5 minute read
Gør holdning til handling
Ukrudtsmængden skal halveres
HQQLQJ6M¡UVOHY/\QJYLJPDVNLQNRQVXOHQWL6HNNHDIVWDQGYLOSDVVHJRGWLQGSnPDQJHEHGULI- NNHDIVWDQG)RWR .DM/XQG6¡UHQVHQ
RÆKKEDYRKNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Ukrudtsmængden skal halveres ved at forbedre ukrudtsbekæmpelsen.
Det er ifølge Lars Egelund Olsen, konsulent Seges Økologi, målet i Optimek-projektet, hvor der udvikles mere effektive mekaniske metoder til ukrudtsbekæmpelse.
Henning Sjørslev Lyngvig, maskinkonsulent i Seges, står i parceller med hestebønner sået ved forskelige rækkeafstande og teknik i Foulum. Han vurderer, at en såning med skiveskær mange steder vil være bedste løsning til at få placereret frøene rigtigt i otte cm dybde. - For at kunne radrense, skal vi op på 25 cm rækkeafstand. Jo større rækkeafstand man vælger, jo bedre effekt mod ukrudtet, men til gengæld bliver planternes vokserum i række mindre optimal, fordi de står tættere i rækken, forklarer han.
Et kompromis
Den optimale rækkeafstand bliver derfor et kompromis mellem god renholdelse og udbytte.
Når rækkeafstanden øges fra 12,5 til 50 cm, reduceres planteafstanden i rækken fra 16 til 4 cm. Henning Sjørslev Lyngvig kan ikke sige, hvad det betyder for udbyttet, men peger på, at man måske skal overveje at reducere udsædsmængden ved 50 cm rækkeafstand.
Danske forsøgsresultater viser, at der ikke er noget udbyttetab ved at gå fra 12,5 til 25 cm rækkeafstand i hestebønner. Og svenske forsøg viser ifølge Henning Sjørslev Lyngvig, at det ikke koster udbytte at gå op på 50 cm rækkeafstand. - Den optimale rækkeafstand afhænger af ukrudtstrykket. Ved et højt ukrudtstryk vil radrensning være en fordel, siger maskinkonsulenten, som vurderer, at 25 cm rækkeafstand vil passe godt ind på mange bedrifter.
Lars Egelund Olsen oplyser, at resultaterne fra sidste år viser, at der er en god effekt af radrensning i forhold til strigling i hestebønner. - Vi reducerede ukrudtet fra en dækning på 50 pct. til 10 pct. Bedste effekt blev opnået ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger, siger han.
To slags teknik
Parcellerne med Fuego hestebønner er sået med to forskellige slags tek
3HWHU1LHOVHQIUD9lGHUVWDGRSOHYHU JHQHUHOWHQ¡JHWLQWHUHVVHIRUU NNHVnQLQJRJUDGUHQVQLQJLÁHUHDIJU¡GHURJKDQYXUGHUHUDWNRQFHSWHWEOLYHUPHUHXGEUHGWLIUHPWLGHQ )RWR .DM/XQG6¡UHQVHQ
nik. Dels med en Väderstad og dels med en Kongskilde prototype. 17. april blev der sået med en Väderstad Spirit skiveskærssåmaskine. Der er sået på 12,5 og 25 og 37,5 og 50 cm rækkeafstand.
Peter Nielsen fra Väderstad oplever generelt en øget interesse for U NNHVnQLQJ RJ UDGUHQVQLQJ L ÁHUH afgrøder, og han vurderer, at konceptet bliver mere udbredt i fremtiden.
Han nævner et eksempel på en nordjysk økolog, som med gps på sin Spirit kan placere kernerne præcist, hvor de skal ligge i forhold til gyllen, der er nedfældet lige ved rækken forud for såning.
Prototype fra Kongskilde
, SDUFHOOHUQH L 2SWL0HNSURMHNWHW L Foulum er der også sået hestebønner med en præcisionssåmaskine – en ny prototype fra Kongskilde.
Det åbner ifølge Ole Green, Kongskilde, nye og spændende muligheder for renholdelse.
Enkeltkorns-såmaskinen er en udviklingsmaskine, som kan så på rækkeafstande fra 25 til 37,5 cm rækkeafstand. - Vi har bygget videre på den gamle Variosem maskine. Det er samme teknik, der anvendes i majs og roer. En vakuummaskine, hvor vi ændrer på blæseren for at ændre på udsædsmængden. - Det er ikke en højhastighedsmaskine, men den kan så med præcision i en lang række afgrøder, siger Ole Green om redskabet, der lige kommet fra fabrikken i Polen og præsenteres på Agritechnica til efteråret.
Forskningsprojekterne ϐ- nery vil hjælpe økologiske landmænd til på én gang at skaffe protein til de enmavede dyr og forbedre gødningsforsyningen til planteproduktionen. Projekterne vil anvende et helt nyt pilotanlæg i Foulum til opskalering af processerne
Forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og mere robuste sædskifter i områder med få kreaturer og bedre udnyttelse af næringsstofferne og højere udbytter er nogle af de centrale udfordringer i økologisk landbrug. I dag anvendes konventionelt protein på dispensation til økologiske svin og fjerkræ. Samtidig importeres konventionel gødning for at sikre Q ULQJVVWRÀQGKROGHW L MRUGHQ Sn økologiske bedrifter uden husdyrhold. Der er akut brug for løsninger til disse udfordringer.
ϐÞÞ mere proteinfoder, gødning og bioenergi
Derfor fokuserer to økologiske SURMHNWHU 2UJDQRÀQHU\ RJ 0XOWLPlant på at udvikle metoder til at udvinde proteiner af grøntafgrøder. I kombination med ny teknologi, som gør det muligt at bruge restprodukterne fra denne proces til produktion af biobrændstof, kan de Q\HUDIÀQHULQJVPHWRGHUEDQHYHMHQ for et nyt og mere bæredygtigt produktionssystem med bedre sædskifter, højere udbytter og mindre miljøbelastning.
Lovende resultater
OrganoFinery koncentrerer sig om ELRUDIÀQHULQJPHGHQSDWHQWHUHWPHtode, hvor der anvendes mælkesyrefermentering til udfældning af proteiQHU 5HVWHUQH IUD SURWHLQUDIÀQHULQJ kan bruges til gødning og energiproduktion. Et af projektets mål er at LGHQWLÀFHUH DIJU¡GHU GHU HU HJQHGH til økologisk planteavlsbedrifter med et generelt behov for kvælstof. ,2UJDQRÀQHU\VI¡UVWHnUHUGHUSn forsøgsbasis høstet rødkløver, kløvergræs, lucerne og olieræddike, og SURWHLQUDIÀQHULQJVPHWRGHQHUDISU¡- vet i laboratorieskala. Forhold som høsttidspunkter, gødningsmængder, proteinindhold og aminosyresammensætning i hele planter bliver undersøgt, og resultaterne er lovende. Der blev opnået en tilfredsstillende mængde protein med en aminosyresammensætning, der er mere optimal end sojaprotein til fjerkræfoder.
Der er sået 50 planter pr. kvm svarende til 320 kg pr. ha den 21. april. - Tanken er at udvikle en præcisionssåmaskine til ’mønstersåning’, så vi kan radrense tættere på planten både mellem rækkerne og i rækken, fortæller Ole Green. Denne teknik afprøves i år i roer.
Opskalering til efteråret
Det er planen at opskalere metoden på et helt nyt pilotanlæg i Foulum til efteråret i samarbejde med bl.a. det ¡NRORJLVNH SURMHNW0XOWL3ODQW RJ HW stort strategisk Bio-Value-program. Aarhus Universitet har desuden netop etableret et såkaldt HTL
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG 2*)'(9$5(6<67(0(5
Af Mette Lübeck, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
anlæg, som laver bio-olie på basis af plantemateriale, og i tilknytning til det, bliver der etableret et pilotanlæg til udvinding af proteiner fra grøn biomasse. Samspillet mellem de to anlæg giver mulighed for en markant mere effektiv anvendelse af biomassen. , 2UJDQRÀQHU\ DUEHMGHV GHU Sn DWELRUDIÀQHUHK¡VWHQIUDV\YKHNWDU rødkløver til efteråret, når proteinanlægget står klar. Det udvundne protein skal bruges i fodringsforsøg for at vurdere fordøjelighed og egnethed som foder til æglæggende høner. Senere skal fjerkræfoder baseret på kløverprotein afprøves i stor skala i økologiske fjerkræbesætninger. Der vil blive foretaget økonomiske analyser og markedsanalyser af konceptet og set på mulighederne for at implementere ELRUDIÀQHULQJVWHNQRORJLHQLSUDNVLV
2UJDQRÀQHU\ HU HW 2UJDQLF 5'' SURMHNWNRRUGLQHUHWDI,&52)6'HOHGHVDI$DOERUJ8QLYHUVLWHWLVDPDUEHMGHPHG6HJHVRJEnGH.¡EHQKDYQV 8QLYHUVLWHW $DUKXV 8QLYHUVLWHW VDPW ÀUPDHUQH %LRWHVW )HUPHQWDWLRQH[- SHUWV$JUR7HFKRJ,)$8ELGUDJHU
