Besøg Coop Økokassen og bliv klogere på økologi

Hotel- og Restaurantskolen i Valby har omlagt sine undervisningskøkkener og kantiner til meget høje økologiprocenter på bare 18 måneder. At målet er nået så rigeligt blev fejret med en afsluttende NRQIHUHQFHSnVNROHQKYRUGHOWDJHUQHRJVnÀNPXOLJKHGIRUDWVHXQGHUYLVQLQJVN¡NNHQHUQHLQGHIUD

Hotel- og Restaurantskolen har nået målet

Målet var, at 65 procent af skolens samlede råvareforbrug skal være økologisk. Nu er målet nået. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi så højt? Spørgsmålet blev besvaret på en afsluttende økologi-konference

OMLÆGNING

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Vi fejrer i dag resultaterne af et omfattende økologisk omlægningsprojekt af Hotel- og Restaurantskolen, som har varet i 18 måneder. Projektet er en del af skolens gennemgående SØB-strategi: Sundhed, Økologi og Bæredygtighed skal fremmes og styrkes på alle niveauer og områder. I undervisningen, i det mad, vi spiser, i skolens indkøb, hverdag etc., sagde Mette Toftegaard Rasmussen, der har stået i spidsen for projektet på Hotel- og Restaurantskolen, HRS. Hun fortsatte: - Én af hovedmålsætningerne i omlægningsprojektet lød på at omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60% økologi. Skolens kantine skulle omstilles til 75% økologi. Og det er lykkedes med stor succes. Egentlig har storkøkkener ret til sølvmærket allerede ved 60%. Vi besluttede dog sidste år at gå efter de 75% for kantinen inden udgangen af 2014. Og vi nåede målene godt og vel: Undervisningskøkkenerne er oppe på en økologiprocent på 66, og kantinerne er nået op på 80%

Taget i betragtning, at økologiprocenten på HRS ved projektets start lå på 9% er det en ret omfattende omlægning, der har fundet sted.

Stor kunde - megen magt

HRS er med indkøb af 40.000 kg. råvarer om måneden uden undtagelse den største enkeltkunde hos grossistvirksomheden Inco, som derfor heller ikke rigtigt fandt, at de havde noget valg, da HRS i 2013 fortalte om skolens ambitiøse målsætning. - Takket være de ambitiøse mål i HRS er økologiprocenten i Inco vokset markant de seneste 18 måneder, fortalte Lars Arendt fra Inco på konferencen. - I dag har vi færre konventionelle RJÁHUH¡NRORJLVNHYDUHQXPUHL,QFR end da projektet startede, fortalte Lars Arendt og fortsatte: - I begyndelsen var vi skeptiske; men kunden har altid ret. Så vi kiggede på vores indkøbsprocesser.

Økologi er dyrere. Det er et vilkår, vi ikke kunne ændre på. LARS ARENDT, INCO “

Traditionelt kommer leverandørerne til os; men med den mængde økologiske varer, vi havde til rådighed, var vi nødt til at blive mere aktivt udfaUHQGHRJÀQGHOHYHUDQG¡UHUQHVnYL kunne honorere kravene fra HRS.

Økologi er dyrere

Lars Arendt og Inco har under vejs Y UHW Q¡GW WLO DW KnQGWHUH ÁHUH XGfordringer: - Prisen var den ene. Økologi er dyrere. Det er et vilkår, vi ikke kunne ændre på; men vi kunne øge vores volumen, så vi kunne opnå lavere transportomkostninger. Og vi kunne ÀQGHGHYDUHUYL NXQQH N¡EHLKHOH SDOOHU JXOHU¡GGHU NDUWRÁHU HWF RJ skaffe disse varer ind i store mængder, som også kan støtte omlægning andre steder.

En anden udfordring handlede om forsyningssikkerheden: - Man kan ikke få økologiske, danske jordbær hele året. Andre varer kan ikke fås i tilstrækkelig mængde, så producenter har svært ved at følge med efterspørgslen. HRS har derfor været nødt til at tilpasse undervisningen efter sæsonen, sagde Lars Arendt.

Uensartede råvarer

En tredje udfordring handler om den manglende homogenitet blandt de økologiske råvarer. - De økologiske varer er ikke så ensartet som de konventionelle råvarer. Frilandsgrise har for eksempel ikke et ensartet spæklag, som en gris fra en opvarmet stald. Så vi har været nødt til at gøre op med nogle af de ting, vi har været vant til: Forholde os til sæsoner for eksempel og til, at nogle varer har fået andre egenskaber. Det udfordrer os fagligt, men er også en mulighed for at blive bedre i det arbejde vi laver til daglig som henholdsvis købmand og kok, sagde Lars Arendt.

Marked på HRS

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening var også blandet talerne på afslutningskonferencen: - Eleverne skal med ud på landet, så de i fremtiden kan stille krav til producenten, hvor det hele ikke bare handler om pris, pris og pris, For i økologien er prisen bare én af mange parametre, sagde Per Kølster og fortsatte: - Det er nødvendigt at understre

JH GHWWH PHJHW ÀUNDQWHW )RUGL GHQ QDWXUOLJH WLONQ\WQLQJ GH ÁHVWH GDQskere havde til landbruget i 50’erne i dag er fuldstændig forsvundet.

Per Kølster havde også et forslag til, hvordan samarbejdet direkte mellem producenterne og HRS kunne styrkes: - Forestil jer denne her hal, hvis den mindst én gang om ugen blev forvandlet til et marked, og elevernes udfordring blev at lave mad på baggrund af det udbud, der er på markedet. Udfordringen her er den samme som alle andre steder: grænsen går dér, hvor grænsen går for, hvad vi kan forestille os inden i vores hoveder.

Reduktion af 80% af affaldet

Søren Kühlwein Kristiansen, rektor på HRS, afviste i sit afsluttende indlæg ikke Per Kølsters idé. Men skolen har også sat sig et andet ambitiøst mål for fremtiden:

Madspildet skal nedbringes markant. - Vi producerer i dag 110 ton affald om året. Det koster en formue at komme af med. Det kan selvfølgelig laves til brændstof; men vores målsætning er at komme ned på 22 ton om året. For det er svineri at producere så meget affald. Og vi skal samtidig nå målet, uden at eleverne skal opleve mangel på råvarer.

AF STINE HJARNØ JØRGENSEN, STRATEGISK ØKONOMIKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

MARK & STALD

HØJT AFKAST PÅ SVIN

Efterspørgslen efter økologisk svinekød har det seneste halvandet år været større end udbuddet, hvilket afspejler sig i et rekordhøjt markedstillæg hos Friland – er det så nu, at du skal etablere en økologisk svineproduktion?

En god investering er kendetegnet ved at give et godt økonomisk afkast, typisk udtrykt i investeringens afkastningsgrad. Med de nuværende afregningspriser kan den økologiske svineproduktion med gennemsnitlig effektivitet levere et afkast på godt 7 pct. Markedstillægget går imidlertid op og ned, og i perioder har det gennemsnitlige afkast været meget tæt på nul dog uden at være negativt. For den enkelte landmand er det meget mere end afkastningsgraden, der betyder noget for investeringslysten. De faglige udfordringer i den økologiske svineproduktion og glæden ved det daglige arbejde bør betyde allermest – det er forudsætningen for at ligge i top med effektiviteten, og selv i perioder med et lavt markedstillæg opnår de dygtigste producenter en acceptabel afkastningsgrad. Det er bedre at komme langsomt men godt fra start end at komme hurtigt galt afsted.

Den økologiske smågriseproduktion er arbejdsintensiv og mindre kapitalkrævende sammenlignet med andre økologiske driftsgrene, og derfor er der mulighed for at etablere en halv- eller fuldstidsproduktion med en relativ beskeden investering. Der er mulighed for at komme i gang med en begrænset økonomisk risiko, og der er rige muligheder for at etablere et værdiskabende samarbejde med andre økologer ift. leje af jord og afsætning af smågrise.

Selvom standardkalkulen og gennemsnitsbetragtningerne viser et økonomisk potentiale, er det altid de konkrete rammer og forudsætninger, der skal afgøre projektets skæbne. Det er vigtigt at komme så tæt på forudsætningerne for den konkrete investering som overhovedet muligt, og det er vigtigt at kende investeringens væsentligste risici.

“

I en undersøgelse af slagteribemærkninger er det især de hyppigere lungehindebetændelser hos konventionelle slagtesvin, der betyder, at der samlet set ikke er forskel på antallet af økologiske slagtesvin - som på billedet - og antallet af konventionelle slagtesvin, der får bemærkninger. Foto: Irene Brandt

Misvisende fremstilling af dyrevelfærd

Danske Svineproducenter mangler væsentlig pointe i fremstilling af undersøgelse af slagteribemærkninger. ƒŽ‡–•‡–‡”†‡”‹‡ϐŽ‡”‡ bemærkninger til økologiske og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig anderledes på slagtekoderne

DYREVELFÆRD

AF KAJ LUND SØRENSEN

Hvis grisen selv skulle vælge, ville de vælge den konventionelle produktionsform. Det mener Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, som i sit nyhedsbrev er ude med en hård kritik af økologerne.

Baseret på en undersøgelse af slagteribemærkninger fremhæver han, at økoORJLVNH JULVH KDU ÁHUH VNDGHU HQG NRQventionelle. Henrik Mortensen mener, at betegnelsen velfærdsgris klinger hult, når de økologiske grise og frilandsgrisene på en lang række punkter har større velfærdsproblemer end de konventionelle. - Det er store mængder data fra den uvildige kødkontrol på slagteriet, som danner baggrund for forskernes undersøgelser, og på hele 13 ud af 21 punkter KDYGH YHOI UGVJULVHQH ÁHUH VNDGHU HQG tilfældet var blandt de konventionelle grise, skriver han.

Væsentlig pointe udeladt

+DQVNULWLNGHUHUJHQJLYHWLÁHUHPHGLHU har fået Dyrenes Beskyttelse til at nærlæse undersøgelsen om slagteribemærkninger.

I nyhedsbrevet fra Danske Svineproducenter beskrives økologi og friland som særlig problematisk for dyrevelfærden, fordi der er en række af koderne, som forekommer hyppigere hos økologiske- og frilandsgrise end konventionelle grise. Men nyhedsbrevet nævner ikke, at der tilsvarende er andre koder, der forekommer hyppigere i den konventionelle svineproduktion end i økologi/frilands svineproduktionen.

Dyrenes Beskyttelse gør opmærkVRP Sn DW GHU VDPOHW VHW LNNH HU ÁHUH bemærkninger til økologiske og frilandsgrise, de fordeler sig blot anderledes på slagtekoderne, end bemærkningerne til konventionelle grise gør. Henrik Mortensen baserer sin artikel i Nyhedsbrevet fra Danske Svineproducenter på en rapport fra Videnscenter for Svineproduktion. I rapporten omtales det, at antallet af bemærkninger er ens i de forskellige produktioonsgrene, men denne oplysning er udeladt af både abstract og konklusion.

Samlet set ingen forskel

Forskerne bag rapporten fra Videncenter for Svineproduktion har ikke villet gå ind i, om der er slagteribemærkninger, som har større betydning for dyrevelfærden end andre. De har vægtet dem alle ligeOLJWRJEORWNYDQWLÀFHUHWRJVDPPHQOLJQHW de to produktionsformer.

Dyrenes Beskyttelse mener, at en logisk konsekvens af denne tilgang, hvor alle bemærkninger er lige vigtige, må være, at den samlede forekomst kan tages som udtryk for at, den ene type produktion ikke er bedre end den anden, når det gælder slagteribemærkninger.

Selvom der ikke er statistisk sikker forskel på antal bemærkninger for kronisk lungehindebetændelse, så er det især de hyppigere lungehindebetændelser hos konventionelle grise, der betyder, at der samlet set ikke er forskel på de to produktionsformer i andel af grise, der får bemærkninger.

Et godt grundlag

Dyrenes Beskyttelse hilser undersøgelsen velkommen, fordi den giver et godt grundlag at arbejde videre med. Foreningen har sat undersøgelsen på dagsordenen i samarbejdet med Friland for at drøfte de enkelte kategorier af bemærkninger med henblik på lavest mulige niveau af sygdomme og skader.

Noteringen

X Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 23: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 23 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 23: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 23: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.012,93 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,57 kr. 25-30 kg: 17,84 kr. 30-40 kg: 14,52 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 23: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

'HÀUHV¡QGHUM\VNHP ONHSURGXFHQWHUHUXWLOIUHGVHPHG IRUVNHOVEHKDQGOLQJHQDI$UODV¡NRORJHUV\GRJQRUGIRU

GHQGDQVNW\VNHJU QVH‘NRWLOO JJHWGHUL'DQPDUN

OLJJHUSn¡UHSUOLWHUHU¡UHL7\VNODQG'HKDU KDIWEHV¡JDIHWW\VNPHMHULRJHUW WSnDWODYHHQDIWDOH

RPOHYHULQJV\GSn)UDYHQVWUHPRGK¡MUHHUGHW+HQULN 3HWHUVHQ+DQV-¡UJHQ$QGHUVHQ$NVHO/XQGSODQWHUnGJL YHU&KULVWLDQ3HWHUVHQRJ-HQV6NRYVJDDUG )RWR.DM/XQG6¡UHQVHQ

Tyske mælkepriser frister økologer

Fire utilfredse Arla-andelshavere i Sønderjylland mener, at mejeriselskabets forskellige behandling af danske og tyske leverandører er uacceptabel. Derfor er de nu tæt på en aftale om at levere deres 11 mio. kg økomælk til Tyskland, hvor afregningen er markant bedre

MÆLKEPRISER

AF KAJ LUND SØRENSEN

Der er meget stor efterspørgsel på økologisk mælk i Tyskland, hvor de økologiske mælkepriser er højere end i Danmark. Derfor kan levering til Tyskland snart blive aktuelt for nogle sønderjyske økologer. Det er Jens Skovsgaard, Henrik Petersen, Hans Jørgen Andersen og Aksel Lund, som overvejer muligheden. De bor alle i Vestsønderjylland, hvor de tilsammen har 1.060 køer der producerer omkring 11 millioner kg mælk.

38 øre mere i Tyskland

- Vi forstår ikke den forskel, der er i Arlas priser på økologisk mælk i forskellige lande. Arla betaler de tyske økologer bedre, end de betaler danske økologer, siger Jens Skovsgaard. 'H ÀUH P ONHSURGXFHQWHU HU generelt utilfredse med forskelsbehandlingen af Arlas økologer syd og nord for den dansk-tyske grænse.

Alle bor de tæt ved grænsen. Jens Skovsgaard driver landbrug i Branderup syd for Toftlund 30 km fra landegrænsen.

På Arlas leverandørhjemmeside YLVHVVHOVNDEHWV QRWHULQJ Sn GHÀUH hovedmarkeder.

Det aktuelle økotillæg pr liter mælk er ifølge ’Ejernettet’ 100 øre i England, 108 øre i Tyskland og 91 øre i Sverige, mens merprisen i Danmark ligger nede på 69,9 øre. - Vi kan jo se, at mælkeprisen er højere i andre lande, og med den efterspørgsel, vi oplever nu, burde prisen også være højere i Danmark, mener Hans Jørgen Andersen.

Hænger ikke sammen

- Prisoversigten viser, at der er noget galt. Vi må gå ud fra, at Arla stadig tjener på den økologiske mælk, de aftager i Tyskland til den høje merpris, supplerer Aksel Lund.

Arla begrunder prisfastsættelsen med, at økomælken skal produceUHV KYRU GHQ V OJHV PHQ GH ÀUH sønderjyder bor så tæt på grænsen, at de ikke mener, at dette argument holder. - Argumentet harmonerer heller ikke med, at Arla lige nu vil øge den danske produktion for at kunne eksportere mere. Den ekstra mælk vil man sælge uden for Danmark. Der er nogle ting i fremstillingen, som ikke hænger sammen, pointerer Aksel Lund.

Gruppen synes, at alle danske økologer i Arla skal være opmærksomme på, at de får et meget lavt økotillæg i forhold til den aktuelle markedssituation.

Tyske økologer undrer sig

Ifølge Christian Petersen, som er planteavlsrådgiver i Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig i Tinglev, er økologernes markdrift mere kompliceret, udbytteudsvingene er større, der er større risiko, GHUHUPHUHDUEHMGHRJGHÁHVWHKDU investeret i mere jord. - For dette bør man have en merpris, og nu har vi opdaget, at den rigWLJHPHUSULV IDNWLVNÀQGHV IRUNODUHU han. - Det er det, vi reagerer på. Der er simpelthen for stor forskel, siger Jens Skovsgaard, som kender tyske økologer, der undrer sig over, at danskere kan producere til den lave pris.

Ifølge Henrik Petersen udgør økologer en minoritet i Arla, og han vurderer, at det er derfor, bestyrelsen ikke ønsker at hæve øko-prisen yderligere.

Envejskommunikation

Firemandsgruppen har forgæves forsøgt dialog med Arla. - Vi har haft møde med to regionschefer, og vi har haft kontakt til et bestyrelsesmedlem uden resultat. Vi kan ikke gøre mere. - Arla har meldt ud, at økologerne tjener godt i forhold til konventionelle, derfor er der ingen grund til at hæve økotillægget yderligere, fortæller de.

De synes ikke, at orienteringen eller kommunikationen med det landmandsejede selskab har været god. Som eksempel nævner de, at det på det årlige møde i februar ikke kom frem, at der var meget høje økomælkepriser i Tyskland, og at afsætning var god.

Tysk mejeri søger dansk mælk

Nu kommer mælken fra de sønderjyske Arla-leverandører måske fremover til at gå til et mejeri i Tyskland. - Vi kan mærke, at efterspørgslen på mælk er enorm i Tyskland, konstaterer Jens Skovsgaard.

Gruppen har her i foråret fået en henvendelse fra et tysk mejeri, som er interesseret i at aftage økologisk P ON IUD 'DQPDUN 'H KDU DOOH ÀUH haft besøg af mejeriet og er meget fristede af at levere til Tyskland til højere priser. samarbejdspartnere, fortæller Aksel Lund.

Hans Jørgen Andersen opridser tre konkrete muligheder: At blive andelshavere i Tyskland, at blive kontraktleverandør til mejeriet eller at levere til en dansk eksportør.

Forhandlingerne er så fremskredne, at Aksel Lund forventer, at der kan laves en aftale i løbet af to uger.

Den nuværende kontrakt med Arla skal siges op inden 1. september for at de kan skifte fra 1. januar. - Vi er alle vokset op som andelshavere, så det er en stor beslutning at opsige Arla-kontrakten, erkender Henrik Petersen. - Ja, det er alvor, supplerer Jens Skovsgaard.

Økologer i 20 år

$OOH ÀUH KDU Y UHW ¡NRORJHU L VQDUW 20 år. - Vi er glade for at være økologer. Det er det, vi brænder for, men vi er også blevet økologer for at tjene bedre, påpeger Jens Skovsgaard. - Vi lagde om for at øge indtjeningen, men vi oplever, at mælkeprisen jævnes ud, tilføjer Hans Jørgen Andersen.

Han erkender, at det kan blive svært at komme tilbage til Arla, hvis der om tre år er for meget økomælk på markedet og prisen falder. Han vurderer samtidig, at det i så fald måske heller ikke er så økonomisk interessant. For ham er worst case scenariet, at komme tilbage og levere konventionel mælk, men det betragter han også en mulighed, fordi det vil give ham nogle nye frihedsgrader i driften.