Økologi & Erhverv nr 568 05-06-15

HRS har nĂĽet mĂĽlet

Misvisende fremstilling

Pakkerierne bliver presset

Mület var, at 65 procent af Hotel- og Restaurantskolens samlede rüvareforbrug skal vÌre økologisk. Nu er mület nüet. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi sü højt? Spørgsmület blev besvaret pü en afsluttende økologi-konference.

Danske Svineproducenter mangler vÌsentlig pointe i fremstilling af undersøgelse af slagteribemÌrkninger.

6DPOHW VHW HU GHU LNNH Ă HUH EHPÂ UNQLQJHU WLO ÂĄNRORJLVNH og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig anderledes pĂĽ slagtekoderne.

Dagligvarehandlens indkøbere interesserer sig mere for pris og leveringssikkerhed end sorter og smag. Det Ìrgrer Mogens Hansen fra Gartneriet Marienlyst. Han advarer om, at øget prispres vil gü ud over kvaliteten af produkterne.

8

AKTUELT

9

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

20

MAD OG MARKED

ERHVERV

Guide: Find økologien pü Folkemødet 2015 side 6

5. juni 2015 nr. 568 35. ĂĽrgang

Arla fastholder afregningspolitik Netop som Arla har startet en kampagne, der skal fĂĽ konventionelle mĂŚlkeproducenter til at omlĂŚgge til økologisk produktion, er en gruppe utilfredse økologer ved at forlade selskabet MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Der er meget stor efterspørgsel pĂĽ økologisk mĂŚlk i Tyskland, hvor de økologiske mĂŚlkepriser er højere end i Danmark. Derfor kan levering WLO 7\VNODQG VQDUW EOLYH DNWXHOW IRU Ă€ UH danske økologer. De bor alle i Vestsønderjylland, hvor de tilsammen har 1.060 køer, der producerer omkring 11 millioner kg mĂŚlk.

'H À UH P ONHSURGXFHQWHU HU PH get utilfredse med forskelsbehandlingen af Arlas økologer syd og nord for den dansk-tyske grÌnse.

- Vi forstür ikke den forskel, der er i Arlas priser pü økologisk mÌlk i forskellige lande. Arla betaler de tyske økologer bedre, end de betaler danske økologer, siger Jens Skovsgaard, som driver landbrug i Branderup syd for Toftlund 30 km fra landegrÌnsen.

Ă˜kologi er hverken rød eller blĂĽ Ă˜kologisk Landsforening har bedt de opstillingsberettigede partier om at svare pĂĽ otte spørgsmĂĽl, der giver et Ď?‹Â?‰‡”’‡‰ ‘Â? ’ƒ”–‹‡”Â?‡• holdning til økologi FV2015: Allerede inden valget blev udskrevet, var de opstillingsberettigede partier til Folketinget blevet

bedt om at svare pü, om de for eksempel vil støtte, at en større del af EU’s landbrugstilskud til Danmark JUDGYLVW à \WWHV RYHU WLO ODQGP QGV indsats for miljø, klima og dyrevelfÌrd inden for de nÌste fem ür. Kun Venstre og Liberal Alliance svarer nej til dette spørgsmül.

LÌgger man svarene til grund for den politik, der vil blive ført i nÌste YDOJSHULRGH HU GHW NXQ LQGà \GHOVH fra Liberal Alliance og Kristendemo-

kraterne, der kan fü negative konsekvenser for udviklingen af økologien i Danmark.

For de øvrige partier gĂŚlder det, at der ikke er sammenhĂŚng mellem bloktilhørsforholdet og støtten til økologien. Med andre ord: Ă˜kologi er hverken rød eller blĂĽ. Den er og bliver grøn. ib@okologi.dk LĂŚs mere side 4 og 5

38,1 øre skiller Pü Arlas leverandørhjemmeside viVHV VHOVNDEHWV QRWHULQJ Sn GH À UH hovedmarkeder.

Det aktuelle økotillÌg pr. liter mÌlk er ifølge ’Ejernettet’ 100 øre i England, 108 øre i Tyskland og 91 øre i Sverige, mens merprisen i Danmark ligger nede pü 69,9 øre. Med en samlet produktion pü 11 mio. kg P ON RP nUHW NXQQH GH À UH V¥QGHU jyske mÌlkeproducenter til sammen omsÌtte for yderligere nÌsten 4,2 mio. kr. om üret, hvis deres mÌlk blev afregnet til samme pris som deres tyske kollegaer modtager.

- Vi kan jo se, at mÌlkeprisen er højere i andre lande, og med den efterspørgsel, vi oplever nu, burde

prisen ogsü vÌre højere i Danmark, mener kollegaen Hans Jørgen Andersen.

- Prisoversigten viser, at der er noget galt. Vi mü gü ud fra, at Arla stadig tjener pü den økologiske mÌlk, de aftager i Tyskland til den høje merpris, supplerer en anden kollega, Aksel Lund.

Arla begrunder prisfastsÌttelsen med, at økomÌlken skal produceUHV KYRU GHQ V OJHV PHQ GH À UH sønderjyder bor sü tÌt pü grÌnsen, at de ikke mener, at dette argument holder.

- Argumentet harmonerer heller ikke med, at Arla lige nu vil øge den danske produktion for at kunne eksportere mere. Den ekstra mÌlk vil man sÌlge uden for Danmark. Der er nogle ting i fremstillingen, som ikke hÌnger sammen, pointerer Aksel Lund.

Gruppen synes, at alle danske økologer i Arla skal vÌre opmÌrksom pü, at de für et meget lavt økotillÌg i forhold til den aktuelle markedssituation.

Tyskland frister Nu kommer mÌlken fra de sønderjyske Arla-leverandører müske fremover til at gü til et mejeri i Tyskland.

- Vi kan mÌrke, at efterspørgslen pü mÌlk er enorm i Tyskland, konstaterer Jens Skovsgaard.

Gruppen har her i forüret füet en henvendelse fra et tysk mejeri, som er interesseret i at aftage økologisk P ON IUD 'DQPDUN 'H KDU DOOH À UH haft besøg fra mejeriet og er meget fristede af at levere til Tyskland til højere priser.

LĂŚs mere side 10 og 11

2

ØKOLOGI & ERHVERV

5. juni 2015 nr. 568

0(11(6.(5 0(1,1*(5 Grundlov: Det store i det små og det små i det store 6.5(9(7 20 .2/2*, « Blå blok er ikke grøn

” 0HG ODQGEUXJVSODQHQ EHNHQGHU EOn EORN NXO¡U RJ HUNHQGHU XGHQ DW IRUWU NNH HQ PLQH DW GH VOHW LNNH KDU QRJHQ JU¡Q SURÀO 'HW Y UVWH HU DW SODQHQ VOHW LNNH YLO JDYQH ODQGEUXJHW VRP KHOW enøjet kæmper og kæmper for DW In PHUH J¡GQLQJ Sn PDUNHUQH RJ ÁHUH VYLQ L VWDOGHQH 'HW YDU klogere at dreje landbruget i en KHOW DQGHQ UHWQLQJ RJ VDWVH ODQJW PHUH Sn ¡NRORJL Hvis dansk landbrug bliver økoloJLVN YLO GHU EOLYH SURGXFHUHW PLQGUH P QJGHU VRP WLO JHQJ OG V OJHV WLO K¡MHUH SULVHU ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT FOR DN. JYLLANDS-POSTEN. 1. JUNI 2015. ϐ

” Herudover vil vi ved lov vedWDJH DW DOOH RIIHQWOLJH LQYHVWHULQJHU RJ WLOVNXG LQGN¡E RJ OLJQHQGH IUHPRYHU PnOUHWWHV HUKYHUY RJ VHNWRUHU GHU VNDEHU EHGUH PLOM¡ RJ WULYVHO (Q VnGDQ VHNWRU HU GHQ RSEORPVWUHQGH VHNWRU der - som det offentlige - løser VDPIXQGVP VVLJH XGIRUGULQJHU og som ligesom det private gerne YLO WMHQH HQ VNLOOLQJ Sn GHW RJ VRP OLJHVRP IULYLOOLJKHGVVHNWRUHQ gerne anvender frivillig arbejdskraft. Det gælder fx økologiske ODQGEUXJ JU¡QQH VDPW VRFLDO¡NRQRPLVNH YLUNVRPKHGHU JOSEPHINE FOCK, RASMUS NORDQVIST OG ROSS JACKSON, KANDIDATER TIL FOLKETINGET FOR ALTERNATIVET. POLITIKEN. 30.

MAJ 2015.

Dumt at lade penge ligge

” -HJ NDQ LNNH IRUVWn DW PDQJH DI MHU HU Vn EDQJH IRU ¡NRORJL 'HW HU GHU Y NVWHQ OLJJHU RJ GHW HU da dumt at lade de penge ligge.

PEDER LARSEN, KANDIDAT TIL FOLKETINGET FOR SF. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 30.

MAJ 2015.

LEDER $) 3(5 . /67(5

Landet over er det dyrskuetid.

Ankom i køligt bygevejr forleden til Aabenraa til lyden af smældende ÁDJ NULGKYLGH WHOWGXJH EOn KLPPHO folk i gode støvler og masser af VMDEEHQGH IHVWLYDOPXGGHU EU¡lende køer og brummende motorGHPRQVWUDWLRQHU Sn GH VWUnOHQGH kæmpemaskiner. Og sikke en dejlig IRUQHPPHOVH DW VWLNNH KRYHGHW LQG L VSLVHWHOWHW PHG YRUHV ÁRWWH ¡NRDIGHOLQJ +DQQH 1LHOVHQ KDU QX OLJHVn O QJH VRP P UNHW KDU HNVLVWHUHW VDPPHQ PHG HQ ÁRN VROLGH IULYLOOLJH NU IWHU VLNUHW DW YL endnu engang kan skabe en ramme VRP GHW VMRYHVWH RJ K\JJHOLJVWH VWHG Sn VNXHW 0DVVHU DI PDG RJ GXIWH RJ VPDJH RJ PXOLJKHGHU IRU at snakke med vores konsulenter RJ SURGXFHQWHUQH 6nGDQ VNDO GHW Y UH V VRQHQ ORNDOH IULVNH YDUHU 0DUNHGVVWHPQLQJ 2J PLGW L P\OGHUHW VWnU GHU HQ beskeden men særdeles interessant LQVWDOODWLRQ VRP GHW KHGGHU L NXQVWnernes sprog. Nemlig to wienerstiJHU PHG K\OGHU Sn WY UV I\OGW PHG dagligvarer indkøbt i Superbrugsen i Rødekro. Varerne bestod af de ting man typisk bruger af i et normalt dansk køkken for at lave mad i løbet af en dag. Den ene stige var ¡NRORJLVN GHQ DQGHQ NRQYHQWLRQHO 'HUHV OLJKHG YDU XWUROLJW VOnHQGH RJ +DQQH RJ KHQGHV PHGVDPPHQVYRUQH ¡NRORJHU NXQQH YLVH DW SULVHQ IRU GHW VDPOHGH LQGN¡E L KYHU DI GH WR JUXSSHU RJVn YDU PHUH HQV HQG IRUVNHOOLJH QHPOLJ KHQKROGVYLV NU RJ NU (Q IRUVNHO Sn NXQ SURFHQW Denne installation siger mere end

Varerne bestod af de ting, man typisk bruger af i et normalt dansk køkken for at lave mad i løbet af en dag. Den ene stige var økologisk, den anden konventionel. Foto: Per Kølster

PHJHW DQGHW L DO VLQ OLGHQKHG QHPOLJ DW YL KDU JMRUW GHW JRGW RJ VDPWLGLJ DW GHU HU HW VNULJHQGH PLVIRUKROG PHOOHP KYDG GH ÁHVWH IRUHVWLOOHU VLJ GHW NRVWHU DW KDQGOH ¡NRORJLVN 0LVIRUKROGHW U NNHU ODQJW YLGHUH RJ ODQJW LQG L GH SROLWLVNH U NNHU L GHQ ÀQDQVLHOOH YHUGHQ L HUKYHUYHW RJ Vn videre. De to stiger er ikke et bevis; men de er en magtfuld demonstraWLRQ DI KYRUGDQ YLUNHOLJKHGHQ NDQ formidles med meget simple midler. +DQQH P Á HU YRUHV KHOWLQGHU IRUGL de stilfærdigt demonstrerer samtalens betydning og det at bruge sin VWHPPH L HW V\VWHP VRP K\OGHU VLW GHPRNUDWL 'HW VWRUH L GHW VPn 9L VWnU PHG QRJOH VWRUH VDPIXQGVXGIRUGULQJHU VRP QHWRS QX WHJQHV af demokratiets og valgets debattører. Og skal man tro medierne er presset fra udlændinge noget af det YLJWLJVWH 0HQ SUHVVHW NRPPHU PHUH IUD RV VHOY RJ YRUHV YLOMH WLO DW KDQGOH Sn YRUHV YLGHQ 9L VNDO LNNH IU\JWH IRU vores demokrati og vores goder med PLQGUH YL JLYHU DINDOG Sn DW EUXJH vores stemme.

Udgiver NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¡M 7OI ZZZ ¡NRORJLRJHUKYHUY GN

ØKOLOGI Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW ib@okologi.dk

Journalist -DNRE %UDQGW jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer XGJLYHOVHU nUOLJW Oplag ,661

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

3n GHW VQDUOLJH )RONHP¡GH Sn %RUQKROP YLO YL VDPPHQ PHG HW XWDO DI DQGUH OHJDOH RUJDQLVDWLRQHU K YH YRUHV GHPRNUDWLVNH U¡VWHU 0¡GHW HU LNNH VRP QRJHQ \QGHU DW EHVN\OGH GHW IRU HW HOLW UW P¡GHVWHG IRU GM¡IIHUQHV 'DQPDUN 1HM L RJ PHG DW GHW HU RV DOOH GHU PHJHW EUHGW deltager i alle de folkelige organisaWLRQHU Vn HU GHW IRONHW GHU P¡GHV RJ VQDNNHU VDPPHQ 2J KHOGLJYLV QRUPDOW RJVn DNNRPSDJQHUHW DI vores folkevalgte. , nU HU GHU VNnU L JO GHQ IRUGL IRONHtingsvalget amputerer politikernes IUHPP¡GH RJ IRUGL K¡MUHUDGLNDOH antidemokratiske kræfter larmer med deres ildevarslede tilstedeY UHOVH 0HQ PnVNH EOLYHU GHW DQOHGQLQJHQ WLO DW GHU XG DI GHWWH kakofoniske stemmemylder i endnu K¡MHUH JUDG VNDEHV HQ GHPRNUDWLVN dagsordenen. )¡U )RONHP¡GHW VNDO YL RJVn IHMUH *UXQGORYVGDJ MXQL RJ VDPWLGLJ KROGH YRUHV HJQH IRONHP¡GHU HOOHU folkefester eller bare vores jubilæumsfester for vores økologiske land-

P QG VRP KDU VNDEW GHQ HQRUPH succes med statens - og dermed folNHWV P UNH (Q LQGVDWV VRP HU SDUUHW PHG GHW GHPRNUDWL VRP Sn VLQ HJHQ V UOLJH PnGH KDU ÁDVNHW VLJ PHG QRJOH ÁHUWDO VRP JHQQHP DOOH nUHQH XDQVHW UHJHULQJHQV NXO¡U KDU VLNUHW UDPPHU RJ UHWQLQJ Sn ¡NRORJLHQ 'DWRHQ GHQ MXQL YDU RJVn GHQ GDJ IRU nU VLGHQ KYRU NYLQGHUQH ODQJW RP O QJH ÀN GHUHV GHPRNUDWLVNH OLJHVWLOOLQJ -HJ W QNHU LJHQ Sn +DQQH RJ NYLQGHUQH L WHOWHW PHQ RJVn Sn DOOH YRUHV VHMH ODQGP QG RJ Sn DOOH DQGUH VRP EUXJHU YRUHV UHW RJ SOLJW WLO DW YLVH ÁDJHW VWHPPH Sn HQ ¡NRORJLVN IUHPWLG RJ JLYH GHQ VWHPPH RJ VWHPPH RS IRU GH VRUWH VN\HU GHU L EHGVWH IDOG HU PHG WLO DW VLNUH DW YL DOGULJ JOHPPHU DW VHOYRP GHPRNUDWLHW HU QRJHW E¡YO Vn ÀQGHV der ikke noget alternativ. Det skal J¡UHV EUXJHV OHYHV RJ WLON PSHV KHOH WLGHQ GHW HU LQJHQ VHOYI¡OJH 'HW HU IULKHGHQV IRUXGV WQLQJ 'HW VPn L GHW VWRUH

Abonnement Økologi & Erhverv $YLVHQ NRVWHU L O¡VVDOJ 5HGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ¡NRQRPLVNH (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU og organisatoriske interesser.

NU HNVNO PRPV %HVWLO Sn PDLO KPR#RNRORJL GN Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Tryk 6HQG GLW LQGO J WLO LE#RNRORJL GN 6NLYH )RONHEODG 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

5. juni 2015 nr. 568

INDHOLD:

3

Vi har modtaget:

AKTUELT

6-7

4 Syv ud af ni partier er positive over for økologi 5 Ă˜kologien er kommet for at blive En uge efter valget blev udskrevet var der endnu ikke blevet talt meget om økologi i valgkampen; men det bekymrer ikke Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening.

6 Ă˜L er selvfølgelig til stede pĂĽ Folkemødet 2015 7

Ă˜kologi har ogsĂĽ en plads pĂĽ kĂŚphestenes marked

8 Hotel- og Restaurantskolen har nüet mület Mület var, at 65 procent af skolens samlede rüvareforbrug skal vÌre økologisk. Nu er mület nüet. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi sü højt? Spørgsmület blev besvaret pü en afsluttende økologi-konference.

MARK OG STALD 9

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Misvisende fremstilling af dyrevelfÌrd Danske Svineproducenter mangler vÌsentlig pointe i fremstilling af XQGHUV¥JHOVH DI VODJWHULEHP UNQLQJHU 6DPOHW VHW HU GHU LNNH à HUH bemÌrkninger til økologiske og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig anderledes pü slagtekoderne.

12-13

10 Tyske mÌlkepriser frister sønderjyske økologer Fire utilfredse Arla-andelshavere mener, at mejeriselskabets forskellige behandling af danske og tyske leverandører er uacceptabel. Derfor er de nu tÌt pü en aftale om at levere deres 11 mio. kg økomÌlk til Tyskland, hvor afregningen er markant bedre.

11 Manglende gennemsigtighed er et problem for Arla Mens økologerne synes, at de ikke für nok for deres mÌlk, har Arla har ladet de konventionelle tro, at de betaler økogildet. Nür leverandørernes utilfredshed som nu popper op, bliver det et problem for Arla, at de har ladet folk vÌre i fred med deres forskellige antagelser.

11 Arla: Ă˜kologi skal give et bidrag til den samlede indtjening - Vi har det princip, at vi skal give det økotillĂŚg, der gør, at vi fĂĽr den mĂŚlk ind, som vi har behov for. Det begrunder, at prisen er, som den er i Tyskland, siger Arla-chef, som forklarer den aktuelle prisforskel pĂĽ økomĂŚlk i Tyskland og Danmark med, at der er tale om forskellige rĂĽmĂŚlksmarkeder.

14 Ensartet afstand mellem kernerne øger udbyttet Enkornssüning giver en bedre udnyttelse af lys, vand og nÌringsstoffer. Gevinsten er fra tre til ni procent større udbytte i vintersÌd.

Store muligheder i rÌkkedyrkning og radrensning Forskningsprojektet RowCrop udvikler rÌkkedyrkningssystem, der integrerer afgrøder, efterafgrøder og mülrettet ukrudtsbekÌmpelse.

MAD OG MARKED 16 Fremtidens forbrugere køber meget mere økologi 17 De unge køber mest økologi Forbrugere under 29 ür er den gruppe, som køber mest økologi.

18 Dansk økologi stür stÌrkt i udlandet Danske producenter jagter nye kunder pü messer i büde Holland og Kina.

Nu kan jeg ikke holde min mund lĂŚngere landbrug sĂĽvel som det biodynamiĂ…rsagen er den lille notits pĂĽ side ske er langtidsholdbart.

2 i Ă˜kologi & Erhverv nr. 567, hvor AngĂĽende kompostering eller ej, Jørgen Bonde fra SkĂŚrtoft Mølle udhavde vi en langvarig debat inden taler sig om forskellen pĂĽ økologisk for økologisk landbrug tilbage i og biodynamisk jordbrug. Til Land1980’erne og 1990’erne, hvor der brugsavisen har han udtalt, at økoi øvrigt ogsĂĽ var meget fokus pĂĽ logi handler om, at man ikke skal bĂĽde jordfrugtbarhed og sĂŚdskifte. sprøjte og bruge handelsgødning Kompostering kan i nogle sam- altsĂĽ hvad man ikke skal. BiodymenhĂŚnge vĂŚre namisk landbrug fornuftig, men handler om, hvad har ogsĂĽ nogle man skal - altsĂĽ I det hele taget er det bagdele. Blandt kompostering, erhverv, vi har valgt, sĂĽ jordens frugtkompliceret og kompleks, andet kan man meget let miste barhed, mere at det er ganske fornuftigt, store mĂŚngder rotation og om at at vores regler lĂŚgger op til bĂĽde kulstof og skabe balancer.

En fordrejning og den enkeltes faglighed og kvÌlstof ved tranogle püstande, indsigt, nür der skal dispo- ditionel milekompostering - nogle der i høj grad neres. forsøg viser tab undrer mig. af helt op til 50 For et par procent kvÌlstof. uger siden lÌste Kompostering er ikke noget, man jeg en artikel i Merkurs medlemsskal i økologisk jordbrug - men kan blad, hvor svinegylle blev betegnet som kunstgødning - endda en artikel udemÌrket anvendes. Det er op til den enkelte. I det hele taget er det skrevet af en af vores egne folk i erhverv, vi har valgt, sü kompliceforeningen. Ogsü en formulering, ret og kompleks, at det er ganske der enten viser manglende indsigt, fornuftigt, at vores regler lÌgger op eller som noget nyt kategoriserer til den enkeltes faglighed og indsigt, svinegylle i en gødningsgruppe, hvor nür der skal disponeres - ja, det den aldrig har hørt til tidligere.

Dette er kun to af en rÌkke udta- kan vÌre besvÌrligt og krÌver sin mester. lelser, der som udgangspunkt nedPü vores gartneri har vi gennem gør økologisk jordbrug med en helt ürtier udelukkende brugt økologisk urimelig argumentation i forhold til biodynamisk jordbrug. Den egentlige kvÌg- og hønsegødning i vores grøntsagsproduktion og haft et forskel, at man i det biodynamiske alsidigt sÌdskifte med korn, kløverarbejder med en ündelig dimension grÌsmarker med grÌssende køer og anvender forskellige prÌparater RJ JU¥QWVDJHU -HJ NHQGHU à HUH ¥NRtil bl.a. at formidle püvirkningen af loger, der har lige sü ideelle forhold. kosmiske krÌfter til planteverdeJeg kender, pü den anden side, ogsü nen, holdes helt uden for debatten. nogle biodynamikere, der importerer Det er ellers denne holdningsdebat, konventionel kvÌggødning og har der er interessant. ret enkle sÌdskifter.

Angüende Jørgens udtalelse Jeg har i øvrigt stor respekt for er jeg et stort spørgsmülstegn. den økolog, der ligger placeret i Hvordan kan det ske, at du, der har et omrüde, hvor der er langt til drevet økologisk landbrug i adskiløkologisk husdyrgødning, men med lige ür, udtaler dig sü forsimplet de nuvÌrende gødningsregler gør og i det store hele usandt. Jeg sig umage for at fü en balance i nÌhüber, det skyldes dürligt referat af ringsstofhusholdningen - velvidende, Landbrugsavisen. Enhver økologisk at der kommer en opstramning pü landmand ved eller burde vide, at jordens frugtbarhed, afgrøderotation omrüdet. og ’balancer’ - et bredt dÌkkende Lars Skytte - Skyttes Gartneri begreb - i bund og grund er hele forDømmestrupvej 44 - 5792 Årslev udsÌtningen for, at det økologiske

18 Coop og Meyers danner nyt partnerskab Den gastronomiske ivÌrksÌtter Claus Meyer og adm. direktør for Coop, Peter Høgsted, har givet hinanden hündslag pü et partnerskab, som skal skabe mere madglÌde og øge udbuddet af økologiske varer i Coops butikker.

ͳ͝ ‡” ‡” ’Žƒ†• –‹Ž Ď?Ž‡”‡ Â?ƒ”Â?‡†‡” ‹ ބ‡Â?Šƒ˜Â?

Der bør vÌre plads til 10-15 udendørs madmarkeder spredt rundt i København. Det vurderer by-geograf og madmarkedsekspert Bjørn Henrichsen.

21 Ungarsk vinbonde skiftede druerne ud med østjyske rodfrugter Den tidligere Kalø-elev David SzÜke fra Ungarn har taget rejsen fra økologisk vinbonde til dansk gartner med speciale i rodfrugter.

20 Lave priser presser pakkerierne Mogens Hansen fra Gartneriet Marienlyst undrer sig over at indkøberne gür mere op i lave priser end den gode smag.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

5. juni 2015 nr. 568

Syv ud af ni partier er positive over for økologi Da Ă˜kologi & Erhverv gik i trykken tirsdag formiddag, var der ikke mange de„ƒ––‡” ‘’ –‹Ž ‘ŽÂ?‡–‹Â?Â‰Â•Â˜ÂƒÂŽÂ‰Â‡Â–ÇĄ †‡” Šƒ” ŠƒÂ?†Ž‡– ‘Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ÇŚ Â?¤•Â?‡ ˆ‘”†‹ †‡ Ď?Ž‡•–‡ partier er enige om at støtte økologien pĂĽ den ene eller anden mĂĽde FOLKETINGSVALG 2015 AF IRENE BRANDT PĂĽ den ene side ønsker Liberal Alliance, at overlade det til forbrugerne at afgøre, hvordan forholdet mellem konventionelle og økologiske fødevarer skal vĂŚre. Det er i hvert fald det, partiets fødevarepolitiske ordfører, Mette Bock, svarer pĂĽ spørgsmĂĽlet: Støtter du regeringens og VKO’s mĂĽl om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i 2020 (til ca. 15 % af landbrugsarealet)?

SpørgsmĂĽlet er forud for valget blevet stillet til alle de opstillingsberettige partier af kommunikationsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening.

Pü den anden side svarer Katarina Ammitzbøll pü vegne af de Konservative, at hun ’vil gøre alt for at fremme økologi’, hvilket blandt andet ogsü indebÌrer et stort ’ja’ til spørgsmület.

Svarene fra de politiske partier viser, at opbakningen til økologi generelt er stor blandt de politiske partier.

Svarene fra Liberal Alliance og Kristendemokraterne skiller sig dog ud.

Liberal modstand Mette Bock fra Liberal Alliance starter med at skrive, at hendes parti intet har imod økologi, men det er forbrugerne, der styre udviklingen.

Kommunerne skal ogsü selv bestemme, om de vil omlÌgge de kommunale køkkener til økologi, og de økologiske landmÌnd skal ikke have privilegier (som for eksempel gratis økologikontrol) som deres konventionelle kollegaer ikke nyder godt af.

Liberal Alliance vil dog gerne støtte en forenkling af papirarbejdet og à HUH XGGDQQHOVHVWLOEXG WLO XQJH GHU efterspørger uddannelser, der retter sig mod økologisk produktion.

Kristendemokraterne siger nej Simon Overby Kristensen fra Kristendemokraterne er enig med Mette Bock pü alle punkter pü nÌr to: Han ser gerne, at økologireglerne udvides til ogsü at omfatte klima, hvilket bør gÌlde for alle EU lande. Og han støtter at landbrugsstøtten bliver mere grøn i hele EU. Venstre fastholder mül Venstres Erling Bonnesen lÌgger ud med at bekrÌfte, at hans parti fastholder 2020 mülene om en fordobling af det økologiske areal i Danmark. �Vi vil fremme økologien gennem udvikling og forskning. Vi skal sørge for, at de danske økologiske producenter kan konkurrere med deres europÌiske kollegaer.

Uden for landets grĂŚnser skal vi sikre markedsadgangen til de ha-

stigt voksende markeder i bl.a. Asien og fremme eksporten af danske kvalitetsfødevarer – økologiske süvel som konventionelt dyrkede – gennem vejledning af danske virksomheder pü de nye eksportmarkeder,� svarer Erilng Bonnesen.

Derefter er det nej fra Venstre til at fjerne moms fra økologiske produkter. Der er i Venstre ogsü et ønske om at fjerne kravet om 60% økologi i de offentlige gryder - og et nej WLO DW à \WWH à HUH ODQGGLVWULNWVPLGOHU over til landmÌnds indsats for miljø, klima og dyrevelfÌrd.

Venstre vil godt støtte klimakrav i økologireglerne, hvis dette er et ønske fra erhvervet. Og sü er partiet positiv over for forslagene om at forHQNOH SDSLUDUEHMGHW RP à HUH XGGDQnelsestilbud og en fastholdelse af gratis økologikontrol.

DF er positiv over for Ă˜ I Dansk Folkeparti er man venlig stemt over for økologi. PĂĽ nĂŚr to spørsgmĂĽl er svaret: Ja. Til genmgĂŚld ønsker DF ikke klimakrav ind i økologireglerne. Og RenĂŠ Christensen, der har besvaret spørgsmĂĽlene pĂĽ vegne af DF, kan ikke svare pĂĽ, om han ønsker uddannelsestilbudene inden for økologi styrket, da han ikke kender niveauet i dag. â€?Men det er da noget, som selvfølgelig skal fylde i forbindelse med uddannelseâ€?, lyder svaret.

Otte gange ja fra Enhedslisten Per Clausen fra Enhedslisten har besvaret spørgsmülene pü partiets vegne, og det er resulteret i otte ja-svar.

Det spørsgmül i undersøgelsen, der mest deler vandene, handler om, hvorvidt økologiske produkter skal gøres billigere - for eksempel gennem fjernelse af momsen pü økologiske varer. Hertil svarer Per Clausen: �Afgifter og moms bør omlÌgges, sü de ogsü afspejler produktionens belastning af natur, miljø og sundhed. Vi kunne for eksempel starte med at fjerne eller nedsÌtte momsen pü økologiske produkter.�

Klimakrav som en del af økologireglerne, er ogsü et spørgsmül, som partierne ikke er enige om svaret pü.

Per Clausen svarer ’ja’, og begrunder sit svar: ¾'HW KDU YL à HUH JDQJH IRUHVOnHW over for regeringen büde nationalt og i forhold til EU-reglerne. Vi lÌgger meget vÌgt pü, at økologien ogsü bliver førende i forhold til at løse udfordringerne med den globale opvarmning.�

Ja, nej, ja, ?, ja, ja, ja og ja fra A Orla Hav fra Socialdemokraterne er ogsü gennemgüende positiv og svarer ’ja’ seks gange.

Men Socialdemokraterne mener ikke, at et differentieret momssystem er realistisk.

Og om klimakrav skal indgü i økologireglerne, kan han ikke svare pü. �Det kommer helt an pü de dokumenterede effekter pü klimaet,� svarer den socialdemokratiske fødevareordfører.

Mülrettede Radikale Ida Auken har svaret pü vegne af Det Radikale Venstre, som bestemt ikke lever op til partiets ry for at vÌre ’pü den ene side og pü den anden side’.

Det er syv gange ja og Ên ’ved ikke’ fra den tidligere SF miljøminister.

Det bliver dog ikke gennem momsfritagelser, at økologien für politisk støtte fra Det Radikale Venstre: �Ved at støtte økologien, som vi gør, samt skubbe pü for at offentlige indkøb ogsü gür mere i retning af økologiske produkter, støtter vi økologien mere end det konventionelle landbrug. Det er bedre at hjÌlpe økologien til at blive konkurrencedygtig end at begynde med momsdifferentiering, der er et voldsomt bureaukrati,� svarer Ida Auken.

Hel vejen med Alternativet Folketingsvalgets yngste parti, Alternativet, gür ind for et Danmark, der er 100% økologisk om fü ürtier. Og partiets positive tilgang til økologisk landbrugsdrift afspejles ogsü i svarene fra Christian Poll, der svarer pü partiets vegne.

Syv af partierne er enige om, at en større del at EU’s landdistriktsmidler skal understøtte landmÌnds indsats for klima, miljø og dyrevelfÌrd.

Christian Poll sÌtter tal pü: �25% om fem ür vil vÌre et godt mül i første omgang. Ideelt set bør al landbrugsstøtte vÌre betinget af opfyldelse af bÌredygtighedskrav.� ... og otte gange ja fra liste C Katarina Ammitzbøll svarer pü vegne at Det Konservative Folkeparti. Og det er resulteret i otte ja-svar uden et eneste forbehold. Bureaukratiet skal vÌk, offentlige køkkener skal fremme økologi, momsen skal ned, og der skal tilbydes mere uddannelse i økologi.

Med hensyn til landbrugsstøtten er der heller ingen slinger i valsen hos Det Konservative Folkeparti: Vil du støtte, at en større del af EU’s landbrugstilskud til Danmark JUDGYLV à \WWHV RYHU WLO ODQGP QGV indsats for miljø, klima og dyrevelI UG LQGHQ IRU GH Q VWH IHP nU" �Ja. Fordi det konventionelle landbrug meget ofte tilsviner vandløb, anvender hormoner, antibiotika til svin og dyrene mistrives.�

Otte spørgsmĂĽl om politiske holdninger til økologi For et stykke tid siden bad kommunikationsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening de partier, der er opstillingsberettigede til Folketingsvalget om at tage stilling til otte spørgsmĂĽl, som belyser det enkelte partis holdning til økologi.

Spørgsmülene lød südan – svarene kan du lÌse om i artiklen: ɝ

Støtter du regeringens og VKO’s mül om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i 2020 (til ca. 15 % af landbrugsarealet)?

Ja: O, Ă˜, A, B, Ă…, V & C Nej: I & K

Éť

Vil du arbejde politisk for at udligne prisforskellen mellem økologiske og konventionelle fødevarer, og derved motivere til et bÌredygtigt valg ved køledisken - fx vha. lavere moms pü økologiske varer eller andre tiltag?

Ja: O, Ă˜, B, Ă…, & C Nej: I, A, V & K

Éť

Skal staten fastholde det nuvÌrende mül om 60 % økologiske varer i offentlige køkkener og tilbyde kommuner, der ønsker mere økologi, støtte til uddannelse og omlÌgningshjÌlp i køkkenerne?

Ja: O, Ă˜, A, B, Ă…, & C Nej: I, V & K

Éť

Støtter du økologernes ønske om at udvide de danske regler for økologisk fødevareproduktion til ogsü at omfatte klimakrav?

Ja: K, Ă˜, B, Ă…, & C Nej: I & O Ved ikke: A, V

Éť

Vil du støtte forenklinger i papirarbejde og kontrol, der gør det lettere at vÌre en lille økologisk producent med egen forarbejdning eller gürdsalg?

Ja: I, O, Ă˜, A, B, Ă…, V, K & C

Éť

Vil du støtte, at en større del af EU’s landbrugstilskud til Danmark JUDGYLV à \WWHV RYHU WLO ODQGP QGV LQGVDWV IRU PLOM¥ NOLPD RJ G\UHvelfÌrd inden for de nÌste fem ür?

Ja: O, Ă˜, A, B, Ă…, K & C Nej: I & V

Éť

Vil du støtte styrkelse af uddannelse i økologi pü Danmarks landbrugs- og kostuddannelser?

Ja: I, Ă˜, A, B, Ă…, V, K & C Ved ikke: O

Éť

Mener du, at det er rimeligt, at landmÌnd, som frivilligt underlÌgger sig økologikrav, fortsat skal fritages for ekstra betaling for kontrol af de krav (ligesom i dag)?

Ja: O, Ă˜, A, V & C Nej: I & K Ved ikke: B, Ă…

Spørgsmülene er blevet besvaret af disse kandidater fra de opstillingsberettigede partier: ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Mette Bock, Liberal Alliance, I RenĂŠ Christensen, Dansk Folkeparti, O Per Clausen, Enhedslisten, Ă˜ Orla Hav, Socialdemokraterne, A Ida Auken, Det Radikale Venstre, B Christian Poll, Alternativet, Ă… Erling Bonnesen, Venstre, V Simon Overby Kristensen, Kristendemokraterne, K Katarina Ammitzbøll, Det Konservativ Folkeparti, C

SF, Socialistisk Foleparti, har ikke besvaret spørgsmülene.

AKTUELT

5. juni 2015 nr. 568

Ă˜kologien er kommet for at blive En uge efter valget blev udskrevet, var der endnu ikke blevet talt meget om økologi i valgkampen; men det bekymrer ikke Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening

FOLKETINGSVALG 2015 $) ,5(1( %5$1'7 Da valget i sidste uge blev udskrevet bad dagbladet Politiken de opstillingsberettigede partier om at udpege partiernes tre vigtigste mÌrkesager. Svarene viser, at økologi - pü markerne, i butikkerne og i gryderne - ikke har topprioritet i de store partier. Socialdemokraterne lÌgger for eksempel mest vÌgt pü velfÌrd, økonomi og hündfaste krav til udlÌndinge i Danmark. Til sammenligning ønsker de to store borgerlige partier, 9HQVWUH RJ 'DQVN )RONHSDUWL PHUH vÌgt pü, at det skal kunne betale sig DW DUEHMGH VNDEHOVHQ DI à HUH SULYDWH arbejdspladser og en ny udlÌndinge politik (Venstre) samt Stram udlÌndinge politik, Bedre Ìldreomsorg og PHUH VXQGKHG 'DQVN )RONHSDUWL

Blandt de smü partier skal man lede i rød blok efter partier, der taler om natur, miljø og klima: De radikale udtrykker partiets ønsker med ordene: Grøn fremtid er prisen vÌrd.

6) ¥QVNHU HQ DPELWL¥V LQGVDWV WLO gavn for klima og miljø. Enhedslisten mener at grøn omstilling er vigtigere end blind vÌkst. Alternativet ønsker en seriøs grøn omstilling.

Befolkningen er interesseret Per Kølster, der er formand for Ă˜kologisk Landsforening mener, at befolkningen i Danmark har en større interesse for miljø og klima, end den aktuelle politiske debat har afspejlet i begyndelsen af valgkampen.

- Nür man hører, hvad folk inte-

NĂĽr der er valgkamp er det helt lovligt at hĂŚnge folk op i lygtepĂŚlene som her i Ă…byhøj, hvor et kendt ansigt toner IUHP L VNLOWHVNRYHQ .LP 4YLVW HU pQ DI Ă HUH PHG URG L GHQ ÂĄNRORJLVNH YHUGHQ GHU VWLOOHU RS WLO )RONHWLQJHW L nU 3n redaktionen kender vi til yderligere nogle stykker: I Nordjylland opstiller agronom og fritidslandmand Kjeld Lundager Jørgensen for Det Radikla Venstre. Samme parti har ogsĂĽ landmand Carsten Bech fra Rønde pĂĽ kandidatlisten. Bestyrelsesformand for NRGI amba og Havvind Ă…rhus Bugt A/S Søren Egge Rasmussen fra Hjortshøj og landbrugselev Rasmus VestergĂĽrd stiller begge op for Enhedslisten i Ă˜stjylland. Christen Sørensen, frugtavler fra Ă…rhus, opstiller for 6RFLDOGHPRNUDWHUQH L ‘VWM\OODQG )RWR -DNRE %UDQGW resserer sig for, sĂĽ er klima og miljø vigtige. I hverdagen tror jeg ogsĂĽ de Ă HVWH SROLWLNHUH Y JWHU GLVVH HPQHU højt; men det er bare ikke sĂĽ synligt i de store tv-debatter, siger Per Kølster, som er overbevist om, at de Ă HVWH RJVn W QNHU Sn GHUHV EÂĄUQV og børnebørns fremtid, nĂĽr de skal sĂŚtte deres kryds pĂĽ valgdagen.

Udviklingen kommer ikke fra Christiansborg - Ă˜kologien er kommet for at blive.

Og et parti som Alternativet siger det meget tydeligt, nür de fremlÌgger ønsker om en total omlÌgning af landbruget til økologi, siger Per Kølster og tilføjer: - Men nu er det jo langt fra at det

kun er politikerne pü Christiansborg, der afgør om økologien skal udvikle sig. Markedet og de strukturelle forhold i landbruget spiller en meget afgørende rolle. Vi har for eksempel set, at Coop satsning pü økologi har rykket rigtig meget pü salget af økologi i butikkerne. +YLV GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU LNNH kan følge op pü markedets efterspørgsel sü den danske produktion af økologiske produkter kan udvikles, sü er der ikke meget politikerne pü Christiansborg kan gøre.

- De kommende Ìndringer i EU’s økologiforordning kommer ogsü til at fü afgørende betydning for udviklingen af økologien i Danmark. Vi har et stÌrkt ønske om at udvikle øko-

logien, sü klima og natur bliver en del af det økologiske regelsÌt. Det krÌver handling i EU. Det betyder dog ikke, at de danske politikere er KHOW XGHQ LQGà \GHOVH 'H NDQ IRU HNsempel starte med at lave en regelforenkling, som kan gøre det mere attraktivt at omlÌgge sit landbrug til økologisk drift, siger Per Kølster.

Han efterlyser en politisk tĂŚnkning, der er helhedsorienteret og som gĂĽr pĂĽ tvĂŚrs af siloerne, sĂĽ der kan banes vej for en bĂŚredygtig dagsorden.

2J GHW KDU GHU IDNWLVN Y UHW ÀQH tendenser til i den afgüende regering, siger Per Kølster

SAGT OM Ă˜KOLOGI I VALGKAMPEN

“

Det vigtigste fødevarepolitiske tema for os i denne valgkamp og i almindelighed er en 100 procent økologisk omlÌgning af den danske fødevareproduktion. Det er svÌrt at sÌtte et ürstal pü, hvornür det er muligt at opnü, men i første omgang vil vi presse den nuvÌrende regering til at leve op til sine mülsÌtninger pü omrüdet.

Det er vores opfattelse, at den nuvÌrende konventionelle produktion i Danmark stür i modsÌtning til naturen og dyrevelfÌrden, hvis den samtidig skal vÌre økonomisk rentabel. En omlÌgning til økologi gør det muligt at have et dansk landbrug, der büde tager hensyn til natur og dyrevelfÌrd, samtidig med, at producenten er i stand til at opnü en pris pü sine varer, der giver en fornuftig fortjeneste.

PER CLAUSEN, ENHEDSLISTEN I FĂ˜DEVAREWATCH

“

Ă˜kologi som løsning bliver valgkampens vigtigste fødevarepoliske tema. Der har vĂŚret meget snak om MRSA og andre sundhedsmĂŚssige katastrofer i fødevarebranchen, og den slags kan løses meget simpelt ved at omlĂŚgge til økologisk drift. Vi er overbeviste om, at vi kan gennemføre en fuldstĂŚndig omlĂŚgning til økologi i 2040. Samtidig gĂĽr vi ind for, at erhvervsstøtten kun skal gĂĽ til bĂŚredygtige virksomheder. Det vil sige, at en fødevarevirksomhed kun kan fĂĽ støtte, hvis den er økologisk.

CHRISTIAN POLL, ALTERNATIVET I FĂ˜DEVAREWATCH

“

Det handler om at kigge pü, hvilke forhindringer lovgivningen skaber. Al politik er jo i sidste ende lokalpolitik, og det er der, lovene skal slibes til. Der skal vÌre mindre kontrol med de smü, giftfrie landbrug, og det skal ikke vÌre sü tungt at drive økologisk landbrug.

Naturligvis skal der vĂŚre regler, men det skal ikke vĂŚre sĂĽdan, at de drukner i papirnusseri.

KIM HYTTEL FRA ALTERNATIVET I JYDSKE VESTKYSTEN

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Danske byer skal dyrkes BYHAVER: Urban farming er en del af løsningen pĂĽ fremtidens klima-, sundheds- og fødevareproblemer, mener Landsforeningen Praktisk Ă˜kologi, der med en klar strategi vil samle alle landets kommuner om et fĂŚlles fokus pĂĽ dyrkning af mad i byen. StrateJLHQ HU L GDJ DĂ HYHUHW WLO )ÂĄGHYDreministeriet.

Landsforeningen Praktisk Ă˜kologi vil med sin strategi gøre de danske byer til verdens mest biodiverse ved at skabe et øget dyrkningsareal samt etablere vilde naturarealer, bĂĽde i sociale, offentlige og private byrum. Urban farming er godt i gang med at slĂĽ rod i andre lande, og det er med udgangspunkt i de mange positive resultater fra udenlandske byer, at Landsforeningen vil forsøge at fĂĽ danskerne til selv i langt højere grad ogsĂĽ at dyrke deres mad i byerne.

Kom med din ko OKSEKĂ˜D: Stor mangel pĂĽ økologisk oksekød betyder, at det tillĂŚg, leverandører af økologiske NÂĄHU InU IUD )ULODQG HU VWHJHW PHG 6 kroner og 25 øre per kilo siden nytĂĽr Som det sker hvert ĂĽr i april og maj, er antallet af økologiske køer, der sendes til slagtning, faldet markant.

Da efterspørgslen efter økologisk oksekød samtidig er steget, EHW\GHU GHW DW )ULODQGV WLOO J WLO leverandørerne er øget til et nyt rekordniveau.

Siden nytür er tillÌgget steget fra 2 kroner og 50 øre per kilo til 8 kroner og 75 øre per kilo, og GLUHNW¥U L )ULODQG +HQULN %LLOPDQQ KnEHU DW GHW YLO In à HUH SURGXFHQter til at sende dyr til slagtning i de kommende müneder.

Alternativets økonomiske bagmÌnd BIDRAG: Efter kritik af at Alternativet først ville oplyse bidragsyderQH L IRUELQGHOVH PHG Dà  JJHOVHQ af ürsregnskabet, og altsü efter folketingsvalget, sÌtter partiet nu navne og beløb pü de to største: Den dansk-canadiske ejer af selskabet Urtekram, Ross Jackson, har givet to millioner kroner. Og den i London bosiddende direktør for OnApp, Ditlev Bredahl, har givet 450.000 kroner.

Den 42-ĂĽrige Ditlev Bredahl, der har en fortid som assistent for Lone DybkjĂŚr i Europa-Parlamentet, og som har grundlagt selskabet OnApp der leverer softwareprodukter.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

5. juni 2015 nr. 568

Her er et udvalg af de debattører, du kan træffe på Folkemødet 2015

Per Kølster - 1, 4, 8, 12, 15 & 20

Mette Touborg - 5 & 15

Lars Hvidtfeldt - 1, 7 & 19

(Tallet efter navnet henviser til, hvilket arrangement du kan træffe personen ved).

Kim Qvist - 2

Pernille Oduncu - 2

GUIDE TIL FOLKEMØDETS ØKO-MØDER: 1 Ø mærket fejrer 25 år Arrangør: Økologisk Landsforening.

11. juni 16:00 - 17:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg 2 Næste generation økologi: Bæredygtighedens håndværkere Arrangør: Økologisk Landsforening.

12. juni 10:00 - 11:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg

Philip Dam - 2

Maria Gjerding - 1, 7 & 11

11 Økologi på Bornholm – hvorfor det?

Arrangør: Enhedslisten.

12. juni 14:30 - 16:30. C16 Enhedslisten - Cirkuspladsen 12 Økologi: 60% i offentlige køkkener - status og fremtid Arrangør: Økologisk Landsforening.

12. juni 16:00 - 17:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg 13 Skal ikke være duks i EU klassen til skade for dansk erhverv Arrangør: Fremskridtspartiet.

13. juni 10:00 - 11:00. G24 Fremskridtspartiet - Allinge Havn

3 Oplev samtaler om økologi - dilemmaer og muligheder Arrangør: Økologisk Landsforening.

12. juni 11:30 - 13:00; 13. juni 11:30 - 13:00 og 16:00 - 17:00.

A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg

14 Grøn dannelse - et nyt folkeoplysningsprojekt?

Arrangør: Højskolerne.

13. juni 12:00 - 13:00. A1 Højskolernes Folkekøkken - Danchells Anlæg

4 Hvilket Madland skal Danmark blive?

Arrangør: Food Organisation of Denmark. Madkulturen.

12. juni 11:30 - 12:30. K26 Missionshuset - Mad med mening

15 Gør holdning til handling Arrangør: Økologisk Landsforening.

13. juni 13:00 - 14:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg

5 Lejre – Den økologiske kommune Arrangør: Socialistisk Folkeparti.

12. juni 11:30 - 12:30. C15 SF - Cirkuspladsen

16 Fra cirkulær økonomi til cirkulær sundhed Arrangør: Arla Foods. Sustainia.

13. juni 13:00 - 13:45. A24 Arla - Danchells Anlæg

6 Sæt pris på naturen Arrangør: VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN. 12. juni 12:00 - 13:00. K25 elbæk strategi & kommunikation på Pilekroen

17 Turisme og økologi - hvordan kædes det sammen med Femern?

Arrangør: Netværk Syd. 13. juni 13:00 - 13:45. G14 Femern Belt Development - Allinge Havn

7 Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest?

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening. Dyrenes Beskyttelse.

12. juni 12:20 - 13:50. G25 Grøn Scene - Allinge Havn, inder- og ydermole

18 Madglæde på hospitalet Arrangør: Region Hovedstaden og Bornholms Hospital.

13. juni 13:15 - 14:00. A2 Sundhedsteltet - Danchells Anlæg

8 Hvad kan Økologi lokalt?

Arrangør: Økologisk Landsforening.

12. juni 13:00 - 14:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg

19 Den danske natur som et generøst spisekammer Arrangør: Landbrug & Fødevarer.

13. juni 15:00 - 15:45. F1 Landbrug & Fødevarer - Ved Allinge Røgeri

9 Økologi - med eller uden magi?

Arrangør: Landbrug & Fødevarer.

12. juni 14:30 - 15:00. F1 Landbrug & Fødevarer - Ved Allinge Røgeri

20 Børn & Økologi Arrangør: Økologisk Landsforening.

13. juni 15:00 - 15:50. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg

10 Besøg Coop Økokassen og bliv klogere på økologi Arrangør: COOP. 12. juni 14:30 - 16:00 og 13. juni 11:30 - 14:00.

J62 SuperBrugsen - Kæmpestranden

21 FairHandel - Økologi i Danmark Arrangør: Økologisk Landsforening.

14. juni 12:00 - 13:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg

Ella Maria Bisschop-Larsen - 7

Økologisk Landsforening er selvfølgelig til stede på Folkemødet 2015 DEMOKRATI: Det er tredje år, at Økologisk Landsforening, ØL, er en del af Folkemødet på Bornholm. Det første år var foreningen inviteret til at være med i debatten hos andre foreninger.

Sidste år tog ØL så skridtet videre og havde sit eget telt samt et debattelt sammen med Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening. I år er det helt på egne præmisser, at foreningen stiller op med eget debattelt, Økologiens telt, i Danchells Anlæg.

- Økologi handler ikke bare om, hvad landmanden gør ude på marken eller om, hvad forbrugerne lægger i indkøbskurven. Økologi er også et projekt, der handler om at skabe en bæredygtig omstilling i hele samfundet, siger ØL’s formand, Per Kølster.

Han glæder sig til Folkemødet - til at tage del i både debatten og festen.

- Selvfølgelig skal ØL være til stede på demokratiets markedsplads. Hele året rundt mødes vi med politikere, organisationer og embedsmænd med det formål at forbedre økologiens vilkår. På Folkemødet er de der alle sammen på én gang. Og er man der ikke, så er man bare ikke synlige i den debat, der foregår på Folkemødet, siger Per Kølster.

Han er selv oplægsholder på seks debatmøder og ordstyrer på to andre møder i forbindelse med Folkemødet. ib@okologi.dk

AKTUELT

5. juni 2015 nr. 568

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Ă˜kologi har ogsĂĽ en plads pĂĽ kĂŚphestenes marked 0,9 pct. af de i alt 2.600 events pĂĽ ĂĽrets Folkemøde pĂĽ Bornholm handler om økologi. Men lidt har ogsĂĽ ret. I skrivende stund er der 24 arrangementer, hvor debatten handler om økologi. LĂŚs mere om arrangementerne her FOLKEMĂ˜DET 2015 $) ,5(1( %5$1'7 I nĂŚste uge starter ĂĽrets helt store marked for synspunkter og kĂŚpheste: Folkemødet pĂĽ Bornholm. I 2014 besøgte ca. 22.000 mennesker dagOLJW PÂĄGHW GHU YDUHU Ă€ UH GDJH 1RJHQ NRP pQ GDJ ² DQGUH NRP IRUEL Ă HUH dage.

'H À N VROVNLQ IDG¥O RJ EXGVNDEHU med sig hjem – og i ür gentager det hele sig. I hvert fald fadøllet og budskaberne – solskin er der jo aldrig garanti for i Danmark.

Lidt mere end halvdelen af gÌsterne pü Folkemødet i 2014 var helt almindelige mennesker, som tog til Bornholm fra hele landet, for at tage del i debatterne pü mødet. Resten var politikere, lobbyister, erhvervsfolk, organisationsfolk og journalister.

I ür er ingen undtagelse. 700 arrangører stür bag de 2.600 events, som handler om alt fra Afrika til økologi.

Debatter i Ă˜kologiens telt Debatterne om økologi fordeler sig pĂĽ 13 forskellige lokaliteter i Allinge, PHQ GH Ă HVWH IRUHJnU L 'DQFKHOOV $Q lĂŚg, hvor ogsĂĽ Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, har sit telt: Ă˜kologiens telt. Ă˜L er vĂŚrt ved otte forskellige arrangementer og lĂŚgger ud torsdag

eftermiddag med en markering af Ă˜-mĂŚrkets 25 ĂĽrs jubilĂŚum med en politisk debat om, hvilken politik der er nødvendig fremover, hvis økologi skal fordobles i Danmark, som den økologiske handleplan lĂŚgger op til.

Blandt debattørerne er: Per Kølster, formand, Ă˜kologisk Landsforening.

Lars Hvidtfeldt, formandskab, Landbrug & Fødevarer. Signe Frese, miljøchef, COOP. Maria Reumert Gjerding, folketingskandidat, Enhedslisten.

Paul Holmbeck, direktør, Ă˜kologisk Landsforening.

Den nĂŚste generation af økologiske landmĂŚnd og madhĂĽndvĂŚrkere bliver ogsĂĽ debatteret i Ă˜kologiens telt. Men er du mere interesseret i, hvordan økologi kan styrke den lokaOH HUKYHUYVXGYLNOLQJ Vn VNDO GX Ă€ QGH hen til Ă˜kologiens telt fredag kl. 13.

Og bliver du hÌngende i teltet efter dette oplÌg, kan du kl. 16 høre om, hvordan det gür med at nü mület om 60% økologi i de offentlige køkkener.

Fra holdning til handling Ă˜L er ogsĂĽ initiativtager til debatten: Gør holdning til handling, som tager udgangspunkt i, hvordan vi kommer fra at have en holdning om, at økologi nok er et godt valg, til faktisk at agere pĂĽ det og aktivt vĂŚlge økologien til. Det er Mette Touborg, borgmester i Lejre Kommune,

Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, Anne – Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus/ Bornholm Ă˜koløft og Mads Wolff, GLUHNWÂĄU IRU &+25$ &211(&7,21 der tager snakken og Søren Dahl fra Cafe Hack faciliterer debatten.

Tre samtaler I Ă˜L’s alsidige Folkemødeprogram er der ogsĂĽ blevet plads til en debat med undervisningsminister Christine Antorini, Søren Ejlersen fra Aarstiderne og Ă˜L’s formand, Per Kølster om mulighederne for at give børn et undervisningstilbud, der blandt andet inddrager økologisk jordbrug. Ă…rets sidste debat i Ă˜kologiens telt handler om FairHandel. Her er det de etiske principper for handel mellem store fødevarekĂŚder og smĂĽ fødevareproducenter, der er til debat.

Debattørerne er: Jens Visholm, fooddirektør i COOP, Birgitte Escherich, FKHĂ€ GHRORJ L 0DGPDUNHGHU 1LOV -HV persen, direktør for Bornholms Valsemølle, Paul Holmbeck, direktør for Ă˜kologisk Landsforening og Marlene 1 VJDDUG ORNDO LOGVM O IUD ‘NROR gisk Landsforening.

Ud over disse arrangementer er der i Ă˜kologiens telt tre møder fredag og lørdag, hvor to debattører sĂŚtter sig pĂĽ bĂŚnken ved teltet og drøfter et aktuelt emne inden for økologi.

Flere debatter Food Organisation of Denmark og Madkulturen har inviteret et panel af topledere og beslutningstagere til at debattere, hvilken fødevareproduktion vi gerne vil have i Danmark.

Hvor ligger vĂŚkstmulighederne? Og hvad skal madlandet Danmark vĂŚre kendt for om 20 ĂĽr?

Blandt debattørerne er: Peder Tuborgh, administrerende direktør for Arla Foods, Trine Mach og Henrik Høegh, der begge er medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg, Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening og Karen HĂŚkkerup, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

'DQPDUNV 1DWXUIUHGQLQJVIRU ening og Dyrenes Beskyttelse stür sammen bag debatmødet: Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest?

Bag denne overskrift gemmer sig et set up, hvor to folketingsmedlemmer, Maria Gjerding fra Enhedslisten og Daniels Rugholm fra de Konservative, møder en rÌkke vidner, som VNDO KM OSH GHP PHG DW À QGH VYDUHW pü de guldrandede spørgsmül: Skal vi gü efter et 100 procent økologisk landbrug? Er det konventionelle landbrug vejen frem? Eller ligger svaret et sted midt imellem?

Arla Foods er vÌrt ved arrangementet: Fra cirkulÌr økonomi til

FĂĽ tilsendt Ă˜kologi & Erhverv to gange gratis Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse.

Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - sü sender vi avisen til dig.

“

Jeg har vĂŚret en del af økologien siden dens begyndelse, sĂĽ for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Ă˜kologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Ă˜kologi og Erhverv er stedet, hvor økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, sĂĽ anbefaler jeg avisen.

Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Ă˜KOLOGI & ERHVERV s Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

s TLF. +45 87 32 27 00 s AVIS@OKOLOGI.DK

Bag Folkemødet )RONHP¥GHW À QGHU VWHG KYHUW ür i uge 24 i den nordbornholmske havneby Allinge. )RONHP¥GHW HU HW QRQ SURÀ W foretagende under Bornholms Regionskommune.

Folkemødets mission er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark ved at skabe en ramme om møder mellem beslutningstagere og ved at give borgerne mulighed for at møde disse ansigt til ansigt.

Her deltager centrale personer fra erhvervsliv og interesseorganisationer samt politikere fra Folketinget, kommuner, regioner og Europa-Kommissionens ReprĂŚsentation og Europa-Parlamentet i Danmark.

$1121&(

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN

cirkulÌr sundhed. Pü dette møde udfordrer Arla en rÌkke sundhedseksperter og økonomer til at overføre tankerne fra den cirkulÌre økonomi til en cirkulÌr sundhed.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

5. juni 2015 nr. 568

Hotel- og Restaurantskolen i Valby har omlagt sine undervisningskøkkener og kantiner til meget høje økologiprocenter pü bare 18 müneder. At mület er nüet sü rigeligt blev fejret med en afsluttende NRQIHUHQFH Sn VNROHQ KYRU GHOWDJHUQH RJVn ÀN PXOLJKHG IRU DW VH XQGHUYLVQLQJVN¥NNHQHUQH LQGHIUD

Hotel- og Restaurantskolen har nüet mület Mület var, at 65 procent af skolens samlede rüvareforbrug skal vÌre økologisk. Nu er mület nüet. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi sü højt? Spørgsmület blev besvaret pü en afsluttende økologi-konference OMLÆGNING

samlede indkøb af fødevarer til 60% økologi. Skolens kantine skulle omstilles til 75% økologi. Og det er lykkedes med stor succes. Egentlig har storkøkkener ret til sølvmÌrket allerede ved 60%. Vi besluttede dog sidste ür at gü efter de 75% for kantinen inden udgangen af 2014. Og vi nüede mülene godt og vel: Undervisningskøkkenerne er oppe pü en økologiprocent pü 66, og kantinerne er nüet op pü 80% Taget i betragtning, at økologiprocenten pü HRS ved projektets start lü pü 9% er det en ret omfattende omlÌgning, der har fundet sted.

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Vi fejrer i dag resultaterne af et omfattende økologisk omlĂŚgningsprojekt af Hotel- og Restaurantskolen, som har varet i 18 mĂĽneder. Projektet er en del af skolens gennemgĂĽende SĂ˜B-strategi: Sundhed, Ă˜kologi og BĂŚredygtighed skal fremmes og styrkes pĂĽ alle niveauer og omrĂĽder.

I undervisningen, i det mad, vi spiser, i skolens indkøb, hverdag etc., sagde Mette Toftegaard Rasmussen, der har stüet i spidsen for projektet pü Hotel- og Restaurantskolen, HRS. Hun fortsatte: - Én af hovedmülsÌtningerne i omlÌgningsprojektet lød pü at omstille Hotel- og Restaurantskolens

Stor kunde - megen magt HRS er med indkøb af 40.000 kg. rüvarer om müneden uden undtagelse den største enkeltkunde hos grossistvirksomheden Inco, som derfor heller ikke rigtigt fandt, at de havde noget valg, da HRS i 2013 fortalte om skolens ambitiøse mülsÌtning.

- Takket vÌre de ambitiøse mül i HRS er økologiprocenten i Inco vokset markant de seneste 18 müneder, fortalte Lars Arendt fra Inco pü konferencen.

- I dag har vi fÌrre konventionelle RJ à HUH ¥NRORJLVNH YDUHQXPUH L ,QFR end da projektet startede, fortalte Lars Arendt og fortsatte: - I begyndelsen var vi skeptiske; men kunden har altid ret. Sü vi kiggede pü vores indkøbsprocesser.

“

Ă˜kologi er dyrere. Det er et vilkĂĽr, vi ikke kunne ĂŚndre pĂĽ.

sü producenter har svÌrt ved at følge med efterspørgslen. HRS har derfor vÌret nødt til at tilpasse undervisningen efter sÌsonen, sagde Lars Arendt.

LARS ARENDT, INCO

Traditionelt kommer leverandørerne til os; men med den mĂŚngde økologiske varer, vi havde til rĂĽdighed, var vi nødt til at blive mere aktivt udfaUHQGH RJ Ă€QGH OHYHUDQGÂĄUHUQH Vn YL kunne honorere kravene fra HRS. Ă˜kologi er dyrere Lars Arendt og Inco har under vejs Y UHW QÂĄGW WLO DW KnQGWHUH Ă HUH XGfordringer: - Prisen var den ene. Ă˜kologi er dyrere. Det er et vilkĂĽr, vi ikke kunne ĂŚndre pĂĽ; men vi kunne øge vores volumen, sĂĽ vi kunne opnĂĽ lavere transportomkostninger. Og vi kunne Ă€QGH GH YDUHU YL NXQQH NÂĄEH L KHOH SDOOHU JXOHUÂĄGGHU NDUWRĂ HU HWF RJ skaffe disse varer ind i store mĂŚngder, som ogsĂĽ kan støtte omlĂŚgning andre steder.

En anden udfordring handlede om forsyningssikkerheden: - Man kan ikke fü økologiske, danske jordbÌr hele üret. Andre varer kan ikke füs i tilstrÌkkelig mÌngde,

Uensartede rüvarer En tredje udfordring handler om den manglende homogenitet blandt de økologiske rüvarer.

- De økologiske varer er ikke sü ensartet som de konventionelle rüvarer. Frilandsgrise har for eksempel ikke et ensartet spÌklag, som en gris fra en opvarmet stald. Sü vi har vÌret nødt til at gøre op med nogle af de ting, vi har vÌret vant til: Forholde os til sÌsoner for eksempel og til, at nogle varer har füet andre egenskaber. Det udfordrer os fagligt, men er ogsü en mulighed for at blive bedre i det arbejde vi laver til daglig som henholdsvis købmand og kok, sagde Lars Arendt.

Marked pĂĽ HRS Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening var ogsĂĽ blandet talerne pĂĽ afslutningskonferencen: - Eleverne skal med ud pĂĽ landet, sĂĽ de i fremtiden kan stille krav til producenten, hvor det hele ikke bare handler om pris, pris og pris, For i økologien er prisen bare ĂŠn af mange parametre, sagde Per Kølster og fortsatte: - Det er nødvendigt at understre-

JH GHWWH PHJHW ÀUNDQWHW )RUGL GHQ QDWXUOLJH WLONQ\WQLQJ GH à HVWH GDQskere havde til landbruget i 50’erne i dag er fuldstÌndig forsvundet.

Per Kølster havde ogsü et forslag til, hvordan samarbejdet direkte mellem producenterne og HRS kunne styrkes: - Forestil jer denne her hal, hvis den mindst Ên gang om ugen blev forvandlet til et marked, og elevernes udfordring blev at lave mad pü baggrund af det udbud, der er pü markedet. Udfordringen her er den samme som alle andre steder: grÌnsen gür dÊr, hvor grÌnsen gür for, hvad vi kan forestille os inden i vores hoveder.

Reduktion af 80% af affaldet Søren Kßhlwein Kristiansen, rektor pü HRS, afviste i sit afsluttende indlÌg ikke Per Kølsters idÊ. Men skolen har ogsü sat sig et andet ambitiøst mül for fremtiden: Madspildet skal nedbringes markant.

- Vi producerer i dag 110 ton affald om üret. Det koster en formue at komme af med. Det kan selvfølgelig laves til brÌndstof; men vores mülsÌtning er at komme ned pü 22 ton om üret. For det er svineri at producere sü meget affald. Og vi skal samtidig nü mület, uden at eleverne skal opleve mangel pü rüvarer.

5. juni 2015 nr. 568

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF STINE HJARNĂ˜ JĂ˜RGENSEN, STRATEGISK Ă˜KONOMIKONSULENT, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

HĂ˜JT AFKAST PĂ… SVIN Efterspørgslen efter økologisk svinekød har det seneste halvandet ĂĽr vĂŚret større end udbuddet, hvilket afspejler sig i et rekordhøjt markedstillĂŚg hos Friland – er det sĂĽ nu, at du skal etablere en økologisk svineproduktion?

En god investering er kendetegnet ved at give et godt økonomisk afkast, typisk udtrykt i investeringens afkastningsgrad. Med de nuvÌrende afregningspriser kan den økologiske svineproduktion med gennemsnitlig effektivitet levere et afkast pü godt 7 pct. MarkedstillÌgget gür imidlertid op og ned, og i perioder har det gennemsnitlige afkast vÌret meget tÌt Det er pü nul dog uden at vÌre bedre at negativt.

“

komme langsomt men godt fra start end at komme hurtigt galt afsted.

For den enkelte landmand er det meget mere end afkastningsgraden, der betyder noget for investeringslysten. De faglige udfordringer i den økologiske svineproduktion og glÌden ved det daglige arbejde bør betyde allermest – det er forudsÌtningen for at ligge i top med effektiviteten, og selv i perioder med et lavt markedstillÌg opnür de dygtigste producenter en acceptabel afkastningsgrad.

Den økologiske smügriseproduktion er arbejdsintensiv og mindre kapitalkrÌvende sammenlignet med andre økologiske driftsgrene, og derfor er der mulighed for at etablere en halv- eller fuldstidsproduktion med en relativ beskeden investering. Der er mulighed for at komme i gang med en begrÌnset økonomisk risiko, og der er rige muligheder for at etablere et vÌrdiskabende samarbejde med andre økologer ift. leje af jord og afsÌtning af smügrise.

Selvom standardkalkulen og gennemsnitsbetragtningerne viser et økonomisk potentiale, er det altid de konkrete rammer og forudsÌtninger, der skal afgøre projektets skÌbne.

Det er vigtigt at komme sĂĽ tĂŚt pĂĽ forudsĂŚtningerne for den konkrete investering som overhovedet muligt, og det er vigtigt at kende investeringens vĂŚsentligste risici.

Et godt rüd er at vÌre grundig og at have tülmodighed i den proces, hvor du undersøger forskellige muligheder – det er bedre at komme langsomt men godt fra start end at komme hurtigt galt afsted.

I en undersøgelse af slagteribemÌrkninger er det isÌr de hyppigere lungehindebetÌndelser hos konventionelle slagtesvin, der betyder, at der samlet set ikke er forskel pü antallet af økologiske slagtesvin - som pü billedet - og antallet af konventionelle slagtesvin, der für bemÌrkninger. Foto: Irene Brandt

Misvisende fremstilling af dyrevelfĂŚrd Danske Svineproducenter mangler vĂŚsentlig pointe i fremstilling af undersøgelse af slagteribemĂŚrkninger. ƒÂ?Ž‡– •‡– ‡” †‡” ‹Â?Â?‡ Ď?Ž‡”‡ bemĂŚrkninger til økologiske og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig anderledes pĂĽ slagtekoderne DYREVELFÆRD AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Hvis grisen selv skulle vĂŚlge, ville de vĂŚlge den konventionelle produktionsform.

Det mener Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, som i sit nyhedsbrev er ude med en hürd kritik af økologerne.

Baseret pü en undersøgelse af slagteribemÌrkninger fremhÌver han, at økoORJLVNH JULVH KDU à HUH VNDGHU HQG NRQventionelle. Henrik Mortensen mener, at betegnelsen velfÌrdsgris klinger hult, nür de økologiske grise og frilandsgrisene pü en lang rÌkke punkter har større velfÌrdsproblemer end de konventionelle.

- Det er store mÌngder data fra den uvildige kødkontrol pü slagteriet, som danner baggrund for forskernes undersø-

gelser, og pĂĽ hele 13 ud af 21 punkter KDYGH YHOIÂ UGVJULVHQH Ă HUH VNDGHU HQG tilfĂŚldet var blandt de konventionelle grise, skriver han.

VÌsentlig pointe udeladt +DQV NULWLN GHU HU JHQJLYHW L à HUH PHGLHU har füet Dyrenes Beskyttelse til at nÌrlÌse undersøgelsen om slagteribemÌrkninger.

I nyhedsbrevet fra Danske Svineproducenter beskrives økologi og friland som sÌrlig problematisk for dyrevelfÌrden, fordi der er en rÌkke af koderne, som forekommer hyppigere hos økologiske- og frilandsgrise end konventionelle grise. Men nyhedsbrevet nÌvner ikke, at der tilsvarende er andre koder, der forekommer hyppigere i den konventionelle svineproduktion end i økologi/frilands svineproduktionen.

Dyrenes Beskyttelse gør opmÌrkVRP Sn DW GHU VDPOHW VHW LNNH HU à HUH bemÌrkninger til økologiske og frilandsgrise, de fordeler sig blot anderledes pü slagtekoderne, end bemÌrkningerne til konventionelle grise gør. Henrik Mortensen baserer sin artikel i Nyhedsbrevet fra Danske Svineproducenter pü en rapport fra Videnscenter for Svineproduktion. I rapporten omtales det, at antallet af bemÌrkninger er ens i de forskellige produktioonsgrene, men denne oplysning er udeladt af büde abstract og konklusion.

Samlet set ingen forskel Forskerne bag rapporten fra Videncenter for Svineproduktion har ikke villet gü ind i, om der er slagteribemÌrkninger, som har større betydning for dyrevelfÌrden end andre. De har vÌgtet dem alle ligeOLJW RJ EORW NYDQWLÀFHUHW RJ VDPPHQOLJQHW de to produktionsformer.

Dyrenes Beskyttelse mener, at en logisk konsekvens af denne tilgang, hvor alle bemĂŚrkninger er lige vigtige, mĂĽ vĂŚre, at den samlede forekomst kan tages som udtryk for at, den ene type produktion ikke er bedre end den anden, nĂĽr det gĂŚlder slagteribemĂŚrkninger.

Selvom der ikke er statistisk sikker forskel pĂĽ antal bemĂŚrkninger for kronisk lungehindebetĂŚndelse, sĂĽ er det isĂŚr de hyppigere lungehindebetĂŚndelser hos konventionelle grise, der betyder, at der samlet set ikke er forskel pĂĽ de to produktionsformer i andel af grise, der fĂĽr bemĂŚrkninger.

Et godt grundlag Dyrenes Beskyttelse hilser undersøgelsen velkommen, fordi den giver et godt grundlag at arbejde videre med. Foreningen har sat undersøgelsen pü dagsordenen i samarbejdet med Friland for at drøfte de enkelte kategorier af bemÌrkninger med henblik pü lavest mulige niveau af sygdomme og skader.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

5. juni 2015 nr. 568

'H ÀUH V¥QGHUM\VNH P ONHSURGXFHQWHU HU XWLOIUHGVH PHG IRUVNHOVEHKDQGOLQJHQ DI $UODV ¥NRORJHU V\G RJ QRUG IRU GHQ GDQVN W\VNH JU QVH ‘NRWLOO JJHW GHU L 'DQPDUN OLJJHU Sn ¥UH SU OLWHU HU ¥UH L 7\VNODQG 'H KDU KDIW EHV¥J DI HW W\VN PHMHUL RJ HU W W Sn DW ODYH HQ DIWDOH RP OHYHULQJ V\GSn )UD YHQVWUH PRG K¥MUH HU GHW +HQULN 3HWHUVHQ +DQV -¥UJHQ $QGHUVHQ $NVHO /XQG SODQWHUnGJL YHU &KULVWLDQ 3HWHUVHQ RJ -HQV 6NRYVJDDUG )RWR .DM /XQG 6¥UHQVHQ

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 23: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 23 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 23: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 23: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.012,93 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,57 kr. 25-30 kg: 17,84 kr. 30-40 kg: 14,52 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 23: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 9,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Tyske mĂŚlkepriser frister økologer Fire utilfredse Arla-andelshavere i Sønderjylland mener, at mejeriselskabets forskellige behandling af danske og tyske leverandører er uacceptabel. Derfor er de nu tĂŚt pĂĽ en aftale om at levere deres 11 mio. kg økomĂŚlk til Tyskland, hvor afregningen er markant bedre MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Der er meget stor efterspørgsel pĂĽ økologisk mĂŚlk i Tyskland, hvor de økologiske mĂŚlkepriser er højere end i Danmark. Derfor kan levering til Tyskland snart blive aktuelt for nogle sønderjyske økologer. Det er Jens Skovsgaard, Henrik Petersen, Hans Jørgen Andersen og Aksel Lund, som overvejer muligheden. De bor alle i Vestsønderjylland, hvor de tilsammen har 1.060 køer der producerer omkring 11 millioner kg mĂŚlk.

38 øre mere i Tyskland - Vi forstür ikke den forskel, der er i Arlas priser pü økologisk mÌlk i forskellige lande. Arla betaler de tyske økologer bedre, end de betaler danske økologer, siger Jens Skovsgaard.

'H ÀUH P ONHSURGXFHQWHU HU generelt utilfredse med forskelsbehandlingen af Arlas økologer syd og nord for den dansk-tyske grÌnse.

Alle bor de tĂŚt ved grĂŚnsen. Jens Skovsgaard driver landbrug i Branderup syd for Toftlund 30 km fra landegrĂŚnsen.

Pü Arlas leverandørhjemmeside YLVHV VHOVNDEHWV QRWHULQJ Sn GH ÀUH hovedmarkeder.

Det aktuelle økotillÌg pr liter mÌlk er ifølge ’Ejernettet’ 100 øre i England, 108 øre i Tyskland og 91 øre i Sverige, mens merprisen i Danmark ligger nede pü 69,9 øre.

- Vi kan jo se, at mÌlkeprisen er højere i andre lande, og med den efterspørgsel, vi oplever nu, burde prisen ogsü vÌre højere i Danmark, mener Hans Jørgen Andersen.

HÌnger ikke sammen - Prisoversigten viser, at der er noget galt. Vi mü gü ud fra, at Arla stadig tjener pü den økologiske mÌlk, de aftager i Tyskland til den høje merpris, supplerer Aksel Lund.

Arla begrunder prisfastsÌttelsen med, at økomÌlken skal produceUHV KYRU GHQ V OJHV PHQ GH ÀUH sønderjyder bor sü tÌt pü grÌnsen, at de ikke mener, at dette argument holder.

- Argumentet harmonerer heller ikke med, at Arla lige nu vil øge den danske produktion for at kunne eksportere mere. Den ekstra mÌlk vil man sÌlge uden for Danmark. Der er nogle ting i fremstillingen, som ikke hÌnger sammen, pointerer Aksel Lund.

Gruppen synes, at alle danske økologer i Arla skal vÌre opmÌrksomme pü, at de für et meget lavt økotillÌg i forhold til den aktuelle markedssituation.

Tyske økologer undrer sig Ifølge Christian Petersen, som er planteavlsrüdgiver i Landwirtschaftlicher Hauptverein fßr Nordschleswig i Tinglev, er økologernes markdrift mere kompliceret, udbytteudsvingene er større, der er større risiko, GHU HU PHUH DUEHMGH RJ GH à HVWH KDU investeret i mere jord.

- For dette bør man have en merpris, og nu har vi opdaget, at den rigWLJH PHUSULV IDNWLVN ÀQGHV IRUNODUHU han.

- Det er det, vi reagerer pü. Der er simpelthen for stor forskel, siger Jens Skovsgaard, som kender tyske økologer, der undrer sig over, at danskere kan producere til den lave pris.

Ifølge Henrik Petersen udgør økologer en minoritet i Arla, og han vurderer, at det er derfor, bestyrelsen ikke ønsker at hÌve øko-prisen yderligere.

Envejskommunikation Firemandsgruppen har forgÌves forsøgt dialog med Arla.

- Vi har haft møde med to regionschefer, og vi har haft kontakt til et bestyrelsesmedlem uden resultat. Vi kan ikke gøre mere.

- Arla har meldt ud, at økologerne tjener godt i forhold til konventionelle, derfor er der ingen grund til at hÌve økotillÌgget yderligere, fortÌller de.

De synes ikke, at orienteringen eller kommunikationen med det landmandsejede selskab har vĂŚret god.

Som eksempel nÌvner de, at det pü det ürlige møde i februar ikke kom frem, at der var meget høje økomÌlkepriser i Tyskland, og at afsÌtning var god.

Tysk mejeri søger dansk mÌlk Nu kommer mÌlken fra de sønderjyske Arla-leverandører müske fremover til at gü til et mejeri i Tyskland.

- Vi kan mÌrke, at efterspørgslen pü mÌlk er enorm i Tyskland, konstaterer Jens Skovsgaard.

Gruppen har her i forüret füet en henvendelse fra et tysk mejeri, som er interesseret i at aftage økologisk P ON IUD 'DQPDUN 'H KDU DOOH ÀUH haft besøg af mejeriet og er meget fristede af at levere til Tyskland til højere priser.

Tre muligheder 9L DUEHMGHU VHUL¥VW Sn DW ÀQGH DQGUH

samarbejdspartnere, fortĂŚller Aksel Lund.

Hans Jørgen Andersen opridser tre konkrete muligheder: At blive andelshavere i Tyskland, at blive kontraktleverandør til mejeriet eller at levere til en dansk eksportør.

Forhandlingerne er sü fremskredne, at Aksel Lund forventer, at der kan laves en aftale i løbet af to uger.

Den nuvĂŚrende kontrakt med Arla skal siges op inden 1. september for at de kan skifte fra 1. januar.

- Vi er alle vokset op som andelshavere, sĂĽ det er en stor beslutning at opsige Arla-kontrakten, erkender Henrik Petersen.

- Ja, det er alvor, supplerer Jens Skovsgaard. Ă˜kologer i 20 ĂĽr $OOH Ă€UH KDU Y UHW ÂĄNRORJHU L VQDUW 20 ĂĽr.

- Vi er glade for at vÌre økologer.

Det er det, vi brÌnder for, men vi er ogsü blevet økologer for at tjene bedre, püpeger Jens Skovsgaard.

- Vi lagde om for at øge indtjeningen, men vi oplever, at mÌlkeprisen jÌvnes ud, tilføjer Hans Jørgen Andersen.

Han erkender, at det kan blive svÌrt at komme tilbage til Arla, hvis der om tre ür er for meget økomÌlk pü markedet og prisen falder. Han vurderer samtidig, at det i sü fald müske heller ikke er sü økonomisk interessant. For ham er worst case scenariet, at komme tilbage og levere konventionel mÌlk, men det betragter han ogsü en mulighed, fordi det vil give ham nogle nye frihedsgrader i driften.

MARK & STALD

5. juni 2015 nr. 568

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Manglende gennemsigtighed er et problem for Arla Nu, hvor leverandørernes utilfredshed popper op, er det et problem for Arla, at de har ladet folk vĂŚre i fred med deres forskellige antagelser, siger konsulent, som mener, at Arla i strid med virkeligheden har ladet de konventionelle mĂŚlkebønder tro, at de betaler øko-gildet MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN De uafklarede forhold mellem konventionelle og økologiske mĂŚlkepriser i Arla bunder i manglende oplysninger og manglende forstĂĽelse.

Mange økologer synes ikke, at de für nok for deres mÌlk. Samtidig tror de konventionelle, at de betaler for økologerne.

- Mens økologerne mener, at de

ikke für den pris, de skal have, har Arla ladet de konventionelle tro, at de betaler øko-gildet. Men nu er det et problem for Arla, at de har ladet folk vÌre i fred med deres forskellige antagelser. Nu mangler Arla det regnestykke, der viser virkeligheden, forklarer Christian Petersen, planteavlskonsulent i den tyske landboforening i Tinglev.

Som bestyrelsen har besluttet Han fremhÌver transparens som hos Friland Food og DanÌg, der begge har separate regnskab for den økologiske omsÌtning.

- Arla mangler et regnskab som i DanĂŚg, hvor der er kalkuleret et dĂŚkningsbidrag for de forskellige typer ĂŚg, fastslĂĽr han.

- Arla svarer altid, at de danske økologer für de priser, som man har EHVOXWWHW L EHVW\UHOVHQ WLOI¥MHU -HQV 6NRYVJDDUG 3n OLQMH PHG DQGUH KDU han mange gange efterlyst informationer og et separat regnskab for økologien, nür han gennem ürene siden 1998 har deltaget i leverandørmøder.

“

Hos de tyske mejerier har øko-prisen aldrig vÌret koblet til den konventionelle pris. Det er nu tydeligt, at det er et problem, at Arla holder prisen kunstigt nede.

CHRISTIAN PETERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT I DEN TYSKE LANDBOFORENING I TINGLEV

Ogsü vrede i Tyskland Christian Petersen fortÌller, at der ogsü i Tyskland er vrede over Arlas prispolitik blandt de økologiske Arla-leverandører. Det kom frem ved dette ürs BioFach, hvor Jakob Jakobi, VRP HU IRUPDQG IRU HW W\VN PHMHULudvalg, direkte opfordrede til at boykotte Arla, fordi Arlas økologiske pris var koblet til den konventionelle pris. +RV GH W\VNH PHMHULHU KDU ¥NR prisen aldrig vÌret koblet til den konventionelle pris. Det er nu tydeligt, at det er et problem, at Arla holder prisen kunstigt nede, siger Christian Petersen.

Arla: Ă˜kologi skal bidrage til den samlede indtjening Arla Foods forklarer den aktuelle prisforskel pĂĽ økomĂŚlk i Tyskland og Danmark med, at der er tale om forskellige rĂĽmĂŚlksmarkeder MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

- Vi har det princip, at vi skal give det økotillÌg, der gør, at vi für den mÌlk ind, vi har behov for. Det begrunder, at prisen er, som den er, i Tyskland, siger Arla-chef, som forklarer den aktuelle prisforskel pü økomÌlk i Tyskland og Danmark med, at der er tale om forskellige rümÌlksmarkeder.

7LO NULWLNNHQ IUD GH ÀUH V¥QGHUM\ske mÌlkeproducenter svarer chef for medlemsservice i Arla Foods, Henrik Damholt Jørgensen, at ürsagen ganske enkelt er det forhold, at priserne fastsÌttes af markedet – at prisforskellen er begrundet i forskelle i rümÌlksmarkedet.

- Det hÌnger sammen med, at vi har set en meget kraftig stigende efterspørgsel pü økologiske fÌrdigprodukter i Tyskland, og det kalder pü alle de, der producerer disse varer.

Og sü skal vi give det økotillÌg, der gør, at vi für den mÌlk ind, vi har behov for, siger Henrik Damholt Jørgensen.

Vurderer tillÌg hele tiden Arla har ifølge Henrik Damholt Jørgensen gennem ürene haft en meget stabil prissÌtning pü økologisk mÌlk forstüet pü den müde, at det ikke er ret ofte, at selskabet har reguleret pü økotillÌgget.

- Men med den aktuelle markedssituation, hvor vi bredt ser en stigende interesse for økologi, har vi forpligtet os pü at se pü tillÌgget løbende. Det betyder i realiteten müned for müned.

- Det er er situationsvurderinger, og vi følger udviklingen pü rümÌlksmarkeder hele tiden, forklarer han.

Henrik Damholt Jørgensen fortÌller, at süvel den relative som den absolutte pris er noget, man hele tiden gür ind og ser pü og vurderer, om den ligger rigtig.

TillĂŚg skal matche behov Han pointerer, at det i helt overveMHQGH JUDG HU VnGDQ DW PÂ ONHQ DIsĂŚttes, hvor den produceres. Den friske mĂŚlk transporteres kun en vis afstand.

- Vi forsøger at tiltrÌkke 150-200 millioner kg i Centraleuropa og i Danmark, og derfor er vi nødt til løbende DW KROGH ¥MH PHG RP WLOO JJHW PDWcher det behov, vi har, siger han. $UOD FKHIHQ SRLQWHUHU DW PHMHULselskabet har et ønske om at rekruttere mÌlk i blandt andet Danmark og Tyskland, og derfor den 2. marts satte prisen op i Danmark med 2 eurocent, hvorved forskellen mellem

“

Vi ser den økologiske mÌlk som en del af den samlede forretning.

Den skal give penge til alle andelshavere. Inklusiv de konventionelle. SĂĽdan er det.

HENRIK DAMHOLT JĂ˜RGENSEN , CHEF FOR MEDLEMSSERVICE I ARLA FOODS.

den økologiske og konventionelle pris blev større.

- Nür vi efterspørger mere økologisk mÌlk er det fordi, vi ser en afsÌtningsmÌssig basis, der kan give JRG LQGWMHQLQJ WLOI¥MHU KDQ -R PHUH PDUNHGHUQH à \GHU VDPPHQ MR PLQGUH EHJUXQGHOVH HU GHU for at have forskellig prisdannelse i forskellige lande, erkender Henrik Damholt Jørgensen, men som det er i dag, mener han, at der er en begrundelse for forskellen.

der er med til at betale økotillÌgget, og alle skal ogsü have noget tilbage derfra.

6HOVNDEHW KDU MR L VLGVWH HQGH NXQ pQ EXQGOLQMH 'HW HU GHQ GHU bruges til at betale alle vores landmĂŚnd, betoner han.

Arla-chefen slür samtidig fast, at der er god grund til at give et økotillÌg, fordi der er en ekstra omkostning ved økologisk drift, og der er brug for, at nogle vil producere økomÌlken.

Kun Ên bundlinje ,QGWMHQLQJHQ VNDO Y UH WLO JO GH RJ gavn for alle leverandører.

- Vi ser den økologiske mÌlk som en del af den samlede forretning.

Den skal give penge til alle andelshavere. Inklusiv de konventionelle.

SĂĽdan er det.

- Ă˜kologi skal give et bidrag til den VDPOHGH LQGWMHQLQJ VRP ÂĄNRORJHUQH selv skal have del i, men som ogsĂĽ vil vĂŚre et bidrag til mĂŚlkeprisen IRU DOOH 'HW HU MR DOOH DQGHOVKDYHUH

Ingen snydes Han vurderer, at nĂĽr der kigges over lĂŚngere perioder, sĂĽ er der ikke nogen, som snyder hinanden.

- Der skal vÌre en balance, og den er der over tid. Man kan roligt sige, at hverken konventionelle eller økologer har grund til at vÌre misundelige pü hinanden, konkluderer Henrik Damholt Jørgensen. $UOD RYHUYHMHU LNNH DW ODYH HW PHUH transparent regnskab for økologisk og konventionel mÌlk.

Ked af at miste leverandører Udsigten til, at nogle vÌlger at afsÌtte mÌlken til anden side, Ìrgrer Henrik Damholt Jørgensen.

- Vi har klart meldt ud, at vi ønsker mere økologisk mÌlk, ikke mindre.

Sü hvis der er økologer, som forlader os, sü er vi kede af det. Det er der ikke tvivl om, understreger han.

Han synes, at Arla i kommunikationen med økologerne har meldt ud à HUH JDQJH L nU DW PDQ IRUVWVDW ¥Qsker at have en ledende position pü ¥NRORJLVN P ON RJ DW PHMHULHW JnU i en offensiv rolle ved at hÌve økotillÌgget.

Fordelen ved at vÌre leverandør til Arla Foods er ifølge Henrik Damholt Jørgensen, at kontrakten som andelshaver aldrig siges op pü grund af manglende afsÌtning.

- Landmanden kommer ikke i den situation, at han ikke fĂĽr afhentet sin mĂŚlk. Vi henter altid mĂŚlken. Det er den sikkerhed, man har hos os. Og sĂĽ fĂĽr man den bedst mulige pris, udtaler han.

Aktuelt eksporteres cirka 40 pct. af Arlas danske økomÌlk til Tyskland og Holland. 98 pct. af den indsamlede mÌlk i Danmark afsÌttes pt. som økologisk

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

5. juni 2015 nr. 568

Store muligheder i rĂŚkkedyrkning og radrensning Forskningsprojektet RowCrop udvikler rĂŚkkedyrkningssystem, der integrerer afgrøder, efterafgrøder og mĂĽlrettet ukrudtsbekĂŚmpelse RÆKKEDYRKNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Den store udfordring for mange økologer er at bekĂŚmpe aggressivt ukrudt og samtidig øge udbytterne.

Pü Foulumgaard under Aarhus Universitet var der sidste uge demonstration af nogle af aktiviteterne i RowCrop, der fokuserer pü de nye muligheder i rÌkkedyrkning af büde korn og efterafgrøder. Et nyt dyrkningskoncept gør det muligt at radrense i büde korn og efterafgrøder og dermed lave effektiv ukrudtsbekÌmpelse samtidig med dyrkning af NY OVWRIÀNVHUHQGH HIWHUDIJU¥GHU - Vi skal udnytte de fremskridt, der er sket i udviklingen af radrensere.

De har vundet indpas og har fĂĽet større kapacitet, og det giver os nye muligheder inden for økologisk planteavl, vurderer chefkonsulent Inger Bertelsen, Seges Ă˜kologi.

25 cm rĂŚkkeafstand I RowCrop arbejdes udelukkende med 25 cm rĂŚkkeafstand i korn.

Ideen er at bruge den øgede rÌkkeafstand til at lave et nyt dyrkningskoncept.

- I økologien er der udfordringer i form af ukrudt, der skal reguleres, og vi vil ogsü gerne have nogle gode

Ved et højt ukrudtstryk vil radrensning ifølge He ges, vÌre en fordel. Han vurderer, at 25 cm rÌ ter. Her er det enkeltkornssüning pü 37,5 cm rÌ

RÌkkesüning og etablering af efterafgrøder med radrenser skal give gode efterafgrøder og højere udbytter. Et nyt element i det nye rÌkkedyrkningskoncept er, at man kan lave en mekanisk bekÌmpelse efter høst, selvom man har efterafgrøder. Foto: Kaj Lund Sørensen.

efterafgrøder. Hidtil har vi skullet vÌlge mellem de to ting, konstaterer hun.

- Vi kan etablere gode efterafgrøder, nür vi lÌgger dem ud i forüret i korn. En anden mulighed er at satse pü efterafgrøder süet efter høst, men i praksis er det svÌrt at nü dette inden 10. august. Derfor har det nogle steder ikke vÌret en god løsning, siger konsulenten. %HJJH PHWRGHU NRQà LNWHU GHVuden med at lave ukrudtsbekÌmpelse efter høst.

Større robusthed - I RowCrop vil vi lave et dyrkningssystem, hvor vi med radrenseren har mulighed for at holde kornet rent sü lang tid, som det er nødvendigt – müske to eller tre radrensninger – og sü derefter etablere efterafgrøden.

- Det andet element i det nye dyrkningskoncept er, at vi vil lave en mekanisk bekÌmpelse efter høst, selvom vi har efterafgrøder, forklarer hun.

Det vil sige, at dyrkningssystemet skal fjerne stubben mellem efterafgrøderne med radrenserne, sü man

für en bekÌmpelse af den del af RYHUà DGHQ GHU LNNH HU UDGUHQVHW WLGligere. Mület er en øget robusthed i systemet.

Ved arrangementet blev der demonVWUHUHW ÀUH V W UDGUHQVHUH PHG Vnudstyr til etablering af efterafgrøder.

De kamerastyrede radrensere var Cameleon, Gaspardo, Garford Robocrop og Thyregod.

Enkeltkorns-sümaskinen er en udviklingsmaskine bygget ud fra en Variosem-maskine, som kan sü med prÌcision i en lang rÌkke afgrøder, siger Ole Green, Kongskilde. Foto: Kaj Lund Sørensen.

RÌkkedyrkning i det langvarige sÌdskifteforsøg I første sÌson i nyt dyrkningskoncept er der radrenset efter høst af rÌkkesüet korn uden at lave skade pü efterafgrøden

I den første sÌson har Erling Nielsen renset efter høst af kornet uden at lave skade pü efterafgrøden.

- Det stiller nye krav til udstyret.

Jo kraftigere hovedafgrøde, jo mere stub og halm für vi ogsü, lyder vurderingen.

RÆKKEDYRKNING

Afprøver skÌr Han afprøver blandt andet hvilke skÌr, der skal til for at fjerne stubben, og har foreløbig gode erfaringer PHG HW à DGW VN U VRP VN UHU XQGHU stub og ukrudt i JB4-jorden.

Der afprøves to redskaber. Dels Kongskilde-konceptmaskinen, som har en trykrulle med en skÌre-ring, hvor hensigten er, at skÌre-ringen skal übne jorden for tanden med det à DGH VN U Dels har han selv bygget et redskab til formület.

AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

I de langvarige økologiske sÌdskifteforsøg pü AU Foulum er Erling Nielsen fra Aarhus Universitet i gang med at udvikle det nye dyrkningskoncept.

I parcellerne, der nu har ligget samme sted gennem 19 ür, forekommer der lige som ude pü bedrifterne problemer med rodukrudt som tidsler, svinemÌlk og følfod.

Erling Nielsen, Aarhus Universitet, afprøver blandt andet Kongskilde-konceptmaskinen, som har en trykrulle med en skÌre-ring, hvor hensigten er, at VN UH ULQJHQ VNDO nEQH MRUGHQ IRU WDQGHQ PHG GHW à DGH VN U )RWR .DM /XQG Sørensen.

Det rigtige tidspunkt 8GIRUGULQJHQ HU DW ÀQGH GHW ULJWLJH sütidspunkt for efterafgrøderne, som vi sür ved sidste radrensning, fortÌller Erling Nielsen, som vurderer, at 20. maj er seneste tidspunkt for süning af efterafgrøderne i vürsÌd.

I projektperioden indtil udgangen af 2017 følger han naturligvis udviklingen i ukrudtsmÌngde og i udbytter.

I RowCrop er rĂŚkkeafstanden generelt 25 cm, i Foulum er den 24 cm.

MARK & STALD

5. juni 2015 nr. 568

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

UkrudtsmÌngden skal halveres RÌkkedyrkning reducerede ukrudtet i hestebønner fra en dÌkning pü 50 pct. til 10 pct.

Bedste effekt blev opnĂĽet ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger RÆKKEDYRKNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

HQQLQJ 6MÂĄUVOHY /\QJYLJ PDVNLQNRQVXOHQW L 6HNNHDIVWDQG YLO SDVVH JRGW LQG Sn PDQJH EHGULIÂ NNHDIVWDQG )RWR .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ

UkrudtsmĂŚngden skal halveres ved at forbedre ukrudtsbekĂŚmpelsen.

Det er ifølge Lars Egelund Olsen, konsulent Seges Ă˜kologi, mĂĽlet i Optimek-projektet, hvor der udvikles mere effektive mekaniske metoder til ukrudtsbekĂŚmpelse.

Henning Sjørslev Lyngvig, maskinkonsulent i Seges, stür i parceller med hestebønner süet ved forskelige rÌkkeafstande og teknik i Foulum.

Han vurderer, at en süning med skiveskÌr mange steder vil vÌre bedste løsning til at fü placereret frøene rigtigt i otte cm dybde.

- For at kunne radrense, skal vi op pü 25 cm rÌkkeafstand. Jo større rÌkkeafstand man vÌlger, jo bedre effekt mod ukrudtet, men til gengÌld bliver planternes vokserum i rÌkke mindre optimal, fordi de stür tÌttere i rÌkken, forklarer han.

Et kompromis Den optimale rĂŚkkeafstand bliver derfor et kompromis mellem god renholdelse og udbytte.

Nür rÌkkeafstanden øges fra 12,5 til 50 cm, reduceres planteafstanden i rÌkken fra 16 til 4 cm.

Henning Sjørslev Lyngvig kan ikke sige, hvad det betyder for udbyttet, men peger pü, at man müske skal overveje at reducere udsÌdsmÌngden ved 50 cm rÌkkeafstand.

Danske forsøgsresultater viser, at der ikke er noget udbyttetab ved at gü fra 12,5 til 25 cm rÌkkeafstand i hestebønner. Og svenske forsøg viser ifølge Henning Sjørslev Lyngvig, at det ikke koster udbytte at gü op pü 50 cm rÌkkeafstand.

- Den optimale rÌkkeafstand afhÌnger af ukrudtstrykket. Ved et højt ukrudtstryk vil radrensning vÌre en fordel, siger maskinkonsulenten, som vurderer, at 25 cm rÌkkeafstand vil passe godt ind pü mange bedrifter.

Lars Egelund Olsen oplyser, at resultaterne fra sidste ür viser, at der er en god effekt af radrensning i forhold til strigling i hestebønner.

- Vi reducerede ukrudtet fra en dĂŚkning pĂĽ 50 pct. til 10 pct. Bedste effekt blev opnĂĽet ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger, siger han.

To slags teknik Parcellerne med Fuego hestebønner er süet med to forskellige slags tek-

3HWHU 1LHOVHQ IUD 9lGHUVWDG RSOHYHU JHQHUHOW HQ ÂĄJHW LQWHUHVVH IRU UÂ NNHVnQLQJ RJ UDGUHQVQLQJ L Ă HUH DIJUÂĄGHU RJ KDQ YXUGHUHU DW NRQFHSWHW EOLYHU PHUH XGEUHGW L IUHPWLGHQ )RWR .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ

nik. Dels med en Väderstad og dels med en Kongskilde prototype.

17. april blev der süet med en Väderstad Spirit skiveskÌrssümaskine. Der er süet pü 12,5 og 25 og 37,5 og 50 cm rÌkkeafstand.

Peter Nielsen fra Väderstad oplever generelt en øget interesse for U NNHVnQLQJ RJ UDGUHQVQLQJ L à HUH afgrøder, og han vurderer, at konceptet bliver mere udbredt i fremtiden.

Han nÌvner et eksempel pü en nordjysk økolog, som med gps pü sin Spirit kan placere kernerne prÌcist, hvor de skal ligge i forhold til gyllen, der er nedfÌldet lige ved rÌkken forud for süning.

Prototype fra Kongskilde , SDUFHOOHUQH L 2SWL0HN SURMHNWHW L Foulum er der ogsü süet hestebønner med en prÌcisionssümaskine – en ny prototype fra Kongskilde.

Det übner ifølge Ole Green, Kongskilde, nye og spÌndende muligheder for renholdelse.

Enkeltkorns-sĂĽmaskinen er en

udviklingsmaskine, som kan sĂĽ pĂĽ rĂŚkkeafstande fra 25 til 37,5 cm rĂŚkkeafstand.

- Vi har bygget videre pĂĽ den gamle Variosem maskine. Det er samme teknik, der anvendes i majs og roer.

En vakuummaskine, hvor vi ĂŚndrer pĂĽ blĂŚseren for at ĂŚndre pĂĽ udsĂŚdsmĂŚngden.

- Det er ikke en højhastighedsmaskine, men den kan sü med prÌcision i en lang rÌkke afgrøder, siger Ole Green om redskabet, der lige kommet fra fabrikken i Polen og prÌsenteres pü Agritechnica til efterüret.

Der er sĂĽet 50 planter pr. kvm svarende til 320 kg pr. ha den 21. april.

- Tanken er at udvikle en prÌcisionssümaskine til ’mønstersüning’, sü vi kan radrense tÌttere pü planten büde mellem rÌkkerne og i rÌkken, fortÌller Ole Green. Denne teknik afprøves i ür i roer.

‹‘”ƒˆĎ?‹Â?‡”‹Â?‰ ƒˆ ‰”ÞÂ?ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡Â” ‡” ‡Â? ˜‡Œ –‹Ž mere proteinfoder, gødning og bioenergi Forskningsprojekterne —Ž–‹ ŽƒÂ?– ‘‰ ”‰ƒÂ?‘Ď?‹nery vil hjĂŚlpe økologiske landmĂŚnd til pĂĽ ĂŠn gang at skaffe protein til de enmavede dyr og forbedre gødningsforsyningen til planteproduktionen. Projekterne vil anvende et helt nyt pilotanlĂŚg i Foulum til opskalering af processerne Forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og mere robuste sĂŚdskifter i omrĂĽder med fĂĽ kreaturer og bedre udnyttelse af nĂŚringsstofferne og højere udbytter er nogle af de centrale udfordringer i økologisk landbrug. I dag anvendes konventionelt protein pĂĽ dispensation til økologiske svin og fjerkrĂŚ. Samtidig importeres

konventionel gødning for at sikre Q ULQJVVWRÀQGKROGHW L MRUGHQ Sn økologiske bedrifter uden husdyrhold. Der er akut brug for løsninger til disse udfordringer.

Derfor fokuserer to økologiske SURMHNWHU 2UJDQRÀQHU\ RJ 0XOWLPlant pü at udvikle metoder til at udvinde proteiner af grøntafgrøder.

I kombination med ny teknologi, som gør det muligt at bruge restprodukterne fra denne proces til produktion af biobrÌndstof, kan de Q\H UDIÀQHULQJVPHWRGHU EDQH YHMHQ for et nyt og mere bÌredygtigt produktionssystem med bedre sÌdskifter, højere udbytter og mindre miljøbelastning.

Lovende resultater OrganoFinery koncentrerer sig om ELRUDIÀQHULQJ PHG HQ SDWHQWHUHW PHtode, hvor der anvendes mÌlkesyrefermentering til udfÌldning af proteiQHU 5HVWHUQH IUD SURWHLQUDIÀQHULQJ kan bruges til gødning og energipro-

duktion. Et af projektets mül er at LGHQWLÀFHUH DIJU¥GHU GHU HU HJQHGH til økologisk planteavlsbedrifter med et generelt behov for kvÌlstof. , 2UJDQRÀQHU\V I¥UVWH nU HU GHU Sn forsøgsbasis høstet rødkløver, kløvergrÌs, lucerne og olierÌddike, og SURWHLQUDIÀQHULQJVPHWRGHQ HU DISU¥vet i laboratorieskala. Forhold som høsttidspunkter, gødningsmÌngder, proteinindhold og aminosyresammensÌtning i hele planter bliver undersøgt, og resultaterne er lovende.

Der blev opnĂĽet en tilfredsstillende mĂŚngde protein med en aminosyresammensĂŚtning, der er mere optimal end sojaprotein til fjerkrĂŚfoder.

Opskalering til efterĂĽret Det er planen at opskalere metoden pĂĽ et helt nyt pilotanlĂŚg i Foulum til efterĂĽret i samarbejde med bl.a. det ÂĄNRORJLVNH SURMHNW 0XOWL3ODQW RJ HW stort strategisk Bio-Value-program.

Aarhus Universitet har desuden netop etableret et sĂĽkaldt HTL-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG 2* )Â&#x2018;'(9$5(6<67(0(5

Af Mette LĂźbeck, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

anlĂŚg, som laver bio-olie pĂĽ basis af plantemateriale, og i tilknytning til det, bliver der etableret et pilotanlĂŚg til udvinding af proteiner fra grøn biomasse. Samspillet mellem de to anlĂŚg giver mulighed for en markant mere effektiv anvendelse af biomassen. , 2UJDQRĂ&#x20AC;QHU\ DUEHMGHV GHU Sn DW ELRUDIĂ&#x20AC;QHUH KÂĄVWHQ IUD V\Y KHNWDU rødkløver til efterĂĽret, nĂĽr proteinanlĂŚgget stĂĽr klar. Det udvundne protein skal bruges i fodringsforsøg for at vurdere fordøjelighed og egnethed som foder til ĂŚglĂŚggende høner. Senere skal fjerkrĂŚfoder baseret pĂĽ kløverprotein afprøves

i stor skala i økologiske fjerkrĂŚbesĂŚtninger. Der vil blive foretaget økonomiske analyser og markedsanalyser af konceptet og set pĂĽ mulighederne for at implementere ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJVWHNQRORJLHQ L SUDNVLV 2UJDQRĂ&#x20AC;QHU\ HU HW 2UJDQLF 5'' SURMHNW NRRUGLQHUHW DI ,&52)6 'H OHGHV DI $DOERUJ 8QLYHUVLWHW L VDPDUEHMGH PHG 6HJHV RJ EnGH .ÂĄEHQKDYQV 8QLYHUVLWHW $DUKXV 8QLYHUVLWHW VDPW Ă&#x20AC;UPDHUQH %LRWHVW )HUPHQWDWLRQH[SHUWV $JUR7HFK RJ ,)$8 ELGUDJHU / V PHUH KWWS LFURIV GN IRUVNQLQJ GDQVN IRUVNQLQJ RUJDQRĂ&#x20AC;QHU\

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

5. juni 2015 nr. 568

Ensartet kerneafstand øger udbyttet Enkornssüning giver en bedre udnyttelse af lys, vand og nÌringsstoffer.

Gevinsten er fra tre til ni procent større udbytte i vintersÌd

- Det giver for uens plantedĂŚkke og koster udbytte, men jo mere, vi sĂŚtter fokus pĂĽ metoden, jo større chance er der for, at nogen udvikler sĂĽmaskiner til opgaven, fortĂŚller Helle Elander, som hĂĽber, at nogle af Ă&#x20AC;UPDHUQH DOOHUHGH HU L JDQJ - Korn skal sĂĽs med stor prĂŚcision, og det koster udbytte, nĂĽr afstanden mellem kornplanterne i rĂŚkken ikke er ensartet, understreger planteavlskonsulenten, som forventer højere udbytter bare ved bedre sĂĽning med enkornssĂĽmaskine.

ENKORNSSĂ&#x2026;NING 7(.67 )272 .$- /81' 6Â&#x2018;5(16(1 Vi ved, at det betyder meget i majs, og det er logisk, at det ogsĂĽ betyder noget i korn.

Det mener planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, som i en demo ved Aarup sammenligner traditionel süning af vürbyg med enkornssüning, hvor der er nøjagtig ens afstand mellem kernerne i sürillen.

- Princippet, hvor kernerne aldrig klumper sammen, er godt. Hvor der er kørt med enkornssĂĽmaskine er der ingen â&#x20AC;&#x2122;klumpsĂĽningâ&#x20AC;&#x2122;. Det er tydeligt, at planterne stĂĽr med prĂŚcis lige stor afstand i rĂŚkkerne, vurderer hun.

UndgĂĽr spring og klumper RĂŚkkeafstanden er 12,5 cm, og hvor der er sĂĽet 300 planter pr. kvm stĂĽr SODQWHUQH Ă&#x20AC;QW PHG FP DIVWDQG Enkelte steder er der smĂĽ spring, men ingen af kernerne er lagt oven i hinanden som ved den konventionelle maskine. Referencen er sĂĽet med en almindelig Lemken sĂĽmaskine.

Helle Elander illustrerer forskelOHQ YHG DW OÂ JJH KnQGĂ DGHQ LQG mellem nogle planter i rĂŚkken, hvor der er sĂĽet med den konventionelle maskine. Her er der bĂĽde spring og klumper.

Enkornssüning giver en markant mere ensartet fordeling af kernerne i rÌkkerne, og nür den enkelte plante har mere plads, udnyttes alle vÌkstfaktorer mere effektivt, men planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, vurderer, at det først og fremmest er vintersÌd, der kvitterer for sümetoden, fordi vürbyg ikke har samme buskningspotentiale.

I parcellerne med 200 planter pr.

NYP HU GHU Ă&#x20AC;UH FP PHOOHP SODQWHUQH og med 100 planter pr. kvm er afstanden otte cm.

Planterne stĂĽr perfekt. Jo lavere plantetal, jo mere udtalt er effekten.

Fremtidens teknologi?

Det er ifølge den fynske konsulent afgørende, at udsÌden er jÌvnt fordelt. Fordelene ved enkornssüning er en markant mere ensartet fordeling af planterne i marken.

NĂĽr den enkelte plante har mere plads, skal planterne i meget mindre grad konkurrere om lys, vand og nĂŚringsstoffer. Det betyder, at pladsen og alle vĂŚkstfaktorer udnyttes mere effektivt.

Enkornssümaskiner kendes isÌr fra roe- og majssüning. Demoen pü Vestfyn er etableret med en prototype af en Kverneland Accord forsøgsmaskine udlünt af Københavns Universitet. Müske er det fremtidens teknologi.

Fungerer godt - Den fungerer meget godt. Kernerne suges op mod en skive og falder af, nür vakuummet forsvinder. Men det er forsøgsudstyr, og den virker endnu ikke optimalt. Teknikken er slet ikke udviklet fÌrdig til markedet, pointerer hun.

Enkelte steder i rĂŚkkerne er der VPn VSULQJ DQGUH VWHGHU VWnU Ă HUH planter tĂŚt pĂĽ hinanden eller pĂĽ samme sted. Det er det, som kaldes â&#x20AC;&#x2122;klumpsĂĽningâ&#x20AC;&#x2122; eller â&#x20AC;&#x2122;tue-sĂĽningâ&#x20AC;&#x2122;.

Vinterhvede og hybridrug Men potentialet ved sümetoden ligger først og fremmest i vintersÌd, hvor det øger udbyttet med 3-9 pct. sammenlignet med en traditionel sümaskine.

I tyske forsøg giver enkornssüning 3-5 pct. større udbytte i vinterhvede og 4-9 pct. mere hybridrug.

- Det er sĂŚrligt vigtigt, at kernerne placeres med samme afstand ved tidlig sĂĽning af hybridudsĂŚd, hvor der anvendes lave udsĂŚdsmĂŚngder, pĂĽpeger Helle Elander.

Omvendt har hun kun meget smĂĽ forventninger til gevinst i vĂĽrbyg.

- VĂĽrbyg har ikke samme buskningspotentiale. VĂĽrbyg-demoen er kun for at prĂŚsentere princippet, forklarer hun.

'HU HU HQ Ă RW IUHPVSLULQJ L .:6 Irina vĂĽrbyggen, der er sĂĽet den 20. april. Den er pĂĽ 100 procent uanset om sĂĽningen er foretaget med enkornssĂĽmaskine med 4-5 km i timen eller med den traditionelle maskine.

Der var et godt sĂĽbed i JB6-jorden, hvor kernerne blev placeret i 4 cm dybde.

Süning i gitteragtigt mønster undertrykker ukrudtet Forskning pü Københavns Universitet viser, at en afgrøde selv kan klare ukrudtsbekÌmpelsen. Nür afgrøden süs ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster, bliver mÌngden af ukrudt reduceret helt op til 72 pct.

ǧ %

$) .$- /81' 6Â&#x2018;5(16(1

Planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, tøver med at vurdere sümetodens relevans for økologer.

Hun peger dog pü, at økologer nok skal prioritere en høj udsÌdsmÌngde for at dÌkke jorden.

Men tanken bag sĂĽmetoden, hvor kernerne sĂĽs med nøjagtig samme afstand i rĂŚkken, er faktisk opstĂĽet med fokus pĂĽ afgrødens konkurrenceevne i forhold til ukrudt â&#x20AC;&#x201C; en bedre ukrudtskontrol ved at fordele kernerne ensartet.

Geo-süning Pü forskningsplan arbejdes der med geo-süning, hvor kernerne placeres i et gitteragtigt mønster med nøjagtig samme geometriske afstand mellem alle kerner. Det vil sige, at kernerne süs i kvadrater, sü der er prÌcis lige stor afstand til de øvrige planter i süvel rÌkken som mellem rÌkkerne.

Københavns Universitet prÌsenterede sidst i 2014 ny forskning, som viser, at nür afgrøden süs ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster, klarer den selv ukrudtsbekÌmpelsen.

Ifølge resultaterne fra Institut

for Plante- og Miljøvidenskab pü KU bliver konkurrencetrykket over for ukrudt mindre, jo større og jo mere uensartet afstand, der er mellem kornplanterne.

Ukrudtet taber De nye forskningsresultater viser, at ukrudtet für langt svÌrere ved at vinde kampen i afgrøder som majs, korn og bønner, nür sümetoden Ìndres.

UkrudtsbekÌmpelsen pü marken forstÌrkes blot ved at droppe den traditionelle müde at sü afgrøderne pü.

I forsøg med hvede og majs fører süning ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster til, at ukrudtet bliver undertrykket, og reultatet bliver ifølge professor Jacob Weiner, Institut for Plante og Miljøvidenskab, større høstudbytte pü marker med meget ukrudt.

Forsøg med hvede og majs viser ifølge professor Jacob Weiner pü KU, at süning ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster undertrykker ukrudtet og giver større høstudbytte pü marker med meget ukrudt. Pü billedet udføres enkornssüning med forsøgsmaskinen fra Københavns Universitet i demoen ved Aarup. Foto: Helle Elander 45 pct. større udbytte Forsøg pü danske hvedemarker og studier af majs pü colombianske marker viser, at Ìndrede sü-mønstre og Ìndret afgrødetÌthed medførte en kraftig reduktion i ukrudtets samlede biomasse.

MĂŚngden af ukrudt blev reduceret helt op til 72 procent mens

kornudbyttet steg med mere end 45 procent.

Fidusen er at styrke afgrødens forspring i vÌkst, sü den für en konkurrencefordel i forhold til ukrudtet.

Jacob Weiner vurderer, at det vil krÌve nye billige teknologier, før det kan anvendes og hündteres i praksis pü markniveau.

MARK & STALD

5. juni 2015 nr. 568

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Â&#x203A; Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2018;Â? Â&#x2C6;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2039;Â?Ď?Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2021;Â?Â&#x153;Â&#x192; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2022; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§

Billedet viser spredepladen monteret, sü frøene spredes fremad og lander pü jorden før skÌrene pü radrenseren, sü frøene renses ned i jorden. Foto: Claus H. Jensen, Thyregod A/S.

Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2039;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;¤Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x152;Â&#x2022; Ved bredspredning af efterafgrøde i majs opnĂĽs den bedste fremspiring, hvis frøene spredes foran skĂŚrene pĂĽ radrenseren, sĂĽ frøene renses ned i jorden. Bedste fremspiring kan opnĂĽs med rillesĂĽning. Det forklarer landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges i PlanteNyt 2086.

Landsforsøg i 2014 tyder pü, at grÌsefterafgrøden i majs spirer bedre, hvis spredepladen vender fremad, sü frøene lander foran skÌrene pü radrenseren, end hvis spredepladen vender bagud, sü frøene lander pü jorden bagved skÌrene, men før efterharven pü radrenseren.

Hvis spredepladen vender bagud,

er det let at vende pladen 180 grader, sü frøene spredes fremad.

I Landsforsøgene i 2014 er der udført demonstrationer i ti majsmarker med en radrenser, hvor frøene i den ene side af radrenseren er süet med fremadrettede spredeplader og i den anden side med nyudviklet udstyr til rillesüning fra Thyregod A/S. Med den nyudviklede metode er frøene süet i tre süspor lavet af en efterharvetand og dÌkket med jord af to harvetÌnder.

I forsøgene er opnüet samme markspiring med de fremadrettede spredeplader som med Thyregods nyudviklede metode. I andre Lands-

forsøg i 2014 har markspiringen med Thyregods nyudviklede metode vÌret højere end bredspredning med bagudrettede spredeplader, men lavere end korrekt rillesüning med skiveskÌr og trykhjul.

Pü sigt er mület süudstyr, som kan placere frøene pü fast bund i ensartet dybde i 3 süspor med 15 til 17 cm rÌkkeafstand mellem to majsrÌkker, sü der er 20 cm pü hver side af majsrÌkken uden efterafgrøde, dvs. at efterafgrøden er vÌk fra majsrÌkken, sü efterafgrøden generer vÌksten af majs mindst muligt. kls@okologi.dk

Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x160;Ă&#x17E;Â?Â&#x2022; Fødevareministeren har lanceret en handleplan, der skal forbedre forholdene for fjerkrĂŚ. I en ny handlingsplan for høns og kyllinger, sĂŚtter regeringen penge af til at støtte de landmĂŚnd, der er villige til at omlĂŚgge deres burĂŚgproduktion.

Tiltagene omfatter øget omlÌgning af burÌgproduktionen blandt andet via 40 millioner kroner i tilskud i 2015 til producenter, der ønsker at omlÌgge til en produktionsform, hvor hønsene ikke gür i bure

Endvidere er der lovgivning for opdrÌt af hønniker, som nu blandt andet für mere plads.

Der er bedre velfÌrd for ÌglÌggende høner ved, at der for eksempel indføres et forbud mod nÌbtrimning, og der igangsÌttes initiativer mod høj dødelighed, og der følges op pü udviklingen af tidlig kønsselekteULQJ IRU DW XQGJn Dà LYQLQJ DI KDQHN\Olinger.

Endelig fokuseres pĂĽ bedre velfĂŚrd for slagtekyllinger ved, at der

blandt andet igangsÌttes forskningsprojekter, der kortlÌgger forekomsten og ürsagerne til trÌdepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger.

Desuden vil Fødevarestyrelsen blandt andet gennemføre en kampagne med fokus pü ulovlig indførsel af fjervildt, reglerne for stalddørssalg lempes og overvügningsprogrammet IRU IXJOHLQà XHQ]D MXVWHUHV kls@okologi.dk

§Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x152;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x17D;Â&#x2018; Â&#x2019;¤ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; AfgrĂŚsning er den mest effektive mĂĽde at bekĂŚmpe kĂŚmpebjørneklo pĂĽ. Afhugning eller afpudsning gennem sĂŚsonen kan modvirke frøsĂŚtning, men metoden er tidskrĂŚvende, og man skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, at kĂŚmpebjørneklo vil sĂŚtte skĂŚrPHQ ODYHUH RJ ODYHUH MR Ă HUH JDQJH den bliver afhugget.

Det oplyser landskonsulent Birgit ,QJYRUVHQ 6HJHV Â&#x2018;NRORJL Sn /DQGbrugsinfo.

SkÌrmen kan sÌttes helt ned til en halv meters højde eller der under.

Nye planter vil spire frem over 4â&#x20AC;&#x201C;6 ĂĽr, indtil frøbanken er tømt. Ved etablerede bestande af kĂŚmpebjørneklo er det derfor nødvendigt at lĂŚgge en langsigtet strategi over 6â&#x20AC;&#x201C;8 ĂĽr.

Mindre bestande kan ifølge Birgit Ingvorsen bekÌmpes ved rodstikning. Roden skÌres over med en skarp spade lige under vÌkstpunktet, sü planten dør. Det vil sige, at der skal vÌre nogle cm rod pü den vÌltede plante.

Erfaringer fra praksis viser dog, at det kan vÌre svÌrt at slü planten ihjel, og at en stor del af roden skal graves op, hvis det skal lykkes. Er der blomsterstand, skal den fjernes, sü der ikke sker eftermodning af frø.

Hvis man i bekĂŚmpelsen af bjørneklo anvender afgrĂŚsning helt ned til en sø eller et vandløb, skal man sikre sig, at det er tilladt i forhold til GHW VSHFLĂ&#x20AC;NNH YDQGOÂĄEVUHJXODWLY

Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2019;¤Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201E;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021; Fra 2015 er bekĂŚmpelse af kĂŚmpebjørneklo ikke omfattet af krydsoverensstemmelse.

Man har pligt til at bekÌmpe kÌmpebjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo.

Hvis kommunen ved en kontrol Ă&#x20AC;QGHU N PSHEMÂĄUQHNOR VRP LNNH er bekĂŚmpet efter indsatsplanens bestemmelser, fĂĽr ejeren/brugeren af arealet et pĂĽbud om at foretage bekĂŚmpelsen med en frist pĂĽ mindst 14 dage. Hvis et pĂĽbud ikke efterkommes, kan det straffes med bøde, og kommunen kan ivĂŚrksĂŚtte bekĂŚmpelsen. kls@okologi.dk

FJERKRĂ&#x2020;: Fødevarestyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om AI-overvĂĽgning hos fjerkrĂŚ og opdrĂŚttet fjervildt. Bekendtgørelsen om SOLJW WLO RYHUYnJQLQJ IRU DYL U LQĂ XHQ]D KRV IMHUNU RJ RSGU WWHW IMHUYLOGW trĂŚder i kraft 1. juli 2015.

Udover mindre redaktionelle Ìndringer, er det eneste, der er Ìndret ift. høringsversionen, formuleringerne i paragraf 3 om tidlig varsling for DYL U LQà XHQ]D L HUKYHUYVIMHUNU KROG Her fremgür det, at ejeren af fjerkrÌhold eller opdrÌttet fjervildt, der skal vÌre registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, straks skal XQGHUUHWWH )¥GHYDUHVW\UHOVHQ L WLOI OGH DI HQ HOOHU à HUH DI I¥OJHQGH K Qdelser i besÌtningen: Det gÌlder ved et fald i indtagelse af foder eller vand pü over 20 pct. inden for et døgn. Styrelsen skal ogsü orienteres ved et fald i Ìgproduktionen, udover det normale produktionsniveau, pü samlet over 5 pct. over to dage. Endelig skal styrelsen underrettes ved en overdødelighed pü 3 pct. i løbet af tre dage i forhold til den forventede dødelighed for den pügÌldende fjerkrÌtype og alder.

7000

danskere brugte søndag den 31. maj pü at tage til übent hus hos de ¥NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU 0HG GHW à RWWH GHOWDJHUDQWDO VOnU 6RIDUL Q\ besøgsrekord.

Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2018;Â? Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â?Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â?Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; 6(0,1$5 ,QVSLUHUHW DI KROODQGVNH DYOHUH KDU Ă HUH GDQVNH JUÂĄQVDJVDYOHre valgt at lĂŚgge deres produktion om til faste kørespor for at minimere jordpakning og til at øge deres produktivitet. PĂĽ et todages seminar 15.

RJ MXQL HU GHU EHVÂĄJ Sn Ă&#x20AC;UH DI GLVVH JnUGH 'HW HU 6NLIWHN U Â&#x2018;NRORJL pĂĽ TĂĽsinge, Barritskov/Ă&#x2026;rstiderne ved Juelsminde, Brdr. Kjeldahl pĂĽ Samsø og Birkemosegaard ved Slagelse.

Pü et seminar pü Samsø vil internationale eksperter prÌsentere erfaringer fra Holland og Tasmanien. Man kan deltage en eller begge dage.

Tilmelding snarest.

Seminaret, der arrangeres af CTF Europe.dk. afvikles i forbindelse med en international CTF konference i Prag 18. og 19. juni.

Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x203A;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; KOMPOST: GartneriRĂĽdgivningen og AgroTech inviterer den 11. juni til at besøge Københavns Universitet i TĂĽstrup, hvor nogle af landets fremmeste forskere vil give en introduktion til deres arbejde med kompost og rodudvikling.

Lektor Jakob Magid vil tage deltagerne med pü en markvandring til en mark, som igennem mange ür har füet tilført kompost baseret pü husholdningsaffald samt en rÌkke andre organiske gødninger. Han vil fortÌlle om de effekter, som forsøget har vist pü udbyttet, jordens indhold af organisk stof, rumvÌgt, struktur, bearbejdnings- og smuldreevne mv.

Ph.d. studerende Camilla Ruø Rasmussen vil herefter vise os DeepRootLab´s første faciliteter. DeepRootLab er under opførelse, men allerede nu kan man fü et indblik i, hvordan det ser ud og kommer til at fungere. DeepRootLab vil give helt nye muligheder for at studere dyb rodvÌkst, dvs. rodvÌkst ned til 4-5 meter og ikke mindst fü mere information om røddernes aktivitet i de dybe jordlag under markforhold.

Arrangementet er übent for alle økologiske frugt- og grønsagsproducenter. Tilmelding senest 10. juni.

Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â?

WORKSHOP: Pü en workshop tirsdag 16. juni kan man fü mere viden om alternative kilder til foderprotein og møde de førende internationale eksperter pü omrüdet.

DCA, Aarhus Universitet afholder i samarbejde med blandt andet Nordisk MinisterrĂĽd og Agro Business Park en stor international workshop om mulighederne for at udnytte biomasse til fremstilling af foderprotein i 1RUGHQ RJ Â&#x2018;VWHUVÂĄRPUnGHW Sammen med eksperter fra Sverige, Polen, Island og Letland vil forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet desuden prĂŚsentere den nyeste viden pĂĽ omrĂĽdet, og deltagerne har ved lejligheden mulighed for at komme med feedback. Deltagerne vil ogsĂĽ fĂĽ mulighed for at besøge Aarhus Universitets laboratorier, hvor helt nyt udstyr til ekstraktion af protein fra grøn biomasse vil blive demonstreret. :RUNVKRSSHQ Ă&#x20AC;QGHU VWHG L $JUR %XVLQHVV 3DUN L )RXOXP

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

5. juni 2015 nr. 568

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

EN FEST TIL LANDMĂ&#x2020;ND - LAVET AF LANDMĂ&#x2020;ND I aften gĂĽr mere end 500 landmĂŚnd og medhjĂŚlpere til fest for at fejre, at det i ĂĽr er 25 ĂĽr siden, de første Ă&#x2DC;mĂŚrkede produkter kom pĂĽ hylderne.

3n EDUH Ă&#x20AC;UH PnQHGHU HU GHW O\NNHV DW HWDEOHUH IHP ÂĄNR fester fordelt i hele landet. Det skyldes udelukkende, at lokale grupper af landmĂŚnd har taget arbejdshandskerne pĂĽ og har investeret tid og ressourcer i planlĂŚgningen.

Selv om tiden har vÌret Kreatiknap og pengene smü, er viteten, resultatet fem fantastiske viljen, og helt unikke fester, der energien og ikke er lige sü mangfoldige som mindst glÌden ved økologien.

â&#x20AC;&#x153;

fĂŚllesskabet har vist

Alle grupper har lagt sig vejen. i selen for at lave netop den fest, som de ønsker.

Kreativiteten, viljen, energien og ikke mindst glĂŚden ved fĂŚllesskabet har vist vejen â&#x20AC;&#x201C; det kan alle gĂŚsterne nyde godt af til festerne.

I Sønderjylland er der inviteret til fest pü Slottet i Gram til lyden af sangerinden Ester Brohus og gregorianske toner i skÌret af stearinlys. For de midtjyske økologer byder festen pü stüende tapas med jazz musik og senere middag i den smukke trÌlade pü Gothenborg. I Nordjylland er cirkusteltet rejst, og der er langt op til et brag af en bondebal, som en del af den ürlige musikfestival ved de smukke omgivelser ved HalkÌr Kro. Pü Fyn er der fest pü godset (Skovsgaards Gods), hvor gÌsterne kommer til at stifte bekendtskab med büde guitaren, klaveret, harmonikaen, trommerne og endda kontrabassen.

Og øko-festen pĂĽ SjĂŚlland inddeles med en øko-parade gennem Roskilde dyrskueplads med musik og tambourmajor, som slutter foran scenen pĂĽ Ă&#x2DC;ko-Campen til en stor fødselsdagsreception, hvor alle interesserede er inviteret.

Senere indtages festteltet.

FĂŚlles for alle festerne er, at vi sammen skal skĂĽle for vores fĂŚlles røde Ă&#x2DC;-mĂŚrke, se tilbage pĂĽ økologiens historie og skue fremad mod de nĂŚste 25 ĂĽr. Vi skal kort sagt feste og hygge os i hinandens selskab.

Vi skylder alle medlemmerne af de fem festgrupper en stor tak. GODT GĂ&#x2026;-ET! OgsĂĽ en stor tak til de virksomheder og landmĂŚnd der har sponsoreret mange af rĂĽvarerne til festen.

Rigtig god fest til alle.

Fremtidens forbrugere har blikket stift rettet mod hylderne med de økologiske fødevarer, viser fremtidsstudie fra Firstmove.

Foto: Morten Telling, Moxtell

Fremtidens forbrugere køber meget mere økologi Fremtidsstudie fra bureauet Firstmove viser, at det kan blive nødvendigt for økologerne at sĂŚtte turbo pĂĽ produktudviklingen og hĂŚve kvalitetsbarren, hvis de skal dĂŚkke fremtidens efterspørgsel efter økologi FORBRUG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT TrendsĂŚttende forbrugere â&#x20AC;&#x201C; de sĂĽkaldte Ă&#x20AC;UVWPRYHUH NÂĄEHU L GDJ FD SURFHQW økologisk. Det viser et nyt fremtidsstudie, som strategi- og udviklingsbureauet Firstmove har lavet for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Firstmoverne udgør de tre procent af befolkningen, der erfaringsmĂŚssigt handler først pĂĽ nye vĂŚrdier og trends, VRP W\SLVN WR WUH nU VHQHUH Ă&#x20AC;QGHU YHM WLO den brede befolkning. Bliver det ogsĂĽ tilI OGHW IRU Ă&#x20AC;UVWPRYHUQHV ÂĄNR NXUV EOLYHU der behov for masser af innovation og vĂŚkst i den økologiske branche.

Ifølge Helle Bossen, markedskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L) tegner rapporten fra Firstmove et godt billede af, hvordan de økologiske varer skal

udvikle sig og hvilke vĂŚrdier, der skal indarbejdes i dem for at leve op til kravene hos fremtidens forbrugere.

- Salget af øko-varer er steget mange ĂĽr i trĂŚk, og det meget høje økologiforEUXJ KRV Ă&#x20AC;UVWPRYHUQH HU HQGQX HQ LQdikator pĂĽ, at udviklingen vil fortsĂŚtte fremover, siger hun.

Pü forkant med udviklingen Det er altid vanskeligt at spü om de fremtidige forbrugsmønstre, som kan blive püvirket af mange udefrakommende faktorer, men tendensen i rapporten tegner et klart billede af, at økologien fremover vil fü en endnu mere fremtrÌdende placering i danskernes madvaner.

Ved at nĂŚrstudere svarene i den 140 sider lange rapport fĂĽr fødevareproducenterne ifølge fødevarerĂĽdgiver Dorte RĂźbner Lauridsen, Ă&#x2DC;L, de bedst mulige kort pĂĽ hĂĽnden i arbejdet med produktudvikling og markedsføring af deres produkter.

- Man kan selvfølgelig aldrig vÌre helt sikker pü hvilke tendenser, der slür igennem pü mainstreammarkedet, men rapporten er et utrolig relevant redskab, som kan hjÌlpe os til at vÌre pü forkant med udviklingen, nür vi skal rüdgive fødevareproducenterne, siger hun.

- Det er tydeligt, at økologien i endnu højere grad end tidligere er blevet pejle-

PÂ UNHW IRU Ă&#x20AC;UVWPRYHUQH VRP OÂ JJHU VWRU vĂŚgt pĂĽ bĂĽde nydelse, kvalitet og smag, siger Dorte RĂźbner Lauridsen.

Højere standarder Hun hÌfter sig samtidig ved, at fremtidens forbrugere gür meget op i, at alle led i produktionen lever op til høje etiske og bÌredygtige standarder. Du skal vÌre din vare bekendt. Fremtidens fødevarer VNDO GHUPHG OHYH RS WLO à HUH Y UGLHU VRP rÌkker ud over kravene i økologireglerne, og det stiller nye krav til producenterne.

Ifølge Kirsten Poulsen, som er indehaver af Firstmove, er et mere helhedsorienteret syn pü fødevarerne en meget klar tendens.

- Kvalitet og naturlighed er nogle af de Y UGLHU GHU SU JHU Ă&#x20AC;UVWPRYHUQHV YDOJ af fødevarer. Og de lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ ĂŚrlighed, ordentlighed og omhu, og vil vide hvor maden kommer fra. Det matcher godt med økologien, siger hun.

TĂŚt pĂĽ 100 procent ,IÂĄOJH VWXGLHW IRUELQGHU Ă&#x20AC;UVWPRYHUQH blandt andet økologi med sundhed, naturlighed, stĂŚrk kontrol og hensyntagen til natur og dyr. Deres øko-andel i forbruget af basisvarer som grønt, mĂŚlk, ĂŚg, smør og kaffe ligger helt oppe pĂĽ nĂŚsten 100 procent - ogsĂĽ hos de studerende.

MAD & MARKED

5. juni 2015 nr. 568

PRIS: Coop uddeler i samarbejde med Madkulturen Ă&#x2026;rets Lokale Vare 2015 til Danmarks bedste lokale fødevarer inden for kategorien tørvarer. Coop og Madkulturen ønsker pĂĽ den mĂĽde at hĂŚdre de lokale fødevarer, som smager godt, har en god historie og adskiller sig kvalitetsmĂŚssigt fra de øvrige varer. Lokale producenter fra otte landsdele dyster om titlen, nĂĽr professionelle dommere og forbrugere kĂĽrer otte lokale vindere og en national vinder for at sĂŚtte spot pĂĽ de produkter og lokale producenter, der kan give danskerne nye smagsoplevelser.

Den nationale vinder modtager 50.000 kr. og de lokale vindere 5.000 kr.

Â&#x2014; Â?Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; de unge mest Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; FORBRUG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har netop offentliggjort et nyt markedsnotat, VRP UXPPHU Ă HUH LQWHUHVVDQWH WDO over udviklingen i det økologiske forbrug.

I gennemsnit køber danskerne økologi for 1429 kr. ürligt, men der er meget stor forskel pü, hvem der stopper mest økologi i indkøbskurven.

Som det har vĂŚret tilfĂŚldet gennem mange ĂĽr, er det stadig børnefaPLOLHUQH VRP NÂĄEHU Ă HVW ÂĄNRORJLVNH varer, men som noget nyt er det nu IRUEUXJHUH XQGHU nU VRP HU Ă LWtigst til at hive de Ă&#x2DC;-mĂŚrkede produkter ned fra hylderne.

Markedsrapporten, som bygger pü tal fra GfK ConsumerScan, viser, at 10,3 procent af de unges fødevareforbrug er økologisk mod 8 procent üret før. Den udvikling forklarer mar-

kedschef Henrik Hindborg fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening med følgende ord: - De unge er meget bevidste om, at de med deres indkøb har stor LQGĂ \GHOVH Sn KYRUGDQ IÂĄGHYDUHUQH bliver produceret. De tilhører en generation, der ønsker at tage ansvar og gøre en forskel. Derfor interesserer de sig i stigende grad for økologi, siger han.

Han kan i øvrigt glĂŚde sig over, at der er fremgang i salget i alle alderskategorier, hvor gruppen 60+ har den laveste økologiandel med 7 pct. mod 6,5 pct. i 2013. ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;¤ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â&#x2021; Hvor økologien tidligere primĂŚrt var forbeholdt de mere velstillede husVWDQGH YLVHU WDOOHQH VDPWLGLJ DW Ă Hre forbrugere i dag prioriterer at købe økologiske fødevarer, selv om de har et stramt husholdningsbudget.

Opgørelsen over økologiforbruget per husstand viser nemlig, at husstande med den laveste ürlige indkomst (under 100.000 kroner) har et højt økologiforbrug pü 9,7 procent. Det placerer dem pü en delt

andenplads efter de mest velstillede husstande med en ĂĽrlig indkomst pĂĽ over 600.000 kr.

Tallene dokumenter ifølge Henrik Hindborg, at det godt kan lade sig gøre at kombinere økologi og studieliv pü et stramt budget.

'HU HU Ă HUH WLQJ PDQ NDQ JÂĄUH for at skabe luft til økologi i SU-budgettet. Eksempelvis kan man spare mange penge ved at bage sig eget brød og i det hele taget lave mad fra bunden, bruge sĂŚsonens grønt, spise mindre kød og undgĂĽ madspild, siger han. Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; 0DUNHGVQRWDWHW IUD Â&#x2018;/ YLVHU Ă HUH andre interessante sammenhĂŚnge mellem økologiforbruget, uddannelsesniveau, bosted og familiestatus.

En meget iøjnefaldende tendens er, at økologiforbruget vokser, jo lÌngere uddannelse forbrugerne har. Mens folk uden uddannelse kun køber 5,5 pct. økologi, er procenten mere end tre gange sü høj (17,3 pct.) hos forbrugere med en lang videregüende uddannelse.

- Det illustrerer meget tydeligt, at

de mennesker, der er mest veluddannede, tror pü, at de kan gøre en forskel via deres handlinger, siger Henrik Hindborg.

Et anden velkendt forskel i indNÂĄEVPÂĄQVWHUHW HU JHRJUDĂ&#x20AC;VN IXQGHret, idet husstande i København har et markant større forbrug end hustande i resten af landet. Ikke mindre end 12,8 pct. af madindkøbet i hovedstadens husstande bestod sidste ĂĽr af økologiske fødevarer, mens landsgennemsnittet lĂĽ pĂĽ 8,6 pct. Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â? Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?

Henrik Hindborg tror ikke pü, at det er muligt at Ìndre det skÌve Danmarkskort, da det formentlig altid vil vÌre borgerne i en metropol som København, som gür forrest.

I den forbindelse glÌder han sig over, at erfaringerne viser, at det københavnske indkøbsmønster breder sig til resten af landet med nogle ürs forsinkelse.

I forhold til familiestatus er det familier med børn i alderen 0-6 ür og singlehusholdninger, som prÌsterer de højeste økologiandele med henholdsvis 13,3 pct. og 10,7 pct.

En halv mio. kr. Sü meget forbedrede øko-grossisten Biogan bundlinjen fra 2012 til 2013, og sidste ür fulgte et lignende hop. Dermed endte bundlinjen i 2014 med et plus pü 2,5 mio. kr. Det fremgür af det ürsregnskab, som Lystrup-virksomheden offentliggjorde i sidste uge.

- Vores resultat er tilfredsstillende, siger grossist Anders Kok. VĂŚksten i salget skyldes bĂĽde tilgang af nye kunder og et øget salg til de eksisterende kunder â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i Danmark og i resten af Norden, som Biogan efterhĂĽnden betragter som sit hjemmemarked.

- Vi har fĂĽet en bedre distributionsgrad i Danmark, men den er stadig ikke tilfredsstillende. Vi er kun en lilleput, som skal holde fast i at udvikle dĂŠt, som vi i forvejen er gode til, siger den jyske tørvaregrossist. Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x160;§Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Biogan har i øjeblikket ikke ressourcer til at lave alt det salgsarbejde, som er nødvendigt for at skabe yderligere vĂŚkst i de øvrige nordiske lande, og Anders Kok overvejer derfor, om det vil vĂŚre muligt at ansĂŚtte Ă HUH K QGHU L /\VWUXS Vn KDQ VHOY kan fĂĽ mere tid til at skabe et bedre fodfĂŚste i Norden.

I øjeblikket oplever han en voksende interesse for økologien, og det har tiltrukket nye leverandører, som ønsker en bid af et voksende marked.

Â?Â&#x2021;Â&#x2021; Â&#x2022; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; fremgang i 2015 IS: Selv om hele selskabets kapital er ĂŚdt op, beskriver ejer Jørgen Nielsen ĂĽrets resultat hos den midtsjĂŚllandske is-producent Skee Is som tilfredsstillende.

Selskabet formüede sidste ür at øge indtjeningen med over en halv mio. kr. til et plus pü 188.000 kr., og han forventer i indevÌrende ür at øge produktionen af proteinis og genskabe kapitalen.

- Vi skal helst have dobbelt op i forhold til sidste ĂĽr, mindst â&#x20AC;&#x201C; og det bĂĽde i top og bund, siger han til Food Supply.

1429 Sü mange kroner bruger danske forbrugere i gennemsnit pü økologi om üret.

Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x201E;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x152;Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2022; Â&#x17D; Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2039;Â&#x2018;

Â&#x203A;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2022; Â&#x2039;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x192;Â?

Den jyske grossist kom ud af 2014 med et overskud pĂĽ 2,5 mio. kr.

17

%Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; ʹͲͳ͡

Det er nu de yngste forbrugere, som køber mest økologi, viser ny markedsrapport fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Í´Íť ĂĽr er den gruppe, som Â?Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

'HU EOLYHU VQDUW EHKRY IRU Ă HUH KÂ QGHU L %LRJDQV Q\LQGUHWWHGH SDNNHUL L Lystrup, som pakker varer til kunder i hele Norden.

- Vi oplever et øget konkurrencepres fra nye aktører, som spidser blyanten, nür de skal ind pü markedet, siger Anders Kok. Det udmønter sig i et øget prispres, som i sidste ende minimerer

indtjeningen, men Anders Kok hĂĽber, at Biogan med investering i nye pakkemaskiner vil vĂŚre i stand til at ODQFHUH Ă HUH Q\H SURGXNWHU VRP YLO bidrage positivt til omsĂŚtning i de kommende ĂĽr. jb@okologi.dk

BAGERI: Forrige ür prÌsterede den økologiske brødfabrik Il Fornaio et overskud pü knap 1,8 mio. kr. I regnskabet for 2014 er bundlinjen vokset til 3,3 mio. kr.

Det forbedrede resultat skyldes primÌrt ekstraordinÌre indtÌgWHU L IRUELQGHOVH PHG à \WQLQJHQ DI bageriet, som i efterüret indgik et partnerskab med Trianon Bageri København. Sammen er det planen at de vil skabe Københavns største og bedste lokale bageri, med det italiensk inspirerede Il Fornaio ved roret.

- EkstraordinÌre indtÌgter i IRUELQGHOVH PHG à \WQLQJHQ DI bageriet til ny adresse udgør en vÌsentlig andel af overskuddet.

Det ordinĂŚre resultat ligger pĂĽ niveau med 2013, lyder det i ĂĽrsberetningen.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

5. juni 2015 nr. 568

Dansk økologi stür stÌrkt i udlandet Danske producenter jagter nye kunder pü messer i büde Holland og Kina I forhold til sin størrelse er Danmark sÌrdeles stÌrkt reprÌsenteret pü de økologiske eksportmarkeder. I slutningen af maj deltog danske producenter süledes büde i messer i Kina og Holland.

Pü BioFach i Shanghai deltog seks danske producenter pü messens eneste nationale fÌllesstand, som var arrangeret af Landbrug & Fødevarer.

Chefkonsulent Ejvind Pedersen

er godt tilfreds med forløbet pü messen, som var domineret af asiatiske stande og stadig er en lilleput i forhold til BioFach i Nßrnberg.

I den kinesiske udgave var der kun ca. 350 udstillere. Det var dog en lille fremgang i forhold til üret før, og det var tydeligt for Ejvind Pedersen, at de kinesiske indkøbere isÌr er interesseret i animalske produkter fra Vesten.

- Hos kineserne er det vÌsentligste incitament for at købe økologi stadig fødevaresikkerheden, mens dyrevelfÌrd spiller en langt mindre rolle end i Europa.

Den vurdering er Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsfor-

Eksportchef Helene Birk glÌder sig over den stÌrke position, som dansk økologi er ved at tilkÌmpe sig pü eksportmarkeder - büde i og uden for Europa.

ening, enig i. Hun var i Shanghai for at levere et oplÌg om dansk økologi og knytte nye kontakter til grossister og detailhandel.

- Danmark bliver betragtet som foregangsland, og jeg blev interviewet til mange medier. De var isÌr interesseret i at høre mere om, hvordan vi har udviklet økologien og det danske kontrolsystem, siger Helene Birk.

De danske udstillere bestod af mejerierne Thise, Them og Arla, samt Friland, Dueholm Ă&#x2020;g og Organic Nature.

Private label i Holland Andre producenter valgte et mere nĂŚrliggende mĂĽl og deltog i private

label-messen PLMA i Amsterdam, hvor 4000 udstillere kÌmpede om opmÌrksomheden fra indkøbere fra hele verden.

Markedschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Henrik Hindborg deltog i messen sammen med medlemsvirksomhederne Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri, Woodshade, Euro Poultry, T2You og Q-Kaffe.

-HJ WURU DW GH KHU P¥GHU à HUH indkøbere fra büde Norden og Europa end pü BioFach, siger Henrik Hindborg.

Dansk Supermarked havde süledes 20 indkøbere med i Holland, hvor ogsü Food from Denmarks store I OOHVVWDQG NXQQH P¥QVWUH à HUH økologiske produkter. jb@okologi.dk

Coop og Meyers bag partnerskab Den gastronomiske ivÌrksÌtter Claus Meyer og adm. direktør for Coop, Peter Høgsted, har givet hinanden hündslag pü et partnerskab, som skal skabe mere madglÌde og øge udbuddet af økologiske varer i Coops butikker

PARTNERSKAB AF JAKOB BRANDT

- Vi ønsker sammen at skabe en bevÌgelse, der forandrer og forbedrer dansk madkultur for de mange, siger Claus Meyer og Peter Høgsted i en fÌlles pressemeddelelse om det nye partnerskab mellem Coop og Meyers.

Partnerskabet skal udnytte Meyers gastronomiske kompetencer og Coops indsigt i danskernes madvaner og vareønsker til at skabe nye og bedre produkter pü hylderne.

Hidtil har hovedparten af produkterne fra Claus Meyers madunivers primÌrt vÌret forbeholdt kunder i København.

Med den nye partnerskabsaftale med Coop bliver varerne fremover WLOJ QJHOLJH IRU ODQJW à HUH NXQGHU og størstedelen af varerne bliver formentlig økologiske. Det oplyser büde Meyers og Coop.

- Coop er med 1,5 millioner medlemmer og 5 millioner ugentlige gĂŚster i vores 1.200 butikker stĂŚrkt til stede i danskernes madliv, men vi har historisk ikke vĂŚret forbilledligt dygtige til at udfordre den danske madkultur fra dette udgangspunkt.

Med denne aftale tager vi et ambi-

tiøst initiativ som led i vores strategi, â&#x20AC;&#x2122;Sammen om bedre madâ&#x20AC;&#x2122;, siger adm. direktør Peter Høgsted, Coop.

50 produkter i støbeskeen Adm. direktør Steen Halbye, Meyers, YDUVOHU à HUH Q\H ¥NRORJLVNH SURGXNter.

- Meyers har gennem 20 ür forsøgt at forbedre madkulturen i Danmark, og vi søger altid en økologisk løsning, sü økologien vil fylde rigtig meget, siger han.

Den vurdering er food-direktør Jens Visholm, Coop, enig i. Men han pointerer samtidig, at der ikke er plads til â&#x20AC;&#x2122;hyldevarmereâ&#x20AC;&#x2122; blandt de ca.

50 Meyer-produkter, som partnerne i øjeblikket er ved at udvikle og teste. Hovedparten af dem bliver efter planen lanceret allerede i løbet af 2015.

- Vi vil gøre meget, for at varerne bliver økologiske. Det afgørende er, at vi kan producere dem til en pris, hvor vi tror pü, at vi kan sÌlge dem.

Hvis økologien gør varen dobbelt sü dyr, er det et spørgsmül, om vi skal lave dem, siger Jens Visholm.

En del af de mange nye produkter skal efter planen produceres hos Meyers, mens det bliver nødvendigt DW Ă&#x20AC;QGH VDPDUEHMGVSDUWQHUH VRP kan producere resten. â&#x20AC;&#x201C; ikke alle produkter vil blive tilgĂŚngelige i alle vores butikker og kĂŚder, men kunderne vil komme til at møde Meyer-produkter i alle CoopkĂŚderne, siger food-direktøren.

Bedre brød til alle Mange forbinder primÌrt Meyers med kvalitetsbagvÌrk og økologi, og selv om aftalen omfatter en bredere kategori af varer, vil partnerskabet i første omgang ikke mindst blive synligt pü brødsiden.

Under overskriften â&#x20AC;&#x2122;Bedre brød til alleâ&#x20AC;&#x2122; varsler Coop og Meyers en oprustning af samarbejdet med dan-

Gür alt efter planen vil mange af Coops 100 butiksbagerier fü et Meyer-sortiment som her i Kvickly Sundby. Foto: Martin Kaufmann ske bønder om dyrkning af økologisk brødkorn. Et omfattende efteruddannelsesprogram af Coops bagere er allerede i gang, og 40 Kvickly-bagere har vÌret pü skolebÌnken.

- Vi har desuden indgüet avleraftaler med 30 økologer, som skal producere nordiske kornsorter til Grupe & Meyer-melserien, siger Steen Halbye.

Den øgede indvejning af økologisk korn skal blandt andet benyttes i de ti Kvickly-bagerier, som i en testperiode frem til sommerferien bager brød efter Meyers opskrifter.

- Der er tale om en testperiode, og hvis forbrugerne er glade for vores initiativ, kan man sagtens forestille VLJ DW Ă HUH EXWLNNHU IÂĄOJHU HIWHU VLger Steen Halbye.

Coop rüder over ca. 100 butikker med eget bageri, og kategorichef for brød, bageri og bake-off Thomas Møller-Larsen oplyser at Meyer-brødene kun er tre kroner dyrere end bageriernes hidtil dyreste brød, og han har ikke fantasi til at forestille sig, at det ikke denne gang vil lykkes for Coop at fü indarbejdet økologien i alle bagerierne.

Samtidig bliver Meyers sortiment af økologisk mel, kerner og brødblandinger til brug for bagning i hjemmet udvidet, og kunderne kan deltage i bageworkshops i hele landet, hvor mange tusinde danskere kan opleve, at man ikke behøver et svendebrev som bager for at lande et saftigt, luftigt brød med et højt indhold af fuldkornsmel hjemme i ovnen.

Varer for trecifret millionbeløb Partnerskabet mellem Meyers og Coop kommer i naturlig forlÌngelse af Coops Madmanifest.

Mület er at lancere nye og bedre varer for et trecifret millionbeløb, ambitiøse projekter for büde medarbejdere og kunder skal bidrage til en mere spÌndende madkultur for hele Danmark, og Claus Meyer ser store perspektiver i samarbejdet.

- Meyers har gennem 25 ĂĽrs engagement skabt masser af begejstring omkring madlavning, nye fødevarer, nye madrelaterede ideer og banebrydende restauranter, men vores initiativer har aldrig for alvor â&#x20AC;&#x201C; i hvert fald ikke direkte - nĂĽet de mange. Det vil

vi gøre med denne aftale, siger Claus Meyer.

Smagen er det vigtigste Produkterne vil blive prissat, sü de har potentiale til at blive købt af mange i alle Coops butikker, men ifølge Steen Halbye betyder det ikke, at Meyers vil gü pü kompromis med kvaliteten.

- Det vil fortsat vĂŚre smagen, som er det vigtigste.

Hverken han eller Coop frygter en udvanding af Meyer-brandet, nĂĽr der bliver skruet op for volumen og ned for priserne for at ramme et niveau, som Coop-kunderne er villige til at betale.

- Hidtil har vi ogsü vÌret drevet lidt kompromisløst uden at skele til prispunktet, siger Steen Halbye.

Det bliver der ĂŚndret pĂĽ, men han forventer, at stordriftsfordele vil gøre det muligt at sĂŚnke priserne til et spiseligt niveau for Coop, uden at 0H\HUV EOLYHU QÂĄGW WLO DW Ă&#x20AC;UH UHW PHget pĂĽ den kompromisløshed, som hidtil har kendetegnet produktionen bag det københavnske brand.

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

5. juni 2015 nr. 568

19

(UIDULQJHUQH IUD DQGUH VWRUE\HU YLVHU DW GHU HU Ă HUH IRUKROG VRP VNDO YÂ UH Sn SODGV KYLV PDQ ÂĄQVNHU DW VNDEH QRJHW DI GHQ V\GODQGVNH PDUNHGVVWHPQLQJ KYRU NXQGHUQH NÂĄEHU IULVNH JUÂĄQWVDJHU NÂĄG RJ Ă&#x20AC;VN IUD VPn XGHQGÂĄUV ERGHU )RWR &RORXUER[

Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â?

Der bør vÌre plads til 10-15 udendørs madmarkeder spredt rundt i København. Det vurderer by-geograf og madmarkedsekspert Bjørn Henrichsen TORVEHANDEL AF JAKOB BRANDT Med en privat operatør ved roret til at koordinere driften og sikre det rette mix af rüvarer via differentieret

stadeleje vil det ifølge Bjørn Henrichsen vÌre muligt at skabe et netvÌrk af smü, udendørs markeder i København, som kan blive en interessant salgskanal for lokale økologer.

Han har skrevet speciale om Torvehallerne, og sidste ür blev han ansat af Københavns Erhvervsservice under kommunen til at kortlÌgge, hvad der skal til, hvis København skal lykkes som en markedsby pü linje med Barcelona, Paris, London eller New York.

Med afsÌt i erfaringerne fra de byer har Bjørn Henrichsen regnet pü, hvad der skal til for at sparke ny livs-

Der er for fü økologiske rüvarer pü FlÌsketorvet Kødbyens Mad & Marked pü FlÌsketorvet i hjertet af København efterlyser økologiske producenter til det ugentlige marked, som er arrangeret af en gruppe frivillige.

Intentionerne er at skabe et markedsmiljø, hvor alle har mulighed for at komme og spise lidt mad og samtidig handle ind til aftensmaden i boder med ĂĽrstidens IULVNH UnYDUHU RJ NÂĄG RJ Ă&#x20AC;VN Men siden ĂĽbningen d. 4. april har det primĂŚrt udviklet sig til et streetfoodmarked med et kĂŚmpe udbud af forskellige former for fastfood og take-away, som man kender fra USAâ&#x20AC;&#x2122;s storbyer.

Hidtil er det derimod kun lykkedes at tiltrĂŚkke et par primĂŚrproducenter blandt markedets 50-60 boder.

Derfor efterlyser arrangørerne nu økologiske producenter, som har lyst til at sÌlge deres produkter pü markedet. Det biodyna-

miske landbrug KiselgĂĽrden har vĂŚret med fra starten. Det bliver drevet af Ask og Amy Rasmussen, som dyrker grøntsager og salat i HQ NYDOLWHW PDQ VM OGHQW Ă&#x20AC;QGHU L supermarkedet.

- Vi synes, at markedet er et fedt projekt, men danskerne er endnu ikke vant til at gü pü markedet, som de gør i Sydeuropa. Udfordringen har vÌret, at vi er meget fü producenter, og sü er det vanskeligt at skabe en markedsstemning, siger Amy Rasmussen.

KiselgĂĽrden skal sĂŚlge for mindst 8-10.000 kr. pĂĽ en dag, hvis markedet skal vĂŚre en god forretning, og det er de ikke nĂĽet op pĂĽ endnu, oplyser Amy Rasmussen.

'HUIRU KnEHU KXQ DW à HUH producenter vil bakke op om projektet, sü københavnerne kan fü et rigtigt rüvaremarked.

kraft ind i den skrantende torvehandel, og hvis København griber det professionelt an, tror han pĂĽ, at det vil vĂŚre muligt at genskabe noget af den torvestemning, som gik tabt, da KDQGOHQ PHG NÂĄG Ă&#x20AC;VN IUXJW RJ JUÂĄQW rykkede ind i dagligvarekĂŚderne.

Flere har knĂŚkket koden Alene i København har den udvikling UHGXFHUHW DQWDOOHW DI VODJWHU Ă&#x20AC;VNH og grøntbutikker fra ca. 300 i 2000 til kun 180 i 2012, og det er efterhĂĽnden sĂĽdan, at producenterne skal gĂĽ i Netto eller Kvickly, hvis de vil se deres kunder i øjnene.

Det skaber større afstand mellem producenter og kunder, og gennem ürene er der gjort mange forsøg pü at etablere forskellige former for lokale fødevaremarkeder, men hidtil har ingen for alvor forsøgt at kopiere de succesrige modeller fra udlandet, püpeger Bjørn Henrichsen.

Op til OL i Barcelona i 1992 udviklede den catalanske hovedstad Vestens mest effektive markedsnetvĂŚrk med 400 stader fordelt pĂĽ 40 markeder, som tilsammen stĂĽr for 40 procent af ferskvaresalget i byen. Staten og kommunen ejer 51 procent af et stort engros-marked syv km fra Barcelonas centrum. Det fungerer som forsyningsĂĽre til markederne.

Brug for private operatører Bjørn Henrichsen tror dog mere pü den müde, som Paris og New York har organiseret torvehandlen pü.

Hans konklusioner er samlet i en større rapport, hvor en af pointerne er, at kommunen med fordel kan RYHUODGH GHW WLO HQ HOOHU à HUH SULYDWH operatører at koordinere torvehandlen. Den model bliver büde brugt i

New York, som har 140 farmers marNHWV IRUGHOW Sn Ă&#x20AC;UH RSHUDWÂĄUHU RJ L Paris, hvor det enkelte marked typisk holder ĂĽbent pĂĽ to faste ugedage.

- De har knÌkket koden. Nür de SURIHVVLRQHOOH RSHUDW¥UHU GULYHU à HUH markeder i samme by, som holder übent pü forskellige dage, er de med til at sikre arbejde til stadeholderne hver dag, og det er helt afgørende, siger Bjørn Henrichsen.

Han er i dag ansat i Lejre Kommune, hvor han skal vÌre med til at realisere kommunens ambition om at udvikle sig til Københavns økologiske spisekammer. I den forbindelse arbejder han pü at etablere et pilotprojekt, som kan skabe et markedsnetvÌrk pü i første omgang en hündfuld markeder i forskellige kvarterer i hovedstaden.

Det kan gøre det økonomisk attraktivt for de lokale producenter at levere rüvarer til københavnske markeder uden at de selv behøver at stü pü torvet hver dag.

- Det er afgørende, at kommunen stiller nogle af byens bedst beliggende pladser relativt billigt til rüdighed for markederne, siger Bjørn Henrichsen.

Erfaringerne fra hans markedsbesøg i udlandet viser, at en af nøglerne til succes er, at kunderne kan vÌre sikre pü, at de stort set kan købe alle de friske, lokaltproducerede varer, som de skal bruge i den daglige husholdning. Derfor er markedsoperatørerne nødt til at kunne lokke stadeholdere til med lave huslejer for at sikre et bredt udbud af varer.

Lykkes det, tror han, at der er plads til 10-15 lokale markeder med 10-15 stader i København.

For dyrt at bruge Torvehallerne Den mission er ikke blevet realise-

Nøglen til succes ɝ

Attraktiv placering, hvor folk kommer naturligt forbi

Éť

Mindst 25.000 borgere i 5-10 minutters gĂĽafstand fra markedet

Éť

Lav og differentieret stadeleje, som sikrer det rette mix af rĂĽvarer

Éť

Et netvĂŚrk af markeder som sikrer daglig afsĂŚtning og fast arbejde til de personer, som passer staderne

ret i Torvehallerne pü Israels Plads i København, og efter Bjørn Henrichsens vurdering skyldes det primÌrt, at ejendomsselskabet Jeudan, som ejer Torvehallerne, gür efter at tjene mest muligt pü hver enkelt stadeplads.

- De driver Torvehallerne som en udlejningsvirksomhed, der sÌtter huslejerne sü højt, som markedet kan bÌre, sü de fokuserer naturligt pü de koncepter, der sÌlger mest.

Derfor er Torvehallernes handel domineret af cafĂŠer, bagerier og salg af diverse delikatesser, mens den rene rĂĽvarehandel ikke kan vĂŚre med pĂĽ grund af de opskruede huslejer.

Det har skabt et levende byrum, men intentionerne om at højne madkulturen og skabe en sydlandsk markedsstemning er ikke indfriet.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

5. juni 2015 nr. 568

â&#x20AC;&#x153;

Jeg kunne ogsĂĽ bare selv begynde at handle med konventionelle produkter, men det kommer aldrig til at ske.

MOGENS HANSEN, GARTNERIET MARIENLYST

Smagen kommer i anden rÌkke Indkøberne har ikke lÌngere tid til at snakke smag og sorter

Â&#x2018;NRORJLVNH NDUWRĂ HU RJ JXOHUÂĄGGHU HU GH WR VWÂĄUVWH SURGXNWHU KRV 0DULHQO\VW KYRU SDNNHULHMHU 0RJHQV +DQVHQ HU HQLJ PHG &RRS L DW SULVHUQH Sn ÂĄNRORJLVNH JUÂĄQWVDJHU YDU IRU KÂĄMH XGH L EXWLNNHUQH

Priser presser pakkerier Rodfrugt-gartneriet Marienlyst roser Coop for at sĂŚtte økologien pĂĽ dagsordenen, men ambitionen om at Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2019;¤ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; har bredt sig til hele dagligvaremarkedet, og det udløser øget prispres PAKKERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Lige nu er det lavsĂŚson for gartneriejer Mogens Hansen fra Harlev, men han kan kigge tilbage pĂĽ et travlt ĂĽr med en god omsĂŚtning. Hvordan aktivitetsniveauet bliver i pakkeriet Marienlyst det kommende ĂĽr, er han mere usikker pĂĽ.

Siden Coop proklamerede, at dagligvaregiganten ville sÌnke priserne pü økologi, har Mogens Hansen oplevet, at det har vÌret vanskeligere at lukke aftalerne med kunderne og han har udsigt til snart at miste en af pakkeriets største kunder.

- Normalt har vi pĂĽ forhĂĽnd sikret afsĂŚtning for ca. 75 pct. af produktionen. Det er vi slet ikke oppe pĂĽ i ĂĽr, hvor vi producerer mere pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;chancenâ&#x20AC;&#x2122;. Supermarkederne er blevet bange for at lĂĽse sig fast pĂĽ en for høj pris. Jeg tror, at de er usikre pĂĽ, hvor økologien er pĂĽ vej hen, siger Mogens Hansen.

Samtidig roser han Coop for at skabe øget fokus omkring økologien.

- Det er et godt initiativ. Det tvinger resten af markedet til ogsĂĽ at WÂ QNH L ÂĄNRORJL RJ HIWHU WUH Ă&#x20AC;UH nU hvor det er gĂĽet den modsatte vej,

oplever vi en stigende interesse for nye økologiske varer, siger Mogens Hansen.

Rigtigt at sÌnke priserne Efter hans vurdering er der ingen tvivl om, at kursen i retning af lavere SULVHU YLO In à HUH DI GH JHQHUHOW PHget prisbevidste danske forbrugere til at købe mere økologi, og det kan sÌtte mere skub i hele økologien.

- Jeg er enig med Coop i, at priserne burde sÌttes ned. Avancerne ude i butikkerne var for høje, siger den jyske økolog og pakkeriejer, som har vÌret i branchen siden 1982.

De første ür dyrkede han grøntsager til torvesalg i Aarhus. Senere meldte de første supermarkeder sig som kunder, og han stod og hündpakkede grøntsagerne i brune papirposer til Coop.

I dag er hele processen effektiviseret, og Mogens Hansen driver et nĂŚsten fuldautomatisk pakkeri syd for Aarhus, hvor rodfrugterne kommer ind i den ene ende og kommer vaskede og detailpakkede ud i den anden. Pakket pĂĽ paller af en robot.

Gennem ürene har de økologiske NDUWRà HU RJ JXOHU¥GGHU XGYLNOHW VLJ WLO masseprodukter, og det har skÌrpet kravene til producenterne, og p.t. er det ikke alt, som gür i den retning, som Mogens Hansen gerne vil.

Prisfald kunne mÌrkes fra dag et Nür den jyske gartner kigger pü den aktuelle markedsudvikling, føler han derfor büde grund til at udtrykke begejstring og bekymring.

Hans bekymring gür isÌr pü kÌdernes voksende prisfokus, og han beskriver det nÌrmest som en naturlov, at Coops beslutning om at sÌnke priserne pü økologi lynhurtigt

bredte sig til den øvrige dagligvarehandel, som i modsÌtning til Coop ikke har givet løfter om selv at betale prisfaldet ved at skÌre i avancen.

- GrundlÌggende synes jeg, at det er positivt, at Coop sÌtter fokus pü økologien, men man skal ikke kende meget til markedsmekanismer for at vide, at lavere priser smitter af ned gennem systemet, og vi kunne mÌrke det fra dag Êt.

Men sü lÌnge salget vokser, kan den jyske gartner godt leve med, at Coops økologiske offensiv har bidt toppen af priserne.

Â&#x201D;Ă&#x17E;Â?Â&#x2013; Â&#x2039; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Markplanen for i ĂĽr er det bedste bevis pĂĽ, at han stadig ser optimistisk pĂĽ markedssituationen. Sammen med den faste hĂĽndfuld af underleverandører har han planlagt en produktion pĂĽ samme størrelse som sidste ĂĽr.

Samtidig glÌder han sig over, at kunderne i øjeblikket er villige til at WDJH à HUH QLFKHSU JHGH SURGXNWHU ind. Her har indkøberne mindre fokus pü prisen. Det seneste ür har han blandt andet solgt majroer, rÌddiker, EOn NDUWRà HU RJ NXO¥UWH EHGHU RJ KDQ forventer, at det salg vil vokse.

Samtidig satser han pü at øge eksporten til de nÌre eksportmarkeder.

Foodservice rykker Marienlyst har leveret rodfrugter og grøntsager til foodservice gennem mange ür, men mÌngderne har vÌret smü. Det er de ikke lÌngere.

- Vi har arbejdet med foodservice gennem 25 ür, men det er først nu, YL RSOHYHU DW GHW à \WWHU QRJHW RJ MHJ forventer at sÌlge mere den vej i de kommende ür, siger Mogens Hansen.

Gartner Mogens Hansen efterlyser indkøbere, som gür mere op i smagen pü de produkter, de køber, end i hvad de koster.

- For ti ĂĽr siden kunne vi snakke om forskellige kartoffelsorter. Skulle vi dyrke sorter med en bedre smag, selv om de gav lavere udbytte. Det er der slet ikke plads til at snakke om i dag. Det handler kun om kvalitet, leveringssikkerhed og laveste pris. Det er lidt deprimerende, siger Mogens Hansen fra Marienlyst.

FortsĂŚtter kĂŚderne med at presse priserne yderligere, kan det efter hans vurdering ikke undgĂĽs, at det Sn HW WLGVSXQNW YLO NXQQH DĂ Â VHV L kvaliteten af de produkter, som producenterne kan levere.

De smü pakkerier er under pres For ti ür siden blev Marienlyst ofte foretrukket som leverandør til dagligvarekÌderne, fordi pakkeriet i Harlev havde en ren økologisk produktion, hvor der ikke var nogen risiko for, at produkterne blev blandet sammen med konventionelle produkter.

SĂĽdan er det ikke lĂŚngere, da de største kunder konstant arbejder pĂĽ at luge ud i antallet af leverandører. +YLV LQGNÂĄEHUQH NDQ Ă&#x20AC;QGH HQ leverandør, som bĂĽde kan levere

0RJHQV +DQVHQ YLO JHUQH KDYH LQGNÂĄEHUQH WLO DW IRNXVHUH PHUH Sn VPDJ RJ VRUWHU HQG Sn NLORSULV

seks slags konventionelle kartofler og ogsü har en enkelt økologisk variant, foretrÌkker de den. Vi har PLVWHW à HUH NXQGHU Sn GHQ NRQWR RJ jeg oplever ikke lÌngere, at det er en fordel at vÌre en ren økologisk virksomhed, som det var for ti ür siden, siger Mogens Hansen.

Det Ìrgrer den økologiske gartner, som altid har kÌmpet for rene linjer og vÌret modstander af at tillade virksomheder med parallelproduktion, da de i hans øjne mindsker økologiens trovÌrdighed.

- Den kamp har jeg tabt, erkender Mogens Hansen, men det fĂĽr ham ikke til at gĂĽ pĂĽ kompromis med sine principper.

- Jeg kunne selvfølgelig bare selv begynde at handle med konventionelle produkter, men det kommer aldrig til at ske.

Detailsalg friske gulerødder Mio. kr.

180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

1000 tons

2010

2011

2012

VĂŚrdi mio. kr.

2013

2014

18 16 14 12 10 80 60 40 20 0

MĂŚngde i tusind tons

Detailsalg friske kartofler Mio. kr.

80 70 60 50 40 30 20 10 0

1000 tons

Kilde: Danmarks Statistik

2010

2011

VĂŚrdi mio. kr.

2012

2013

2014

MĂŚngde i tusind tons

9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

MAD & MARKED

5. juni 2015 nr. 568

Ungarsk vinbonde skiftede druerne ud med østjyske rodfrugter David SzĂśke har taget rejsen fra økologisk vinbonde i Ungarn til dansk gartner med speciale i rodfrugter GRĂ&#x2DC;NTSAGER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Mens politikerne op til Folketingsvalget har travlt med at diskutere konsekvenserne af det voksende DQWDO Ă \JWQLQJH RJ LQGYDQGUHUH VRP i disse ĂĽr kommer til Danmark, er ungarskfødte David SzĂśke et godt eksempel pĂĽ vellykket integration.

Siden 2007 har han vĂŚret fastansat pĂĽ Gartneriet Marienlyst ved Harlev syd for Aarhus, og sidste ĂĽr ĂĽbnede han og hustruen Monika den økologiske webshop Jeksen Grønthandel â&#x20AC;&#x201C; din gĂĽrdbutik pĂĽ nettet.

Den har de drevet i fÌllesskab ved siden af deres lønarbejde, men i sidste uge valgte parret at lukke webbutikken. Ikke fordi forretningen gik dürligt, men døgnet havde ganske enkelt ikke timer nok, til at det ungarske par kunne fü arbejdsliv og privatliv til at hÌnge sammen.

For lidt tid til Paprika 9L Ă&#x20AC;N YRUHV IÂĄUVWH EDUQ VLGVWH nU RJ efter sommerferien begynder min kone pĂĽ en uddannelse, og sĂĽ har vi ikke lĂŚngere tid til ogsĂĽ at drive webbutikken, siger David SzĂśke.

Han fortsÌtter i jobbet pü Marienlyst og glÌder sig over, at de meget lange arbejdsdage som büde gartner og web-købmand er fortid.

Arbejdsdagen startede ofte kl.

05 om morgenen og sluttede først bag computeren sent om aftenen efter vareturen. Det gav ikke meget tid sammen med familiens et-ürige datter med det grønthandlerrigtige navn, Paprika.

- Den største udfordring var at fü hverdagen til at hÌnge sammen, siger den 32-ürige ivÌrksÌtter, som første gang blev prÌsenteret for dansk landbrug, da han fulgte Organic Farmer-uddannelsen pü Kalø

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Nyt fødevarefĂŚllesskab ĂĽbner i NĂŚsteved GRĂ&#x2DC;NTSAGER: Den 11. juni danner Munkebocentret i NĂŚstved rammen om den første udlevering af lokaltproducerede økologiske grøntsager fra NĂŚstved Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskab, NĂ&#x2DC;FF. Ifølge indkøbsansvarlig, Susanne Heinsmann, har det nyfødtede fødevarefĂŚllesskab allerede ca.

50 medlemmer, men hun hüber DW à HUH Q\H DQVLJWHU P¥GHU RS pü übningsdagen, hvor poserne indeholder grøntsager, asparges og jordbÌr fra Bakkegürden i Gyrstinge.

Axfood laver egen økobutik i Stockholm

Da hürd frost i 2007 ødelagde David SzÜkes drøm om et liv som økologisk vinbonde i Ungarn, ringede den tidligere Kalø-elev til sit gamle praktiksted i Danmark, hvor han og hustruen Monika i fritiden har drevet en økologiske webshop.

Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole fra 20032005.

Brugte orlov pü Kalø PopulÌrt sagt kan man sige, at David SzÜke blev frosset ud af Ungarn, hvor han i 2005 etablerede en økologisk vingürd sammen med sin IDU VRP XG RYHU DW XQGHUYLVH Sn à HUH universiteter ogsü arbejder som økologirüdgiver for ungarske vinbønder.

Faderens interesse for økologi smittede allerede i en ung alder af pü sønnen, og da David i 2003 via sin far hørte om muligheden for at blive uddannet til økologisk landmand pü Kalø, tog han orlov fra sit hortonom-studie.

- I Ungarn er det ikke muligt at fü en ren økologisk uddannelse, og jeg vil kun arbejde med økologi, siger den grønne web-købmand.

I dag er familien SzĂśke faldet rigtig godt til i Danmark, og ud over

familie og venner savner David stort set kun Ungarns mere solrige klima et paradoks for en mand, som forlod sit hjemland pĂĽ grund af sen frost i 2007.

Frosten ødelagde vinstokkene Under den engelsksprogede uddannelsen som organic farmer kom han i praktik hos Mogens Hansen, der driver Gartneriet Marienlyst syd for Aarhus.

Han faldt godt i hak med den jyske rodfrugtproducent, men efter to ĂĽr i Danmark vendte han planmĂŚssigt hjem til Ungarn og fĂŚrdiggjorde sit studium.

Her etablerede han og faderen samtidig en økologisk vingürd, som skulle producere druemost.

- Det gik godt de første par ĂĽr, PHQ L PDM Ă&#x20AC;N YL VHQ IURVW VRP ødelagde hele høsten og alle de yngste vinstokke, siger David SzĂśke.

Uden udsigt til indtĂŚgter og uden penge til at reetablere vinmarken ringede han til sit gamle praktiksted fra tiden i Danmark. Kort efter var han tilbage i Danmark, hvor han stadig arbejder pĂĽ fuld tid for Mogens Hansen.

I sÌsonen bruger han mest tid i marken, men nür der er behov for det, tager han desuden en tørn ved kartoffelvaskeren og kamerasorteringsanlÌgget.

- Jeg er meget glad for mit arbejGH KYRU MHJ VHOY KDU VWRU LQGà \GHOVH pü min dag, men efter syv ür havde jeg lyst til at bruge mit hoved. Derfor besluttede vi at übne en webbutik, hvor vi kørte ud med varer til kunderne pü alle hverdage.

Har han aldrig fortrudt, at han forfulgte drømmen om at fü sin egen virksomhed, men som nybagt far er han ogsü blevet klar over, at det er nødvendigt at prioritere familielivet.

SVERIGE: Som den første svenske dagligvarekÌde etablerer Axfood en testbutik med økologiske og bÌredygtige varer, skriver Dagligvarehandlen.no.

Den nyĂĽbnede pilotbutik hedder HemkĂśp Reko og ligger i pĂĽ Torsplan i Stockholm, hvor der inden 2025 skal bygges 6.000 nye boliger.

- Mülgruppen er moderne storbymennesker, som arbejder hürdt, trÌner efter arbejdet og pü vej hjem smutter forbi HemkÜp Reko for at købe noget sundt, godt og nyttigt, siger pressechef Claes Salomonsson til Dagligvarehandlen.no.

Hansens Flødeis skal levere festival-is IS: Den sjÌllandske isfabrik Hansens Flødeis har indgüet en aftale med Roskilde Festival, der sikrer virksomheden eneret til at levere økologisk is til festivalen de nÌste tre ür.

Aftalen med Roskilde Festival betyder, at Hansens Flødeis har eneret til at levere is til festivalen og er indgüet i forlÌngelse af Roskilde Festivals indsats for at hÌve barren for økologisk, lokal og bÌredygtig festivalbespisning, skriver Fødevarewatch.

Svaneke Bryghus lancerer alkoholfri øl Efter et halvt ürs intenst udviklingsarbejde prÌsenterede Svaneke Bryghus forleden Danmark første økologisk, alkoholfri øl.

Det bornholmske bryggeri har tidligere lanceret bĂĽde økologisk øl og Ă&#x2DC;-mĂŚrkede sodavand, men begge dele er gledet ud af sortimentet pĂĽ grund af svigtende salg, men denne

gang forventer Daniel Barslund, adm. direktør i Svaneke Bryghus, at økologien er kommet for at blive.

- At brygge en alkoholfri øl er ikke EDUH QRJHW PDQ JÂĄU IRUGL PDQ Ă&#x20AC;QGHU det lystigt. Det krĂŚver først og fremmest et klart standpunkt: Vil man fjerne alkoholen fra en fĂŚrdig øl? Eller vil man brygge en øl uden alkohol op fra bunden? FørstnĂŚvnte bringer et balanceret produkt ud af balance.

SidstnĂŚvnte ĂĽbner muligheder men det er svĂŚrt, forklarer brygme-

ster Jan Paul, Svaneke Bryghus.

Ved at lade øllen gennemgü en meget speciel gÌringsproces, har bryghuset skabt en alkoholfri øl, som rent faktisk smager af øl - plus lidt til, lover bryghuset.

Første indlysende fordel ved øllen er selvfølgelig, at den kan nydes ved enhver lejlighed og der alligevel er grønt lys for at køre bilen hjem. Men den er ogsü tÌnkt som et naturligt og velsmagende alternativ til sodavand, oplyser bryghuset. jb@okologi.

Svaneke Greenlight er navnet pü ny alkoholfri øko-øl, som bliver brygget fra bunden hos Svaneke Bryghus pü Bornholm.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

5. juni 2015 nr. 568

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 18. juni kl 9.30â&#x20AC;&#x201C;15.00. Workshop om lokal produktion, pakning og markedsføring af økologiske mel.

FalslevgĂĽrd, Hadsundvej 112, 9550 Mariager. Deltagelse er gratis, tilmelding til Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail jxc@ seges.dk senest den 10. juni. Arr: Seges.

19. og 20. juni kl. 10-19. Symposium om de nye nordiske køkkener.

Multisalen, Københavns Universitet (KUA), Njalsgade 128, København S. Se oplysninger pü http:// madmedier.dk. Arr: mad+medier.

23. juni. Sankt Hans i Ă&#x2DC;kologiens

Have. Kl. 18.00: Rundvisning. Kl. 19.00: Christian Alvad spiller. Kl. 20.15: BĂĽltale. Rørthvej 132, 8300 Odder. NĂŚrmere oplysninger pĂĽ www.okologienshave.dk. Arr: Ă&#x2DC;kologiens Have.

27. og 28. juni kl.10â&#x20AC;&#x201C;17. Kulinarisk Sydfyn Fødevaremarked 2015. Svendborg Centrum. Oplysninger pĂĽ tlf.: 6022 2782 og http://kulinarisksydfyn.dk/wp/.

Arr: Kulinarisk Sydfyn.

Juli 4. juli kl. 9â&#x20AC;&#x201C;14. Farmers Market, Sorø. Mød og køb hos producenterne, eller sĂŚlg/forĂŚr din egen

rug, sĂĽ resultatet bliver bedst muligt. Prøv de meget forskellige typer bagvĂŚrk fra danske rugbrød over tysk pumpernickel og irsk sodabrød til svensk sursĂśda â&#x20AC;&#x201C; og prøv at tilsĂŚtte forskellige krydderier.

avl i Frit lejde boden. Norgesvej 2, Sorø. Hjemmeside: www.haverefugiet.dk. Arr: Farmers Market.

August 15.-16. august. Ă&#x2DC;kologisk Livsstilsfestival. Den Ă&#x2DC;kologiske Livsstilsfestival lĂŚgger hovedvĂŚgt pĂĽ fødevarer, byggeri, tøj design og meget mere. Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram. Se oplysninger pĂĽ http://gramslot.dk/oekologisklivsstilsfestival-aktivitet/.

Arr: Gram Slot.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

The Impact of Nutrition on your Health and Immune System 'u har nu en enestĂĽende mulighed for at opleve ĂŠn af verdens førende ernĂŚringseksperter, QnU %ULDQ &OHPHQW IUD 86$ J VWHU 'DQPDUN Âą RJ GHQQH JDQJ $DOERUJ Torsdag den 11. juni kl. 16.30-20.30 AXGLWRULHW %\JQLQJ Âą 129, $OIUHG 1REHOV 9HM $DOERUJ Â&#x2018; Tilmelding og betaling sker via Billetto: https://billetto.dk/nutrition %HJU QVHW DQWDO SODGVHU Âą YL IRUYHQWHU KHOW XGVROJW +XVN DW SULQWH RJ PHGEULQJH NYLWWHULQJ VRP LQGJDQJVELOOHW

Sunde grønne retter. Anne Hjernøe. 240 s. 300 kr. Politikens Forlag.

Over 100 opskrifter med sunde og velsmagende grøntsager i centrum. De kan sagtens stü alene, men hvis man synes, kan man mange steder supplere dem med Ƽsk, skaldyr eller lidt kød.

Større og mindre retter, som kan samles til et komplet mültid, og som kan vÌre med til at gøre det hjemlige køkken endnu grønnere og sundere.

Studietur til Nordtyskland

Direkte afsĂŚtning og forbruger-involvering

Honningkager. Lise Lotz. 48 s.

100 kr. Forlaget Vingefang.

At putte honning i kager har man tradition for i mange lande, og i heftet her er mange opskrifter, der viser, at de lĂŚkre resultater kan vĂŚre meget forskelligartede bĂĽde i udseende og smag.

Og der er sĂŚson hele ĂĽret.

- samt mobile hønsehuse, skovhaver og andre nye trends Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Organic by Nørskov og Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning udbyder: Tyskerne er rigtig dygtige til at afsĂŚtte lokale og regionale produkter, og vi besøger bĂĽde afsĂŚtningssteder samt gĂĽrdbutikker. Vi skal se, hvordan de tyske økologer og deres samarbejdspartnere hĂĽndterer og afsĂŚtter egne produkter, eller andres lokale, direkte til forbrugerne. Vi besøger de forskellige salgssteder (gĂĽrdbutikker, abonnementssalg, Hof- og Bioladen, â&#x20AC;?butikken i byenâ&#x20AC;? m.m.) samt snakker strategi og økonomi bag de forskellige afsĂŚtnings setup. /RNDOH ÂĄNR  J HU IRUWVDW HQ DI GH PHVW HIWHUVSXUJWH SURGXNWHU KYRUIRU YL LJHQ L nU EHVÂĄJHU Ă&#x20AC;HUH ORNDOH SURduktioner baseret pĂĽ mobile hønsehuse, herunder 2 helt nye modeller/fabrikater. Vi ser ogsĂĽ pĂĽ, hvordan ĂŚggene kan kombineres med slagtekyllinger, samt lokalt slagteri. *HRJUDÂżVN EHY JHU YL RV JHQQHP 6FKOHVZLJ +ROVWHLQ +DPERUJ UHJLRQHQ RJ / QHEXUJHU +HLGH

Rejseplan: Udrejse: mandag d. 22. juni NO IUD S SODGV Y 6FDQGLF +RWHO .ROGLQJ NDQ EOLYH DIKHQWHW YHG EDQHJnUGHQ 2SVDPOLQJ RJ IÂ OOHV WXUVWDUW YHG 6FDQGLQDYLDQ 3DUN )OHQVEXUJ Hjemkomst: onsdag d. 24. juni NO 6FDQGLF +RWHO .ROGLQJ 'HU YLO YÂ UH IÂ OOHV DIVOXWQLQJ YHG 6FDQGLQDYLD 3DUN )OHQVEXUJ Pris: Vi forventer en max pris pĂĽ 3.900,- kr pr deltager ex moms 'HWWH GÂ NNHU WUDQVSRUW L 9,3 NRQIHUHQFHbus, 2 nĂŚtter i dobbeltvĂŚrelse, Helnan Hotel Reinstorf, samt fuld forplejning (hovedmĂĽltider+festmiddag).

Ekstra tillĂŚg for enkelt vĂŚrelse.

My New Roots. Sarah Britton.

256 s. 300 kr. Politikens Forlag.

UimodstĂĽelige sunde retter til alle ĂĽrstider â&#x20AC;&#x201C; og pĂĽ dansk trods titlen. Sarah Britton er canadier men bor i København. Bogen er opdelt i fem ĂĽrstider med forsommer og sensommer, hvilket giver glimrende mening.

Alle 100 opskrifter er pĂĽ vegetariske retter, de ĆŚeste er veganske, mange er glutenfri og nogle ren rawfood.

Tilmeldingsfrist: 8. juni 'HU HU EHJU QVHW DQWDO SODGVHU GHOWDJHUH L DOW 0DLO WLOPHOGLQJ WLO YRUHV UHMVHHNVSHUW +DQV -¥UJHQ %UXXQ 0DQJDDUG 7UDYHO hansjorgen@mangaard-travel.dk eller turleder Niels Nørskov: niels@obyn.dk , WLOI OGH DI RYHUERRNQLQJ J OGHU I¥UVW WLO P¥OOH SULQFLSSHW +XVN HJHQ UHMVHIRUsikring.

Lav mad pĂĽ termokande. 12 kr.

77 s. iBooks.

Interaktiv e-bog med 19 opskrifter pü lÌkre og nÌrende mültider, der er sü billige, at alle har rüd til økologi. Det er nemt, sparer tid og energi - og man slipper for, at maden brÌnder pü. Det krÌver bare, at man har en madtermokande, som endnu ikke er sü almindelige i danske husholdninger.

Yderligere information i iBooks og pĂĽ: peter.arklint.dk/ipad/ AB

Ă&#x2DC;KOLOGI

Sprog: $O W\VN SU VHQWDWLRQ YLO EOLYH RYHUVDW WLO GDQVN 'HU YLO RJVn IRUHNRPPH SU VHQWDWLRQHU Sn HQJHOVN Indhold: Vi planlĂŚgger at se følgende bedrifter og emner: z Gut Wittschapp. Ă&#x2020;g-aktie system og gĂĽrdbutik. z %HVÂĄJ KRV .DW]HQGRUIHU +RI RJ *XW :XONVIHOGH VRP EHJJH SURGXFHUHU IRUDUEHMGHU RJ leverer øko og demeterprodukter i stor skala, samt har stor gĂĽrdbutik, samt butik i byen. z 'LUHNWH DIV WQLQJ DI ORNDO RJ UHJLRQDO SURGXNWHU DERQQHPHQW RJ JnUGEXWLNNHU z 'HWDLOKDQGHO PHG DIV WQLQJ DI ORNDO RJ UHJLRQDO SURGXNWHU KHUXQGHU RVWHUL RJ EDJHUL z Eksempel pĂĽ solidarisk landbrug/community supported agriculture/Regional Wert. z :DOGJDUWHQ +RI 6NRYKDYHU PHG EO D KÂĄQV RJ GLUHNWH VDOJ

ERHVERV

Arbejde - Køb Salg - Bytte Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?

Vi bager med rug. Line Friis. 48 s.

100 kr. Forlaget Vingefang.

LĂŚr om rug og lĂŚr at bage med

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

23

ØKOLOGI & ERHVERV

5. juni 2015 nr. 568

$1121&(5 ɽ

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

greenf.dk

100 % økologisk

Flydende gødning til væksthuse og friland

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have

Se avisens hjemmeside på www.oekologiogerhverv.dk

Reception på Skiftekær

Tirsdag d 16. juni fra kl 13-16

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Der vil blive serveret lettere forplejning, lidt musik og sang, samt de nødvendige drikkevarer.

Der vil være muligheder for arrangerede markvandringer i løbet at dagen.

Jeg glæder mig til at fejre dagen med dig.

Overholder DU max 4 tons hjullast??

Økologisk vinterraps er en gambling

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

I anledning af min 60 års fødseldag den 16. juni holdes åbent hus for venner, kolleger, forretningsforbindelser og naboer i den nye hal på Skiftekær, Søren Lolks Vej 2, 5700 Svendborg

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Triticale sælges. Ca. 25 ton. Økologisk. Små kerner. -5-10 % foderværdi. Ved Randers.

140 kr. afhentet. Tlf. 2097 0273.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

KORT & GODT

De næste numre Udkommer 19. juni 03. juli

Annoncedeadline 09. juni 23. juni

Nr. 569 570

14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sep.

01. sept.

573 * Tema om grøntsager

Venlig hilsen Direktør Peter Bay Knudsen Skiftekær Økologi APS

Se oplysninger om annoncering på

www.oekologiogerhverv.dk

Mobil 4021 5553

Rådgivning med mening Biogasafgrøder i Foulum

Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen

Rapsjordloppens cyklus

Tysk vinterhvede klarer sig godt

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning)

Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Iben Alber Christiansen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 61 97 49 09 61 97 49 03 29 36 70 69

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Kalvehytte II

Forværk

Grisehytte

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

BLIV Ă&#x2DC;KO-VEN

OKOLOGI.DK/ MEDLEM

VIL DU HAVE MERE Ă&#x2DC;KOLOGI I DANMARK?

Bliv Ă&#x2DC;ko-ven og støt Ă&#x2DC;kologisk Landsforeningens arbejde for mere økologi pĂĽ danske marker og middagsborde.

Sammen sikrer vi dyrevelfĂŚrd, rent grundvand, rig natur og mad uden sprøjtegift. Det koster kun 230 kr. om ĂĽret. Du fĂĽr ogsĂĽ tilsendt magasinet Ă&#x2DC;kologisk med masser af viden om økologi. LĂŚs mere pĂĽ okologi.dk/medlem

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

5 juni 2015 nr. 568

Forsvaret indleder økologisk offensiv Forsvaret forlanger, at fremtidige forpagtere af Forsvarsministeriets landbrugsarealer driver jorden økologisk OMLĂ&#x2020;GNING AF JAKOB BRANDT I bestrĂŚbelserne pĂĽ at opfylde ambitionen om at fordoble det økologiske areal inden 2020 fĂĽr regeringen nu en hjĂŚlpende hĂĽnd fra forsvaret.

Kommende lejere af Forsvarsministeriets landbrugsarealer forpligtiger sig til at drive jorden økologisk, og da forsvaret rüder over 2250 ha, vil det samlet svarer til, at det økologiske areal bliver forøget med ca. en procent i forhold til det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.

- Som en stor dansk arbejdsplads har Forsvaret muligheden for at gü forrest, nür det gÌlder grøn omstilling. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu stiller klare krav til økologi ogsü hos vores forpagtere af landbrugs-

arealerne, udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen og fortsÌtter: - Det er ikke bare uniformerne, der er grønne i Forsvaret. Frem til 2017 har vi afsat 100 millioner kroner til initiativer, der skal styrke grønne investeringer og udviklingsprojekter i Danmark. Lige nu har vi over 20.000 m2 solcelleanlÌg pü Forsvarets kaserner, ligesom vi arbejder pü at miljø- og energioptimere vores lejre i missionsomrüderne rundt omkring i verden. Det hele handler om at bruge mindre energi og bruge den pü en smartere müde.

Vi gør det büde af hensyn til klima og miljø, for at opnü militÌre fordele, og fordi der kan spares penge.

Det er ganske enkelt sund fornuft, siger ministeren.

Alt er økologisk i 2020 Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der forvalter Forsvarsministeriets landbrugsarealer, og her har man pr. 1. april 2015 bortforpagWHW GH IÂĄUVWH DUHDOHU WLO FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW økologisk drift. Pt. drives ca. 20 pct. af landbrugsarealerne økologisk cer-

Ikke alle militÌre øvelsesomrüder er lige velegenede til økologisk landbrug, og som forpagter krÌver det under alle omstÌndigheder en vis tillid til udlejer.

Foto: Colourbox WLĂ&#x20AC;FHUHW PHQV FD SFW GULYHV KHOW uden brug af pesticider og gødning.

- Vi forventer, at samtlige 2250 ha bortforpagtede arealer vil vÌre økologisk drevet i 2020, hvor de sidste nuvÌrende 5-ürige forpagtningskontrakter udløber, fortÌller Boie Skov

Frederiksen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Mulighederne for drift pĂĽ arealerne afhĂŚnger af arealtypen: I sikkerhedszoner omkring skydeWHUUÂ QHU RJ Ă \YHVWDWLRQHU NDQ GHU af sikkerheds-grunde ikke udsĂŚt-

tes dyr. Her kan forpagteren i stedet dyrke afgrøder som korn eller grÌs til hø.

Pü øvelsesomrüder kan forpagteren udsÌtte grÌssende dyr og dermed ogsü opfylde Forsvarets behov for naturpleje pü omrüderne.