme oven på det hele og slutter dette mesterværk af med en overlegen musikalsk gestus.
JAGTEN PÅ DE UNDSLUPNE MUSER Svenske Fredrik Högberg er en fremadstormende komponist, der med sine ofte meget humoristiske og samtidigt eksplicit filosoferende værker er ved at slå sig fast som én af sin generations helt store stemmer. Og når der står Högberg på programmet, kan man være sikker på, at der både er gode melodier til øregangene, rigeligt guf til de små grå, vid, bid og humor – og en udsøgt behandling af både orkester og solister. I aften skal vi høre hans bud på den nok allersværeste genre at skabe nyt i: violinkoncerten. Jeg spurgte ham ad, hvordan han var gået til opgaven – en lang rejse, der tog sin begyndelse for 13 år siden: ”I 2009 var jeg i Sydafrika for at hente min søn. Kort forinden havde jeg stiftet bekendtskab med Isabelle (van Keulen, red.), da hendes debut som dirigent var min koncert for kontrabas og strygere. Et år senere tog jeg mod til mig og spurgte, om hun ville have en violinkoncert ... og hun sagde ja!” Herefter tog det et par år at få samlet de 4 orkestre, der kunne og ville bestille værket - det blev symfoniorkestrene i Düsseldorf, Malmö, Norrköping og Odense. Og han fortsætter: “Det er svært at skrive for violinen, for i starten føles det som om, at alt allerede er skrevet. Jeg startede med at studere stort set alle de violinkoncerter, der findes, nye som gamle, for at finde ud af, hvor min musik passer ind. Og så åbnede det nye, spændende muligheder for mig, at Isabelle så også gerne ville have sin bratsch med i koncerten. Man vil jo gerne tilføre noget nyt til det i forvejen fantastisk store repertoire.” ”Isabelle blev sådan en inspirationskilde for mig undervejs, at
jeg ønskede, at værket skulle handle om de 9 muser, inspiratorer (virkelige eller ej) i deres tid for alle slags kulturarbejdere, og jeg stillede mig selv spørgsmålet: hvor er vor tids muser? Hvem er de? Og hvorfor ser jeg dem ikke? Måske er det folk som Stephen Hawking, der sagde, at det er muligt at rejse i tid eller i rummet... Det sker måske aldrig, men han udvidede vores horisont! Greta Thunberg er måske en anden... Eller Elon Musk?” “Verden mangler inspiration. Vi har brug for inspirerende mennesker. Vi har brug for mennesker med visioner. Ikke bare politiske visioner, men enorme visioner. Ligesom Stephen Hawking - han havde store planer, måske naive, måske umulige at række ud efter, men alligevel - vi har brug for de store ideer. Dette (violinkoncerten, red.) er ikke løsningen på alle disse udfordringer, men det er en opfordring til visioner.” Og så er koncerten også en koncert med en ekstra dimension, idet der i værket indgår en ikke uvæsentlig multimedie-side, noget som efterhånden er blevet Högbergs varemærke. Men han understreger: “Jeg synes, værket står for sig selv musikalsk. Men det visuelle tilføjer endnu en dimension, som publikum kan forholde sig til. Det er vigtigt, at billeder og musik ikke konkurrerer med hinanden, men derimod akkompagnerer hinanden. I dette værk har jeg arbejdet sammen med en lokal kunstner, Caroline Strindlund, men jeg filmer og redigerer selv, og videoerne er nøjagtigt indskrevne i partituret og styres af en videojockey (mig).”
Foto: Nikolaj Lund
Komponisten er altså til stede her i aften som en aktivt medvirkende part, og netop koncerten her i Odense er helt speciel for Högberg, fordi hans farmor faktisk var odenseaner! Hun har virket som en muse i Högbergs eget liv, og han har glædet sig til at komme her og være med til at opføre sit nye, store værk i farmorens hjemby.
Jeg synes, at Högbergs musik er utroligt forfriskende, og på spørgsmålet om, hvordan han bærer sig ad med at navigere så frygtløst i den krævende ny-musikverden, svarer han: “Jeg tror, det er det, man arbejder med hele sit liv som komponist – at bryde med konventionerne og at turde være sikker på sit eget udtryk! Det handler jo om at tilføre noget, som ikke allerede findes. Kunsten er jo sjælens fingeraftryk – og så MÅ man jo være sig selv. Nogen har sagt om Absent Illusions, at det er romantisk musik med modernistiske overgange, og sådan kan man nok godt beskrive den.” Og han fortsætter med et glimt i øjet: ”Jeg vil altid bestræbe mig på at skrive musik, som jeg selv gerne vil betale for en billet for at lytte til.” Og dét, synes jeg, man kan høre i aftenens værk, der foruden en musikalsk beskrivelse af de 9 muser, og den 10. muse, Isabelle van Keulen, indeholder noget så spektakulært som en virtuos dobbeltkadence for violin OG bratsch fremført med video-backtrack, live-billeder, videokunst, samt en hel masse virkelig god, inspireret musik. Rigtig god fornøjelse med en symfonisk oplevelse af de helt sjældne.
DE GÅDEFULDE KÆRLIGHEDSVARIATIONER Når man ser billeder af Sir Edward Elgar med det enorme overskæg og hører hans pompøse musik som i fx Pomp and Circumstance, så er det let at glemme, at der bag denne facade af både musikalsk og fysisk karakter gemte sig en mand, der var både umådeligt følsom, ofte led af svære depressioner, og som var dybt afhængig af gode venners støtte. Efter en kæk kommentar fra sin kone, Alice Elgar, om, at et tema, han sad og improviserede frem på klaveret efter en lang arbejdsdag, lød fuldstændigt, som når deres gode ven, William Meath Baker, smækkede døren efter sig på vej ud af et rum, fik han dén idé at skrive et værk,
ISABELLE VAN KEULEN, VIOLIN
hvor han portrætterede alle sine bedste venner indefra – altså ikke deres udseende, men deres karakter, og henvise gådefuldt til dem med forkortelser af deres kælenavne. Det startede lidt som en spøg for den midaldrende komponist, men da han mærkede kvaliteten i kompositionen, fortsatte han særdeles seriøst med arbejdet og endte da også op med sit måske allermest helstøbte værk. Titlen, Enigma-variationer, har gennem årene affødt utallige spekulationer – ikke mindst ansporet af komponisten selv, der var en mester i selviscenesættelse. Han hævdede, at der, foruden temaet, vi hører allerførst, gemmer sig et enigmatisk tema, som lurer over vandene gennem alle variationerne, og som folk, og ikke mindst hans venner, burde kunne gætte. Det er aldrig lykkedes nogen kloge hoveder at afdække, hvad det skulle være for et tema, og de fleste hælder til, at det nok slet ikke er der – og det er jo i sig selv gådefuldt. Men det ændrer ikke ved, at vi har at gøre med ét af de mest velorkestrerede, veltilrettelagte variationsværker i musikhistorien, der, som sådan ét skal, kommer rundt i alle følelses- og udtryksregistre. Mens han arbejdede på variationerne, skrev han i 1898 til sin gode ven, August Jaeger, der arbejdede hos Elgars udgiver: ”Siden jeg kom tilbage, har jeg skitseret en række variationer (for orkester) over et originalt tema; jeg har moret mig kosteligt over disse variationer, for jeg har forsynet dem med kælenavne for mine bedste venner – du er Nimrod. Det skal forstås sådan, at jeg har skrevet hver variation til at repræsentere den enkeltes ”stemning” og har således skrevet, hvad jeg tror, de ville have skrevet, hvis de ellers kunne komponere. Det er en spøjs idé & resultatet er underholdende for jer indviede og vil ikke påvirke lytteren, der intet ved.” Der er kutyme for at opremse alle navnene på vennerne i programnoten, men fordi vi jo dels må siges at tilhøre ”dem, der intet ved”, og også fordi, nogle af satserne er samkomponerede og derfor kan være svære at skelne, så afføder det ofte større frustration end glæde for tilhøreren, så blot vil jeg her anføre, at den allerførste variation, C.A.E., er en kærlighedserklæring til komponistens kone, Alice, den berømte 9. variation, Nimrod, til netop vennen August Jaeger (Nimrod er en berømt jæger i 1. Mosebog), og at den sidste, pompøse variation, E.D.U., skal ”forestille” Edward Elgar selv. Men lad alle disse spekulationer ligge, når du åbner hjertet og ørerne, for musikken taler for sig selv i et sprog fyldt med kærlighed til de venner, der betød så meget for den uventet følsomme komponist. Måske gåden i værket er kærlighedens gåde. Måske vennerne og kærligheden til dem for Elgar gjorde det ud for muserne. Og måske er kærligheden dén muse, vi fortsat skal sætte vores lid til, når vi søger svar på de store spørgsmål i en tid, hvor muserne kan synes lidt langt væk. Programnote af: Ole Bartholin Kiilerich
MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Franske Pierre Bleuse er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. Pierre blev sidste år offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre besøgte os første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero. Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energibombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Vi er superglade for, at vi kan arbejde sammen med Pierre de næste - indtil videre - tre år. Isabelle van Keulen, violin og bratsch Siden hun i 1984 brød igennem ved at vinde Eurovision Young Musician of the Year - en konkurrence, der blev set af millioner af mennesker - har Isabelle van Keulen haft en alsidig musikalsk karriere med fokus på musikkens renhed og nerve - og at kommunikere den ud til sit publikum. At hun udover at spille violin også er en fantastisk bratschist har gjort hende til en alsidig musiker, der kan optræde i mange forskellige sammenhænge og kombinationer med andre musikere. Og i aftenens koncert får vi glæden af at opleve hende brillere på begge instrumenter. Udover at optræde underviser Isabelle van Keulen også i både violin, bratsch og kammermusik ved masterclasses og som professor på Hochschule Luzern, ligesom hun også har stået i spidsen for kammermusikfestivalen Delft Chamber Music Festival.
2. JUNI 2022 ODENSE KONCERTHUS Dirigent: Emil Eliasson Solist: Mathilde Falch Vært: Mads Holm En overdådige gallakoncert, hvor vi sætter psykisk sygdom i et kærligt og kunstnerisk lys. Med musik fra bl.a. Svanesøen, Udstillingsbilleder, Beethovens 5. symfoni, Mahlers 5. symfoni og Finlandia. Med dit billetkøb støtter du samtidigt Psykiatrifonden og SIND. Al overskud fra koncerten går ubeskåret til de to organisationers arbejde for personer med psykisk sygdom tæt inde på livet.
BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK
VIN RØD & HVID BOBLER
70/ 315 KR . 65/295 KR.
ØL CLASSIC HEINEKEN A L KO H O L F R I 0 , 5 %
35 KR. 45 KR. 48 KR.
S O D AVA N D SAFT K I L D E VA N D
30 KR. 30 KR. 25 KR.
NØDDER
25 KR.
MORTENS C H O KO L A D E
48/35 KR.
L A K R I D S PA S T I L L E R / PIBE
10 KR.
VA R M E D R I K K E KAFFE / TE
22 KR.
FORUDBESTIL ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN OG SPRING KØEN OVER
1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Agerskov Buur ** Sabina Kolodziej ** Emilia Blaszczyk ** Alexander Rydberg ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * (orlov) Mads Haugsted Veronika Mojzesova (orlov) Katerina Jelinkova Kristyna Duchonova ** Martyna Kulpinska ** Anne Skærbæk ** Liisi Kedik ** Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen (orlov) Malthe Bjerkø ** Mikkel Schreiber ** Cello Vakant Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Michaela Fukačová * (orlov) Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Michal Panasiuk ** Saga de Leon ** Kontrabas Peter Prehn * Vakant Maria Frankel Jens Krøgholt Fredrik Wadman ** Malte Schmidt **
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen (orlov) Emmett Hartung ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Lucie Estelle Delhaye ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen ** Daniel Rahbek Jones ** Johan Bridger ** Audun Larsen ** Linda Sjökvist ** Klaver Berit Juul Rasmussen **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
ODENSESYMFONI.DK
