Turisme og økologi - hvordan kædes det sammen med Femern?

Billedet viser spredepladen monteret, så frøene spredes fremad og lander på jorden før skærene på radrenseren, så frøene renses ned i jorden. Foto: Claus H. Jensen, Thyregod A/S.

‡‹–‹Ž•¤‹‰ƒˆ‡ˆ–‡”ƒˆ‰”Þ†‡‹ƒŒ•

Ved bredspredning af efterafgrøde i majs opnås den bedste fremspiring, hvis frøene spredes foran skærene på radrenseren, så frøene renses ned i jorden. Bedste fremspiring kan opnås med rillesåning. Det forklarer landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges i PlanteNyt 2086.

Landsforsøg i 2014 tyder på, at græsefterafgrøden i majs spirer bedre, hvis spredepladen vender fremad, så frøene lander foran skærene på radrenseren, end hvis spredepladen vender bagud, så frøene lander på jorden bagved skærene, men før efterharven på radrenseren.

Hvis spredepladen vender bagud, er det let at vende pladen 180 grader, så frøene spredes fremad.

I Landsforsøgene i 2014 er der udført demonstrationer i ti majsmarker med en radrenser, hvor frøene i den ene side af radrenseren er sået med fremadrettede spredeplader og i den anden side med nyudviklet udstyr til rillesåning fra Thyregod A/S. Med den nyudviklede metode er frøene sået i tre såspor lavet af en efterharvetand og dækket med jord af to harvetænder.

I forsøgene er opnået samme markspiring med de fremadrettede spredeplader som med Thyregods nyudviklede metode. I andre Lands

‡†”‡ˆ‘”Š‘Ž†ˆ‘”„—”ŠÞ•

Fødevareministeren har lanceret en handleplan, der skal forbedre forholdene for fjerkræ. I en ny handlingsplan for høns og kyllinger, sætter regeringen penge af til at støtte de landmænd, der er villige til at omlægge deres burægproduktion.

Tiltagene omfatter øget omlægning af burægproduktionen blandt andet via 40 millioner kroner i tilskud i 2015 til producenter, der ønsker at omlægge til en produktionsform, hvor hønsene ikke går i bure

Endvidere er der lovgivning for opdræt af hønniker, som nu blandt andet får mere plads.

Der er bedre velfærd for æglæggende høner ved, at der for eksempel indføres et forbud mod næbtrimning, og der igangsættes initiativer mod høj dødelighed, og der følges op på udviklingen af tidlig kønsselekteULQJIRUDWXQGJnDÁLYQLQJDIKDQHN\Olinger.

Endelig fokuseres på bedre velfærd for slagtekyllinger ved, at der forsøg i 2014 har markspiringen med Thyregods nyudviklede metode været højere end bredspredning med bagudrettede spredeplader, men lavere end korrekt rillesåning med skiveskær og trykhjul.

På sigt er målet såudstyr, som kan placere frøene på fast bund i ensartet dybde i 3 såspor med 15 til 17 cm rækkeafstand mellem to majsrækker, så der er 20 cm på hver side af majsrækken uden efterafgrøde, dvs. at efterafgrøden er væk fra majsrækken, så efterafgrøden generer væksten af majs mindst muligt. kls@okologi.dk

blandt andet igangsættes forskningsprojekter, der kortlægger forekomsten og årsagerne til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger.

Desuden vil Fødevarestyrelsen blandt andet gennemføre en kampagne med fokus på ulovlig indførsel af fjervildt, reglerne for stalddørssalg lempes og overvågningsprogrammet IRUIXJOHLQÁXHQ]DMXVWHUHV kls@okologi.dk

§’‡„ŒÞ”‡Ž‘’¤ލ‘Ž‘‰‹•‡„‡†”‹ˆ–‡”

Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Afhugning eller afpudsning gennem sæsonen kan modvirke frøsætning, men metoden er tidskrævende, og man skal være opmærksom på, at kæmpebjørneklo vil sætte skærPHQ ODYHUH RJ ODYHUH MR ÁHUH JDQJH den bliver afhugget.

Det oplyser landskonsulent Birgit ,QJYRUVHQ 6HJHV ‘NRORJL Sn /DQGbrugsinfo.

Skærmen kan sættes helt ned til en halv meters højde eller der under. Nye planter vil spire frem over 4–6 år, indtil frøbanken er tømt. Ved etablerede bestande af kæmpebjørneklo er det derfor nødvendigt at lægge en langsigtet strategi over 6–8 år.

Mindre bestande kan ifølge Birgit Ingvorsen bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være nogle cm rod på den væltede plante.

Erfaringer fra praksis viser dog, at det kan være svært at slå planten ihjel, og at en stor del af roden skal graves op, hvis det skal lykkes. Er der blomsterstand, skal den fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø.

Hvis man i bekæmpelsen af bjørneklo anvender afgræsning helt ned til en sø eller et vandløb, skal man sikre sig, at det er tilladt i forhold til GHWVSHFLÀNNHYDQGO¡EVUHJXODWLY

‘–”‘Žǡ’¤„—†‘‰„Þ†‡

Fra 2015 er bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke omfattet af krydsoverensstemmelse.

Man har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo.

Hvis kommunen ved en kontrol ÀQGHU N PSHEM¡UQHNOR VRP LNNH er bekæmpet efter indsatsplanens bestemmelser, får ejeren/brugeren af arealet et påbud om at foretage bekæmpelsen med en frist på mindst 14 dage. Hvis et påbud ikke efterkommes, kan det straffes med bøde, og kommunen kan iværksætte bekæmpelsen. kls@okologi.dk

FJERKRÆ: Fødevarestyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om AI-overvågning hos fjerkræ og opdrættet fjervildt. Bekendtgørelsen om SOLJWWLORYHUYnJQLQJIRUDYL ULQÁXHQ]DKRVIMHUNU RJRSGU WWHWIMHUYLOGW træder i kraft 1. juli 2015. Udover mindre redaktionelle ændringer, er det eneste, der er ændret ift. høringsversionen, formuleringerne i paragraf 3 om tidlig varsling for DYL ULQÁXHQ]DLHUKYHUYVIMHUNU KROG Her fremgår det, at ejeren af fjerkræhold eller opdrættet fjervildt, der skal være registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, straks skal XQGHUUHWWH)¡GHYDUHVW\UHOVHQLWLOI OGHDIHQHOOHUÁHUHDII¡OJHQGHK Qdelser i besætningen: Det gælder ved et fald i indtagelse af foder eller vand på over 20 pct. inden for et døgn. Styrelsen skal også orienteres ved et fald i ægproduktionen, udover det normale produktionsniveau, på samlet over 5 pct. over to dage. Endelig skal styrelsen underrettes ved en overdødelighed på 3 pct. i løbet af tre dage i forhold til den forventede dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder.

7000

danskere brugte søndag den 31. maj på at tage til åbent hus hos de ¡NRORJLVNHVYLQHSURGXFHQWHU0HGGHWÁRWWHGHOWDJHUDQWDOVOnU6RIDULQ\ besøgsrekord.

‡‹ƒ”‘ˆƒ•–‡Þ”‡•’‘”‹‰”ސ–•ƒ‰‡”

6(0,1$5,QVSLUHUHWDIKROODQGVNHDYOHUHKDUÁHUHGDQVNHJU¡QVDJVDYOHre valgt at lægge deres produktion om til faste kørespor for at minimere jordpakning og til at øge deres produktivitet. På et todages seminar 15. RJMXQLHUGHUEHV¡JSnÀUHDIGLVVHJnUGH'HWHU6NLIWHN U‘NRORJL på Tåsinge, Barritskov/Årstiderne ved Juelsminde, Brdr. Kjeldahl på Samsø og Birkemosegaard ved Slagelse. På et seminar på Samsø vil internationale eksperter præsentere erfaringer fra Holland og Tasmanien. Man kan deltage en eller begge dage. Tilmelding snarest. Seminaret, der arrangeres af CTF Europe.dk. afvikles i forbindelse med en international CTF konference i Prag 18. og 19. juni.

KOMPOST: GartneriRådgivningen og AgroTech inviterer den 11. juni til at besøge Københavns Universitet i Tåstrup, hvor nogle af landets fremmeste forskere vil give en introduktion til deres arbejde med kompost og rodudvikling. Lektor Jakob Magid vil tage deltagerne med på en markvandring til en mark, som igennem mange år har fået tilført kompost baseret på husholdningsaffald samt en række andre organiske gødninger. Han vil fortælle om de effekter, som forsøget har vist på udbyttet, jordens indhold af organisk stof, rumvægt, struktur, bearbejdnings- og smuldreevne mv. Ph.d. studerende Camilla Ruø Rasmussen vil herefter vise os DeepRootLab´s første faciliteter. DeepRootLab er under opførelse, men allerede nu kan man få et indblik i, hvordan det ser ud og kommer til at fungere. DeepRootLab vil give helt nye muligheder for at studere dyb rodvækst, dvs. rodvækst ned til 4-5 meter og ikke mindst få mere information om røddernes aktivitet i de dybe jordlag under markforhold. Arrangementet er åbent for alle økologiske frugt- og grønsagsproducenter. Tilmelding senest 10. juni.

WORKSHOP: På en workshop tirsdag 16. juni kan man få mere viden om alternative kilder til foderprotein og møde de førende internationale eksperter på området. DCA, Aarhus Universitet afholder i samarbejde med blandt andet Nordisk Ministerråd og Agro Business Park en stor international workshop om mulighederne for at udnytte biomasse til fremstilling af foderprotein i 1RUGHQRJ‘VWHUV¡RPUnGHW Sammen med eksperter fra Sverige, Polen, Island og Letland vil forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet desuden præsentere den nyeste viden på området, og deltagerne har ved lejligheden mulighed for at komme med feedback. Deltagerne vil også få mulighed for at besøge Aarhus Universitets laboratorier, hvor helt nyt udstyr til ekstraktion af protein fra grøn biomasse vil blive demonstreret. :RUNVKRSSHQÀQGHUVWHGL$JUR%XVLQHVV3DUNL)RXOXP