MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
15
› „‡Â?‡Â?†–‰Þ”‡Ž•‡ ‘Â? ˆ—‰Ž‡‹Â?Ď?Ž—‡Â?œƒ Š‘• Ď?Œ‡”Â?Ӥ
Billedet viser spredepladen monteret, sü frøene spredes fremad og lander pü jorden før skÌrene pü radrenseren, sü frøene renses ned i jorden. Foto: Claus H. Jensen, Thyregod A/S.
‡Â?Â?‹Â? –‹Ž •¤Â?‹Â?‰ ƒˆ Â‡ÂˆÂ–Â‡Â”ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡ ‹ Â?ƒŒ• Ved bredspredning af efterafgrøde i majs opnĂĽs den bedste fremspiring, hvis frøene spredes foran skĂŚrene pĂĽ radrenseren, sĂĽ frøene renses ned i jorden. Bedste fremspiring kan opnĂĽs med rillesĂĽning. Det forklarer landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges i PlanteNyt 2086. Landsforsøg i 2014 tyder pĂĽ, at grĂŚsefterafgrøden i majs spirer bedre, hvis spredepladen vender fremad, sĂĽ frøene lander foran skĂŚrene pĂĽ radrenseren, end hvis spredepladen vender bagud, sĂĽ frøene lander pĂĽ jorden bagved skĂŚrene, men før efterharven pĂĽ radrenseren. Hvis spredepladen vender bagud,
er det let at vende pladen 180 grader, sü frøene spredes fremad. I Landsforsøgene i 2014 er der udført demonstrationer i ti majsmarker med en radrenser, hvor frøene i den ene side af radrenseren er süet med fremadrettede spredeplader og i den anden side med nyudviklet udstyr til rillesüning fra Thyregod A/S. Med den nyudviklede metode er frøene süet i tre süspor lavet af en efterharvetand og dÌkket med jord af to harvetÌnder. I forsøgene er opnüet samme markspiring med de fremadrettede spredeplader som med Thyregods nyudviklede metode. I andre Lands-
forsøg i 2014 har markspiringen med Thyregods nyudviklede metode vÌret højere end bredspredning med bagudrettede spredeplader, men lavere end korrekt rillesüning med skiveskÌr og trykhjul. Pü sigt er mület süudstyr, som kan placere frøene pü fast bund i ensartet dybde i 3 süspor med 15 til 17 cm rÌkkeafstand mellem to majsrÌkker, sü der er 20 cm pü hver side af majsrÌkken uden efterafgrøde, dvs. at efterafgrøden er vÌk fra majsrÌkken, sü efterafgrøden generer vÌksten af majs mindst muligt. kls@okologi.dk
‡†”‡ ˆ‘”Š‘Ž† ˆ‘” „—”ŠÞÂ?• Fødevareministeren har lanceret en handleplan, der skal forbedre forholdene for fjerkrĂŚ. I en ny handlingsplan for høns og kyllinger, sĂŚtter regeringen penge af til at støtte de landmĂŚnd, der er villige til at omlĂŚgge deres burĂŚgproduktion. Tiltagene omfatter øget omlĂŚgning af burĂŚgproduktionen blandt andet via 40 millioner kroner i tilskud i 2015 til producenter, der ønsker at omlĂŚgge til en produktionsform, hvor hønsene ikke gĂĽr i bure
Endvidere er der lovgivning for opdrÌt af hønniker, som nu blandt andet für mere plads. Der er bedre velfÌrd for ÌglÌggende høner ved, at der for eksempel indføres et forbud mod nÌbtrimning, og der igangsÌttes initiativer mod høj dødelighed, og der følges op pü udviklingen af tidlig kønsselekteULQJ IRU DW XQGJn Dà LYQLQJ DI KDQHN\Olinger. Endelig fokuseres pü bedre velfÌrd for slagtekyllinger ved, at der
blandt andet igangsÌttes forskningsprojekter, der kortlÌgger forekomsten og ürsagerne til trÌdepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Desuden vil Fødevarestyrelsen blandt andet gennemføre en kampagne med fokus pü ulovlig indførsel af fjervildt, reglerne for stalddørssalg lempes og overvügningsprogrammet IRU IXJOHLQà XHQ]D MXVWHUHV kls@okologi.dk
§Â?Â’Â‡Â„ÂŒĂžÂ”Â?‡Â?Ž‘ ’¤ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ „‡†”‹ˆ–‡” AfgrĂŚsning er den mest effektive mĂĽde at bekĂŚmpe kĂŚmpebjørneklo pĂĽ. Afhugning eller afpudsning gennem sĂŚsonen kan modvirke frøsĂŚtning, men metoden er tidskrĂŚvende, og man skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, at kĂŚmpebjørneklo vil sĂŚtte skĂŚrPHQ ODYHUH RJ ODYHUH MR Ă HUH JDQJH den bliver afhugget. Det oplyser landskonsulent Birgit ,QJYRUVHQ 6HJHV ‘NRORJL Sn /DQGbrugsinfo. SkĂŚrmen kan sĂŚttes helt ned til en halv meters højde eller der under. Nye planter vil spire frem over 4–6 ĂĽr, indtil frøbanken er tømt. Ved etablerede bestande af kĂŚmpebjørneklo er det derfor nødvendigt at lĂŚgge en langsigtet strategi over 6–8 ĂĽr.
Mindre bestande kan ifølge Birgit Ingvorsen bekÌmpes ved rodstikning. Roden skÌres over med en skarp spade lige under vÌkstpunktet, sü planten dør. Det vil sige, at der skal vÌre nogle cm rod pü den vÌltede plante. Erfaringer fra praksis viser dog, at det kan vÌre svÌrt at slü planten ihjel, og at en stor del af roden skal graves op, hvis det skal lykkes. Er der blomsterstand, skal den fjernes, sü der ikke sker eftermodning af frø. Hvis man i bekÌmpelsen af bjørneklo anvender afgrÌsning helt ned til en sø eller et vandløb, skal man sikre sig, at det er tilladt i forhold til GHW VSHFLÀNNH YDQGO¥EVUHJXODWLY
‘�–”‘Žǥ ’¤„—† ‘‰ „Þ†‡ Fra 2015 er bekÌmpelse af kÌmpebjørneklo ikke omfattet af krydsoverensstemmelse. Man har pligt til at bekÌmpe kÌmpebjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo. Hvis kommunen ved en kontrol ÀQGHU N PSHEM¥UQHNOR VRP LNNH er bekÌmpet efter indsatsplanens bestemmelser, für ejeren/brugeren af arealet et pübud om at foretage bekÌmpelsen med en frist pü mindst 14 dage. Hvis et pübud ikke efterkommes, kan det straffes med bøde, og kommunen kan ivÌrksÌtte bekÌmpelsen. kls@okologi.dk
FJERKRÆ: Fødevarestyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om AI-overvügning hos fjerkrÌ og opdrÌttet fjervildt. Bekendtgørelsen om SOLJW WLO RYHUYnJQLQJ IRU DYL U LQà XHQ]D KRV IMHUNU RJ RSGU WWHW IMHUYLOGW trÌder i kraft 1. juli 2015. Udover mindre redaktionelle Ìndringer, er det eneste, der er Ìndret ift. høringsversionen, formuleringerne i paragraf 3 om tidlig varsling for DYL U LQà XHQ]D L HUKYHUYVIMHUNU KROG Her fremgür det, at ejeren af fjerkrÌhold eller opdrÌttet fjervildt, der skal vÌre registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, straks skal XQGHUUHWWH )¥GHYDUHVW\UHOVHQ L WLOI OGH DI HQ HOOHU à HUH DI I¥OJHQGH K Qdelser i besÌtningen: Det gÌlder ved et fald i indtagelse af foder eller vand pü over 20 pct. inden for et døgn. Styrelsen skal ogsü orienteres ved et fald i Ìgproduktionen, udover det normale produktionsniveau, pü samlet over 5 pct. over to dage. Endelig skal styrelsen underrettes ved en overdødelighed pü 3 pct. i løbet af tre dage i forhold til den forventede dødelighed for den pügÌldende fjerkrÌtype og alder.
7000
danskere brugte søndag den 31. maj pü at tage til übent hus hos de ¥NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU 0HG GHW à RWWH GHOWDJHUDQWDO VOnU 6RIDUL Q\ besøgsrekord.
‡Â?‹Â?ƒ” ‘Â? ˆƒ•–‡ Â?ޔ‡•’‘” ‹ ‰”ÞÂ?–•ƒ‰‡” 6(0,1$5 ,QVSLUHUHW DI KROODQGVNH DYOHUH KDU Ă HUH GDQVNH JUÂĄQVDJVDYOHre valgt at lĂŚgge deres produktion om til faste kørespor for at minimere jordpakning og til at øge deres produktivitet. PĂĽ et todages seminar 15. RJ MXQL HU GHU EHVÂĄJ Sn Ă€UH DI GLVVH JnUGH 'HW HU 6NLIWHN U ‘NRORJL pĂĽ TĂĽsinge, Barritskov/Ă…rstiderne ved Juelsminde, Brdr. Kjeldahl pĂĽ Samsø og Birkemosegaard ved Slagelse. PĂĽ et seminar pĂĽ Samsø vil internationale eksperter prĂŚsentere erfaringer fra Holland og Tasmanien. Man kan deltage en eller begge dage. Tilmelding snarest. Seminaret, der arrangeres af CTF Europe.dk. afvikles i forbindelse med en international CTF konference i Prag 18. og 19. juni.
‡ †‡Â? Â?›‡•–‡ ˆ‘”•Â?Â?‹Â?‰ ‹ Â?‘Â?’‘•– ‘‰ ”‘†—†˜‹Â?Ž‹Â?‰ KOMPOST: GartneriRĂĽdgivningen og AgroTech inviterer den 11. juni til at besøge Københavns Universitet i TĂĽstrup, hvor nogle af landets fremmeste forskere vil give en introduktion til deres arbejde med kompost og rodudvikling. Lektor Jakob Magid vil tage deltagerne med pĂĽ en markvandring til en mark, som igennem mange ĂĽr har fĂĽet tilført kompost baseret pĂĽ husholdningsaffald samt en rĂŚkke andre organiske gødninger. Han vil fortĂŚlle om de effekter, som forsøget har vist pĂĽ udbyttet, jordens indhold af organisk stof, rumvĂŚgt, struktur, bearbejdnings- og smuldreevne mv. Ph.d. studerende Camilla Ruø Rasmussen vil herefter vise os DeepRootLab´s første faciliteter. DeepRootLab er under opførelse, men allerede nu kan man fĂĽ et indblik i, hvordan det ser ud og kommer til at fungere. DeepRootLab vil give helt nye muligheder for at studere dyb rodvĂŚkst, dvs. rodvĂŚkst ned til 4-5 meter og ikke mindst fĂĽ mere information om røddernes aktivitet i de dybe jordlag under markforhold. Arrangementet er ĂĽbent for alle økologiske frugt- og grønsagsproducenter. Tilmelding senest 10. juni.
Ž–‡”Â?ƒ–‹˜‡ Â?‹Ž†‡” –‹Ž ˆ‘†‡”’”‘–‡‹Â? WORKSHOP: PĂĽ en workshop tirsdag 16. juni kan man fĂĽ mere viden om alternative kilder til foderprotein og møde de førende internationale eksperter pĂĽ omrĂĽdet. DCA, Aarhus Universitet afholder i samarbejde med blandt andet Nordisk MinisterrĂĽd og Agro Business Park en stor international workshop om mulighederne for at udnytte biomasse til fremstilling af foderprotein i 1RUGHQ RJ ‘VWHUVÂĄRPUnGHW Sammen med eksperter fra Sverige, Polen, Island og Letland vil forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet desuden prĂŚsentere den nyeste viden pĂĽ omrĂĽdet, og deltagerne har ved lejligheden mulighed for at komme med feedback. Deltagerne vil ogsĂĽ fĂĽ mulighed for at besøge Aarhus Universitets laboratorier, hvor helt nyt udstyr til ekstraktion af protein fra grøn biomasse vil blive demonstreret. :RUNVKRSSHQ Ă€QGHU VWHG L $JUR %XVLQHVV 3DUN L )RXOXP
