Økologi & Erhverv nr 558 09-01-15

Page 1

120 mio. kr. til mere økologi

Tag de 500 kroner

Bedste ĂĽr for Hanegal

Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgĂĽet DIWDOH RP XGPÂĄQWQLQJ DI GH ÂĄNRORJLSHQJH GHU HU DIVDW Sn )LQDQVORYHQ

‘NRORJLNRQVXOHQWHU YXUGHUHU DW GH Ă HVWH SODQWHDYOHUH YLO vĂŚre tjent med at holde sig under 60 kg udnyttet N og indkassere ekstra 500 kr./ha i støtte.

Flere ĂĽrs to-cifrede vĂŚkstrater sĂŚtter nu et solidt aftryk Sn EXQGOLQMHQ KRV +DQHJDO VRP NRP XG DI GHW VHQHVWH UHJQVNDEVnU PHG GHW KLGWLO EHGVWH UHVXOWDW

4

AKTUELT

17

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

Coop booster økologien

8

MAD OG MARKED

ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558 35. ĂĽrgang

Det røde Ă˜-mĂŚrke kom til YHUGHQ L GHFHPEHU , OÂĄEHW DI NRP GH IÂĄUVWH SURGXNWHU PHG P UNHW Sn EXWLNVK\OGHUQH – i 2015 er det 25 ĂĽr siden, og det fejrer Ă˜kologi & Erhverv med denne temaavis

: Tema t rke ĂŚ m Ă˜ 25 ĂĽr

Coop lancerer ny økologivision og varsler massive prisfald pĂĽ økologi. Det skal fordoble salget i Coops kĂŚder fra 5 til 10 mia. kr. i 2020 DETAILHANDEL $) -$.2% %5$1'7 'DJOLJYDUHJLJDQWHQ &RRS ODQFHUHGH OLJH HIWHU Q\WnU VLQ KLGWLO PHVW DPELtiøse økologisatsning i form af en ny vision, som skal give økologisalget et N PSH ERRVW 9LVLRQHQ HU DW IRUGREOH VDOJHW Sn IHP nU 'HW VNDO VNH YHG DW &RRS N GHUQH KÂĄYOHU HQ PLD NU DI ÂĄNRORJLSULserne over de kommende fem ĂĽr. $PELWLRQHQ HU DW JÂĄUH ÂĄNRORJL WLO hvermandseje, og ud over de varsleGH SULVV QNQLQJHU VNDO GHW VNH YHG DW LQWURGXFHUH PDQJH Q\H SURGXNWHU IUD LV U GDQVNH ÂĄNRORJHU RSO\VHU DGP GLUHNWÂĄU 3HWHU +ÂĄJVWHG &RRS - Vi var de første til at sĂŚlge økoloJLVNH YDUHU WLOEDJH L 'HQJDQJ EOHY GHU JULQHW DI RV 6XSHU%UXJVHQ VNDEWH JHQQHPEUXGGHW IRU ÂĄNRORJLHQ i 1993, og vores kunder og medlemPHU HU L GDJ GHP GHU NÂĄEHU PHVW økologi. Derfor er det naturligt at EHQ\WWH nUV MXELO HW IRU GHW UÂĄGH økologi-mĂŚrke til at realisere en viVLRQ GHU U\NNHU ÂĄNRORJLHQ RS L HQ DQden liga, siger direktøren. Starten pĂĽ ny epoke &RRSV Q\H YLVLRQ HU XGYLNOHW L W W VDPDUEHMGH PHG ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KYRU PDUNHGVFKHI +HQULN +LQGERUJ LNNH NXQQH IRUVWLOOH VLJ HQ EHGUH VWDUW Sn ‘ P UNHWV MXELO umsĂĽr. +DQ K IWHU VLJ LV U YHG DW GHU

er tale om en markant kursÌndring, VRP HU IRUDQNUHW G\EW L KHOH LQGN¥EVorganisationen og i de enkelte kÌder, og set i det lys er det efter hans YXUGHULQJ LNNH XUHDOLVWLVN DW &RRS Sn IHP nU NDQ IRUGREOH ¥NRORJLDQGHOHQ WLO SFW 'HW HU VWDUWHQ Sn HQ Q\ HSRNH &RRS VWnU L IRUYHMHQ IRU KDOYGHOHQ DI økologisalget, og jeg tror, at vi stür et sted, hvor tiden er til at rykke økoloJLHQ WLO Q VWH QLYHDX VLJHU +HQULN +LQGERUJ +DQ JO GHU VLJ VDPWLGLJ RYHU DW &RRS WLOV\QHODGHQGH HU LQGVWLOOHW Sn DW EU\GH PHG SULQFLSSHW RP DW GHQ SURFHQWXHOOH DYDQFH Sn ¥NRORJL VNDO Y UH OLJH Vn K¥M VRP Sn NRQYHQWLRnelle fødevarer, sü satsningen ikke HQGHU PHG HW ¥JHW SULVSUHV Interessant initiativ 'HWDLOKDQGHOVHNVSHUW )OHPPLQJ %LUFK W¥U LNNH VSn RP KYRUYLGW GHW HU UHDOLVWLVN DW IRUGREOH VDOJHW L O¥EHW DI fem ür. -HJ YLO KHOOHUH NDOGH SODQHUQH DPELWL¥VH HQG XUHDOLVWLVNH +DQ EHWUDJWHU &RRSV ¥NRORJLVNH offensiv som et interessant initiativ, VRP Q SSH NDQ XQGJn DW VSUHGH VLJ til andre dagligvarekÌder, og han SHJHU Sn N¥G VRP HQ NDWHJRUL KYRU det formentlig vil vÌre muligt at løfte salget. +HU KDU IRUEUXJHUQH W\GHOLJW VDJW DW KYLV SULVHUQH EOLYHU ODYHUH N¥EHU de ogsü mere, men det vil krÌve, at GHU VNHU QRJHW Sn SURGXNWLRQVVLGHQ

Dan Jørgensen afviser svenske forskere Fødevareministeren er ikke enig i konklusionerne i omdiskuteret svensk rapport om økologi Fødevareminister Dan Jørgensen er LNNH HQLJ PHG Ă€UH VYHQVNH IRUVNHUH i, at økologi er en katastrofe for mennesker og miljø. Det fremgĂĽr af et svar, ministeren har givet til Folketingets Fødevareudvalg. Dan Jørgensen understreger, at

¥NRORJLVN SURGXNWLRQ L $IULND KDU YLVW VLJ DW JLYH VW¥UUH XGE\WWHU HQG GHQ NRQYHQWLRQHOOH SURGXNWLRQ Dan Jørgensen mener ikke økoloJLVN SURGXNWLRQ NU YHU VW¥UUH DUHDOHU - Det er dokumenteret, at nür PDQ N¥EHU ¥NRORJLVN Vn VSLVHU PDQ PLQGUH N¥G RJ à HUH JU¥QWVDJHU KYLONHW JLYHU HW I¥GHYDUHIRUEUXJ PHG HW ODYHUH DUHDOIRUEUXJ 6n GH VYHQVNH IRUVNHUHV ¡DOW DQGHW OLJH¡ EHWUDJWQLQJ NDQ EHVWHPW XGIRUGUHV VNULYHU 'DQ Jørgensen i sit svar til Folketinget.

Tvivlsomme oplysninger )RUVNHUQHV SnVWDQG RP DW NY OVWRIudvaskningen er større fra økologisk SURGXNWLRQ HQG L GHQ NRQYHQWLRQHOOH SURGXNWLRQ WLOEDJHYLVHV RJVn DI 'DQ -¥UJHQVHQ 'HQQH SnVWDQG HU LNNH L RYHUHQVstemmelse med den forskning, international süvel som national, som Fødevareministeriet kender til, skriver Dan Jørgensen. ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

0(11(6.(5 0(1,1*(5 6.5(9(7 20 ‘.2/2*, 

Et strategisk godt nytĂĽr! Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

Lavere priser sÌlger økologiske produkter

â€? 1nU YL VSÂĄUJHU NXQGHUQH VLJHU SURFHQW DW GH KHOW NODUW YLO NÂĄEH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDUHU KYLV SULVHUQH HU ODYHUH 'HUIRU JnU YL XG RJ V WWHU SULVHUQH QHG IRU DW SUÂĄYH DW ERRVWH RPV WQLQJHQ JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTĂ˜R. BERLINGSKE. 3. JANUAR 2015. Kvalitetsbevidste kunder køber økologi

â€? Der er elementer af ideologi L GHW PHQ YL WURU RJVn Sn GHW HU HQ JRG IRUUHWQLQJ 9L YHG DW YRUHV ÂĄNRORJLVNH NXQGHU HU NÂĄEHVW UNH NYDOLWHWVEHYLGVWH NXQGHU VRP KDU HW Y VHQWOLJW KÂĄMHUH JHQQHPVQLWVNÂĄE HQG DQGUH NXQGHU Vn der er da elementer af ideologi i det her, men det er altsĂĽ frem for DOW KDUGFRUH EXVLQHVV JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTĂ˜R. BERLINGSKE. 3. JANUAR 2015. VĂŚkstrate faldt

� Fra 2005 og ürene efter sü

YL YROGVRPPH Y NVWUDWHU Sn ¥NRORJL KRV SULYDWIRUEUXJHUQH 'H Y NVWUDWHU KDU PDQ LNNH NXQQHW I¥OJH VLGHQ 'HU KDU Y UHW Y NVW Sn HW PHJHW ODYHUH QLYHDX RJ mange har talt om, at økologien KDU QnHW HW QDWXUOLJW OHMH 'HUIRU bliver det interessant at se, om den rent faktisk har det, hvis man J¥U QRJHW NRQNUHW FLEMMING BIRCH, EKSPERT I FORBRUGERTRENDS OG MARKEDSTENDENSER INDEN FOR DETAILHANDEL.

BERLINGSKE. 3. JANUAR

2015.

Grise overalt

� Der ville komme sü mange PDUNHU PHG IULWJnHQGH JULVH Sn DW GHU YLOOH NRPPH JULVH RYHUDOW HENRIK KILDEGAARD, FORMAND FOR DE FYNSKE SVINEPRODUCENTER. FYENS STIFTSTIDENDE. 18. DECEMBER 2014

VISION Vores drøm

LEDER $) )250$1'66.$%(7 3(5 .‘/67(5 0$'6 +(/06 2* .,0 49,67

MISSION Vores opgave

Det er ikke for meget at sige, at vi i al beskedenhed har den ’enkle’ drøm, at vores økologiske tankegang fĂĽr en bestemmende og afgøUHQGH LQGĂ \GHOVH Sn XGYLNOLQJHQ DI IUHPWLGHQV ODQGEUXJ RJ PDGYHUGHQ 2J GHU HU PHJHW L J UGH 1HWRS QX KDU ‘ P UNHW nUV IÂĄGVHOVGDJ 8QJW RJ VSUXGOHQGH 2J SFW DI DOOH GDQVNHUH NHQGHU P UNHW 2YHU SFW DI DOOH GDQVNHUH NÂĄEHU ÂĄNRlogi mindst en gang om mĂĽneden, og vi kender vores verdensrekord PHG SFW DI GDJOLJYDUHKDQGOHQ ,PSRQHUHQGH RJ UHVXOWDWHW DI VWUDWHJLVNH EHVOXWQLQJHU EODQGW DQGHW L HJQH U NNHU WLOEDJH L VOXW Ă€UVHUQH

EN VERDEN, DER TÆNKER OG HANDLER Ă˜KOLOGISK - til glĂŚde for mennesker, dyr og vores jord

VI BANER VEJ FOR MERE OG BEDRE Ă˜KOLOGI - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse

STRATEGISKE MĂ…L Vores fokus mod 2020

h Z >^

h s/<>/E'

Vi vil udbrede økologi til nye marker, markeder og mennesker; og skabe nye handlingsmuligheder for alle, der vil økologi.

Vi vil udvikle økologien ved at forfølge vores bÌredygtighedsprincipper og ved at højne produktkvaliteten, lønsomheden for landmanden og sundheden for natur, klima, jord, dyr og mennesker.

“

For at vi kan fü opfyldt vores nye vision - en verden der tÌnker og handler økologisk - til glÌde for mennesker, dyr og vores jord - har vi en kÌmpe opgave, da vi stür med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal varetages, og med et landbrug, som skal omtÌnkes og omstilles.

2J QX YLO &RRS IRUGREOH ÂĄNR VDOJHW RYHU GHW Q VWH IHP nU 2J YL WURU Sn dem - blandt andet fordi vi kender den lange historie i FDB, fordi der IRUWVDW HU HW HQRUPW XXGQ\WWHW VDOJVSRWHQWLDOH RJ IRUGL YL VHOY HU G\EW LQYROYHUHGH L DW Ă€QGH OÂĄVQLQJHUQH Regeringen vil økologien og barsler IRUKnEHQWOLJ VQDUW PHG HQ Q\ ÂĄNR KDQGOLQJVSODQ HW VWUDWHJLVN UHGVNDE IRU DW Qn PnOHW )RUGREOLQJ (W QDWXUOLJW PnO L HW PRGHUQH VDPIXQG KYRU SROLWLNHUQH V WWHU UHWQLQJ Hvor havde økologien vĂŚret i dag XGHQ ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ" Vores foreningen har løbende VLGHQ GHQ Vn GDJHQV O\V L VWDUWHQ DI HUQH DUEHMGHW VWUDWHJLVN PHG fremadrettede visioner og mĂĽlsĂŚtQLQJHU 5HVXOWDWHW HU HQ YHOXGYLNOHW SURGXNWLRQ RJ HW PDUNHG XQGHUVWÂĄWWHW DI RIIHQWOLJ Ă€QDQVLHUHW IRUVNQLQJ RJ XGYLNOLQJ PDUNHGVXGYLNOLQJ LQIRUPDWLRQVNDPSDJQHU RJ PHJHW DQGHW (Q XGYLNOLQJ VRP HU VNHW L HQ

meget tĂŚt dialog med kollegaer og HUKYHUYHW YLUNVRPKHGHUQH SROLWLkere, andre interesseorganisationer, IRUEUXJHUQH GHWDLOKDQGOHQ RVY %DJJUXQGHQ IRU DUEHMGHW HU YHORYHUYHMHGH VWUDWHJLVNH EHVOXWQLQJHU RJ SODQHU VRP KDU JMRUW GHW PXOLJW DW VNDEH UHVXOWDWHU IRU YRUHV PHGOHP-

Udgiver ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¥M 7OI ZZZ ¥NRORJLRJHUKYHUY GN

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt LE#RNRORJL GN

Journalist Jakob Brandt ME#RNRORJL GN

Udkommer XGJLYHOVHU nUOLJW Oplag ,661

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH DE#RNRORJL GN

Journalist .DUHQ 0XQN 1LHOVHQ NPQ#RNRORJL GN

ERHVERV

/EsK>s Z/E'

&KZ E/E'

Vi vil skabe involvering, oplevelser og fÌllesskab, som udvikler holdninger, indsigt og engagement i økologi.

Vi vil skabe en markant forening med dybe lokale rødder, aktive medlemmer, brede alliancer, motiverede ansatte, stÌrk økonomi og interessevaretagelse.

PHU RJ IRU GHW VDPIXQG YL ÂĄQVNHU DW WMHQH 6LGHQ VLGVWH JHQHUDOIRUVDPOLQJ L KDU EHVW\UHOVHQ OÂĄEHQGH drøftet den kommende strategi ogsĂĽ PHG IRUHQLQJHQV IRUVNHOOLJH XGYDOJ (Q VWUDWHJL KDU VLQ WLG QRJHW HU O\NNHGHV DQGHW Pn VNURWWHV RJ XGYLNOLQJHQ NDQ WDJH XYHQWHGH GUHMQLQJHU 'HQ YHOO\NNHGH VWUDWHJL HU GHQ GHU EULQJHU RV Q UPHU YRUHV YLVLRQ 2J KYRU HU YL Vn Sn YHM KHQ PHG GHQ Q\H VWUDWHJL" )RU DW YL NDQ In RSI\OGW YRUHV Q\H YLVLRQ HQ YHUGHQ der tĂŚnker og handler økologisk - til JO GH IRU PHQQHVNHU G\U RJ YRUHV MRUG KDU YL HQ N PSH RSJDYH GD vi stĂĽr med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal YDUHWDJHV RJ PHG HW ODQGEUXJ VRP VNDO RPW QNHV RJ RPVWLOOHV 'HW VNDO PÂĄGH QRJOH XGIRUGULQJHU VRP OLJJHU PLOHYLGW IUD GHW ODQGEUXJ YL KDU NHQGW GH VLGVWH nU 'HW NU YHU HW Q\W PLQGVHW LNNH EDUH L ODQGEUXJHW PHQ RPNULQJ GHW , LOOXVWUDWLRQHQ NDQ GX O VH UHVXOWDWHW DI DUEHMGHW PHG VWUDWHJLHQV YLVLRQ PLVVLRQ RJ Ă€UH VWUDWHJLPnO 8G over disse elementer vil strategien indeholde fem indsatsomrĂĽder, hvor

YL KDU V UOLJW IRNXV GH NRPPHQGH nU 3n JHQHUDOIRUVDPOLQJHQ VNDO strategien vedtages, og her folder vi LQGVDWVRPUnGHUQH XG VDPPHQ PHG VWUDWHJLHUQH IRU YRUHV DQGUH DUEHMGVfelter inden for rĂĽdgivning, afsĂŚtQLQJ SROLWLN XGYLNOLQJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 'HW HU IÂĄUVWH JDQJ YL WDJHU GHW VNULGW DW RIIHQWOLJJÂĄUH VWUDWHJLHQ Vi er overbeviste om, at ĂĽbenhed og V\QOLJKHG IUHPPHU YRUHV YLVLRQ RJ DW GHW NDQ EOLYH IUXJWEDUW DW Y UH L dialog om strategien med os selv og YRUHV RPYHUGHQ Det er hĂŚvet over enhver tvivl, at vi i DUEHMGHW PHG VWUDWHJLHQ KDU ODGHW RV dirigere af en trang til at fĂĽ ting til at VNH RJ O\NNHV IUHP IRU DW VOn XG PHG DUPHQH 'HW HU GHW VHMH NYDOLĂ€FHUHGH DUEHMGH RJ GH JRGH VDPDUEHMGVUHODWLRQHU GHU GULYHU Y UNHW 1RJOH gange endda tĂĽlmodighed, selvom YL YLO IUHP L YHUGHQ 7DJ JRGW LPRG tankerne og tĂŚnk med - ikke mindst til generalforsamlingen første IUHGDJ OÂĄUGDJ L PDUWV -D RJ Vn OLJH HW *RGW 1\WnU RJ PHG ÂĄQVNHW RP DW DOOH YLO In HW IUXJWEDUW ĂĽr 2015!

Abonnement Ă˜kologi & Erhverv $YLVHQ NRVWHU L OÂĄVVDOJ 5HGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ÂĄNRQRPLVNH (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU RJ RUJDQLVDWRULVNH LQWHUHVVHU NU HNVNO PRPV %HVWLO Sn mail: KPR#RNRORJL GN DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra YRUHV O VHUH Tryk 6HQG GLW LQGO J WLO LE#RNRORJL GN 6NLYH )RONHEODG 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

9. januar 2015 nr. 558

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT Vi har modtaget:

4 120 mio. kr. til mere økologi Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgüet aftale om udmøntning af økologipenge afsat pü Finansloven

4 7 ud af 10 konventionelle frugter indeholder gift Büde dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift

5 Enhedslisten: Ă˜kologi skal redde kriseramt landbrug

Ă˜-MÆRKET 25 Ă…R

Af Eskil Romme – Hedegaarde - Nibe

9 Bevar Ă˜-mĂŚrket

Jeg vil gerne rose Ă˜kologisk Landsforening for de mange faglige tiltag omkring nĂŚringsstoffer, kvalitetsjord, recirkulering m.v. – Jeg har GHOWDJHW L GH Ă HVWH DUUDQJHPHQWHU i 2014!

Opbakningen til det danske Ă˜-mĂŚrke er overvĂŚldende stor i en ny undersøgelse

9 De nĂŚste 25 ĂĽr ... Er Ă˜-mĂŚrket anno 2040 et statskontrolleret mĂŚrke, der refererer til EU’s økologiregler. Eller er Ă˜-mĂŚrket blevet et kvalitetsmĂŚrke med højere standarder?

10

- Kun pĂĽ danske varer En rundspørge blandt landmĂŚnd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ă˜-mĂŚrket til danske varer - eller varer produceret efter danske økologiregler

10 MĂŚrkernes største kendis Ă˜-mĂŚrket topper listen over de mest kendte grønne mĂŚrker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender det røde Ă˜

11 Kronen tager kegler i udlandet Ă˜-mĂŚrkets signal om statsgaranteret trovĂŚrdighed og kontrol nĂĽr helt til Kina

11 MĂŚrker slĂĽs om pladsen I fremtiden kan Ă˜-mĂŚrkets suverĂŚne position blive udfordret af andre grønne mĂŚrker

12 25 ĂĽr med Ă˜-mĂŚrket 12 Fejring over hele landet Hos Ă˜kologisk Landsforening har man planlagt en omfattende markering af Ă˜-mĂŚrkets jubilĂŚum. Foreningen fejrer jubilĂŚet i hele landet

MAD OG MARKED 6 Coop Ìder regningen Nür Coop som led i en ny vision permanent sÌnker priserne pü økologi, sker det ved at beskÌre avancen frem for at presse producenterne til lavere priser

7 Regler giver ingen mening PrÌstø Madmarked mener, at rigide kontrolkrav fra EU er havnet i Absurdistan

7 Kampklar frontløber Birgitte Escherich fra PrÌstø Madmarked vil hellere i fÌngsel end betale bøde pü 15.000 kr.

7 Analyse: Kun fü huller i foodservice-sortimentet 8 Hanegal høster hidtil bedste resultat Flere ürs fremgang sÌtter nu solide spor pü bundlinjen hos den jyske producent af kødpülÌg, pølser, postejer og fÌrdigretter

8 Kovending pü Knuthenlund Knuthenlund Gods har solgt gederne, og stalden bliver snart overtaget af køer, som skal vÌre med til at gøre herregürdsmejeriet til en god forretning

Kommentar til forskellige tiltag i 2014 omkring recirkulering og ’sund jord’

12 SĂĽdan bruger du Ă˜-mĂŚrket rigtigt 13 Det røde Ă˜ har tre søstre De økologiske spisemĂŚrker lĂŚner sig op ad Ă˜mĂŚrkets succes

14 Der er et yndigt land Ă˜-mĂŚrket symboliserer det danske sprog, vores nationalitet og folkelighed - og det er de tre JUXQGH WLO DW ‘ P UNHW JUDĂ€VN HU Vn VW UNW VRP det er

14 Sagt om Ă˜-mĂŚrket 16 Kronik: Ă˜-mĂŚrket - sejr eller nederlag? 16 FDB var imod Ă˜-mĂŚrket

MARK OG STALD ͳ͚ ‡ Ď?Ž‡•–‡ „Þ” –ƒ‰‡ †‡ ͡ͲͲ Â?”Ǥ Ă˜kologer kan fra i ĂĽr hĂŚve 500 kr./ha ud over grundstøtten, hvis de holder sig under 60 kg udnyttet N/ha

18 Forsker: Vi har brug for øko-avl Ă˜kologer gĂĽr glip af fremgang i produktionen, fordi forĂŚdlingen er møntet pĂĽ konventionel produktion

â€?Skab Kvalitetsjord og fĂĽ bedre Udbytterâ€? v/Martin Beck og Carsten Markussen under Faglig Festival, Vingstedscentret. – OplĂŚg fra Martin Beck om kompostering, efterfulgt af oplĂŚg fra Carsten Markussen om indlejring af kulstof i agerjorden. - Nu opfattes det som ideelt og helt ok, at kompostering foregĂĽr uden ilt – Interessant, men mĂĽske blot en strid om ord. Mange har hĂĽndteret dybstrøelse pĂĽ den angivne mĂĽde i mange ĂĽr, for at undgĂĽ tab af kvĂŚlstof. - Indlejring af kulstof, hĂĽnd i hĂĽnd med opbygning af humus i jorden. Det efterladte grĂŚsmarkstørstof er tilsyneladende den helt afgørende faktor her, og det der først og fremmest bør fokuseres pĂĽ. MĂĽden hvorpĂĽ husdyrgødningen hĂĽndteres med eller uden ilt – er ĂĽbenbart ikke afgørende. - Recirkulering af nĂŚringsstoffer har altid vĂŚret en grundlĂŚggende prĂŚmis for økologien, men den har aldrig haft nogen fremtrĂŚdende position i Danmark, lød det i et indlĂŚg fra fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, Ă˜kologisk Landsforening, pĂĽ et af disse møder. - Det skyldes vores lempelige tolkning af EU-reglerne, der tillader os at bruge konventionel gylle. I landene omkring os er man mere tro mod principperne. Ifølge EU-reglerne mĂĽ man ikke bruge gødning fra industrilandbrug, men det tolker vi herhjemme blot som jordløst landbrug. (citat fra Ă˜kologi & Erhverv). Kommentar: Manglende recirkulering af nĂŚringsstoffer kĂŚdet

sammen med/begrundet i ’lempelig’ dansk tolkning af begrebet ’industrilandbrug’, synes jeg, er problematisk! For det første opfordrer brugen af begrebet ’industrilandbrug’ til forskellig tolkning fra land til land, eftersom betegnelsen først og fremmest er en følelsesbetonet angivelse og ikke afstikker principper. For det andet har den helt afgørende hindring, som jeg husker det tilbage fra Ă˜-mĂŚrket og EU-reglernes start – altid vĂŚre modstanden pĂĽ europĂŚisk plan – bl.a. som følge af stĂŚrk tysk modvilje (nok begrundet af en fra dengang oprindelig stĂŚrk ELRG\QDPLVN LQGĂ \GHOVH 'HWWH nĂŚvner jeg ikke for at starte en polemik, men for at afdĂŚkke hvor problemet ligger. PĂĽ inspirationsturen til Holsted og Sønderjylland midt i december blev det slĂĽet fast, at med hensyn til recirkulering er meget muligt allerede nu og her. Men vi er nĂĽet dertil, hvor der skal sĂŚttes mĂŚngder pĂĽ de forskellige recirkulerbare emner, som fremgĂĽr af ’gødningskataloget’ – set i relation til konsekvenserne af udfasningen af konventionel husdyrgødning. Fra konsulentside blev det under debatten fremhĂŚvet, at den store tilgĂŚngelige kilde: komposteret have/ park affald svarer til cirka 5 ton pr. ha økologisk areal, og komposteret husholdningsaffald svarer til cirka 2,5 ton pr. ha økologisk areal, (hvis det er til rĂĽdighed og ikke bliver brĂŚndt af). Disse er mĂŚngderne, som de forekommer nu og her – men vi snakker jo om en fordobling af økoarealet. SĂĽ opfordringen lyder: Lad os fĂĽ mere fokus pĂĽ mĂŚngder og proportioner i relation til udfasninJHQ RJ DG GHQQH YHM In RSNYDOLĂ€FHUHW debatten.

18 Bejo Zaden gør frøene mere økologiske 20 Zink-forbrug steget voldsomt Anvendelsen af medicinsk zink i svineproduktionen er eksploderet de seneste ti ür

20 140 kg N gÌlder stadig Brancheaftalen for mÌlke- og kødproducenter viderefører grÌnsen pü 140 kg N/ha

20 Minister vil tale om medicinpakninger 21 LynomlĂŚgningen pĂĽ Fredstedlund

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

ICROFS ønsker overblik ICROFS har indledt arbejdet med at fĂĽ samlet al eksisterende viden om økologiens bidrag til samfundsgoder i en sĂĽkaldt vidensyntese. Arbejdet blev startet medio december sidste ĂĽr, hvor et bredt felt af bidragsydere var samlet i Nyborg. Inden mødet havde ICROFS efterlyst ressourcepersoner, der kan bidrage forskningsfagligt til selve arbejdet. Syntesen kommer til at indeholde ni kapitler om centrale emner inden for forskningen og desuden en overordnet, tvĂŚrgĂĽende syntese. Det meste af arbejdet med syntesen vil foregĂĽ i perioden fra januar til april 2015. Og i slutningen af april vil syntesen blive fremlagt pĂĽ en konference pĂĽ Christiansborg, hvor fødevareministeren vil deltage. Efter konferencen skal rapporten fĂŚrdigbearbejdes og udkommer senere i bogform. Fra Ă˜kologisk Landsforening bidrager faglig udviklingschef Michael Tersbøl til syntesen..

DN og L&F ønsker midler til jordfordeling JORDFORDELING: Som led i revisionen af den Ă˜kologiske Handlingsplan 2020 bør der afsĂŚttes fem millioner kroner nĂŚste ĂĽr til at fĂĽ gang i jordfordeling, foreslĂĽr Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, det skriver Altinget.dk IsĂŚr økologerne har et stort behov for at kunne fĂĽ adgang til mere jord, nĂĽr mĂŚlkekvoterne gives fri 1. januar. Derfor foreslĂĽr Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at ministeriet i forbindelse med revisionen af Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 afsĂŚtter fem millioner kroner i 2015 til at fĂĽ gang i jordfordelingen. Pengene skal gĂĽ til proceshjĂŚlp og dĂŚkning af omkostninger herunder tinglysningsgebyrer og udgifter i forbindelse med opkøb af puljejord.

120 mio. kr. til mere økologi Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgĂĽet aftale om udmøntning af de økologipenge, der er afsat pĂĽ Finansloven FINANSLOV AF IRENE BRANDT I ĂĽrene frem mod 2018 vil der ĂĽrligt blive afsat 30 mio. kr. til økologi. Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og støttepartierne. Jeg er meget glad for, at Enhedslisten og SF bakker op om regeringens høje ambitioner for økologien. Aftalen betyder, at vi nu fĂĽr mulighed for at styrke og videreudvikle dansk økologi – herhjemme og pĂĽ vores eksportmarkeder, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik steg den økologiske eksport med 31 pct. pĂĽ et ĂĽr, sĂĽ den nĂĽede op pĂĽ ca. 1,5 mia. kr. Derudover er omlĂŚgningen af offentlige køkkener til økologi en vigtig del af Fødevareministeriets økologiindsats. I alt er omkring 600 offentlige køkkener omlagt til økologi isĂŚr i daginstitutionerne. Det er blandt andet denne udvikling aftaleparterne gerne vil bygge videre pĂĽ med de nye bevillinger pĂĽ Ă€QDQVORYHQ Fundament for udvikling I Ă˜kologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, ikke uventet meget glad for aftalen: - Aftalen er en god opbakning til de økologiske landmĂŚnd, virksom-

MILJĂ˜: Efter dansk forslag har EU besluttet at optage ĂŠn ftalat pĂĽ EU’s kandidatliste som hormonforstyrrende for miljøet. Det er tale om stoffet DEHP, der bruges som blødgører i plastprodukter, og som er et af de vĂŚrste og mest udbredte ftalater, man kender til. 6DPWLGLJ KDU HW Ă HUWDO L (8 DQHUNHQGW Ă€UH IWDODWHU VRP KRUmonforstyrrende for mennesker, men modsat dansk ønske, sĂĽ bloNHUHGH Ă HUH DI GH VWRUH (8 ODQGH for at fĂĽ stofferne pĂĽ kandidatlisten som hormonforstyrrende for mennesker.

heder og de, der svinger de store gryder ude i offentlige køkkener - alle der bidrager til udvikling af økologisk produktion og salg, siger Per Kølster. Aftalen fastholder en økologipolitik, som mange andre lande interesserer sig for. Ă˜kologisk Landsforening har i de seneste to ĂĽr rĂĽdgivet ministerier og organisationer fra 14 lande i udviklingen af deres økologipolitik, hvor Danmark er en klar frontløber. - Der er tale om den bredeste og mest nuancerede økologipolitik i verden. Sammen med kommende investerings- og innovationsindsatser i landdistriktsprogrammet og afgiftsfondene er der tale om et godt fundament for udvikling af økologi. Flere midler er nødvendige, men aftalen afspejler bestemt lydhørhed i forhold til de økologiske producenters behov og økologiens potentiale, og indsatsen kan og bør udbygges, siger Per Kølster. HjĂŚlp til svin $IWDOHQ LQGHKROGHU Ă€UH PLOOLRQHU NURner til opstart pĂĽ implementering af det ’Udviklingsinitiativ for Ă˜kologisk Svineproduktion’, som Ă˜kologisk Landsforening fremlagde tidligere i ĂĽr. Initiativet omfatter nedsĂŚttelse af et bredt sammensat udvalg, der skal lave et udviklingsprogram, som omfatter udvikling af økologiske systemer for svineproduktion, avlsar-

Pengene fordeles sĂĽledes frem mod 2018: Éť Éť

Éť Éť

34 mio. kr. til at styrke eksport af dansk økologi 55 mio. kr. til fremme af afsĂŚtning af økologiske produkter pĂĽ det nationale marked – herunder økologisk omstilling af offentlige køkkener 27 mio. kr. til økologiudvikling samt omlĂŚgning- og fastholdelsesindsats 4 mio. kr. til udvikling af økologisk svineproduktion

bejde for grise, der er mere velegnede til fritgĂĽende forhold, og udvikling af markedet for økologisk svinekød, som i forvejen er i vĂŚkst. - Potentialet for udvikling bĂĽde af produktion og salg er stort. Ă˜kologisk svineproduktion er i vĂŚkst og kan blive et reelt alternativ til konventionel svineproduktion, nĂĽr der nu ogsĂĽ investeres i forskning, udvikling og salgsfremme pĂĽ det økologiske omrĂĽde. Udviklingsinitiativet skal bygge et fundament for fremtiden med ny udvikling af avlsarbejde og produktionssystemer for økologiske svin, siger Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Ă˜kologisk Landsforening. Fokus pĂĽ afsĂŚtning OgsĂĽ Landrug & Fødevarer er glade for aftalen: - Vi er rigtigt glade for, at regeringen, SF og Enhedslisten har valgt

at bruge en stor del af puljen pü at fremme afsÌtningen af økologiske produkter. 34 mio. kr. til at styrke eksporten og 55 mio. kr. til at fremme afsÌtningen i Danmark. Det kommer til at betyde meget isÌr pü eksportmarkedet, hvor der er stort potentiale for dansk økologi men RJVn KHUKMHPPH KYRU à HUH RJ à HUH kommuner arbejder pü at omlÌgge deres offentlige køkkener til mere økologi, siger økologichefen I Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, og fortsÌtter: - Dansk økologi er i fremgang pü YHUGHQVPDUNHGHW RJ à HUH RJ à HUH bliver interesseret i, hvad vi kan producere her i Danmark. Men for, at danske økologiske produkter virkelig skal fü sparket døren ind til udlandet, har de brug for lidt hjÌlp. Det für de nu, med det 34 mio. kr. der skal styrker eksporten.

7 ud af 10 konventionelle frugter indeholder gift BĂĽde dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift SPRĂ˜JTEGIFT AF IRENE BRANDT

EU følger dansk initiativ

AKTUELT

9. januar 2015 nr. 558

I 2013 undersøgte fødevarekontrollen 2.500 fødevarer for restkoncentrationer af sprøjtegift. Resultatet af prøverne er, at syv ud af ti konventionelle frugter indeholder rester af sprøjtegift. Det tilsvarende tal for konventionelle grøntsager er 34 pct.. Fødevarestyrelsen undersøgte ogsĂĽ økologiske produkter Ud af 161 prøver fandt kontrollen giftrester i Ă€UH WLOI OGH Et meget lavt indhold af Spinozad, der er godkendt til økologisk produktion, blev fundet i rucola fra Italien. MĂŚngden var sĂĽ lille, at det ikke gav anledning til indgeb fra myndighederne. I urtete og rugmel fra Tyskland

blev der ogsĂĽ fundet meget smĂĽ mĂŚngder af henholdsvis carbendazim og chlormequat. Fundene gav ikke anledning til tab af økologistatus. Endelig fandt kontrollen rester af sprøjtegiften azoxystrobin i et parti bananer fra Den Dominikanske Republic. MĂŚngden af sprøjtegiften svarede til indholdet i konventionelle bananer. Kontrollen vurderede, at der var tale om en tilsigtet anvendelse af giften, og bananerne var derfor ikke lĂŚngere økologiske. Ă˜kologi renere end dansk I forbindelse med at rapporten fra Fødevarestyrelsen blev offentliggjort i december, blev den fulgt til dørs med en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet med overskriften: FĂŚrrest pesticidrester i dansk frugt og grønt.

I pressemeddelelsen er fødevareminister Dan Jørgensen citeret for at sige, at: - Det er glĂŚdeligt, at den ĂĽrlige rapport igen sĂŚtter en tyk streg under, at hvis man vil undgĂĽ kemi og mindske sit indtag af pesticidrester, skal man vĂŚlge dansk frugt og grønt allerhelst selvfølgelig økologisk. Denne udtalelse er ikke i overensstemmelse med rapportens resultater. I prøverne, blev der slet ikke fundet giftrester i danske, økologiske produkter. Samlet set udgjoprde de Ă€UH IXQG L XGHQODQGVNH ÂĄNRORJLVNH produkter 2,5 pct. af de økologiske prøver. I dansk konventionel frugt, blev der fundet rester af sprøjtegift i hver andet stykke frugt. Tilsvarende blev der i 18 pct. af grøntsagerne fra konventionelle, danske producenter

fundet giftrester, mens 14 pct. af den konventionelle, danske korn indeholdt giftrester. Dan Jørgensens rĂĽd er derfor sĂŚrdeles misvisene. Man skal ikke købe dansk fugt og grønt, hvis man vil undgĂĽ sprøjtegift i sin mad. Man skal i stedet spise økologisk frugt og grønt - og aller helst danske, økologiske produkter. - Ă˜kologiske varer er det sikreste valg, hvis man vil undgĂĽ giftrester. Og netop ønsket om at undgĂĽ sprøjtegift er en af danskernes vĂŚsentligste ĂĽrsager til at vĂŚlge økologi. IsĂŚr i børnefamilier. Desuden er økologisk landbrug med til at sikre, at giftrester KHOOHU LNNH Ă€QGHV L YRUHV GULNNHYDQG ligesom fravĂŚr af kemi i økologisk landbrug bidrager til en rigere natur PHG Ă HUH YLOGH IXJOH RJ SODQWHU VLger Per Kølster, formand i Ă˜kologisk Landsforening.

AKTUELT

9. januar 2015 nr. 558

“

Vores udspil har til formül gradvist at omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk drift. Det er ikke klaret med et trylleslag, men er et langt sejt trÌk, hvor vi büde udvikler økologien, hjÌlper landmÌnd til omstillingen, udvikler økologiske produkter og fremmer afsÌtning i Danmark og pü eksportmarkeder.

PER CLAUSEN, FĂ˜DEVAREORDFĂ˜RER FOR ENHEDSLISTENS.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

EU presses pĂĽ dyrevelfĂŚrd DYREVELFÆRD: Fødevareminister Dan Jørgensen har underskrevet en fĂŚlles erklĂŚring med sine hollandske og tyske kollegaer, der skal presse EU-Kommissionen til skrappere dyrevelfĂŚrds-krav. ErklĂŚringen blev prĂŚsenteret for RĂĽdet og Kommissionen 15. december. De tre lande er bl.a. blevet enige om at arbejde for bedre svinevelfĂŚrd, kortere dyretransporter, europĂŚisk stop for nĂŚbtrimning af ĂŚglĂŚggende høns samt etablering af et europĂŚisk forum til fremme af dyrevelfĂŚrd.

Fremtidens drikkevand skal sikres Enhedslisten:

Ă˜kologi skal redde kriseramt landbrug Enhedslisten har lanceret en økologisk redningsplan for landbruget. 3ODQHQ VNDO IÂĄUH WLO Ă HUH DUEHMGVSODGser og bedre miljø og dyrevelfĂŚrd. â€?Landbruget og isĂŚr den konventionelle svineproduktion er i krise. Ifølge landbrugets egne tal, stĂĽr 1000 landmĂŚnd foran en truende konkurs som følge af faldende fødevarepriser, voksende gĂŚld og manglende lĂĽnemuligheder hos bankerne. Imens styrtdykker antallet af beskĂŚftigede i svinebranchen. De sidste 15 ĂĽr er antallet af beskĂŚftigede i bĂĽde svineproduktion og pĂĽ slagterierne mere end halveret. Skal svinesektoren klare sig pĂĽ sigt med den stigende globale konkurrence, er vi nødt til at tĂŚnke helt nyt.â€? skriver Enhedslisten i forbindelse med lanceringen af planen. Ă˜kologi er løsningen Den langsigtede handlingsplan er partiets bud pĂĽ en gradvis omlĂŚgning af den nuvĂŚrende svineproduktion til en økologisk og bĂŚredygtig landbrugsproduktion. Planen er samtidig et forhandlingsudspil til de igangvĂŚrende forhandlinger om udmøntning af en økologi-pulje pĂĽ 120 PLOOLRQHU IUD Ă€QDQVORYVIRUKDQGOLQgerne, og vil samtidig vĂŚre Enhedslisten krav til de kommende forhandlinger om EU's landdistriktsmidler til januar, hvor 6,5. mia. skal udmøntes over de nĂŚste fem ĂĽr. - Den konventionelle svineproduktion er i en uløselig krise. PĂĽ trods af, at vi har produceret stadig Ă HUH VYLQ GH VHQHVWH WL nU HU DQWDOOHW af arbejdspladser raslet ned. Markedet for økologi er i vĂŚkst bĂĽde i Danmark og globalt. For et land som Danmark ligger fremtiden i landbruget i produktion af forarbejdede økologiske kvalitetsfødevarer. Det er her fremtidens arbejdspladser ligger, siger Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslistens. Han fortsĂŚtter: - Vores udspil har til formĂĽl grad-

vist at omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk drift. Det er ikke klaret med et trylleslag, men er et langt sejt trĂŚk, hvor vi bĂĽde udvikler økologien, hjĂŚlper landmĂŚnd til omstillingen, udvikler økologiske produkter og fremmer afsĂŚtning i Danmark og pĂĽ eksportmarkeder. PopulĂŚrt forslag I Ă˜kologisk Landsforening bakker formanden, Pert Kølster, Enhedslisten forslaget op: - Dansk svineproduktion er udfordret økonomisk og samfundsmĂŚssigt. Der er behov for nye visioner for bĂŚredygtig, grøn vĂŚkst, der er lønsom for landmanden, sikrer gode jobs i fremtidens højvĂŚrdi produktion, og som samtidig er godt for dyr og miljø. Enhedslisten har leveret et stĂŚrk udspil, der fortjener debat og dialog, siger Per Kølster og fortsĂŚtter: - Vi bider mĂŚrke i, at Enhedslisten ikke har sagt, at denne omstilling skal ske i morgen. Men som en overgang ligesom al industri i Danmark skulle igennem, hvor der lĂŚgges mere vĂŚrdi i produkter-mere hĂĽndvĂŚrk, mere bĂŚredygtighed, mere kvalitet. Det er den danske mĂĽde at kĂŚmpe sig frem pĂĽ verdensmarkedet pĂĽ. Ă˜kologi skal ifølge Enhedslistens udspil, udbygges via en massiv udviklingsindsats for økologisk svineproduktion, samt økologisk produktudvikling og eksport. Det støtter Per Kølster: - Enhedslistens konkrete forslag om en udviklingsstrategi for økologisk produktion rammer plet. Vi er nĂĽet langt med økologi, men vi vil videre. Det krĂŚver forskning; udvikling af nye staldformer, der forbedrer dyrevelfĂŚrd og effektivitet, markedsudvikling og et avlsprogram mĂĽlrettet økologiske forhold.

Udspillet fra Enhedslistens indeholder: 1. Éť Éť

Éť

Éť

Udviklingsprogram for økologisk svineproduktion Udviklingsprogrammet skal have fokus pü tre initiativer Udvikling af de økologiske staldsystemer. Udviklingsinitiativet skal optimere de økologiske staldsystemer i forhold til dyrevelfÌrd, natur, miljø og effektivitet, sü systemerne fremover kan hündtere store mÌngder strøelse og rodematerialer, øget anvendelse af grovfoder, samt dyrenes naturlige behov for at rode i jorden ved at hündtere slagtesvin pü friland uden negative miljømÌssige effekter. Avlsarbejde. Avlsarbejdet skal bidrage til, at de avlsdyr, der anvendes i den økologiske produktion, er robuste, har gode moderegenskaber, god bensundhed og fungerer godt pü en økologisk foderblanding. I dag anvender de økologiske producenter dyr, som er avlet med henblik pü at optimere konventionel svineproduktion. Det giver nogle udfordringer for den økologiske svineproduktion bl.a. i forhold til en høj pattegrisdødelighed. Der bør ivÌrksÌttes en indsats mülrettet den økologiske produktion. Produktudvikling. Der er behov for et mülrettet produktudviklingsarbejde baseret pü økologisk svinekød. Produktudviklingsindsatsen skal fremme produktvariationen büde som ferskvare og som forÌdlede produkter.

2. Éť

National afsÌtningsfremme og eksport Salg af økologisk svinekød er i fremgang i den danske detailhandel süvel som pü eksportmarkeder. Denne vÌkst skal øges for eksempel med informationskampagner mülrettet hjemmemarkedet om fordelene ved økologi ift. dyrevelfÌrd, medicinforbrug, natur og miljø. Derudover skal der sÌttes fokus pü styrket eksport samt initiativer i foodservice-branchen, der understøtter økologisk køds relevans som del af fremgangen for økologi i bl.a. storkøkkener.

3. Éť

Udredning af barrierer Der nedsĂŚttes et udvalg, der skal forestĂĽ et udredningsarbejdet LIW DW LGHQWLĂ€FHUH EDUULHUHU IRU GHQ ÂĄNRORJLVNH VYLQHSURGXNWLRQ samt hvilke regelĂŚndringer og støtteordninger der kan fremme en omstilling fra konventionel til økologisk svineproduktion, herunder hvorledes eksisterende støtteprogrammer kan understøtte omstillingen f.eks. landdistriktsmidlerne, promilleafgiftsfonde, svineafgiftsfonden, mv.

4. Éť

En styrket forskningsindsats Den økologiske svineproduktion har brug for at blive understøttet af et stÌrkt forsknings- og udviklingsarbejde. Forskningen tilrettelÌgges med inddragelse af en bred gruppe af interessenter bl.a. producentorganisationer, fødevareforarbejdende virksomheder.

VAND: Regeringen har afsat 227 mio. kroner til at kortlĂŚgge grundvandet, sĂĽ nye drikkevandsboringer kan sikres. Det er Naturstyrelsen, der kommer til at stĂĽ for opgaven og det vurderes, at der med de nye boringer skal kortlĂŚgges et areal pĂĽ 40-80 km2 ĂĽrligt. - Danskernes drikkevand kommer fra rent grundvand, og det skal det fortsat gøre. Vi har et utroligt godt overblik over, hvor JUXQGYDQGHW Ă€QGHV RJ KYRU GH udsatte omrĂĽder er. Men hvert ĂĽr kommer 20-40 nye drikkevandsboringer til i omrĂĽder, som ikke er kortlagt. Derfor skal vi fortsĂŚtte med kortlĂŚgningen, sĂĽ vi har mulighed for at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Naturfond er klar til at skabe bedre natur 1$785 (W EUHGW Ă HUWDO L )RONHWLQget vedtog kort før jul lovgrundlaget for fonden, der er en historisk nyskabelse inden for den danske naturforvaltning. Den Danske Naturfond stiftes af staten, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond i et helt nyt og unikt offentligt-privat samarbejde. Fonden etableres som en privat, erhvervsdrivende fond med en startkapital pĂĽ 875 mio. kroner doneret af fondene og staten. Fonden vil løbende arbejde IRU DW Ă€QGH VDPDUEHMGVSDUWQHUH og sponsorer, som vil bidrage til dens projekter. Det er derfor mĂĽlet, at Den Danske Naturfond i løbet af de nĂŚrmeste ĂĽr kan rĂĽde over en kapital pĂĽ over 1 mia. kroner til sine indsatser. Den Danske Naturfond skal ledes af en uafhĂŚngig bestyrelse. Formand for bestyrelsen bliver Lauritz Holm-Nielsen, der er direktør for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing (SDC) og tidligere rektor for Aarhus Universitet.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF HENRIK HINDBORG, MARKEDSCHEF, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

FLERE VARER PĂ… HYLDERNE Vi har nu vendt kalendersiderne til et nyt ĂĽr, som bliver et stort festĂĽr for økologien. I ĂĽr skal vi fejre 25-ĂĽrs jubilĂŚum for det røde Ă˜-mĂŚrke. MĂŚrket, som har haft afgørende betydning for den trovĂŚrdighed og succes, økologien har opnĂĽet i Danmark. I forbindelse med fødselsdagen vil vi sammen med dagligvarehandlen gøre en ekstra indsats for at give mere viden om økologi til danskerne. Vi starter jubilĂŚumsĂĽret med at sĂŚtte fokus pĂĽ den massive forskel, danskernes køb af økologiske varer har gjort de seneste 25 ĂĽr: Det har sparet den danske natur for mere end tre mio. kilo giftstoffer og skĂĽnet 4.300 mia. liter grundvand for rester af sprøjtegifte - hvilket ca. svarer til den danske befolknings privatforbrug af vand i Det 20 ĂĽr! Samtidig har det siker en ret, at 500.000 økologiske enestĂĽende mulighed køer er blevet lukket ud pĂĽ for landmanden til at grĂŚs under ĂĽben himmel fĂĽ andel i ’en større over de 25 ĂĽr.

“

del af kagen,

I jubilĂŚumsĂĽret vil vi komme WLO DW RSOHYH HQGQX Ă HUH ÂĄNRlogiske varer pĂĽ hylderne. Der er nyt momentum i den økologiske produktudvikling og KDQGOHQ HIWHUO\VHU HQGQX Ă HUH VS QGHQGH ÂĄNR SURGXNWHU Derfor ekspanderer foreningens Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning, som støtter landmĂŚnd og mindre øko-virksomheder i deres produktudvikling og adgang til butikshylderne. I 2015 kommer vi til at se et større udbud af lokale, økologiske varer i butikkerne. Vi vil opleve nye samarbejder omkring lokale varer. Synlighed af varernes oprindelse vil vĂŚre i fokus. Vi vil komme WLO DW VH Ă HUH VWHGEHWHJQHOVHU JnUGEHVNULYHOVHU RJ SURGXFHQWportrĂŚtter i butikkerne og pĂĽ emballagerne. Danskerne vil vide, hvor deres varer kommer fra, og fortĂŚllingen om, hvordan producenten har gjort sig sĂŚrligt umage, er mere interessant for danskerne end nogensinde før. Derfor vil gĂĽrdbutikkerne og andet direkte salg fra gĂĽrdene ogsĂĽ opleve markant fremgang i 2015. Det er en enestĂĽende mulighed for landmanden til at fĂĽ andel i ’en større del af kagen’. Ă˜-mĂŚrkets 25-ĂĽrs fødselsdag vil kunne mĂŚrkes i alle led fra jord til bord, og vi vil opleve et kĂŚmpe boost til økologi gennem hele 2015.

Coop indleder sit nye økologiske feltog ved at barbere priserne pü frugt og grønt, men snart følgere andrer varergrupper efter.

Coop Ìder regningen Nür Coop som led i en ny vision permanent sÌnker priserne pü økologi, sker det ved at beskÌre avancen frem for at presse producenterne til lavere priser DETAILHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

De økologiske producenter behøver ikke at frygte, at de fĂĽr regningen, nĂĽr Coop frem mod 2020 hvert ĂĽr høvler 200 mio. kr. af salgspriserne pĂĽ de økologiske fødevarer. Det forsikrer food-direktør Jens Visholm fra Coop over for Ă˜&E. Coop vil tvĂŚrtimod kickstarte en ny omlĂŚgningsbølge, som ĂĽbner helt nye muligheder for danske økologer. Dagligvaregiganten betegner selv mĂĽlsĂŚtningen om at fordoble det økologiske salg pĂĽ fem ĂĽr som sin ’hidtil mest ambitiøse plan’ pĂĽ økologiomrĂĽdet. Den er samtidig et af de første konkrete resultater af madmanifestet ’Mad er meningen’, som Coop lancerede for et lille ĂĽr siden. Ă˜kologivisionen blev i denne uge søsat med store prisnedsĂŚttelser pĂĽ økologisk frugt og grønt. Et kg ĂŚbler er sat ned fra 24 til 16 kr., mens Coop har barberet HQ IHPPHU DI SULVHQ Sn NJ NDUWRĂ HU som fremover koster 12 kr. I de følgende uger følger varegruppe for varegruppe frem mod marts, hvor samtlige prisfald vil vĂŚre gennemført. Og Coop ĂŚder selv regningen. - Vi tager prisreduktionen pĂĽ os, men avancen pĂĽ de økologiske produkter vil

stadig vĂŚre højere end pĂĽ konventionelle fødevarer, siger Jens Visholm. Branchen jubler Prisfaldene bliver mest synlige i varekategorier, hvor økologien stĂĽr svagt. Der er altsĂĽ ikke tale om en grønthøstermetoder, hvor topppen barberes af alle priser, og eksempelvis mĂŚlk bliver ikke billigere. Avisen har de seneste dage talt med Ă HUH DI GH ÂĄNRORJLVNH SURGXFHQWHU VRP leverer til Coop. De bekrĂŚfter samstemmende, at de ikke har oplevet et ekstraordinĂŚrt prispres fra Coop ved de seneste ĂĽrsforhandlinger, og hvis det er en blivende tendens, ønsker de den nye økologiske offensiv mere end velkommen. - Hvis det kan fĂĽ forbrugerne til at købe mere økologi, er det supergodt, siger grøntsagsproducent Jan Algreen fra Søris. Aftale om fair samhandel Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) har gennem det seneste ĂĽr arbejdet tĂŚt sammen med Coop om at udvikle den nye økologivision. Den skal vĂŚre med til at skabe nĂŚste generation af økologiske producenter og lukke hullerne i det økologiske sortiment, som er nødvendig for at realisere mĂĽlet om en fordobling af økologisalget i Coops 1200 butikker i 2020. I den forbindelse vil parterne udvikle nye principper for fair samhandel. Ifølge Ă˜L-direktør Paul Holmbeck sigter aftalen først og fremmest mod at sikre, at økologiens mange smĂĽproducenter fĂĽr lettere adgang til Coops hylder, uden at de bliver udsat for et øget prispres. Samtidig lover Coop at arbejde med lĂŚngerevarende kontrakter.

- Men det er en illusion, at vi helt kan sÌtte markedskrÌfterne ud af spil, sü vi kan ikke garantere, at ingen vil blive udsat for krav om lavere priser, siger Paul Holmbeck. I takt med at Coop øger sortimentet og gør økologien mere synlig i butikkerne, er han dog overbevist om, at aftalen vil udvikle sig til en win-win-situation for alle parter i vÌrdikÌden, hvor det stadig er PXOLJW DW K¥VWH à HUH VWRUGULIWVIRUGHOH Det samme gør en af hovedarkitekterne bag visionen, Jens Visholm, som anfører, at der er mere købmandsskab end idealisme bag, nür Coop vÌlger at sÌnke udsalgspriserne. Flere attraktive kunder Coop forventer, at de lavere priser vil VNDEH HW ¥JHW YDUHà RZ VRP YLO UHGXFHUH mÌngden af varer, som ikke bliver solgt før sidste salgsdato. Kombineret med et øget udbud af økologi vil satsningen samWLGLJ WLOWU NNH à HUH N¥EHVW UNH NXQGHU - Vi ved, at de økologiske forbrugere køber en større kurv end andre kunder, siger Jens Visholm. Som led i planen bliver der oprettet en helt ny Coop-afdeling med 10 medarbejdere, der blandt andet skal hjÌlpe smü, økologiske producenter til at fü deres varer ud til kunderne. Der bliver ogsü ivÌrksat omfattende markedsføring af økologien i alle 1200 butikker i kÌderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli-/LokalBrugsen, Irma og Fakta. - Kunderne reagerer pü viden, og vi kommer de kommende ür til at bruge rigtig meget energi pü at kommunikere fordelene ved økologi til forbrugerne, siger Jens Visholm.

MAD & MARKED

9. januar 2015 nr. 558

Reglene giver ingen mening PrÌstø Madmarked mener, at rigide kontrolkrav fra EU er havnet i Absurdistan KONTROL AF JAKOB BRANDT Før jul havnede PrÌstø Madmarked i den paradoksale situation at blive politianmeldt og fü en bøde pü 15.000 kr. for at kalde økologiske varer for økologiske. Under et besøg havde Fødevarekontrollen opdaget knap 100 poser med økologiske hørfrø, solsikkekerner og mungbønner. Madmarkedet havde indkøbt de økologiske rüvarer i 25 kg sÌkke, men i det øjeblik, de blev pakket i mindre poser til salg i butikken, mister de deres økologiske status, da PrÌstø Madmarked ikke er økologigodkendt. Sagen kompliceres af, at PrÌstø Madmarked er en mulitifaceteret virksomhed, som büde omfatter storkøkken, restaurant, cafÊ, butik og en mindre grossistvirksomhed m.m. For at blive økologigodkendt skal Madmarkedet, ifølge fødevarechef Henning Knudsen fra FødevareSjÌlland/Fyn, derfor büde leve op til de nationale regler og EU-reglerne for detailhandel med økologi. - Selvom folkene bag PrÌstø Madmarked er meget idealistiske, er vi nødt til at have en effektiv kontrol, sü svage sjÌle andre steder ikke bliver fristet til at hÌlde konventionelle rüvarer i poserne. Sü set fra vores skrivebord er sagen meget klar, og vi har ingen muligheder for at dispensere fra EU-reglerne, siger Henning Knudsen. Hvor er logikken? Den nuvÌrende kontrolpraksis medfører, at PrÌstø Madmarked skal føre et omfattende og meget tidkrÌvende balanceregnskab. I ekstreme tilfÌlde risikerer et parti rüvarer, ifølge Birgitte Escherich, at skulle kontrolvejes helt op til 15 gange i takt med, at den krydser frem og tilbage mellem de forskellige enheder i virksomheden. For at undgü madspild kan en rødbede cykle en del rundt i huset, inden den müske ender i en

Hvad er problemet? Mange frontløbere har gennem ürene erfaret, at vejen til succes er brolagt med overraskende udfordringer, nür myndighederne og lovgivningsapparatet ikke kan følge med udviklingen. Men at PrÌstø Madmarked i den grad skulle løbe panden mod en mur af kontrolregler, kommer alligevel bag pü grundlÌgerne af det nyskabende og meget roste fødevarekoncept, som efter to ürs drift omfatter fem butikker. Birgitte Escherich betegner forløbet som en rejse til Absurdistan. - Vi har sü meget rent mel i posen. Alle varer er økologiske. Hvad er problemet. Der burde ikke vÌre noget problem.

BUTIK: Efter kun ca. et halvt ürs drift er LynÌs MadMarked lukket. Markedet übnede 1. maj 2014 med en tidligere Spar-købmand ved roret, men han har forladt butikken, og i øjeblikket er det overladt til advokaterne at rede trüdene ud efter hans pludselige exit. Birgitte Escherich fra PrÌstø Madmarked, som ejer andele i søsterbutikker, ved endnu ikke, om butikken genübner.

Nyt stort underskud hos Ă˜llingegaard

Birgitte Escherich fra PrÌstø Madmarked vil hellere i fÌngsel end betale bøde pü 15.000 kr. for at mÌrke økologiske varer som økologiske.

Kampklar frontløber Birgitte Escherich fra PrÌstø Madmarked vil hellere i fÌngsel end betale bøde pü 15.000 kr. KONTROL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Jeg er mega stÌdig, og jeg kører linen helt ud. Jeg betaler ikke bøden, siger Birgitte Escherich fra PrÌstø Madmarked, som har füet en bøde pü 15.000 kr. for ved en fejl at have pakket økologiske bønner og hørfrø i detailpakker, hvoraf det fremgür, at de er økologiske. Da virksomheden ikke er økologigodkendt, bliver varerne automatisk nedgraderet til konventionelle fødevarer ved ompakningen, men den praksis vil hun have Ìndret. - Danmark er kendt for sin økologiske produktion og som det land i verden, hvor borgerne køber mest økologisk mad. Sü mü vi ogsü vÌre au-

tonome nok til at gĂĽ i front for at ĂŚndre EU-reglerne, siger Birgitte Escherich. Hun kunne vĂŚlge at etablere et V UVNLOW JURVVLVWĂ€UPD RJ DG GHQ YHM fĂĽ mulighed for selv at pakke økologiske rĂĽvarer, men for at økonomien kan hĂŚnge sammen i det unge Ă€UPD HU GHW QÂĄGYHQGLJW DW SDNNHDUbejdet kan ske i de nuvĂŚrende rammer, nĂĽr der ikke er kunder i butikNHQ RJ KXQ Ă€QGHU GHW KHOW XULPHOLJW at en lille virksomhed som PrĂŚstø Madmarked skal etablere et sĂŚrVNLOW JURVVLVWĂ€UPD IRU DW K OGH OLGW bønne i en pose. Hun vil kĂŚmpe for at fĂĽ lovgivningen til ogsĂĽ at kunne rumme en innovativ virksomhed som MadMarked. - Men det er ikke bare noget, jeg vil gøre for min egen skyld. Det er en kamp, vi kĂŚmper for alle økologer. Jeg kender mange, som har droppet økologien, fordi de er kørt surt i reglerne. Vi har fĂĽet en kvart mio. likes pĂĽ Facebook, og systemet er nødt til at lytte til borgerne og ĂŚndre lovgivningen.

MEJERI: : Mejeriet Ă˜llingegaard Aps er gĂĽet ind i det nye ĂĽr med røde tal pĂĽ bundlinjen. Selskabet kom ud af det seneste ĂĽrsregnskab med et underskud pĂĽ 4,9 mio. kr mod et minus pĂĽ 4,2 mio. kr ĂĽret før. Den negative udvikling tilskrives i regnskabets to vĂŚsentlige forhold. Dels gentagende uforudsete forhøjelser af mĂŚlkepriserne i forhold til mejeriets mĂŚlkeprodukter. Dels manglende muligheder for at justere priserne over for kunderne. For at fortsĂŚtte driften og fĂĽ en positiv egenkapital, har det derfor vĂŚret nødvendigt at fĂĽ tilført ny kapital fra Solhvervsfonden, som ejer mejeriet. Mejeriet forventer samtidig at fĂĽ et positivt driftsresultat for 2014/15.

PĂĽ tide at hĂŚve barren KĂ˜D: Priserne pĂĽ økologisk kød fĂĽr et hug ned ad, nĂĽr Coop-butikkerne i løbet af vinteren skruer op for sortimentet. - Det er fantastisk positivt, siger Ulrich Kern-Hansen, direktør og medejer af Hanegal. Samtidig pointerer han, at det er pĂĽ høje tid, at Coop hĂŚver barren, nĂĽr det gĂŚlder økologiske kødprodukter. - Coop var langt fremme for 10-15 ĂĽr siden, men siden har kategorien stort set ligget pĂĽ samme niveau, mens de øvrige dagligvarekĂŚder stille og roligt har øget antallet af produkter. PĂĽ den mĂĽde har Coop mistet sin førerposition.

Analyse: Kun fü huller i foodservice-sortimentet Der er stadig nogle enkelte huller i sortimentet til de storkøkkener, som lÌgger om til økologi Südan lyder er en af hovedkonklusionerne i en ny, kvalitativ analyse om

behovet for nye produkter i foodservice-sektoren, som er lavet af Fangel Fokus for Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning i Ă˜kologisk Landsforening. Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Ă˜kologisk Landsforening peger dog pĂĽ, at det stadig er indNÂĄEVDIWDOHUQH VRP JLYHU Ă HVW XG-

7

LynĂŚs MadMarked lukket

salat i restauranten. - I salaten mĂĽ vi godt kalde den økologisk, men hvis vi sylter den og hĂŚlder den pĂĽ glas, mĂĽ vi ikke. I den forbindelse er det ikke nok, at PrĂŚstø MadMarked via fakturaer kan dokumentere, at alle rĂĽvarer i huset er økologiske. - Vi kan bevise, at hvert eneste gram er økologisk, sĂĽ det er en absurd situation at vĂŚre underlagt en sĂĽ rigid kontrol. Jeg kunne forstĂĽ det, hvis halvdelen af vores rĂĽvarer var konventionelle, siger Birgitte Escherich. EU-gak-gak Set fra hendes køkkenbord er det tydeligt, at reglerne er konstrueret til at hĂĽndtere industriel fødevareproduktion, som har en mindre holistisk tilgang til fødevareproduktion end PrĂŚstø-konceptet. Ekstra Bladets hjemmeside beskrev bøden under overskriften: ’EU-gak-gak’, og at dømme efter den Ă RG DI V\PSDWLWLONHQGHJLYHOVHU VRP PrĂŚstø Madmarked siden har modtaget via Facebook, er der bred folkelig enighed om, at kontrollen er ude af trit med udviklingen. Fødevarestyrelsen har tidligere afvist at benytte en løsningsmodel, hvor man betragter madmarkedet som en ren økologisk zone, sĂĽ myndighederne kunne nøjes med at kontrollere, at alle rĂĽvarer er økologiske, men ifølge Birgitte Escherich ønsker Fødevarestyrelsen ikke at udfordre EU-lovgivningen.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

fordringer ude i de køkkener, som er lÌngst fremme med omlÌgningen. - Analysen viser, at de som helhed er godt dÌkket ind med rüvarer, men en del køkkener har udfordringer med indkøbsaftaler, som ikke er strikket hensigtsmÌssigt sammen, eller som binder dem til en leverandør, som en-

ten ikke har de varer, de efterspørger, eller ikke har dem i den rigtige kvalitet eller til den pris, de kan betale. Det gĂŚlder bl.a. ristede løg, brun farin og friske krydderurter. Analysen kan bestilles hos Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning. jb@okologi.dk

Rikke Grønning, Ă˜L.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

Hanegal høster hidtil bedste resultat Flere ürs fremgang sÌtter nu solide spor pü bundlinjen hos den jyske producent af kødpülÌg, pølser, postejer og fÌrdigretter REGNSKAB AF JAKOB BRANDT - Det er vores bedste resultat nogensinde. Hanegals direktør Ulrich KernHansen springer ind i det nye ür med afsÌt i selskabets hidtil bedste ürsregnskab og en stor portion optimisme i forhold til fremtiden. Det netop offentliggjorte ürsregn-

skab sluttede 30. juni, og resultatet efter skat landede pĂĽ nĂŚsten 1,6 mio. kr. mod 0,9 mio. kr. ĂĽret før. - Vi havde en vĂŚkst i omsĂŚtningen pĂĽ ca. 15 procent, og bundlinjen følger godt med. Dermed har vi haft tocifrede Y NVWUDWHU L GH VHQHVWH WUH Ă€UH nU RJ den positive udvikling er fortsat i det seneste halvĂĽr, siger Ulrich Kern-Hansen fra administrationen i Voel. Nye varer og nye markeder Selve produktionen af kødpĂĽlĂŚg, pølser og fĂŚrdigretter foregĂĽr pĂĽ Hanegals fabrik i Haderslev, som efter tilgangen af en hĂĽndfuld medarbejdere nu har en samlet arbejdsstyrke pĂĽ 40 ansatte. Ifølge Hanegal-direktøren er det den løbende produktudvikling, som er

hovednøglen til virksomhedens succes. Men selv om Hanegal efterhünden er et velkendt varemÌrke, er det Q¥GYHQGLJW DW DUEHMGH Sn à HUH IURQWHU for at fastholde den positive udvikling. - Dels skal vi fortsÌtte med at udvikle nye produkter, og her kommer fÌrdigretterne til at spille en større rolle. Dels vil vi i højere grad begynde at kigge ud over landets grÌnser og satse mere pü at fü gang i eksporten. Indbydende indpakning Selv om Hanegal fortsat ønsker at vÌre mest kendt for sine produkter, er Ulrich Kern-Hansen ikke i tvivl om, at emballagedesignet spiller en afgørende rolle pü et meget konkurrenceprÌget marked. Før ürsskiftet investerede han i en

Ă…rsregnskab 2013/14 Éť Moderselskabet Hanegal Holding er ejet af Fie Graugaard og Ulrich KernHansen. Éť Hanegal A/S har nu en egenkapital pĂĽ knap 7 mio. kr. Éť OgsĂĽ Hanegal Holding kom ud med et positivt resultat pĂĽ knap 2,2 mio. kr. efter skat. Éť Egenkapital: 6,6 mio. kr.

Kovending pü Knuthenlund Knuthenlund Gods har solgt gederne, og stalden bliver snart overtaget af køer, som skal vÌre med til at gøre herregürdsmejeriet til en god forretning MEJERI AF JAKOB BRANDT

I 2009 begyndte Knuthenlund Gods at producere økologiske mejeriprodukter pü basis af füre- og gedemÌlk, men problemer med at afsÌtte gedekødet tvinger nu godset til at sadle om. *HGHUQH EOLYHU VDW XG RJ Dà ¥VW DI den røde malkeko. Hovedparten af gederne blev allerede solgt før jul, og i løbet af de kommende müneder forlader de sidste geder Knuthenlund. Deres stald bliver overtaget af en snes malkekøer af Rød Dansk Malkerace, som ogsü rent fodringsmÌssigt harmonerer bedre med fürenes menuplan. Gederne er solgt til Jylland - Vi kan sagtens sÌlge vores gedeoste, men vi kan ikke afsÌtte kødet, siger Susanne Hovmand-Simonsen. , PRGV WQLQJ WLO GH à HVWH DQGUH gedeavlere har hun ikke praktiseret at slü de overskydende bukkekid ihjel, og det er ganske enkelt for dyrt at fodre dyrene op i forhold til den pris, hun kan fü for kødet. Af samme grund har det vÌret vigtigt for hende at fü afsat gederne, før de skal lemme i januar. - Vi har solgt dem til tre jyske landmÌnd. En ny økologisk gedeavler i Vestjylland, som skal levere til

Køerne er pü vej Hun har i et stykke tid haft seks røde malkekøer pü godset, og de kan i ür se frem til at fü selskab af yderlige 1415 artsfÌller. Pü lÌngere sigt er det planen, at godsets 400 malkefür skal have hjÌlp af et halvt hundrede køer til at sikre rüvaregrundlaget til mejeriet. - Før vi kan begynde at malke køerne, skal vi have ombygget halvdelen af vores nuvÌrende malkestald, sü der bliver plads til at malke otte køer ad gangen, mens køerne stort set kan benytte gedestalden, som den er, siger den lollandske økolog. I hendes optik giver det rigtig god mening at begynde at producere oste og syrnede produkter af komÌlk fra den røde ko, som var pü godset tilbage i 1700-tallet. Nye produkter er klar Udskiftningen i stalden har sat gang i produktudviklingen, hvor füremÌlNHQ Dà ¥VHU JHGHP ONHQ L à HUH DI

Hanegal lejer en leder Der sker ogsĂĽ noget pĂĽ de indre linjer, idet Hanegal er med i projekt ’Lej en leder’, hvor konsulent Henning Lysgaard i de kommende to mĂĽneder skal følge arbejdsgangene for at Ă€QGH XG DI RP GHW HU PXOLJW DW XGQ\W te kompetencerne bedre. - Jeg tror, at det vil føre til, at vi rykker rundt pĂĽ nogle nøglemedarbejdere, og jeg forventer, at vi udvider ledergruppen med en-to nye personer, siger Ulrich Kern-Hansen.

Børsen sÌtter pris pü økologien De økologiske dagligvarer var i høj kurs hos dommerne, da Børsens Smagspris 2014 blev uddelt lige før jul

Tebstrup Mejeri, og to konventionelle i Nordjylland, siger Susanne Hovmand. Et vemodigt farvel - Vi har hele tiden drømt om, at vi büde skulle have für, geder og køer, og det er lidt vemodigt at sige farvel til gederne. De er nogle fantastiske dyr, som büde jeg og gÌsterne kommer til at savne, men den samlede drift pü gederne er for dürlig, siger Susanne Hovmand, som driver Knuthenlund sammen med Jesper Hovmand-Simonsen. Som chef for nÌsten 30 ansatte er de nødt til at kigge pü bundlinjen, RJ WURGV à HUH IRUQHPPH SULVHU WLO godsets gedebrie - den seneste høstet i London lige før jul - er gederne snart fortid pü et af landets største økologiske landbrug.

ny pakkemaskine. Den gør det muligt at tilbyde fÌrdigretter i mere indbydende pakninger i form af sükaldt skinpakninger og topforseglede bakker, hvor kunderne kan se selve produktet via smü vinduer.

Det er ikke uden vemod, at Susanne Hovmand siger farvel til gederne. ostene, mens komÌlken giver nye muligheder med afsÌt i lokale mejeritraditioner. - Nu skal vi til at lave hündÌltede Maribo-oste og hvidskimmeloste efter de gamle opskrifter, som min oldefar benyttede, da han drev mejeri. Vi har allerede udviklet to fÌrdige produkter pü basis af komÌlken, siger Susanne Hovmand. Hun har et begrundet hüb om, at skiftet fra ged til ko vil vÌre med til at gøre mejeriet til en bedre forretning. - Vores historie kommer til at hÌnge bedre sammen, og vores kunder er glade for de nye produkter, siger den driftige økolog. Luftørrede skinker pü Fyn Køernes indtog giver ogsü nye muligheder, nür det gÌlder kødprodukter. Mens alle dyrene bliver slagtet og delvist opsküret lokalt, ligger det endnu ikke fast, hvem der fremover skal stü for produktionen af alle godsets charcuteri-produkter. Samtidig har Knuthenlund lavet et samarbejde om at lüne et hjørne af modningskÌlderen til lufttørrede skinker af sortbroget landrace pü Steensgaard Gods pü Fyn.

Men det er ikke kun pü kød-siden, der sker store forandringer. Nyt mølleri tager form Det første, gÌsterne møder, nür de besøger Knuthenlund, er en 2800 kvm stor nybygning af trÌ. Den skal rumme godsets mølleri og er en del af et projekt, som samlet er støttet med 10 mio. kr. af Real Dania. Der er endnu kun tale om en tom skal, men projekteringen af inventaret er i fuld gang, og gür alt efter planen, er mølleriet med tilhørende kornopbevaring klar til brug, sü stenkvÌrnen efter sommerferien kan begynde at gnave sig igennem ürets høst. - Hidtil har vi handlet med SkÌrtoft Mølle og Aurion, men nu er det tanken, at vi skal ud at skabe vores eget marked. 6RP OHG L SURMHNWHW HU à HUH JDPOH staldbygninger revet ned. - Der er tale om et langsigtet projekt, hvor vi vil forsøge at genskabe et gürdrum, siger Susanne Hovmad, som har gang i mange projekter, og det er en daglig udfordring at sikre en bÌredygtig drift. - Jeg synes, at vi skal kÌmpe hürdt for hver eneste kunde, og jeg hører den melding fra mange kolleger.

Ikke fĂŚrre end seks ud af 13 priser tilfaldt økologiske produkter, da Børsens dommerpanel smagte sig frem til hvilke dagligvarer, som skulle have Børsens Smagspris 2014. Det skete i forbindelse med Børsen Executive Clubs ĂĽrlige smagsarrangementet, hvor prismodtagerne blev udvalgt af nogle af landets bedste kokke. - Det er en stor glĂŚde at fĂĽ anerkenGHOVH IUD VnGDQ HQ Ă RN IHLQVFKPHFNere, siger Kate Bryrup, salgsansvarlig i HalkĂŚr Ă…dal Ă˜kologisk, som producerer fĂŚrdigretten ’Braiseret Gris’, som er en af de seks Ă˜-mĂŚrkede produkter, der blev hĂŚdret for den gode smag. Ud over den jyske simreret med svineskank, rød peber og blegselleri fandt helt almindelige produkter som smør, ketchup og skinke nĂĽde for dommernes smagsløg. jb@okologi.dk

De økologiske prisvindere Éť Smør med Sydesalt fra Thise Mejeri, Ă˜kologisk Danbo fra Jacobsen, Levevis røget laks, Jambon Cru fra AalbĂŚk Specialiteter, tomatketchup fra Urtekram og fĂŚrdigretten ’Braiseret Gris’ fra HalkĂŚr Ă…dal. Dommerpanelet bestod af: Éť Søren Gericke, Francis Cardenau (Le Sommelier), Jeppe Foldager (Alberto K), Rasmus Grønbech (Grønbech & Churchill), Per Thøstesen (Bistro Boheme) og Mikkel Maarbjerg.

Ă˜-MÆRKET 25 Ă…R - 1990 - 2015

9. januar 2015 nr. 558

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

TEMA: Ă˜-MÆRKET

Bevar Ă˜-mĂŚrket

Kronen tager kegler i udlandet Ă˜-mĂŚrkets signal om statsgaranteret trovĂŚrdighed og kontrol nĂĽr helt til Kina.

Opbakningen til det danske Ă˜-mĂŚrke er overvĂŚldende stor i en ny undersøgelse

‹†‡ ͳͳ

UNDERSĂ˜GELSE AF IRENE BRANDT ’Bør Danmark udfase Ă˜-mĂŚrket og udelukkende satse pĂĽ EU’s økologilogo?’ SĂĽdan lød det ene spørgsmĂĽl i en undersøgelse om Ă˜-mĂŚrket, som Ă˜kologi & Erhverv i starten af december bad landmĂŚnd og virksomheder med tilknytning til økologisk produktion og afsĂŚtning besvare. 25 pct. af 755 mulige svar kom retur til redakWLRQHQ RJ L ODQJW GH Ă HVWH WLOI OGH HU der stor enighed i besvarelserne. For eksempel er det kun 3,6 pct., der er helt eller delvist enige i, at Ă˜-mĂŚrket skal udfases til fordel for EU’s økologilogo. SkĂŚrpede krav Den store enighed blandt respondenterne fĂĽr en ende, nĂĽr de skal be-

svare, hvor enige de er i, at Ă˜-mĂŚrket bør ĂŚndre status fra kontrolmĂŚrke til kvalitetsmĂŚrke, sĂĽ det bliver muligt at indbygge skĂŚrpede nationale krav til de mĂŚrkede produkter. 44 pct. er ’meget enig’ eller ’delvis enig’. 37 pct. er helt eller delvis uenig. Vandene er med andre ord delte i dette spørgsmĂĽl. Blandt de, der svarede, at de var helt eller delvis enige i udsagnet, har vi ogsĂĽ spurgt, KYHP GHU L JLYHW IDOG VNDO GHĂ€QHUH de skĂŚrpede krav, og hvem der skal kontrollere, om kravene overholdes. Der er mange bud pĂĽ, hvem der VNDO GHĂ€QHUH NUDYHQH IUD SURGXFHQten til staten over Ă˜kologiske Landsforening - og meget andet derimellem. Svarene bliver mere entydige, nĂĽr det drejer sig om, hvem respondenter vil have til at kontrollere produktionen: Det skal staten! ‡ Ď?Ž‡”‡ ”‡•—Ž–ƒ–‡” •‹†‡ ͳͲ

Holdninger til Ă˜-mĂŚrkets status Ă˜-mĂŚrket bør ĂŚndre status fra kontrolmĂŚrke til kvalitetsmĂŚrke, sĂĽ det bliver muligt at indbygge skĂŚrpede nationale krav til de mĂŚrkede produkter.

Meget enig Delvist enig Delvist uenig Meget uenig Ved ikke

Tidslinje Følg Ă˜-mĂŚrket fra ĂĽr til ĂĽr gennem 25 ĂĽr. Gode historier og skelsĂŚttende begivenheder.

‹†‡ ͳʹnjͳ;

Kronik: Ă˜-mĂŚrket sejr eller nederlag?

Statskontrol i 1987 og det røde Ă˜-mĂŚrkes fremkomst i 1990 var synlige resultater af aktiv miljøpolitik ført fra Christiansborg.

‹†‡ ͳ͸

Ă˜-mĂŚrkets tre søstre De økologiske spisemĂŚrker lĂŚner sig op ad Ă˜-mĂŚrkets succes.

‹†‡ ͳ;

De nĂŚste 25 ĂĽr ... Er Ă˜-mĂŚrket anno 2040 et statskontrolleret mĂŚrke, der refererer til EU’s økologiregler. Eller er Ă˜-mĂŚrket blevet et kvalitetsmĂŚrke med højere standarder? Ă˜kologi & Erhvervs undersøgelse viser, at bĂĽde de økologiske landmĂŚnd og virksomhederne er delte i spørgsmĂĽlet om, hvorvidt Ă˜-mĂŚrket bør ĂŚndre status fra kontrolmĂŚrke til kvalitetsmĂŚrke, sĂĽ det bliver muligt at indbygge skĂŚrpede nationale krav til de mĂŚrkede produkter. Vi har spurgt tre toneangivende personer om deres holdning: Jørgen Bonde, formand for Virksomhedsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening: Det er forstĂĽeligt, at der efterlyses klarere og strammere økologiregler for at sikre, at Ă˜-mĂŚrket er garanti for et højt økologi-niveau. Jeg synes ogsĂĽ, at EU-reglerne til tider er bĂĽde

stive og uprĂŚcise, men de er stadig bedre end ingenting. Vi mĂĽ tage det sure med det søde. Mads Quistgaard, formand for Organic Denmark Export: For at opnĂĽ økologiske EU-regler, der lever mere op til de krav, der ønskes i Danmark, bør vi ikke erstatte Ă˜-mĂŚrket med et privatmĂŚrke, men i stedet hĂĽbe, at vi med tiden kan pĂĽvirke EU. Jeg gĂĽr meget ind for standardisering og for, at det bliver lettere og mere gennemskueligt at handle ud fra sammen betingelser, og her er EU ofte meget nyttig. Jeg gĂĽr ind for fĂŚrre nationale regler samt fĂŚrre nationale mĂŚrker. Derfor hĂĽber jeg ogsĂĽ, at vi med tiden fĂĽr et økologisk

EU-mĂŚrke, der lever op til de samme krav, som vi efterstrĂŚber i Danmark. Per Kølster, formand Ă˜kologisk Landsforening: Ă˜-mĂŚrket skal absolut fortsĂŚtte som et kontrolmĂŚrke. Ă˜-mĂŚrket er sĂĽ stĂŚrkt, at den EU-forordning, der ville afskaffe mĂŚrket blev stoppet. Styrken ligger i, at kontrollen dokumenterer produktionssystemet bag produktet og ikke egenskaberne ved selve produktet. I takt med at den økologiske produktion udvikler sig, skal kravene til produktionssystemet selvfølgelig ĂŚndres; men dette arbejde skal vi lave i EU. NW + IB

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜-MÆRKET 25 Ă…R

9. januar 2015 nr. 558

- Kun pĂĽ danske varer En rundspørge blandt landmĂŚnd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ă˜-mĂŚrket til danske varer - eller varer produceret efter danske økologiregler UNDERSĂ˜GELSE AF IRENE BRANDT

BegrĂŚns anvendelsen af Ă˜-mĂŚrket til danske varer, det er 75 pct. af deltagerne i Ă˜kologi & Erhvervs undersøgelse enige eller delvist enige i. Vi bad deltagerne om at forholde sig til, om Ă˜-mĂŚrket skal forbeholdes dansk producerede økologiske produkter. Lige godt halvdelen valgte at svare ’meget enig’ pĂĽ dette spørgsmĂĽl. 23 pct. er ’delvist enige’. Tilsvarende er halvdelen ’meget enig’ i, at Ă˜mĂŚrket skal vĂŚre forbeholdt økologiske produkter, der er produceret efter de danske økologi-krav. Disse svar skal ses i lyset af, at kun 17 pct. af deltagerne er ’meget enig’ eller ’delvis enig’ i, at Ă˜-mĂŚrket skal kunne bruges pĂĽ økologiske produkter, der er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes end i Danmark. (Den nuvĂŚrenGH RUGQLQJ Ă˜-mĂŚrket skal kunne bruges pĂĽ økologiske varer, selv om de er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes, end det sker i Danmark (= nuvĂŚrende anvendelse)

Konklusionen pĂĽ denne del af undersøgelsen er derfor, at der er meget stor opbakning til at bevare Ă˜-mĂŚrket; men at muligheden for at sĂŚtte Ă˜-mĂŚrket pĂĽ udenlandske produkter eller udenlandske produkter, som er produceret efter andre regler end de danske, skal begrĂŚnses. Undersøgelsen blev gennemført i starten af december blandt landmĂŚnd og virksomheder med tilknytning til økologisk produktion og afsĂŚtning. Vi modtog 25 pct. af 755 mulige svar. I langt de Ă HVWH WLOI OGH HU GHU VWRU HQLJKHG L EHVYDUHOVHUQH TrovĂŚrdighed Vi undersøgte ogsĂĽ holdningen til Ă˜-mĂŚrkets betydning. Svarene viser, at der hersker en vis usikkerhed omkring, hvorvidt Ă˜-mĂŚrket fremmer afsĂŚtningen af de økologiske produkter i udlandet. Halvdelen af deltagerne har besvaret dette spørgsmĂĽl med ’ved ikke’. Til gengĂŚld er nĂŚsten alle ’meget enig’ eller ’delvis enig’ i, at Ă˜-mĂŚrket gør det nemmere at sĂŚlge økologiske varer i Danmark. Dette resultat Ă˜-mĂŚrket skal vĂŚre forbeholdt dansk producerede varer

hĂŚnger sammen med, at nĂŚsten lige sĂĽ mange er helt eller delvist enige i, at den statslige økologikontrol giver Ă˜-mĂŚrket en høj trovĂŚrdighed. Passende kontrol Undersøgelsen viser ogsĂĽ, at syv ud af ti synes, at økologikontrollen i dag er passende. Seks ud af ti er enig i, at økologikontrollen er trovĂŚrdig, og et tilsvarende antal er enig i, at økologikontrollen giver trovĂŚrdighed til de økologiske produkter. Det er ogsĂĽ et interessant, at lidt mere end halvdelen synes, at økologikontrollen bør vĂŚre mere rĂĽdgivende. Oplysning Den sidste del af undersøgelsen bestod af en rĂŚkke udsagn om Ă˜-mĂŚrket, som skulle afdĂŚkke deltagernes kendskab til reglerne bag mĂŚrket. Svarene viser, at der er ret store huller i deltagernes kendskab til reglerne. LĂŚs fakta-artiklen om Ă˜-mĂŚrket pĂĽ side 12, hvis du heller ikke er helt hjemme i reglerne.

Ă˜-mĂŚrket gør det nemmere sĂŚlge økologiske varer i udlandet

Meget enig Delvist enig Delvist uening Meget uenig Ved ikke

Fjernede Ă˜-mĂŚrket pĂĽ grund af fejlmelding Da EU lancerede sit nye logo i 2009, var der en del usikkerhed om, hvad der ville ske med Ă˜-mĂŚrket. Og den økologiske brĂŚdevinsproducent 'DQ 6FKXPDFKHU Ă€N YHG HQ fejl besked om, at Ă˜-mĂŚrket ville blive udfaset. -HJ Ă€N DW YLGH DW GHU YDU HQ deadline for, hvornĂĽr vi skulle udskifte mĂŚrkerne, sĂĽ jeg fjernede Ă˜-mĂŚrket fra alle mine etiketter og brugte kun EU-logoet. Det har nok kostet mig op mod 50.000 kr., siger Dan Schumacher. Efter hans vurdering er forbrugerne lidt forvirrede omkring mĂŚrkerne, og nĂŚste gang han skal lave nye etiketter, regner han med at sĂŚtte Ă˜mĂŚrket pĂĽ igen.

MĂŚrkernes største kendis Ă˜-mĂŚrket topper listen over de mest kendte grønne mĂŚrker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender det røde Ă˜ GRĂ˜NNE MÆRKER AF JAKOB BRANDT Gennem de seneste ĂĽr er der spiret et vĂŚld af private og offentlige mĂŚrkningsordninger frem – bĂĽde herhjemme og i udlandet. De har alle til formĂĽl at hjĂŚlpe forbrugerne med at handle grønt, miljørigtigt og bĂŚredygtigt. Over 100 mĂŚrker har fundet vej til de danske butikshylder, og det bedst kendte af dem er ubetinget Ă˜-mĂŚrket. Den høje kendskabsgrad er dokuPHQWHUHW L Ă HUH XQGHUVÂĄJHOVHU KYRU Ă˜-mĂŚrket hver gang topper listen. Den seneste blev lavet i november 2013 af ForbrugerrĂĽdet i ’Analyse af 21 grønne mĂŚrker’. Af den fremgĂĽr det, at 99 pct. af danskerne kender Ă˜-mĂŚrket. Coops

økologiske varemĂŚrke Ă„nglamark er det nĂŚstmest kendte mĂŚrke med en genkendelsesgrad pĂĽ 93 procent, mens kun henholdsvis 39 og 37 pct. af de adspurgte kunne nikke genkendende til EU’s økologilogo og EU’s miljømĂŚrke Blomsten. Høj trovĂŚrdighed Alle de undersøgte mĂŚrker har kontrolordninger, og for størstedelen af mĂŚrkerne er det nemt at vurdere, hvem der stĂĽr bag kriterierne til de enkelte mĂŚrker samt hvad de dĂŚkker over. - Det er godt, at de grønne mĂŚrker lever op til det, de signalerer. NĂĽr forbrugerne stĂĽr ude i butikken og vĂŚlger et produkt med et grønt mĂŚrke pĂĽ, er det vigtigt, at de kan stole pĂĽ, at produktet rent faktisk har en PLOMÂĄULJWLJ SURĂ€O VDJGH YLFHGLUHNWÂĄU L

Om undersøgelsen: 185 personer har besvaret spørgsmülene. Heraf har 89 pct. oplyst, at de er primÌrproducenter. 31 pct. oplyser, at de er tilknyttet et virksomhedssegment. (Sammenlagt er procenttallene mere end 100, fordi nogle respondenter har sat kryds ud for à HUH NDWHJRULHU

GennemgĂĽende holder de to grupper trit; men der er enkelte punkter, hvor forskellene er markante: Éť Som nĂŚvnt i artiklen mener 50 pct., at Ă˜-mĂŚrket skal forbeholdes danske produkter. Respondenterne fra virksomhedssegmentet er mere tilbageholdende. Her er det kun 36 pct. der vil forbeholde mĂŚrket til danske produkter. Éť I den samlede besvarelse giver 17 pct. udtryk for, at reglerne for Ă˜-mĂŚrkets anvendelse skal vĂŚre, som de er i dag. Besvarelserne fra virksomhederne viser større tilfredshed med de gĂŚldende regler. 28 pct. svarer ’meget enig’ eller ’delvist enig’ pĂĽ spørgsmĂĽlet. Tilsvarene mener langt fĂŚrre respondenter fra virksomheGHUQH SFW DW GHW VY Nker tilliden til Ă˜-mĂŚrket, at udenlandske produkter kan fĂĽ mĂŚrket, selvom de ikke altid lever op til de danske økologiregler. Det samlede procenttal for alle besvarelserne er 70 pct.

Danmarks mest kendte grønne mĂŚrker Ă˜-mĂŚrket (N) - DK Ă„nglamark (V) - Coop NøglehulsmĂŚrket (M) DK Fairtrade-mĂŚrket Svanen (M) - nordisk Minirisk (V) - Fakta Grøn Balance (V) - Dagrofa EU’s Ă˜ko-logo Blomsten (M) - EU Bio Siegel (N) - Tyskland Debio (N) - Norge Demeter (K) Krav (P) Sverige Ecocert (P) 0

20

40

60

80

100 %

K: KvalitetsmÌrke M: miljømÌrke N: Nationalt mÌrke P: Privat mÌrke V: VaremÌrke

Analyse af 21 grønne mĂŚrker Éť Undersøgelsen af de grønne mĂŚrker er udført af ForbrugerrĂĽdet i perioden januar-juni 2013 for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. Éť Analysen omfatter en vurdering af de ca. 20-25 mest almindelige ’grønne mĂŚrker’ pĂĽ det danske marked, herunder varemĂŚrker RJ RIĂ€FLHOOH RJ VWDWVNRQWUROOHUHGH P UNHU VnVRP ÂĄNRORJL P UNHU RJ miljømĂŚrker. Éť Der er tale om en reprĂŚsentativ undersøgelse, hvor 1.061 forbrugere har svaret pĂĽ et spørgeskema.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen, da analysen blev offentliggjort. I indevĂŚrende ĂĽr planlĂŚgger

Fødevarestyrelsen at lave en ny effektmüling for at se, hvordan kendskabsgraden har udviklet sig siden den seneste müling.

1980 - 2015

9. januar 2015 nr. 558

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

MĂŚrker slĂĽs om pladsen I fremtiden kan Ă˜-mĂŚrkets suverĂŚne position blive udfordret af andre grønne mĂŚrker MÆRKNING AF JAKOB BRANDT

Hvis det er muligt, bruger Arla Foods bĂĽde Ă˜-mĂŚrket, EU-logoet og det kinesiske økologimĂŚrke pĂĽ danske produkter til det kinesiske marked.

Kronen tager kegler i udlandet Ă˜-mĂŚrkets signal om statsgaranteret trovĂŚrdighed og kontrol nĂĽr helt til Kina EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Som en lille nation med en stor fødevareeksport er det vigtigt at spille pĂĽ alle salgstangenter. Den danske statskontrol af økologien er en af dem. For selv om Ă˜â€™et i forskellige varianter primĂŚrt er kendt i Europa, har Ă˜-mĂŚrket en signalvĂŚrdi, som rĂŚkker langt ud over Danmarks og Europas grĂŚnser. Det vurderer landets største eksportører af økologiske fødevarer, som tillĂŚgger det røde Ă˜ stor vĂŚrdi pĂĽ sĂĽ fjerne markedet som Kina og Australien. Kronen pĂĽ varen PĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings eksportseminar pĂĽ Sinatur Hotel i Vejle begrundede Kasper Thormod Nielsen, direktør for global handel og markedsforhold i Arla Foods, hvorfor Ă˜-mĂŚrket kan sĂŚlge økologi i Kina. - Den statslige kontrol er utrolig vigtig, og vi vil rigtig gerne have det danske Ă˜ pĂĽ vores varer til Kina. Ă˜mĂŚrket hĂŚnger godt sammen med den historie, vi gerne vil fortĂŚlle til kineserne, sagde Kasper Thormod Nielsen. Som fødevareproducerende land har Danmark et godt ry ude i verden, og generelt er mange eksportkunder optaget af fortĂŚllingen om det lille danske kongerige med de rene fødevarer. - Ă˜-mĂŚrket har kongekrone pĂĽ. Vi HU EOHYHW NRQJHOLJ KRĂ HYHUDQGÂĄU RJ kineserne er vilde med H.C. Andersen, og det er helt klart noget, vi spiller pĂĽ, sagde Arla-direktøren.

Danmark har en sĂŚrstatus PĂĽ den danske ambassade i Beijing er fødevarechef Marie-Louise Flach de Neergaard enig i, at den statslige kontrol giver danske virksomheder en fordel. Da hun for nogle ĂĽr siden, som ansat i Fødevarestyrelsen, var med til at lancere de økologiske spisemĂŚrker, var hun ellers fortaler for en privatisering af den danske økologikontrol, som efter hendes vurdering er en meget bekostelig ordning for staten. Men som bovspryd for ambitionen om at øge den danske eksport, har hun ĂŚndret holdning. - Der er ingen tvivl om, at Danmark har en sĂŚrstatus, fordi vi har en statskontrol, og den er det vĂŚsentligste salgsargument, nĂĽr vi sĂŚlger økologi i Kina, siger Marie-Louise Flach de Neergaard. Hun har derfor med tilfredshed noteret sig, at ogsĂĽ Fødevarestyrelsen har opdaget, at Danmark har et stort potentiale i form af eksport af økologi, og at myndighederne af samme grund er meget forsigtige med at pille ved Ă˜-mĂŚrket. Friland holder fast i Ă˜â€™et Henrik Biilmann, direktør for den DCejede kødvirksomhed Friland A/S, er ogsĂĽ varm fortaler for at benytte Ă˜mĂŚrket pĂĽ eksportmarkedet. - Alt, hvad der minder om et offentligt stempel, giver tillid i Kina. Men ogsĂĽ pĂĽ andre markeder som Tyskland og Australien. Det er ikke Ă˜-mĂŚrket i sig selv, men den statskontrol, som ligger bag, der giver os et stĂŚrkt salgsargument, uanset hvor vi eksporterer til, sagde Henrik Biilmann pĂĽ eksportseminariet i Vejle.

Selv om alle, avisen har talt med, betragter det stĂŚrke Ă˜-mĂŚrke som en vĂŚsentlig ĂĽrsag til at økologiforbruget i Danmark gennem de seneste 25 ĂĽr er vokset til verdens højeste QLYHDX IRUXGVHU Ă HUH L EUDQFKHQ at mĂŚrkets betydningen risikerer at fade lidt ud i de kommende ĂĽr. Den forventning bygger ikke PLQGVW Sn GHW IRUKROG DW GH Ă HVWH GDJOLJYDUHN GHU IRU DW SURĂ€ OHUH GH res eget sortiment, gennem de seneste ĂĽr har brugt en del krĂŚfter pĂĽ at udvikle og promovere egne økologiske varemĂŚrker. 'H Ă HVWH L EUDQFKHQ IRUYHQWHU DW den udvikling fortsĂŚtter, men kigger man udelukkende pĂĽ økologimĂŚrkerne, er der ingen tvivl om, at EUlogoet her fem ĂĽr efter lanceringen stadig lever i skyggen af det røde Ă˜, og Vagn Jelsøe, vicedirektør i ForbrugerrĂĽdet TĂŚnk, beskriver Ă˜-mĂŚrket som en ubetinget succeshistorie. En stĂŚrk alliance - Jeg er sikker pĂĽ, at det vil gĂĽ ud over økologisalget, hvis man fjerner det røde Ă˜ nu, men pĂĽ lĂŚngere sigt kan man forestille sig en situationen, hvor EU-mĂŚrket opnĂĽr en kendskabsgrad, sĂĽ Ă˜-mĂŚrket bliver overĂ ÂĄGLJW VLJHU 9DJQ -HOVÂĄH Lige nu er situationen pĂĽ hjemmemarkedet nĂŚsten omvendt, og ifølge

Robert Lind fra Fødevarestyrelsen er GHU Ă HUH nUVDJHU WLO GHW XOLJH VW\UNH forhold mellem det danske mĂŚrke og EU-logoet. Den vĂŚsentligste er en stĂŚrk alliance pĂĽ tvĂŚrs af branchen. - Det, der holder Ă˜-mĂŚrket levende, er erhvervet og detailhandlen, som har vĂŚnnet forbrugerne til, at det er Ă˜-mĂŚrket, som gĂŚlder, siger han. PĂĽ grund af Ă˜-mĂŚrkets stĂŚrke position er EU-logoet efter hans vurdering først og fremmest vigtigt for de danske eksportvirksomheder. - Hvis forbrugerne i udlandet bliver mere trygge ved EU-mĂŚrket, fĂĽr danske varer nemmere adgang til de pĂĽgĂŚldende markeder, og vi arbejder løbende for at fĂĽ EU-Kommissionen til at lave kampagner for EUmĂŚrket, siger Robert Lind. Behov for stĂŚrkt fĂŚlles mĂŚrke Urtekram, som bĂĽde har en stor import og eksport af økologi, efterlyser netop et fĂŚlles bredt anerkendt økologimĂŚrke pĂĽ den internationale arena i stedet for den nuvĂŚrende jungle af private mĂŚrker, som tvinger MariDJHU YLUNVRPKHGHQ WLO DW Y UH FHUWLĂ€ FHUHW HIWHU Ă HUH IRUVNHOOLJH UHJHOV W I Danmark har Ă˜-mĂŚrket førsteprioritet, men Urtekram eksporterer til 36 lande, og ifølge salgsdirektør Petter Aagesen giver det visse udfordringer. - Vi er nødt til at se pĂĽ, hvilke mĂŚrker der er stĂŚrkest pĂĽ de pĂĽgĂŚldende markeder. Lige nu er vi pĂĽ vej ind i Holland, og der bruger vi 6.$/ FHUWLĂ€ FHULQJHQ 0HQ KYLV GHU HU

noget, jeg ønsker mig, er det et mĂŚrke, som er lige kendt og accepteret i alle lande. Det ville gøre livet for os noget nemmere, men der er mange privatøkonomiske interesser i spil, sĂĽ jeg tror ikke, at det gĂĽr i den retning, siger Petter Aagesen. Behovet har ĂŚndret sig Ifølge Thomas Roland, afdelingschef i Coop Ansvarlighed, har behovet for mĂŚrkning ĂŚndret sig i takt med, at økologien er blevet bredt forankret i dagligvarehandlen. - I økologiens barndom havde vi behov for nogle let afkodelige varer, som signalerede, at produkterne var lige sĂĽ gode som dem, man kan hente i gĂĽrdbutikken, og Ă˜-mĂŚrket har haft en uvurderlig betydning for økologisalget i detailhandlen, siger Thomas Roland. - I dag har Ă˜-mĂŚrket fĂĽet en sĂĽ høj kendskabsgrad, at vi ikke kan se, at vi fĂĽr meget ud af at promoverede det yderligere. Derimod gør vi meget ud af at markedsføre vores eget mĂŚrke Ă„nglamark, som hos os er kundernes garanti for, at varerne er økologiske. Det er samtidig med til at vise, at vi har det største økologiske sortiment, siger Thomas Roland. Han fremhĂŚver det samtidig som en stor fordel, at Ă˜-mĂŚrket og EUlogoet bygger pĂĽ de samme regler, hvilket gør det nemt for Coop at købe økologi ude i Europa.

â€?Det, der er uerstatteligt, behandles økonomisk set som vĂŚrdiløstâ€?. Citat; Lars Pehrson, Direktør i Merkur Bank Hanegals bankforbindelse igennem mere end 20 ĂĽr.

www.hanegal.dk

Ă˜KOLOGISKE PIONERER IGENNEM MERE END 30 Ă…R Lige siden 1980 har Hanegal haft klare holdninger til fødevareproduktion og sĂĽdan er det ogsĂĽ i 2014. Vi skal kunne se vores middag i øjnene. Hanegal har desuden fuld ĂĽbenhed om alle ingredienser. – med god smag – med dyrevelfĂŚrd – med miljøhensyn – med CO2-neutral energi – uden tilsĂŚtningsstoffer – uden gluten

DIT VALG AF FĂ˜DEVARER BETYDER NOGET!

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜kologisk andel af detailsalg %

Éť

8 1990 Éť

6 5 4

Éť

3 2 1

Éť

25 ĂĽr med

1991 Éť Éť

9

7

Ă˜-MÆRKET 25 Ă…R

9. januar 2015 nr. 558

Det røde Ă˜-mĂŚrke prĂŚsenteres første gang offentligt i januar i avisen Ă˜kologisk Jordbrug – trykt i blĂĽt af sparehensyn. 2IĂ€FLHOW SU VHQWHUHV ‘ P UNHW et halvt ĂĽr senere ved et pressemøde i København. Der gĂĽr en rum tid, inden mĂŚrket for alvor vinder indpas pĂĽ emballager. (Q VWDWVOLJW Ă€QDQVLHUHW LQIRUPDWLRQVNDPSDJQH PHG Ă€UH ansatte skydes i gang. MĂĽlet er at udbrede økologien og Ă˜mĂŚrket. Dansk NaturmĂŚlk - en paraplyorganisation for økologiske meMHULHU ² ODQFHUHU HQ P ONHVHULH med Ă˜-mĂŚrke og grøftekantmotiv pĂĽ kartonerne.

EFs fĂŚlles økologi-regler trĂŚder i kraft. De første hyldeforkanter eksponerer økologi i FDBs butikker. FDB havde i øvrigt sit eget grønne økologimĂŚrke. +DUERH %U\JJHULHUQH ODQFHUHU GHQ første danske økologiske øl – Holger Danske – i Irma. Den fĂĽr en NRUW OHYHWLG )LUH nU VHQHUH ODQFHrer Thisted Bryghus sin økologiske 7K\ 3LOVQHU RJ Ă€UH DQGUH EU\JJHULHU ODQFHUHU NRUW HIWHU RJVn ÂĄNRORgisk øl.

SuperBrugsen sÌnker prisen Sn ¥NRORJLVN P ON RJ à HUH DQGUH YDUHU PHG SFW ² RJ tredobler mÌlkesalget pü en XJH .YLFNO\ ,UPD RJ )DY¥U følger efter med tilsvarende initiativer. Sidst pü üret smider Irma de konventionelle gulerødder pü porten og sÌlger kun økologiske.

Éť Éť

Fejring over hele landet Hos Ă˜kologisk Landsforening har man planlagt en omfattende markering af Ă˜-mĂŚrkets jubilĂŚum. Foreningen fejrer jubilĂŚet i hele landet

Markeringen af Ă˜-mĂŚrkets 25. ĂĽr kommer ikke til at løbe stille af. Det har man besluttet i Ă˜kologisk Landsforening, der har planlagt at fejre jubilaren behørigt over tre perioder i , XJH RJ YLO mĂĽlrettede kampagner brede fejringen af Ă˜-mĂŚrket ud til hele landet gennem en lang rĂŚkke tiltag. Først og fremmest kan danskerne forvente en mĂŚrkbar PR-indsats, der bĂĽde retter sig mod de trykte og soFLDOH PHGLHU IRU DW JÂĄUH RSP UNVRP pĂĽ mĂŚrkeĂĽret. DernĂŚst har foreningen ogsĂĽ trykt butiksmaterialer og allieret sig med detailhandelen, der ligeledes skal gøre deres for at vĂŚre med til at fejre Ă˜-mĂŚrket. I løbet af ĂĽret vil begivenheder som Folkemødet pĂĽ Bornholm, Copenhagen Food Fair og Food Festival ogsĂĽ blive genstand for jubilĂŚumskampagnen, ligesom økologiske landmĂŚnd landet over ogsĂĽ bliver inddraget gennem lokale events. OgsĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings til-

Éť

Danmark arrangerer den første økologiske verdensudstilling i forbindelse med IFOAMs videnskabelige NRQIHUHQFH RJ JHQHUDOIRUVDPOLQJ L København. ‘NRORJLVN IRUVNQLQJVFHQWHU )‘-2 HWDEOHUHV Sn )RUVNQLQJVFHQWHU Foulum.

bagevendende arrangementer som Ă˜kologisk Høstmarked og Ă˜kodag vil komme til at stĂĽ i Ă˜-mĂŚrkets tegn. Med hovedbudskaber som beskyttelse af naturen, fĂŚrre tilsĂŚtningsstoffer, øget dyrevelfĂŚrd og fĂŚrre sprøjtemidler er det overordnede formĂĽl med den omfattende fejring at give danskerne yderligere viden om økologi samt at skabe et øget ejerskab og en øget stolthed omkring økologi og Ă˜-mĂŚrket. - JubilĂŚet er en fantastisk anledning til at fejre Ă˜-mĂŚrket og hylde økologien, men ogsĂĽ en anledning til at takke danskerne for deres støtte til Ă˜-mĂŚrket gennem 25 ĂĽr. Det er jo i høj grad pĂĽ grund af dem, at Ă˜mĂŚrket har vokset sig sĂĽ stĂŚrkt, og de har virkelig vĂŚret med til at gøre en forskel, der er til glĂŚde for bĂĽde mennesker, dyr og vores jord, forklarer Helle Bossen, der er projektleder og markedskonsulent hos Ă˜kologisk Landsforening. Ligesom det er tilfĂŚldet med dette jubilĂŚumstillĂŚg, har foreningen ogsĂĽ planlagt andre sĂŚrudgivelser i magasinformat, der skal markere det kvarte ĂĽrhundrede.

2000 Ă˜kologien runder en markedsandel Sn WUH SURFHQW

1999 1997 Netto udsender en tilbudsavis alene med økologiske produkter.

1990

$) 1,/6 :h57=(1)(/'

1996

1992

0

FEST

Éť

‘NRORJLHQ JnU IRU DOYRU GLVFRXQW GD 1HWWR WDJHU ÂĄNRORJLHQ ind i sortimentet. Ă˜kologiske Lammefjordsgulerødder er kĂŚdens første Ă˜-mĂŚrkede satsning. I dag er Netto den danske dagligvarekĂŚde, der sĂŚlger mest økologi. 6 OHGHW UHJHULQJ ODQFHUHU $NWLRQVSODQ IRU XGYLNOLQJ DI økologisk produktion.

Éť

1993 Éť

1995 Éť

Ă˜kologi HĂĽndbogen - et undervisningsmateriale for butikspersonale - udkommer. AfsĂŚtning og markedsføring af økologi fĂĽr for første gang en vĂŚsentlig andel af GH VWDWVOLJH SHQJH GHU HU VDW DI WLO ÂĄNRORJL ² FD XG DI PLR NU

Det økologiske FødevarerĂĽd udarbejder Aktionsplan II for regeringen. Blandt anbefalingerne sĂŚtter fødevaUHPLQLVWHU +HQULN 'DP .ULVWHQVHQ 6 straks en informationskampagne for Ă˜-mĂŚrket i vĂŚrk samt en undersøgelse af, hvordan eksport af økologiske produkter kan fremmes.

SĂ…DAN BRUGER DU Ă˜-MÆRKET RIGTIGT Ă˜-mĂŚrket er et dansk kontrolmĂŚrke, som mĂĽ benyttes pĂĽ økologiske fødevarer fra ind- og udland samt et mindre udvalg af økologiske nonfood-produkter Selvom mĂŚrket er dansk, er det de fĂŚlles EU-regler IRU ÂĄNRORJL GHU OLJJHU WLO JUXQG IRU FHUWLĂ€FHULQJHQ DI SURGXFHQWHUQH 2JVn VHOY RP GH QDWLRQDOH IRUWRONQLQger af EU-reglerne varierer fra land til land. Først nĂĽr HW SURGXNW HU ÂĄNRORJLVN (8 JRGNHQGW NDQ SURGXFHQterne benytte Ă˜-mĂŚrket pĂĽ varen, men det krĂŚver, at de bliver pakket i Danmark under myndighedernes kontrol. ‡” Ď?‹Â?†‡• –‘ ˜ƒ”‹ƒÂ?–‡” ƒˆ †‡– ”Þ†‡ ] Éť Ă˜-mĂŚrket med teksten ’Statskontrolleret økologisk’ – der kun er beregnet til at sĂŚtte pĂĽ økologiske fødevarer og visse økologiske nonfoodprodukter Éť Ă˜-mĂŚrket uden tekst - der mĂĽ anvendes ved markedsføring og reklame for økologiske varer – f.eks. pĂĽ skilte eller i markedsføringsmateriale. Dette Ă˜-mĂŚrke mĂĽ ikke anvendes pĂĽ selve den økologiske vare Regler for butikker 'HU Ă€QGHV NODUH UHJOHU IRU EUXJ DI ‘ P UNHW KRV detailbutikker. Reklameres der i butikken med et Ă˜-mĂŚrke, skal det anvendte â€™Ă˜â€™ i skiltningen vĂŚre markedsførings-Ă˜â€™et – dvs. Ă˜-mĂŚrket uden teksten ’statskontrolleret økologisk’. Derudover skal butikken sikre sig, at skiltningen ud for de økologiske varer sker

pĂĽ en mĂĽde, der er korrekt og ikke vildledende mht. hvilke varer, der er økologiske. Man mĂĽ altsĂĽ ikke skilte med Ă˜-mĂŚrket andre steder i butikken end ved det omrĂĽde, hvor de økologiske varer optrĂŚder. Regler for storkøkkener 6LGHQ KDU VWRUNÂĄNNHQHU L 'DQPDUN KHUXQGHU UHVWDXUDQWHU RJ FDIHHU KDIW PXOLJKHG IRU DW EHQ\WWH VLJ DI ordningen ’Det Ă˜kologiske SpisemĂŚrke’, hvor man kan fĂĽ tildelt et spisemĂŚrke i enten guld, sølv eller bronze. Storkøkkener mĂĽ dog ogsĂĽ gerne benytte det ’klassiske’ Ă˜-mĂŚrke, men her følger en rĂŚkke krav. Hos storkøkkener mĂĽ det røde Ă˜-mĂŚrke med teksten ’statskontrolleret økologisk’ kun anvendes i mĂŚrkningen pĂĽ fĂŚrdigpakkede økologiske fødevarer, der bliver solgt i varernes oprindelige emballage. ‘ P UNHW XGHQ WHNVW Pn DQYHQGHV L Ă HUH VDPmenhĂŚnge, men mĂĽ som udgangspunkt ikke vildlede gĂŚsterne. Storkøkkener mĂĽ gerne benytte markedsIÂĄULQJV P UNH L IRUELQGHOVH PHG HQ GLUHNWH UHIHUHQFH WLO VSHFLĂ€NNH UnYDUHU RJ LQJUHGLHQVHU HOOHU WLO HQ ÂĄNRORgisk ret pĂĽ menukortet – men kun hvis alle ingredienser i retten er økologiske. Det er kun køkkener med guldmĂŚrket, der har ret til at kalde sig for økologiske og markedsføre sig med det. Regler for landmĂŚnd Hvis bedriften er godkendt til produktion af økologiske produkter, er det ved stalddørssalg eller salg fra gĂĽrdbutik tilladt at informere om det ved at reklamere med Ă˜-mĂŚrket uden teksten ’Statskontrolleret økologisk’. SĂŚlger bedriften ogsĂĽ ikke-økologiske produkter, skal skiltningen med Ă˜-mĂŚrket foregĂĽ med tydelig referenFH WLO GH ÂĄNRORJLVNH SURGXNWHU 1:

1980 - 2015

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

Ă˜-mĂŚrket

2015

2005

2010

Éť

EU-Kommissionen introducerer sit økologimÌrke - et blad formet af stjerner pü grøn baggrund. Logoet er valgt efter en afstemning blandt borgerne i EU.

Éť

24. april bliver den første Ă˜-dag (nu Ă˜kodag) afviklet. Ă˜kologiske mĂŚlkeproducenter inviterer folk til at vĂŚre med til at lukke de økologiske køer pĂĽ grĂŚs. Arrangementet bliver sĂĽ stor en succes, at det har vĂŚret en tilbagevendende begivenhed siden RJ HW DI Ă DJVNLEHQH L promoveringen af økologi og økologisk mĂŚlk. De første dansk-opdrĂŚttede Ă˜-mĂŚrkede ørreder kommer pĂĽ markedet.

2007 Der sÌttes rekordvÌkst i den økologiske omsÌtning, der stiger med 33 pct. i forhold til üret før.

Éť

2009

Éť

2004

Coop lancerer en ny økologivision, hvor lavere priser og et bredere sortiment skal fordoble detailsalget frem mod 2020.

Éť

2011 Éť

Éť

13

De økologiske spisemĂŚrker i bronze, sølv og guld introduceres, sĂĽ storkøkkener kan skilte med økologiprocenter pĂĽ henholdsvis 30, 60 og 90 procent. Danmark er Ă…rets Land pĂĽ BioFach i NĂźrnberg.

Regeringen sÌtter 2020mül om 60 pct. økologi i den offentlige bespisning. Eksporten af økologi runder 1 mia. kr.

2013 EU-Kommissionen stiller forslag, der vil forbyde nationale økologimÌrker. Det møder massiv dansk kritik, og i det endelige forslag üret efter er initiativet luget ud.

Folketinget vedtager Vandmiljøplan III med hidtil største bevilling til økologisk forskning: 200 mio. kr.

GRAFIK: KAREN MUNK NIELSEN

2014

Det røde Ă˜ har tre søstre De økologiske spisemĂŚrker lĂŚner sig op ad Ă˜-mĂŚrkets succes SPISEMÆRKER

mindst 60 procent. Der er tale om et gennemsnit.

AF JAKOB BRANDT

Det københavnske plejehjem Sølund kan i dag skilte med et af landets 398 spisemÌrker i sølv, som viser at 60-90 pct. af rüvarerne er økologiske. Foto: Søren Gammelmark

I takt med at de Ă˜-mĂŚrkede fødevarer op gennem 90’erne og 00’erne vinder indpas i de private husholdninger, fĂĽr de økologiske rĂĽvarer ogsĂĽ sĂĽ smĂĽt fodfĂŚste i offentlige og private storkøkkener, kantiner og restauranter. Da de kun i meget begrĂŚnset omfang har mulighed for at skilte med Ă˜-mĂŚrket, med mindre alle rĂĽvarer er økologiske, opstĂĽr behovet for et alternativt mĂŚrke, sĂĽ køkkenerne NDQ SURĂ€OHUH VLJ Sn DW HQ GHO DI PDden er økologisk. Den udfordring løser Fødevarestyrelsen i 2009 ved at lancere Ă˜mĂŚrkets tre lillesøstre i form af de økologiske spisemĂŚrker i bronze, sølv eller guld, som er det synlige bevis pĂĽ, at mindst henholdsvis 30, 60 eller 90 procent af rĂĽvarerne er økologiske. MĂŚrket gives pĂĽ basis af et dokumenteret økologiforbrug de forudgĂĽende tre mĂĽneder, men eksempelvis er et sølvmĂŚrke ingen garanti for, at økologiprocenten i alle retter er pĂĽ

Kritikken er forstummet Da myndighederne i samarbejde med branchen samtidig vĂŚlger et design, hvor hovedmotivet er Ă˜-mĂŚrNHW Ă DQNHUHW DI HQ NQLY RJ HQ JDIIHO og med angivelse af økologiprocenten nedenunder, udløser det en del kritik fra isĂŚr den mere ideologiske del af branchen. Hovedbekymringen gĂĽr pĂĽ, at økologien ikke kan gradbøjes, og kritikerne frygtede, at spisemĂŚrkerne ville udvande Ă˜-mĂŚrkets trovĂŚrdighed. Den kritik er i dag forstummet, og projektleder Robert Lind fra Fødevarestyrelsen vurderer, at man gjorde det rigtige ved at lĂŚgge sig tĂŚt op ad Ă˜-mĂŚrket. - Vi ville gerne transformere den tillid og trovĂŚrdighed, som Ă˜-mĂŚrket havde, over i de nye spisemĂŚrker, sĂĽ vi undgik at starte helt forfra, siger Robert Lind. Han mener, at forbrugerne er kloge nok til at afkode spisemĂŚrket. Succes fødte midlertidigt mĂŚrke Siden 2009 har 975 køkkener fĂĽet spisemĂŚrket, og mĂŚrkernes fremmarch gik ikke upĂĽagtet hen. Efter

ÂĄQVNHU IUD EUDQFKHQ Ă€N ‘ P UNH familien i 2013 yderligere et medlem i form af et midlertidigt spisemĂŚrke. Det gjorde det for første gang muligt for boder og restauratører ved eksempelvis festivaler og andre midlertidige events at benytte spisemĂŚrket, selv om de ikke har mulighed for at dokumentere økologiforbruget tre mĂĽneder bagud. Robert Lind glĂŚder sig over, at de nye mĂŚrker tilsyneladende ikke har skabt revner i forbrugernes tillid til Ă˜-mĂŚrket, men han pointerer samtidig, at der ikke er planer om at indføre nye former for spisemĂŚrker.

De økologiske spisemÌrker

Siden 2009 har det vÌret muligt at benytte de økologiske spisemÌrker, og ved ürskiftet til 2015 sü fordelingen af de 975 spisemÌrker süledes ud: Guld: 132 Sølv: 398 Bronze: 445

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜-MÆRKET 25 Ă…R

9. januar 2015 nr. 558

Der er et yndigt land ]ÇŚÂ?§Â”Â?‡– •›Â?„‘Ž‹•‡”‡” †‡– †ƒÂ?•Â?‡ •’”‘‰ǥ ˜‘”‡• Â?ƒ–‹‘Â?ƒŽ‹–‡– ‘‰ ˆ‘ŽÂ?‡Ž‹‰Š‡† ÇŚ ‘‰ †‡– ‡” †‡ –”‡ ‰”—Â?†‡ –‹Žǥ ƒ– ]ÇŚÂ?§Â”Â?‡– ‰”ƒĎ?‹•Â? ‡” •¤ stĂŚrkt, som det er GRAFISK DESIGN AF IRENE BRANDT

NĂĽr vi stĂĽr skulder ved skulder i Parken med Dannebrogsfarver i ansigtet og skrĂĽler med pĂĽ nationalsangen, sĂĽ oplever vi en følelse af sammenhold og stolthed over at vĂŚre danske og tale dansk. Det er de samme følelser, det rød-hvide Ă˜-mĂŚrke spiller pĂĽ. Og det er grunden til, at mĂŚrket rent JUDĂ€VN HU HQ VXFFHV - Danskerne har udviklet en ret unik og bevidst mĂĽde at bruge de nationale farver pĂĽ. Dannebrog er tĂŚt forbundet med det danske samIXQG RJ GDQVNHUQH EUXJHU Ă DJHW WLO at markere smĂĽ og store fester, siger Barnabas Wetton, der er Head of International Innovation ved Designskolen Kolding. Han er født i England, hvor man ikke bruger det forHQHGH NRQJHULJHV Ă DJ WLO DW PDUNHUH private festligheder. FamiliĂŚr krone - Alene pĂĽ grund af valget af farver, er Ă˜-mĂŚrket et stĂŚrkt mĂŚrke; men her stopper det ikke: Der er ogsĂĽ en krone, som reprĂŚsenterer staten og kongehuset. Det giver trovĂŚrdighed. Og fordi kongefamilien er sĂĽ vellidt i Danmark, giver det ogsĂĽ mĂŚrket et familiĂŚrt og folkeligt image. Mange danskere har let ved at forestille sig en glorvĂŚrdig, økologisk fremtid for Danmark, og denne forestilling un-

derstøtter mĂŚrket ogsĂĽ, siger Barnabas Wetton. Han fortsĂŚtter: - Endelig er det unikke danske â€™Ă˜â€™ reprĂŚsenteret i mĂŚrket - og dermed er ogsĂĽ det sproglige islĂŚt reprĂŚsenteret. Det er ikke grønt! Forskellen pĂĽ et godt og et dĂĽrligt designet logo er ifølge Barnabas Wetton, at det gode logo reprĂŚsenterer de vĂŚrdier, der understøtter indholdet - i dette tilfĂŚlde økologien - og ikke det økologiske i sig selv.

“

Ă˜kologien har jo en ret vĂŚsentlig problemstilling: Man skal betale mere for de økologiske produkter! Derfor er det isĂŚr relevant, at et logo for økologi viser økologiens vĂŚrdigrundlag.

- Det danske Ă˜-mĂŚrke er jo netop IKKE grønt eller brunt, som mange andre ø-mĂŚrker. Ă˜-mĂŚrket viser til gengĂŚld, at mĂŚrket er understøttet af alt det positive, vi forbinder med Danmark, siger Barnabas Wetton. EU’s økologimĂŚrke dur ikke MĂĽler man vĂŚrdien af EU’s økologimĂŚrke med Barnabas Wettons mĂĽlestok, er resultatet, at EU-mĂŚrket LNNH IXQJHUHU JUDĂ€VN

- EU’s grønne økologi-mĂŚrke bĂŚrer prĂŚg af, at det er et resultat af, hvad man kunne blive enige om. Det reprĂŚsenterer dermed den laveste fĂŚllesnĂŚvner. Det er grønt, og det viser et blad. Det viser altsĂĽ produkterne i stedet for vĂŚrdigrundlaget bag mĂŚrket, siger Barnabas Wetton. Han fortsĂŚtter: - Mennesker handler bedst, nĂĽr de forstĂĽr bevĂŚggrundlaget. Derfor er et logo, der forklarer, hvorfor dĂŠt, logoet symboliserer, er relevant, meget bedre end et logo, der forklarer, hvad logoet reprĂŚsenterer, forklarer Barnabas Wetton og fortsĂŚtter: - Ă˜kologien har jo en ret vĂŚsentlig problemstilling: Man skal betale mere for de økologiske produkter! Derfor er det isĂŚr relevant, at et logo for økologi viser økologiens vĂŚrdigrundlag. Helt vildt I forbindelse med forberedelserne til dette temanummer har redaktioQHQ Sn ‘NRORJL (UKYHUY RJ Ă HUH WLO IRUVÂĄJW DW Ă€QGH XG DI KYHP GHU egentlig designede logoet for 25 ĂĽr siden. Det er der ingen der ved. Nogen vedkender sig, at de har vĂŚret en del af processen; men de vil ikke tage ĂŚren for det endelige resultat. - Det er helt vildt, at det er sĂĽ tilfĂŚldigt, hvordan det er skabt. Det sker kun meget, meget sjĂŚldent, konstaterer Barnabas Wetton, da han hører om Ă˜-mĂŚrkets ukendte oprindelse.

Alene pĂĽ grund af valget af den røde og hvide farve, er Ă˜-mĂŚrker et stĂŚrkt mĂŚrke.

Det unikke danske â€™Ă˜â€™ er reprĂŚsenteret i mĂŚrket - og dermed er ogsĂĽ det sproglige islĂŚt reprĂŚsenteret.

Kronen reprĂŚsenterer staten og kongehuset. Det giver trovĂŚrdighed. Og fordi kongefamilien er sĂĽ vellidt i Danmark, giver det ogsĂĽ mĂŚrket et familiĂŚrt og folkeligt image.

EU’s økologimĂŚrke er grønt, og det viser et blad. Det viser altsĂĽ produkterne i stedet for vĂŚrdi-grundlaget bag mĂŚrket.

Det danske rød-hvide Ă˜-mĂŚrke og EU’s grønne ditto reprĂŚsenterer rent WHNQLVN GHW VDPPH 0HQ JUDĂ€VN VHQGHU GH WR P UNHU WR YLGW IRUVNHOOLJH budskaber. Ă˜-mĂŚrket viser mĂŚrkets vĂŚrdigrundlag, mens EU-mĂŚrket viser produktet. Underviser pĂĽ Designskolen Kolding, Barnabas Wetton, er ikke i tvivl om, at Ă˜-mĂŚrket er det stĂŚrkeste af de to mĂŚrker.

DET MENER VI: ]ǧ ( TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ă˜â€™et virker syd for grĂŚnsen EksportrĂĽdgiver Tanja Asmussen fra den danske ambassade i Berlin oplever, at mange af de mere idealistiske forbrugere i Tyskland bĂĽde kender og respekterer Ă˜-mĂŚrket. - De tyskere, der handler økologi i discountmarkederne, kender ikke Ă˜-mĂŚrket, men Ă˜-mĂŚrket stĂĽr stĂŚrkt hos mange af de mere bevidste forbrugere. - Tyskerne forbinder noget positivt med tegnene Æ, Ă˜ og Ă…, og Ă˜-mĂŚrket kan fungere som en del af storytellingen om, at dit produkt kommer fra Skandinavien, som har et godt ry som fødevareproducent.

KĂŚdernes varemĂŚrker svĂŚkker Ă˜-mĂŚrket

Hold fast i Ă˜â€™et

Vagn Jelsøe, vicedirektør, ForbrugerrĂĽdet TĂŚnk - Ă˜-mĂŚrket er en ubetinget succeshistorie. Det HU GHW P UNH VRP GHU HU Ă HVW IRUEUXJHUH GHU kender. Alle ved, hvad det stĂĽr for, og vi synes, at det er ĂŚrgerligt, at dagligvarekĂŚderne laver deres egne vare-mĂŚrker. Det forrykker forbrugernes interesse for Ă˜-mĂŚrket og de øvrige velkendte miljømĂŚrker, som man prĂŚcis ved, hvad stĂĽr for. - Den store styrke ved Ă˜-mĂŚrket er statskontrollen, men der er ogsĂĽ nogle begrĂŚnsninger ved mĂŚrket i forhold til private mĂŚrker som svenske Krav. De har lettere ved for eksempel at indarbejde klimakrav, men sĂĽ lĂŚnge, det kun er otte pct. af danskerne, som køber økologi, er problemet ikke, at reglerne for økologi ikke er progressive nok.

Henrik Biilmann, direktør for den DC-ejede kødvirksomhed Friland A/S, er varm fortaler for at holde fast i det statskontrolelrede Ă˜-mĂŚrke, som efter hans vurdering har stor betydning – bĂĽde pĂĽ hjemme- og eksportmarkedet. - Alt, hvad der minder om et offentligt stempel, giver tillid i Kina. Men ogsĂĽ pĂĽ andre markeder som Tyskland og Australien. Det er ikke Ă˜-mĂŚrket i sig selv, men den statskontrol, som ligger bag, der giver os et stĂŚrkt salgsargument, uanset hvor vi eksporterer til, siger Henrik Biilmann, som heller ikke kunne forestille sig et hjemmemarked uden Ă˜-mĂŚrket. - Det er Ă˜-mĂŚrket, som er ĂĽrsag til, at økologien er nĂĽet sĂĽ langt i Danmark.

GrĂŚnsen er ulogisk Grossist Anders Kok fra Biogan kan ikke helt se logikken i reglen om, at importvarer kun kan fĂĽ Ă˜-mĂŚrket, hvis de bliver pakket i Danmark. Efter hans vurdering har reglerne karakter af en teknisk handelshindring, som er med til at fordyre udenlandske varer. - Det er et sjovt sted, at det skiller. Det betyder L Ă HUH WLOI OGH DW YL VNDO nEQH NDVVHU RJ NÂĄUHU poserne gennem vores etiketteringsmaskine, og sĂĽ pakke dem ned i kasserne igen. Det koster mellem 50 øre og en krone pr. pose. Han opfordrer de danske myndigheder til at skĂŚre det fordyrende mellemled vĂŚk ved at godkende udenlandske pakkerier.

1980 - 2015

9. januar 2015 nr. 558

ØKOLOGI & ERHVERV

Vi er ret rå til økologi – kom selv og se!

MØD OS PÅ

COPENHAGEN FOOD FAIR 22. – 24. FEBRUAR STAND E-ØKO-025

15

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜-MÆRKET 25 Ă…R

9. januar 2015 nr. 558

Ă˜-mĂŚrket - sejr eller nederlag?

FDB var i begyndelsen modstander af Ă˜-mĂŚrket, da FDB-kĂŚderne allerede havde udviklet deres eget grønne økologimĂŚrke, men i dag har hele branchen overgivet sig til Ă˜â€™et.

FDB var imod Ă˜-mĂŚrket Da Ă˜-mĂŚrket blev introduceret var brugsforeningerne under FDB langt de vigtigste salgskanaler for økologien, og i historieskrivningen bliver FDB normalt fremhĂŚvet som den vigtigste fødselshjĂŚlpe for salget af økologi. Men nĂĽr det gĂŚlder lanceringen af Ă˜-mĂŚrket, var bĂĽde mange af de økologiske pionerer og FDB kritiske over for beslutning om at lancere det statslige mĂŚrke. Flere betragtede det som utidig indblanding fra staten, og der gik eksempelvis nĂŚsten ti ĂĽr, før bageriet Aurion tog mĂŚrket til sig. Hos FDB var modstanden primĂŚrt begrundet i, at FDB allerede i slutningen af 80’erne havde skabt sit eget grønne Ă˜-mĂŚrke. Det senere Coop og hovedparten af branchen overgav sig dog hurtigt til det nye mĂŚrke, som fandt vej til stort set alle typer varer. Siden har diverse kampagner og den løbende markedsføring af Ă˜-mĂŚrket gjort det vanskeligt at opdrive producenter eller købmĂŚnd, som i dag er kritiske over for Ă˜mĂŚrket. jb@okologi.dk

Ă˜kologiens farve er rød MARKEDSFĂ˜RING: - Det vil vĂŚre tĂĽbeligt ikke at holde fast i det røde Ă˜mĂŚrke, som der er brugt sĂĽ mange millioner kr. pĂĽ at promovere, siger Jan Elmelund, som driver chokoladefabrikken Ă˜koladen i Ă˜r-slev ved Vordingborg. Som gammel reklamemand kender han vĂŚrdien af et brand, som alle kender, og han er sĂĽ glad for Ă˜-mĂŚrket, at han har integreret det som en letgenkendelig del af Ă˜koladens emballagedesign. - Ă˜kologiens farve er rød, fastslĂĽr han. jb@okologi.dk

Statskontrol i 1987 og det røde Ă˜-mĂŚrkes fremkomst i 1990 var synlige resultater af aktiv miljøpolitik ført fra Christiansborg. MĂŚrke og statskontrol blev en milepĂŚl for økologiens udvikling. Bagved lĂĽ et massivt grĂŚsrodsarbejde med drømme og visioner for økologiens udvikling - og det var ikke alle, der brød sig om milepĂŚlen KRONIK: De landsdĂŚkkende jordbrugsstudiegrupper, som var det mangfoldige forum, der førte frem til økologien, holdt møde pĂĽ Svanholm Gods i 1980. Herfra blev der nedsat en nordsjĂŚllandsk baseret studiegruppe, som skulle danne grundlaget for en fremtidig Ă˜kologisk Forening. Som et indslag pĂĽ mødet, var der inviteret folk fra FDB (nu Coop), for at høre, om de ville vĂŚre interesserede i at vĂŚre med til at sĂŚlge fremtidige økologiske produkter. De kom til mødet, men konkluderede i første omgang, at forsamlingen aktuelt ikke var professionel nok til at samarbejde med dem. Den nedsatte studiegruppes arbejde førte frem til en stiftende generalforsamling pĂĽ RUC (Roskilde UniversitetsCenter) i starten af 1981, og hermed blev LĂ˜J startet. MĂĽl og startdilemmaer Ă˜kologien blev - efter temperament - fra starten set som et oprør mod eller et alternativ til det traditionelle landbrug. Et landbrug, som udviklede sig i en farlig retning - vĂŚk fra naturgrundlaget og mod et stadigt større kemikalieforbrug og forringet dyrevelfĂŚrd. MĂĽlet var at fĂĽ hele landet dyrket økologisk! Sprøjtemidler: I udarbejdelsen af det

første dyrkningsgrundlag var der forslag om, at give mulighed for at bruge insekt- og svampemidler i sĂŚrlige tilfĂŚlde. Forslaget kom ikke med ud fra, at det først ville vĂŚre umuligt at styre - og dernĂŚst lige sĂĽ umuligt at kommunikere ud til forbrugerne. Dyrkningsprincipper: Det svĂŚreste var ikke at sĂŚtte mĂĽlet, men derimod at blive enige om, hvordan det skulle nĂĽs. Selv om økologerne var HQ VDPPHQEUDJW Ă RN PHG PDQJH faste meninger om den eneste ene mĂĽde at dyrke jorden pĂĽ, lykkedes GHW DOOLJHYHO UHW KXUWLJW DW Ă€QGH NRPpromisernes pragmatiske vej. AfsĂŚtning: Kort efter dannelsen af LĂ˜J i 1981 henvendte FDB sig til den nye forening og en rĂŚkke gĂĽrde, som markedsførte alternative, miljørigtige produkter. FDB inviterede til et møde i Odense om afsĂŚtning af grøntsager. Mødet blev afholdt, og FDB besluttede efterfølgende at begynde at sĂŚlge økologi. Betingelserne blev, at afsĂŚtning til FDB skulle ske gennem medlemskab af LĂ˜J og salget koordineres gennem undertegnede, som havde reprĂŚsenteret foreningen pĂĽ mødet. FDB ville sikre sig kun at skulle forhandle med ĂŠn person. I LĂ˜J’s bestyrelse viste der sig efWHUIÂĄOJHQGH DW Y UH HW Ă HUWDO PRG at samarbejde med supermarkeder. Argumenterne imod samarbejdet gik

i retning af, at FDB var for store. Det ville ende med stordrift og dĂĽrlige kompromiser - landbrugets forfejlede udvikling om igen mm. Argumenterne for samarbejdet gik i retning af, at det var et unikt tilbud, vi ikke kunne sige nej til, hvis vi ville vĂŚre med til at prĂŚge udviklingen, vejen til at nĂĽ mange forbrugere, hvis Danmark virkelig skal blive økologisk, sĂĽ... osv. Samarbejdet med FDB blev alligevel etableret. Den praktiske løsning blev at danne en FDB-avlergruppe, som refererede til LĂ˜J. Det udviklede sig og blev til brancher - Branchekoordineringsudvalg og Ă˜kologisk Landscenter. Statskontrol og Ă˜-mĂŚrke Jeg sĂĽ det som en stor og nødvendig sejr for økologien, at Staten kom pĂĽ banen. Ă˜kologerne mistede noget direkte LQGĂ \GHOVH Sn UHJHOV WWHW PHQ Ă€N HW kĂŚmpe skub fremad i almindelig anerkendelse og udbredelse af økologien. Argumenter for og imod statskontrol lignede de holdninger, der var omkring fordele og ulemper ved at indgĂĽ i et supermarkedssamarbejde, og ogsĂĽ her var det ikke alle, der hilste udviklingen velkommen. Hvordan er udviklingen gĂĽet? Hele Danmark er ikke omlagt til økologi, men: Éť Ă˜-mĂŚrket har vist sig som et

Éť

Éť

Éť

Éť

meget stĂŚrkt brand, og danske ÂĄNRORJHU KDU EHYDUHW VWRU LQGĂ \delse pĂĽ danske/europĂŚiske økologiregler. Ă˜kologien kommer formentlig ikke i realistisk fremtid til at blive den dominerende dyrkningsform, da det traditionelle landbrug vil tilpasse sig udviklingen, hvis økologien fĂĽr stor fremgang. Men det er vel heller ikke sĂĽ galt. Miljø- og fødevarepolitik har haft, og vil fortsat have stor indĂ \GHOVH Sn ÂĄNRORJLHQV PXOLJKHder. Ă˜-mĂŚrket er blevet fulgt op af økologistøtte. Den støtte har sikret den økologiske organisering og udvikling. Men den har ogsĂĽ sikret, at de økologiske organisationer opfører sig meget pĂŚnt og undlader enhver form for kant til det traditionelle landbrug. Det er vist spillets regler, desvĂŚrre. Ă˜kologien har vist sig som et holdbart alternativ, og er dermed med til at bane vejen for nye alternativer inden for dyrkning og salgsorganisering m.m. Aktuelt kan nĂŚvnes: permakultur, fødevarefĂŚllesskaber og lokalt salg. Poul Henrik Hedeboe

Tre store milepÌle for økologiens udvikling ɝ

Éť

Éť

FDB kommer pĂĽ banen og beslutter at sĂŚlge økologiske grøntsager. Den udvikling stĂĽr de alene med i nogle ĂĽr, men udviklingen breder sig til andre kĂŚder. Statskontrol og Ă˜-mĂŚrke kommer af landspolitisk interesse og cementerer økologien som en dyrkningsform, vi ikke lĂŚngere kan komme udenom. FĂŚlles europĂŚiske regler og mĂŚrke. Ikke den mest populĂŚre milepĂŚl, men for mig at se, er den ogsĂĽ nødvendig.

Poul Henrik Hedeboe er i dag bestyrelsesformand for driften pĂĽ Svanholm. Medstifter af Svanholm, LĂ˜J og afsĂŚtningsselskabet Biodania. Formand for Branchekoordineringsudvalget og Biodania. Tidligere folketingsmedlem for SF, nuvĂŚrende medlem af kommunalbestyrelsen i Frederikssund Kommune.

9. januar 2015 nr. 558

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF MALENE STORM KRÆFTING, Ă˜KOLOGI- OG PLANTEAVLSKONSULENT, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

LANDMAND ELLER BONDERĂ˜V Mange økologiske rĂĽvarer, herunder kød, ĂŚg, grøntsager og frugt, bliver produceret pĂĽ de smĂĽ økologiske landejendomme. En del af disse smĂĽproducenter sĂŚlger deres varer lokalt, til venner og bekendte, ved stalddørssalg, i gĂĽrdbutikker og til andre aftagere af lokale rĂĽvarer. Ikke alle producenter har givet sig i kast med lokalt salg, men sĂŚlger til slagterier og grossister. NĂĽr jeg kommer rundt og taler med smĂĽproducenter i forbindelse med mit arbejde som økologikonsulent, fortĂŚller Bonderøv, Ă HUH DI GHP DW GH økologisk ikke ser sig selv som ildsjĂŚl, landmĂŚnd i tradispirebrug, bondesjĂŚl, tionel forstand. De mikroproducent, fødevaĂ HVWH HU LNNH IDJO UWH landmĂŚnd, og de har reproducent og økologisk andet arbejde uden for hĂĽndvĂŚrker. MĂĽske lighjemmet. De har en ger du ogsĂĽ inde med et drøm om at vĂŚre mere godt forslag. eller mindre selvforsynende, og de vil gerne bidrage positivt til samfundet med salg af fødevarer, hvor kvalitet og etik er i højsĂŚdet.

“

Alle producenterne er unikke og forskellige fra hinanden. +YRUGDQ VNDO YL GHĂ€QHUH GHQQH JUXSSH DI VPnSURGXFHQWHU med ĂŠt ord? De ord, man normalt bruger, er: deltidslandmĂŚnd, fritidslandmĂŚnd eller hobbylandmĂŚnd, men er det de rigtige ord, nĂĽr mange fra denne gruppe ikke ser sig VHOY VRP ODQGP QG" )LQGHV GHU PRQ HW RUG GHU GHĂ€QHUHU gruppen bedre. Jeg har spurgt nogle af smĂĽproducenterne hvilket ord eller navn, de mener beskriver dem bedst. Jeg Ă€N EO D GLVVH JRGH IRUVODJ ERQGHUÂĄY ÂĄNRORJLVN LOGVM O spirebrug, bondesjĂŚl, mikroproducent, fødevareproducent og økologisk hĂĽndvĂŚrker. MĂĽske ligger du ogsĂĽ inde med et godt forslag. Ă˜kologisk Landsforening holder jĂŚvnligt møder og kurser mĂĽlrettet denne gruppe af ’bonderøve’. Der har lige vĂŚret afholdt et kursus med fokus pĂĽ strategi og udvikling. Vi holder landbrugskurser, ogsĂĽ kaldet bonderøvskurser, og der afholdes en rĂŚkke møder, hvor lokal afsĂŚtning er pĂĽ programmet.

Ă˜kologikonsulenter roser tilskudsordningen for at regne i udnyttet N i stedet for total-N. Det favoriserer faste gødninger i forhold til gylle og kan dermed bidrage til en øget kulstofopbygning i jorden.

‡ Ď?Ž‡•–‡ „Þ” –ƒ‰‡ †‡ ͡ͲͲ Â?”Ǥ ]Â?‘Ž‘‰‡” Â?ƒÂ? ˆ”ƒ ‹ ¤Â” Š§Â˜Â‡ ͡ͲͲ Â?”ǤČ€ÂŠÂƒ —† ‘˜‡” ‰”—Â?†•–Þ––‡Â?ÇĄ Š˜‹• †‡ Š‘Ž†‡” •‹‰ —Â?†‡” ͸Ͳ Â?‰ —†Â?›––‡– Č€ÂŠÂƒǤ ‡– ˜‹Ž ˜§Â”‡ ‡Â? ‰‘† ˆ‘””‡–Â?‹Â?‰ ˆ‘” †‡ Ď?Ž‡•–‡ ’ŽƒÂ?–‡ƒ˜Ž‡”‡ Č‚ ‘‰•¤ •‡Ž˜ ‘Â? Â?ƒÂ? •Â?ƒŽ ‰¤ Â?‡† ‹ ‰Þ†Â?‹Â?‰•Â?‹˜‡ƒ—

tige sted i fÌllesskemaet til april. Ifølge Niels Tvedegaard, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi pü KU, er GHU LNNH WYLYO RP DW ODQJW GH à HVWH ¥NRloger hører til i denne gruppe. Gennemsnitsplanteavleren har typisk ikke adgang til økologisk gødning og mü derfor i dag nøjes med et gødningsniveau pü 70 kg total-N, hvilket uanset gødningstype ligger under 60 kg udnyttet N.

Ă˜KOLOGITILSKUD

§Â†Â•Â?‹ˆ–‡– Â?ƒÂ? Â?‘Â?’‡Â?•‡”‡ Planteavlskonsulent Jesper Hansen, Ă˜koORJLVN 5nGJLYQLQJ *HĂ€RQ YXUGHUHU DW otte ud af ti øko-planteavlere pĂĽ SjĂŚlland vil tage imod tillĂŚgget for reduceret kvĂŚlstoftilførsel. - Vil du gødske mere end det, skal du helt op i nĂŚrheden af maksimum pĂĽ 100 kg udnyttet N, for at det er økonomisk fornuftigt. De 500 kr. er sikre penge, det er merudbyttet for at gødske mere ikke, konstaterer han. Samme opfattelse deler man i Landbrugafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening. De potentielle adfĂŚrdsĂŚndringer ligger pĂĽ bedrifter, der gødsker med 60 til 90 kg udnyttet N. - Har man i dag en gødningsplan, der fungerer ved 80 kg udnyttet N, vil det formentlig vĂŚre en god ide for mange at undvĂŚre de sidste 20 kg, siger økologikonsulent Sven Hermansen. Han peger bl.a. pĂĽ omkostningerne

AF KAREN MUNK NIELSEN

Statens tilskud til landmĂŚnd, der dyrker økologisk, bliver i indevĂŚrende ĂĽr 870 kr. pr. ha. Det er nogenlunde som hidtil, men til dem, der holder igen med gødningsforbruget, er der en ekstra prĂŚmie pĂĽ 500 kr./ha, sĂĽ den samlede betaling ender pĂĽ 1370 kr./ha. Og skal man tro planteavlskonsulenter, som Ă˜kologi & Erhverv har rĂĽdført VLJ PHG EÂĄU ODQJW GH Ă HVWH EHQ\WWH VLJ DI muligheden og samle de 500 kr. op. Det gĂŚlder helt indlysende planteavlere, der i forvejen holder sig under eller omkring grĂŚnsen pĂĽ 60 kg udnyttet N/ ha, uanset om det skyldes afgrødevalget eller manglende adgang til gødning. For dem er de 500 kr. helt gratis. De skal ikke gøre andet end at sĂŚtte krydset det rig-

som en vigtigt parameter. Hvad koster de sidste kg, hvor langt skal de transporteres etc. - Mange vil kunne hente vĂŚrdien af de 20 kg N med omlĂŚgninger i sĂŚdskiftet. Vi mĂĽ erkende, at ikke alle bruger efterafgrøder optimalt. NĂĽr økologer fĂĽr lĂŚrt at bruge dem offensivt, er det ikke noget problem at gĂĽ fra 80 til 60 kg N, konstaterer altsĂĽ Sven Hermansen. Han roser i øvrigt ordningen for at øge vĂŚrdien af fast husdyrgødning. PĂĽ grund af lavere udnyttelsesprocent kan man importere større mĂŚngde og stadig holde sig under grĂŚnsen, end nĂĽr man anvender gylle. ‡––‡” ‘’ Â’¤ •Â?§Â˜ÂŠÂ‡Â† Men ĂŠn ting er, hvad landmĂŚndene fĂĽr ud af det nye tilskud, noget andet er gevinsten for samfundet. Tilskuddet er et miljøredskab, der skal nedbringe gødningsforbruget, og for en del økologer vil det altsĂĽ kunne betale sig at nedsĂŚtte forbruget og holde sig under grĂŚnsen. Niels Tvedegaard fremhĂŚver desuden ordningen for dens mĂĽlrettethed mod økologisk planteavl. - Den tidligere MB-ordning med enhedsstøtte overkompenserede mĂŚlkeproducenterne og underkompenserede planteavlerne. Det bliver rettet op med den nye ordning, forklarer han.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. januar 2015 nr. 558

Grøntsagsavlere studerer nye külsorter.

Forsker:

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 2 9,00 kr. Friland A/S giver i uge 3 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 3: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./ kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 3: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 3,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,25 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Ă˜kologer gĂĽr glip af fremgang i produktionen, fordi forĂŚdlingen er møntet pĂĽ konventionel produktion, mener den hollandske forsker, Edith Lammerts van Bueren

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 2: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 766,97 kr. (-13,43). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,06 kr. 25-30 kg: 14,51 kr. 30-40 kg: 11,65 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Vi har brug for øko-avl

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

GRĂ˜NTSAGER AF KAREN MUNK NIELSEN Ă˜kologer har ikke de sorter, der giver bedst resultat under økologiske forhold. Det er der mange grunde til. Dels er økologi stadig en niche, dels er en del sortsudvikling udelukket pga. af forĂŚdlingsteknikker, der ikke er acceptable i økologien, og endelig er de allerstørste frøproducenter i verden kemivirksomheder, som ingen grund har til at fremme økologisk produktion. Det fastslog Edith Lammerts van Bueren, der forsker i økologi ved universitetet i Wageningen og Louis Bolk Instituttet i et indlĂŚg, da den økologiske grøntsagsbranche i december var samlet til temadag om frø og forĂŚdling. - SĂĽ ja, vi har behov for økologisk forĂŚdling, men ikke inden for alt. Det afhĂŚnger meget af afgrøde, men generelt kan man sige, at mere og mere forĂŚdling gĂĽr i retning af avl efter enkelt-egenskaber, mens økologer har brug for systembetragtninger ogsĂĽ, siger Edith Lammerts. Dyrt at forĂŚdle robusthed Ifølge hende er problemet ikke løst

ved at fremavle sorter, der passer til low input-systemer som det økologiske. - Vi har behov for sorter, der bidrager til at fĂĽ low input-systemerne til at fungere, siger hun og giver eksempler: - Arter, der egner sig til at dyrke i blanding – f.eks. majs og bønner hvor mĂĽlet er stabilitet under forskellige betingelser, sĂĽ man ikke det ene ĂĽr høster majs og det andet bønner, siger hun. 6RUWHU GHU NDQ WLOJRGHVH Ă HUH formĂĽl, er et andet eksempel pĂĽ systemforskning, som er fravĂŚrende i den nuvĂŚrende forĂŚdling. Det kan vĂŚre multifunktionelle kornsorter, der bĂĽde egner sig til fødevarer og foder, som har strĂĽlĂŚngde, der giver god ukrudtskonkurrence, og som fremmer jordkvaliteten gennem rodvĂŚksten. - Den type forĂŚdling ser vi ikke i dag. Det er dyrt at forĂŚdle robust-

hed. Det forudsĂŚtter, at vi ser sorterne performe under ekstreme omstĂŚndigheder, og det krĂŚver tid. De nye teknikker med genmarkører gør forĂŚdlingen hurtig, og det er der mange fordele ved, men i nogle tilfĂŚlde har vi brug for den langsomme forĂŚdling, pointerer Edith Lammerts. Inddrag avlerne 'HQ VWRUH XGIRUGULQJ HU Ă€QDQVLHULQJ og organisering af et sĂĽdant forĂŚdlingsarbejde. Ă˜kologerne kan ikke forvente, at markedet løser problemet, mener Lammerts. 9L NDQ LNNH EHEUHMGH Ă€UPDHUQH at der sker en indsnĂŚvring af diversiteten pga. økonomisk nødvendighed, men det er et problem. Alternativet er ifølge forskeren brugerinddragelse pĂĽ producent- og forarbejdningsniveau. Det har man gode erfaringer med i Holland inden IRU NDUWRĂ HU RJ QX RJVn OÂĄJ Men det krĂŚver trĂŚning af land-

Edith Lammerts van Bueren. mĂŚndene i at selektere, og for at fĂĽ succes skal forĂŚdlingen vedrøre problemer, som avlerne oplever som konkrete og reelle. Det samme gĂŚlder, hvis man udvider kredsen af aktører og inddrager aftagerne. - ForĂŚdlerne laver indledende krydsninger og fremavl, hvorefter landmĂŚndene foretager udvĂŚlgelse over tre ĂĽr. En landmand har typisk 500-1500 kartoffel-linjer, som efter WUH Ă€UH nU HU VNUXPSHW LQG WLO Ă€UH WLO seks egnede, fortĂŚller Lammerts. Halvdelen af de økologiske kartoffelsorter i Holland er fremkommet gennem involvering af avlerne i forĂŚdlingen. Seks sorter er skimmelresistente.

Bejo Zaden gør frøene mere økologiske GRĂ˜NTSAGER: Hollandsk ÂˆÂ”ĂžĎ?‹”Â?ƒ –”§Â†Â‡Â” ‡– •Â?”‹†– op ad øko-stigen og dyrker forĂŚldrelinjerne til brugssorterne økologisk Fremover bliver de økologiske grøntsagsfrø fra Bejo Zaden i Holland endnu mere økologiske. Firmaet har

besluttet, at forÌldregenerationen til de planter, der producerer brugsfrøene, skal dyrkes økologisk. Det oplyser direktør Claus Bech, SeedCom, der forhandler økologiske grøntsagsfrø fra Bejo og Rijk Zwaan. SeedCom har 102 økologiske sorter i 2015-kataloget. - Bejo var tidligt pü banen med økologiske grøntsagsfrø og synes

nu, tiden er moden til et nyt skridt. Det er en konstruktiv müde at komme videre med forÌdlingen af økologiske sorter pü, siger Claus Bech om tiltaget, der skal rulles bredt ud i alle de kulturer, Bejo har økologiske sorter i. Han er ikke i tvivl om, at det vil give sorter med andre kvaliteter, nür forÌldrelinjerne dyrkes økologisk.

(Q GHO YLO GLVNYDOLĂ€FHUH VLJ VHOY DOHne fordi de ikke er robuste nok til at holde sig sunde uden kemisk støtte. - NĂĽr vi fĂĽr mere robuste linjesorter, vil det pĂĽvirke de endelige frø, som vil blive mere robuste og resistente, siger Claus Bech. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

Kort nyt om Landsforsøg 2014 Ă…rets økologiske landsforsøg er gjort op og resultaterne publiceret i Oversigt over Landsforsøgene 2014. Vi bringer her et udvalg. PĂĽ Plantekongressen i nĂŚste uge kan man høre mere om ĂĽrets forsøg.

VĂĽrbyg: Invictus og Evergreen topper Fem ĂĽrs sortsforsøg med vĂĽrbyg taler for at vĂŚlge sorterne Invictus og Evergreen til forĂĽrets vĂĽrsĂŚdsmarker. De to sorter udmĂŚrker sig ved et stabilt, KÂĄMW XGE\WWH RYHU GH Ă€ UH nU GH KDU Y UHW PHG L IRUVÂĄJHQH PHQV HQ VRUW VRP Tamtam faldt igennem i 2013, og Columbus ogsĂĽ de seneste ĂĽr har vĂŚret lidt svagere end mĂĽlesortsblandingen. Desuden har de god sygdomsresistens.

VĂĽrbyg Sort 2010 Blanding* 100 Tamtam 105 Invictus Evergreen Columbus Laurikka *Forskellig fra ĂĽr til ĂĽr

Relativt udbytte 2011 100 100 109 106 104

2012 100 109 105 105 107

2013 100 92 100 102 98

2014 100 99 102 100 96 103

Radrensning gav ikke merudbytte

Ă…rsmøde i økologi Hvordan fordobler vi inden 2020? Kom til møde hos LMO og sĂŚt fokus pĂĽ, hvordan vi fordobler økologi inden 2020. Mød bl.a. Mette Iermiin, Ă˜koLøft Ă…rhus:

Offentlige køkkener lÌgger om og efterspørgslen stiger!

Søren Berthelsen, Dansk Cater:

Kan producenter og grossister sammen omsÌtte efterspørgsel til lokale indkøb?

Kirsten Lund Jensen, L&F:

Hvor vokser økologien nu og fremover?

Ole Lund, LMO:

Salg af øko-svin stiger – skal jeg supplere min planteavl?

Velkommen d. 20.1. 15 kl 18.00 - 22.00 hos LMO Søften pü Trigevej 20, 8382 Hinnerup Tilmelding pü www.lmo.dk Pris: 125 kr. incl sandwich og drikkevarer

LMO.DK • TLF. 7015 4000 Søften, Viborg, Horsens, Silkeborg, Aars og Samsø

De mange avancerede radrensere, som efterhĂĽnden kører rundt i økologiske kornmarker, er gode til at fjerne ukrudt. DesvĂŚrre gav det ikke pote i form af højere udbytte i ĂĽrets forsøg med ĂŠn til tre radrensninger i vĂĽrhvede pĂĽ 25 cm rĂŚkkeafstand. Der er en svag tendens til højere udbytte ved to radrensninger, men forskellene i udbytte er ikke statistisk sikre. - Det er stadig en god ide at radrense, hvis man har meget ukrudt, men der er andet end radrensning, der pĂĽvirker udbyttet; ĂŠt sted var vandlidende, og et andet var tørkeramt, forklarer Katrine Hauge Madsen, konsulent ved VfL, Ă˜kologi om forsøget, der fortsĂŚtter i 2015. Radrenserne er gode til at fjerne ukrudt. Forud for første radrensning er der i alle forsøgsled 8-10 pct. ukrudtsdĂŚkning. Det er ogsĂĽ niveauet ved anden rensning i de radrensede parceller, mens ubehandlet og blindstriglet har omkring 50 pct. ukrudtsdĂŚkning af jorden.

Jordlopper er ikke nemme at snyde Hverken lokkeplanter i form af majroer eller bünd af trÌpiller og kalk langs planterÌkken kan holde rapsjordlopperne fra at lÌgge Ìg ved rapsplanterne. Et forsøg med de tre metoder blev gennemført i 2014 tre steder i landet, og ingen af dem har med sikkerhed reduceret forekomsten af jordlopper i vinterraps.

AARHUS KOMMUNE EFTERLYSER Ă˜KOLOGISK FRUGT OG GRĂ˜NT

VürsÌd: Mere udsÌd giver mere korn Er du en af dem, der følger anbefalingerne til udsÌdsmÌngde i korn, skal du müske hÌlde lidt mere i sümaskinen til forüret. 15 pct. ekstra udsÌd i vürbyg og vürhvede har givet merudbytte i en størrelsesorden, der kan betale for den ekstra udsÌd og lidt til. Merudbyttet ligger omkring et par hkg/ ha i forsøgene, der generelt ligger pü et højt udbytteniveau. I forsøget er udsÌdsmÌngden i vürbyg hÌvet fra 350 til 400 spiredygtige kerner/m2. I vürhvede er den hÌvet fra 450 til 520 kerner. - Det er første gang, vi laver forsøg med udsÌdsmÌngde i økologisk vürsÌd. Sidste ür var der kun udslag i hvede, i ür gÌlder det ogsü byg, siger Inger Bertelsen, der stür bag forsøget. - Anbefalingen mü vÌre, at man skal sørge for, der er planter nok i marken. Her skal man ikke spare, tilføjer hun. Forsøget viser i øvrigt, at størrelsessortering ikke er en virksom metode til at højne udbyttet i korn. I forsøget er der sorteret ved kernestørrelse 2,8 mm.

Hvede er god støttepÌdagog for lupin Tidlig süning og iblanding af 40 kg hvede i fuld udsÌdsmÌngde af lupin giver større dyrkningssikkerhed. Hvede i denne mÌngde har ikke sÌnket udbyttet i lupin men givet en lavere vandprocent i lupinen og gjort den nemmere at høste. Udbyttet i hvede har vÌret 4-8 hkg/ha.

Aarhus Kommune og Kloge Fødevareindkøb inviterer derfor til møde: Den 19. januar kl. 14-17 kantinen pü 5. sal JÌgergürden, VÌrkmestergade 15, 8000 Aarhus C Mødets formül er, at synliggøre overfor økologiske avlere, hvilke muligheder der er for at byde ind i det kommende fødevareudbud. SÌrligt i forhold til deludbuddet pü frugt og grønt i kommunens 10 største køkkener. LÌs om hele udbudet her www.aarhus.dk/da/erhverv/for-leverandoerer/Aktuelle-udbud-og-licitationer.aspx Tilmelding og yderligere information Birgitte Bjørndal pü bbk@okologi.dk eller tlf.: 61974901 Senest den 12. januar

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

ƒ”’‹Â?• Â?Ԡ ޔ‡•¤Â” SVIN: En svineproducent har iagttaget, at fravĂŚnnede grise har en usĂŚdvanlig appetit pĂĽ bark fra fyrretrĂŚer. Der er tendens til, at det virker dĂŚmpende pĂĽ forekomst af øresĂĽr. VfL, Ă˜kologi har undersøgt, om der er kendte stoffer i barken, der kan forklare en eventuel effekt. Det viser sig, at barken indeholder tanniner, og at harpiks virker antibakterielt og hĂŚmmende pĂĽ betĂŚndelsestilstande, skriver VfL, Ă˜kologi, i MĂĽnedsnyt om økologi.

75 % Kun 75 pct. af de kvier, der sĂŚttes ind i økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger, kĂŚlver anden gang. Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi vil nu analysere, hvad frafaldet skyldes og komme med anbefalinger til hĂĽndtering af kĂŚlvekvierne de sidste mĂĽneder inden kĂŚlvning.

ƒÂ?† ‰‡Â?‡”‡” „‹‘‰ƒ• KVÆG: Sand i sengebĂĽsen er godt for koen men skidt for biogasanlĂŚggene, nĂĽr sandet følger med gyllen ind i anlĂŚgget. 'HU DUEHMGHV Sn DW Ă€QGH PHWRGHU til at skille sand fra gyllen. En maskine, der kan det, skal testes i forĂĽret, skriver FiB.

MARK & STALD

9. januar 2015 nr. 558

‘”„”—‰ ƒˆ Â?‡†‹…‹Â?•Â? Â? –‹Ž •˜‹Â? Zn, ton/ĂĽr 500 400

”ƒÂ?…Š‡ƒˆ–ƒŽ‡Â? ˆ‘” Â?§ÂŽÂ?‡nj ‘‰ Â?ކ’”‘†—…‡Â?–‡” Â˜Â‹Â†Â‡Â”Â‡ÂˆĂžÂ”Â‡Â” ‰”§Â?•‡Â? Â’¤ ͳ͜Ͳ Â?‰ Č€ÂŠÂƒǤ ƒ”–‡”Â?‡ Â?—Â?Â?‡ ‹Â?Â?‡ ‡Â?‡• ‘Â? §Â?†”‹Â?‰

300 200 100 0

* Beregnet forbrug pü baggrund af første tre kvartaler Kilde: Fødevarestyrelsen

‹Â?Â?ÇŚÂˆÂ‘Â”Â„Â”Â—Â‰ •–‡‰‡– ˜‘Ž†•‘Â?– Â?˜‡Â?†‡Ž•‡Â? ƒˆ Â?‡†‹…‹Â?•Â? œ‹Â?Â? ‹ •˜‹Â?‡’”‘†—Â?–‹‘Â?‡Â? ‡” ‡Â?•’Ž‘†‡”‡– †‡ •‡Â?‡•–‡ –‹ ¤Â” RESISTENS: Svineproducenters anvendelse af medicinsk zink er steget 256 procent de seneste ti ĂĽr. Det fremgĂĽr af et svar fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) til Enhedslistens Per Clausen pĂĽ baggrund af oplysninger fra Fødevarestyrelsen. Zink virker dĂŚmpende pĂĽ smĂĽgrisediarrĂŠ og anvendes sĂĽvel som tilsĂŚtning til foder som medicinsk. I opgørelsen fra Fødevarestyrelsen

140 kg N ‰§ÂŽÂ†Â‡Â” •–ƒ†‹‰

indgĂĽr imidlertid kun den medicinsk registrerede zinkoxid. Men zink har ogsĂĽ en bivirkning, nemlig at den kan vĂŚre med til at skabe bakterier, der er resistente over for antibiotika. Derfor er svineproducenternes anvendelse af zink sĂŚrligt i søgelyset i øjeblikket. Ă˜kologisk smĂĽgrisefoder indeholder ligesom konventionelt foder zink for at beskytte mod diarrĂŠ. kmn@okologi.dk

KVÆG: Parterne bag den frivillige brancheaftale om økologisk mĂŚlk og kød viderefører den gĂŚldende aftale. Den fastslĂĽr, at økologiske kalve under tre mĂĽneder ikke mĂĽ eksporteres, at landmanden ikke selv mĂĽ behandle dyr over seks mĂĽneder med antibiotika, samt at kreaturer som udgangspunkt ikke mĂĽ fĂŚrdigfedes pĂĽ stald i grĂŚsningsperioden. Og sĂĽ indeholder aftalen en bestemmelse om højst at tilføre 140 kg total-N/ha. Bestemmelsen er en gammel ’LĂ˜Jregel’, som altsĂĽ er videreført efter overgangen til fĂŚlles EU-regler. Der var ellers alternative forslag. Ă˜kologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer samt de smĂĽ mejerier

ønskede at ĂŚndre de 140 kg N til 100 kg udnyttet N, mens Arlas reprĂŚsentanter ønskede reglen fjernet. Parterne kunne imidlertid ikke enes om nogen af de to forslag, og derfor videreføres den hidtidige aftale, mens konsekvenserne af forslagene analyseres yderligere, fortĂŚller Mads Helms, der pĂĽ mødet reprĂŚsenterede sĂĽvel Ă˜kologisk Landsforening som Them Mejeri. - Vi er først og fremmest enige om, at det er vigtigt at have en brancheaftale, som alle bakker op om, siger han. Parterne mødes igen i begyndelsen af det nye ĂĽr. kmn@okologi.dk

‹Â?‹•–”‡ ˜‹Ž –ƒŽ‡ ‘Â? Â?‡†‹…‹Â?’ƒÂ?Â?‹Â?‰‡” ANTIBIOTIKA: Ă˜kologernes utilfredshed med, at landmĂŚndene ofte fĂĽr udleveret meget mere antibiotika end nødvendigt for behandlingen af et sygt dyr, fĂĽr nu sundhedsminister Nick HĂŚkkerup til at varsle samarbejde med fødevareministeren om sagen. I et svar til Per Clausen (EL)

lover sundhedsministeren sammen med fødevareministen at indkalde de relevante parter - herunder dyrlÌger og økologer til et fÌlles møde. om sagen. kmn@okologi.dk

’‘Ž‘”Â? ‡” ‡Â? —†ˆ‘”†”‹Â?‰ ˆ‘” ĂžÂ?‘•˜‹Â? Ă˜kologiske udegrise har Ď?Ž‡”‡ ‹Â?†˜‘Ž†•‘”Â? ‡Â?† Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡ŽŽ‡ ‰”‹•‡ ‹†‡Â?†Þ”•Ǥ •§Â” •’‘Ž‘”Â? ‡” ‡– ’”‘„Ž‡Â?ÇĄ Â?‡Â? †‡” Â?ƒÂ? ‰Þ”‡• Â?‘‰‡– ˜‡† †‡–ǥ ˜‹•‡” ˆ‘”•Â?Â?‹Â?‰•’”‘Œ‡Â?–‡– Parasitter, isĂŚr spolorm, er et problem i den økologiske slagtesvineproduktion, men forskningsprojektet PAROL (Organic RDD) har vist, at det kan lade sig gøre at reducere smitten betydeligt. Projektet har kortlagt smitten med parasitterne knudeorm, piskeorm og spoleorm i fem danske økologiske svinebesĂŚtninger. Det var primĂŚrt søerne, som havde knudeorm. Piskeorm var ikke sĂŚrligt udbredte, mens 64 pct. af slagWHVYLQHQH YDU LQĂ€FHUHW PHG GHQ RS til 30 cm lange spoleorm. Hver hunorm lĂŚgger op mod 2 millioner ĂŚg

pr. dag, og et mindre antal ĂŚg kan overleve i mindst 13 ĂĽr i jorden og stadig smitte grise. Moderate smitteniveauer er ikke et problem, men ved høje niveauer bør der sĂŚttes ind - ellers kan smittepresset blive for voldsomt. Â?‹––‡ Â’¤ Â?ƒ”Â?‡Â? Pattegrisene var udsat for smitte med spolorm pĂĽ faremarkerne lige fra de blev født – ikke fra soen, men fra marken. Smittefaren er størst 2-3 ĂĽr efter, at markerne er kontaminerede. Der gik kun ĂŠt til tre ĂĽr mellem, at foldene var i brug, og det er alt for kort til, at parasitĂŚggene kan dø naturligt. Forsøg viste, at foldrotationen skal vĂŚre mindst fem ĂĽr, men der er ingen nemme løsninger pĂĽ problemet. Pløjning kunne sĂĽledes ikke forhindre grise i at blive smittet. NĂĽr pattegrisene fravĂŚnnes, bringer de parasitten med sig til andre folde eller ind i stalden, og derfor EÂĄU PDQ L KÂĄMW LQĂ€FHUHGH EHV WQLQ-

ger behandle de fravĂŚnnede grise ved indsĂŚtning i stalden. ‘Ž† •–ƒŽ†‡Â? ”‡Â? Kun en meget lille andel af ĂŚggene i staldens strøelse havde udviklet sig til det smittende larvestadie, men der var nok til, at grisene løbende blev eksponeret. En stikprøve pĂĽ slagteriet viste sĂĽledes, at 87 pct. af slagtesvinene havde ormepletter pĂĽ leveren. Strøelse kan vĂŚre med til at skabe et gunstigt miljø for ĂŚggene, men projektet kunne dog ikke bekrĂŚfte tidligere mistanker om, at dybstrøelse skulle vĂŚre sĂŚrligt problematisk. ParasitĂŚggene blev ikke kun fundet i strøelse og pĂĽ gulvet, men ogsĂĽ pĂĽ vĂŚgge og inventar. I et tilfĂŚlde sĂĽ det ud til, at placering af sprinklere tĂŚt ved strøelsen mĂĽske fremmede ĂŚggenes overlevelse og udvikling. Man bør derfor muge ud og højtryksrense stierne 1-2 gange om ĂĽret. Derefter skal stierne tørre helt

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Lektor Helena Mejer, Københavns Universitet, landskonsulent Tove Serup, Videncentret for Landbrug og professor Stig Milan Thamsborg, Københavns Universitet

ud. Dette kan med fordel gøres med en gasbrĂŚnder, da varmen vil drĂŚbe resterende ĂŚg. Desinfektionsmidler ser ikke ud til at virke, hvis ikke stierne er helt rene. ‘Â?’‘•–‡”‹Â?‰ ‡” ‰‘†– Ca. 81 pct. af ĂŚggene i strøelsen var døde – formentlig pĂĽ grund af pletvis høj ammoniakudvikling, høje temperaturer eller udtørring. De resterende ĂŚg var levedygtige og kunne potentielt smitte, hvis de blev spredt pĂĽ marken.

Fast gødning med strĂĽ skal derfor komposteres i en uge ved 50oC. Resultaterne viste dog ogsĂĽ, at hvis gødningen er sĂĽ varm, at man EU QGHU Ă€QJUHQH oC), sĂĽ er ĂŚggene døde. Komposteringen var sĂŚrligt effektiv, der hvor der var meget gødning i forhold til strĂĽ. Ved en temperatur pĂĽ 25oC i gylle, dør ĂŚggene indenfor knap 1 ĂĽr. Er temperaturen kun 5oC, skal gyllen opbevares vĂŚsentligt lĂŚngere.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

Erik Lang har siden 70’erne interesseret sig for økologi og vedvarende energi. I forĂĽret Ă€ N KDQ RPODJW VLQ HMHQGRP til økologisk drift.

21

Anne-Mette Hahn Jensen og Erik Lang sĂŚlger deres proGXNWHU Sn OÂĄUGDJVPDUNHGHW L Fredericia.

LynomlĂŚgningen pĂĽ Fredstedlund Œ‡Â?†‘Â?Â?‡Â? Â?‡† ‡– ‰ƒ”–Â?‡”‹ Â’¤ Ď?‹”‡ ÂŠÂƒÇĄ ͳ͜ ŠÞÂ?• ‘‰ ‰”‹•‡‘’†”§Â– ‹ •‘Â?Â?‡”ŠƒŽ˜¤Â”‡– „Ž‡˜ ‘Â?Žƒ‰– –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ’”‘†—Â?–‹‘Â? Â’¤ ‘––‡ †ƒ‰‡ OMLÆGNING AF IRENE BRANDT

- Der er rigtig mange smĂĽ landbrug pĂĽ 2-6 ha i Danmark; og de kunne godt udgøre en vĂŚsentlig faktor i lokal produktion, hvis de gider komme ind i kampen, siger Erik Lang. Han er selv aktør i den lokale afsĂŚtning, og om lørdagen i sĂŚsonen tager han til torvedag i Fredericia og sĂŚlger sine produkter til en trofast kundekreds. I forĂĽret 2014 besluttede Erik /DQJ VLJ IRU DW EOLYH FHUWLĂ€ FHUHW økologisk landmand, og da der i de 12 ĂĽr, Erik Lang og hustruen AnneMette Hahn Jensen har boet pĂĽ gĂĽrden, ikke har vĂŚret sprøjtegifte eller kunstgødning pĂĽ matriklen, blev gĂĽrden lynomlagt pĂĽ otte dage - med tilbagevirkende kraft. Gammel kĂŚrlighed Interesse for økologi er ikke ny: - Jeg har siden 70’erne interesseret mig for bĂĽde økologi og vedvarende energi, og jeg har altid haft køkkenhave og drivhus, hvor vi

Fredstedlund Éť Éť

Éť

Éť Éť

Fire ha med gartneri og dyrehold 14 høns, som holder rent under 30 frugttrÌer, der vokser i frugthaven pü 1.000 kvm. Sommeropfedning af økologiske grise. Tre styk i 2014, som udvides til 1215 grise i 2015. I frugthaven dyrkes bl.a. blommer, Ìbler og bÌr. I Urtehaven dyrkes blandt andet porrer, løg, rødbeGHU VTXDVK RJ NDUWRà HU

Tiltag pü vej: ɝ Für. ɝ Større frugthave med 25 surkirsebÌr-trÌer. ɝ KyllingeopdrÌt i den nye frugthave.

har dyrket grøntsager, bĂŚr og frugt til egen husholdning, forklarer Erik Lang, som i dag ogsĂĽ er selvforsynende med el, varme og spildevandsrensning. - Da vi besluttede at sĂŚlge overskudet af vores produktion, sĂĽ var der ikke et alternativ til at blive cerWLĂ€ FHUHW ÂĄNRORJ ‘ P UNHW Q\GHU KÂĄM tillid i befolkningen - ogsĂĽ selvom meget af det, der er tilladt, kunne gøres bedre, siger Erik Lang. Han kom som ung i lĂŚre som maskinsnedker. Senere blev han uddannet til pianist pĂĽ musikkonservatoriet, men karrieren som pianist endte, GD KDQ Ă€ N SUREOHPHU PHG KÂĄUHOVHQ - I dag er jeg pensionist, og gĂĽrden er mit hovederhverv, siger Erik Lang. GĂĽrden markedsføres med HJHQ KMHPPHVLGH RJ IDFHERRN SURĂ€ O som ’Fredstedlund’. Under dette varemĂŚrke sĂŚlger parret overskudet fra gĂĽrdens produktion pĂĽ markedet i Fredericia og i gĂĽrdbutikken pĂĽ ejendommen. Egen forĂŚdling De rĂĽvarer, der ikke sĂŚlges friske pĂĽ torvet eller i gĂĽrdbutikken, ryger en tur i gryderne i ejendommens udekøkken. Grøntsager henkoges, og bĂŚr og frugt syltes til gelĂŠer og saft. PĂĽ denne mĂĽde kommer Erik Lang spildet til livs - samtidig med at salget af lĂŚkkerierne giver en godt bidrag til gĂĽrdens indtĂŚgter. - NĂĽr vi holder forarbejdningen og forĂŚdlingen hjemme pĂĽ gĂĽrden, sĂĽ holder vi pĂĽ mervĂŚrdien, konstaterer Erik Lang. Fredstedlund sĂŚlger ogsĂĽ ĂŚg og honning; men Erik Lang understreger, at han ikke ser sig selv som hverken ĂŚg- eller honningproducent. - Der er ikke økonomi i høns - med mindre de har en funktion ud over bare at lĂŚgge ĂŚg. De ĂŚg, vores høns lĂŚgger, sĂŚlger vi pĂĽ markedet; men samtidig klarer hønsene arbejdet med at holde frugtplantagen ren for skadedyr og ukrudt, forklarer Erik Lang, som dog selv stadig mĂĽ klare arbejdet med at beskĂŚre frugttrĂŚerne og plukke høsten. - Men jeg deler bĂŚrrene med hønsene. De fĂĽr de nederste, og sĂĽ pluk-

ker jeg de øverste, som de alligevel ikke kan nĂĽ, siger Erik Lang. Med bierne forholder det sig ligesĂĽdan: De bestøver bĂŚrbuske og frugttrĂŚer, og i tilgift kan Erik Lang høste honning i bistaderne. Forny andelstanken Erik Lang drømmer om, at alle de smĂĽ, økologiske producenter en dag Ă€ QGHU XG DI DW VOn VLJ VDPPHQ - Vi skal forny andelstanken og etablere et afsĂŚtningsnetvĂŚrk, hvor vi kan gĂĽ sammen med andre, hvis produktion kan supplere vores egen, siger Erik Lang og fortsĂŚtter: - PĂĽ vores tunge lerjord kan vi for eksempel ikke dyrke gulerødder. Til gengĂŚld løber porrer og løg i vejret her - og med den rigtige sort kan vi

ogsĂĽ høste gode udbytter i kartoffelrĂŚkkerne. Mange smĂĽ producenter af vores slags kan blive til ĂŠn stor med fĂŚlles indkøb og fĂŚlles afsĂŚtning. Erik Lang understreger, at det kan lade sig gøre at fĂĽ et tilfredsstillende afkast som fritidsland. 0HQ PDQ NDQ LNNH OHYH DI Ă€ UH KD Et deltidsjob, pension eller udearbejdende ĂŚgtefĂŚlle er en nødvendighed, konstaterer Erik Lang. Han ser ogsĂĽ en bedre udnyttelse af de smĂĽ ejendomme som et bud pĂĽ at skabe mere beskĂŚftigelse. - Vi kommer jo ikke uden om, at vi er for mange til for lidt arbejde. Mere produktion pĂĽ de smĂĽ ejendomme vil løfte landdistrikterne, skabe mere beskĂŚftigelse og et godt underlag for lokal afsĂŚtning, siger Erik Lang.

Kend loven Af egen erfaring har Erik Lang lĂŚrt, at man skal kende rigtig mange love og bekendtgørelser, hvis man vil kaste sig ud i salg af egne afgrøder. - Det er en rigtig god idĂŠ at bede om et økologiomlĂŚgningstjek, inden man kaster sig ud i en omlĂŚgning og sĂĽ kan man lige sĂĽ godt melde sig LQG L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ IÂĄUVW som sidst, for det er dĂŠr, fĂŚllesskabet er, siger Erik Lang og tilføjer: - Hvis man har hjertet med, sĂĽ bliver det lettere at acceptere økologireglerne. Og der er meget bøvl forbundet med omlĂŚgningen. Nogle af reglerne er styret af ligegyldigheder, og andre er indbyrdes i modstrid med hinanden. SĂĽdan er det, nĂĽr det er lovgivning, man har med at gøre.

Miljøservice tilbyder følgende kaliholdige restprodukter godkendt til økologisk jordbrug Kartoffelkondensat fra Flensted A/S Indeholder i kg/ton: X 1,1 N X 0,2 P X 1,7 K samt Mg og S z leveres omkostningsfrit i gylletank i Varde kommune og nabokommuner z skal indgü i gødningsregnskabet som konventionel gødning med max 70 N/ha

%LRDVNH IUD WU Ă€ LV Doseres med op til 3,6 t/ha svarende til 54 kg K og 27 kg P/ha z udspredes omkostningsfrit i Favrskov kommune og nabokommuner z kan kombineres med husdyrgødning Miljøservice udfĂŚrdiger for begge produkter papirgang i henhold til gĂŚldende lovgivning

cGDOHQ $ Ć• 9HMHQ 7OI Ć• ZZZ PLOMRHVHUYLFH GN

22

ØKOLOGI & ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 17. januar kl. 10-18. Biodynamisk vinterkursus om komposteringsmetoder, fodertyper og sundhed, relationer til husdyr på gården m.m. Kurset er for alle med interesse for biodynamiske emner. Se programmet på www.biodynamisk.dk. Sted: KullerupKurser, Nyborg. Arr. Biodynamisk Forening.

24. og 25. januar. Ostefremstilling. Denne gang bliver det havartiost og hytteost. Skolekøkkenet på Søndermarkskolen. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 8642 0049. Pris: 370 kr. (medlemmer 330 kr.) + materialer. Incl. kaffe og kage. I får ostene med hjem. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

22.–24. februar. Copenhagen Food Fair i Bella Center. Foodservice i Økologisk Landsforening arrangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Uanset om der er hvid sne eller brunt smadder så er det allerede nu tid for at booke en af vores planteavlskonsulenter til at lave dit Fælleskema. Vi starter d. 1/2 2015. Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Poul Christensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Mission sund. Michelle Kristensen. 304 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Februar

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Mad i høkasse. Katrine Klinken. 48 s. 99 kr. Forlaget Vingefang. En enkel vej til mere bæredygtig middagsmad. Gammeldags er bestemt ikke ensbetydende med forældet – det kan sagtens betyde gennemprøvet, eƤektivt, praktisk og ret smart. Sådan er det med høkassen, som kan gøre tilberedningen meget nemmere og billigere og få maden til at smage af endnu mere.

12 nye sunde vaner på 12 uger. Det drejer sig ikke om at gå på kur, sundhed kommer af den rette livsstil, og det er nemmere at ændre vaner lidt efter lidt i stedet for i ét hug. Indeholder mere end 130 opskrifter, som også kan bruges uden kur, og en række styrkende øvelser, så fysikken holdes i form. AB

Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling – et nyt globalt aktionsprogram er vejen videre for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 23. januar kl. 10.00-23.30 Øko-net og 92-gruppen holder en stor uddannelses-konference og efterfølgende fest for ESD (Education for Sustainable Development) - på Christiansborg og i Dome of Visions - vel mødt!

ØKOBASEN www.økobasen.dk

BLIV OPTAGET I ØKOBASEN

Se programmet på www.ubu10.dk/konf_esd230115.pdf

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Vinterbyg med manganstriber

- og vær synlig for indk Ø berne Det økologiske marked vokser, og mangfoldigheden af økologiske salgskanaler bliver større og større.

Koks i jorden

I Økologisk Landsforening bliver vi løbende kontaktet af indkøbere fra fx specialbutikker, grossister, institutioner, detailkæder og fødevarefællesskaber, som beder os om hjælp til at finde årstidens lokale økologiske råvarer. Via ØKOBASEN skaber vi kontakt mellem dig og køberne. Tilmeld dig gratis og læs mere på www.økobasen.dk.

Græsset er gr Ø nnere hos Ø kologerne!

Spergel i efterårsudlægget

Kvælstofmaximering

Efterårsudlæg Aulumblandingen ØKOLOGISK LANDSFORENING * SILKEBORGVEJ 260 * 8230 ÅBYHØJ TLF. 8732 2700 * WWW.OKOLOGI.DK

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

23

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

$1121&(5 É˝ Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

Angusdyr til salg

ERHVERV

5 økologiske højdrÌgtige anguskøer, pris: 40.000 kr.

De nÌste numre Arbejde Bytte Salg Køb

Udkommer 23. jan. 6. feb. 20. februar 6. marts

Annoncedeadline 13. jan. 27. jan. 10. februar 24. februar

Livø Avlsgürd Tlf. 2014 4890

Nr. 559 560 561 562

„ KORT & GODT Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877. 300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale sĂŚlges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Udstil pĂĽ Organic Denmarks fĂŚllesstand pĂĽ

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

SĂŚlges: Ă˜kologisk hø i minibigballer og første slĂŚt grĂŚsensilage i wraprundballer. Hans Ole Jakobsen. Løvel, tlf. 8669 9393, Ă˜ko-aut.nr. 21019.

PLMA i Amsterdam 19.-20. maj 2015

www.oekologiogerhverv.dk

Tilmelding senest den 15. januar 2015 til lkh@okologi.dk Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Se mere pĂĽ http://www.organic-denmark.dk/uk/export-fairs/plma.aspx

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ă˜kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 768 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg

Man kan ogsĂĽ gĂĽ direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pĂĽ tlf. 8732 2723 eller maile til ham pĂĽ ab@okologi.dk.

Tlf. 63 54 00 10

Wrapballer sĂŚlges. GrĂŚs med kløver. Foderanalyse haves. Ă˜konummer 714709. Henv. tlf. 6251 5303 eller 2173 8774. Under Kort & Godt koster en annonce pĂĽ højst 20 ord kun 125 kr. Er den pĂĽ højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vĂŚre medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt mĂĽ teksten ikke vĂŚre pĂĽ mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sĂŚrlige markeringer eller linieskift.

email: bestilling@bioselect.dk

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Der indkaldes hermed til

)RUPDOLD LQGNDOGHOVH WLO JHQHUDOIRUVDPOLQJ JRGNHQGHOVH DI GDJVRUGHQ YDOJ DI GLULJHQW 9HGWDJHOVH DI YHGW JWHU XGNDVW 9DOJ DI EHVW\UHOVH IRUVODJ WLO EHVW\UHOVHVPHGOHPPHU 2SUHWWHOVH DI VHNUHWDULDW %HVOXWQLQJVIRUVODJ ¹ IRUHQLQJHQ DIKROGHU XGJLIWHUQH WLO GHQ VWLIWHQGH JHQHUDOIRUVDPOLQJ KHUXQGHU udgifter i forbindelse med indkaldelse og juridisk bistand til sikring af, at udkastet til vedtÌgter er juridisk holdbart. ‡ (YHQWXHOW

Potentielle interesserede ejere af Biodiversitetsgürde tilmelder sig Forberedelsesgruppen, Holger Jessen, Stig Benzon og Hans Nebel. Henvendelse kan ske til Hans Nebel hansnebel@privat.dk vedr. tilmelding senest 19. januar, tlf. 5927 1416 Grundlaget for Biodiversitetsgürds-konceptet er gennemførelse af økologiske Biodiversitetsgürde i Danmark efter nÌrmere fastsatte regler for deltagende juridiske enheder, der tilslutter sig bevaringsopgaven af oprindelige gamle danske husdyrracer og gamle danske kulturplanter i oprindelige danske kulturlandskaber (in situ bevaring). Dette sker i henhold til internationalt anerkendte og vedtagne regler for bevaring af biodiversiteten, isÌr agro-biodiversiteten jf. FN-resolutionerne: Rio-deklarationen og Brobygningsdeklarationen: Landbrug og Bevaring samt Interlaken-deklarationen og Fødevareministeriets Bevaringsudvalg samt anbefalinger fra Arkegürdsrapporten. Endvidere vedtagelse i Folketinget om støtte til oprettelse af Biodiversitetsgürde.

kk hĂŚ de r Fo

g

ru -T

ag

90

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

CN AGRO

7

Ovalt drikkekar m/ svømmer

9 f. Tl

44

3-delt ballering

Isoleret drikkebalje m/ termostat

ne

3-delt ballering

g Vo

e

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

‡ ‡ ‡ ‡ ‡

k

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

ro .d

pladser søges.

13.00 Generalforsamling med følgende dagsorden, forslag

w .cn

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktik-

Baggrunden for stiftelsen af foreningen

w

Se foreningens hjemmeside og fü elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen pü forsiden af www.okologi.dk

12.00 Frokost - Velkomst og en kort prÌsentation af �Biodiversitetsgürde i Danmark� i udkast

w

Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk

stiftende generalforsamling for BiodiversitetsgĂĽrde i Danmark lørdag den 24. januar 2015 kl. 12 (ny dato) i Ă˜kologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Ă…byhøj

ID nr. 42742

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

Ă˜KOLOGI ERHVERV

udvalg af økologiske sorter, i an dre ingen. Nogle kulturer er sim pelthen sĂĽ smĂĽ, at professionelle DYOVĂ€UPDHU DI ÂĄNRQRPLVNH JUXQ de aldrig vil gĂĽ ind i en parallel økologisk frøproduktion. Men selv om der f.eks. i gule rødder er et bredt udvalg af sor ter, vurderer NaturErhvervstyrel sen, at kun omkring 40 procent af de anvendte gulerodsfrø er økologiske. Kan avlerne argu mentere for, at de af forskellige grunde ikke kan bruge de udbud te sorter, kan de fĂĽ dispensation til at købe (billigere) konventio nelle frø. At udvikle økologisk frøavl er bekosteligt, men der er brug for det, hvis vi vil udvikle robuste sor ter, der passer til økologien, me ner den hollandske forsker, Edith Lammerts van Bueren. Hendes argumenter kan du lĂŚse om i denne avis.

kmn@okologi.dk

Ă˜kologiske frø

Hvor økologisk er økologien egentlig? Ja, der er ikke tvivl om, at økologisk drift og reglerne herfor siden begyndelsen har vÌret prÌget af pragmatiske løsninger og kompromisser

Et af dem er, at de frø, man sĂĽr pĂĽ økologiske marker, ikke altid er økologiske. Hensigten er, at de skal blive det med tiden, men det er ikke tilfĂŚldet endnu. Ă˜kologisk udsĂŚd – dvs. frø fra planter, der er dyrket økologisk i HQ HOOHU Ă HUH JHQHUDWLRQHU Ă€Q des isĂŚr inden for landbrugsaf grøderne og i forskellig og mindre grad inden for grøntsagskulturer. I nogle af disse – for eksempel JXOHUÂĄGGHU XGE\GHV HW S QW

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

9. januar 2015 nr. 558

Udbyttegabet er ikke sĂĽ stort Ă˜kologiske udbytter halter ikke sĂĽ meget efter de konventionelle som hidtil antaget, og forskellen kan mĂĽske elimineres helt med en fokuseret indsats, vurderer amerikanske forskere UDBYTTER AF KAREN MUNK NIELSEN

Skal man tro bogaktuelle svenske forskere og hjemlige bÌredygtige landbrugere, er økologi en trussel mod verdens sultne befolkning og klodens regnskove, der mü falde for at give plads til den arealkrÌvende produktion. Problemet er de økologi ske udbytter, som er alt for lave. Men det stür ikke sü slemt til, som kritikere ynder at hÌvde. En gruppe forskere ved det amerikanske Ber keley University mener, at økologisk landbrug kan vÌre et sÌrdeles kon kurrencedygtigt alternativ til industri elt landbrug, nür det gÌlder fødeva reproduktion.

0DQ VNDO KXVNH DW GHW QXY UHQ de landbrugssystem producerer me get mere mad end krĂŚvet for at føde verdens befolkning. En større andel af økologisk produktion er ikke et valg, det er en nødvendighed. Vi kan ikke fortsĂŚtte med at producere fø devarer ud i fremtiden uden at tage hensyn til jord, vand og biodiversitet, siger en af forskerne, Claire Kremen, i UC Berkeley NewsCenters omtale af det nye studie, hvis resultater blev offentliggjort i december. Største studie Forskerne har kastet et kritisk lys pĂĽ GH VnNDOGWH PHWD DQDO\VHU GHU DOOH UHGH Ă€QGHV RYHU XGE\WWH IRUVNQLQJ RJ KDU LQGGUDJHW HQGQX Ă HUH L GHUHV XQ dersøgelse. Det er dermed den mest omfattende analyse til dato med 115 studier og mere end 1000 obser %LOOHGHW DI ÂĄNRORJLVNH XGE\WWHUV HIWHUVO E EOLYHU HW DQGHW QnU PDQ XGYLGHU DQDO\VHQ RJ LQGGUDJHU Ă HUH DIJUÂĄGHU. vationer. Konklusionen er, at gabet i udbytte kun er 19,2 procent i gen korn og majs, hvor gabet er større. logiske prĂŚmisser men pĂĽ den kon lem konventionelle og økologiske XGE\WWHU YLO LQGVQ YUHV WLO SFW nemsnit, hvilket er noget mindre end ventionelle driftsforms. hvis økologerne i endnu højere grad hidtil antaget. Det skyldes primĂŚrt, at Udbyttet overvurderes forbedrer sĂŚdskifterne og anvender GHQ Q\H DQDO\VH RPIDWWHU Ă HUH DIJUÂĄ %HUNHOH\ IRUVNHUQH PHG /DXUHQ 3R SĂŚdskiftet er nøglen der end tidligere analyser, herunder nisio i spidsen konstaterer i øvrigt, De mange udbytteresultater fra hele PXOWLFURSSLQJ GYV G\UNQLQJ DI Ă HUH Ă HUH 1 Ă€NVHUHQGH DIJUÂĄGHU ‘NRORJLVN at mange studier favoriserer den verden er desuden blevet analyseret afgrøder i samme mark, herunder dyrket bĂŚlgsĂŚd som bønner, ĂŚrter konventionelle driftsform, og at ud pĂĽ baggrund af dyrkningsmetoder, efterafgrøder. og linser giver typisk samme eller kun bytteforskellen dermed ofte bliver og det kaster interessant nyt ind i marginalt lavere udbytte end konven overvurderet. De sammenlignende den økologiske udbyttediskussion. Kilde: UC Berkeley NewsCenter tionelt dyrket i modsĂŚtning til f.eks. forsøg er ofte ikke opstillet pĂĽ øko Forskerne vurderer, at gabet mel

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

ɻ Dansk Naturmælk - en paraplyorganisation for økologiske me

7min
page 8

2IÀFLHOWSU VHQWHUHV‘P UNHW et halvt år senere ved et presse

5min
page 11

rum tid, inden mærket for alvor vinder indpas på emballager. ɻ (QVWDWVOLJWÀQDQVLHUHWLQIRU

5min
page 10

første gang offentligt i januar i avisen Økologisk Jordbrug

4min
page 12

MHULHU²ODQFHUHUHQP ONHVHULH med Ø-mærke og grøftekantmotiv på kartonerne

6min
page 7
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.