MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
13
UkrudtsmĂŚngden skal halveres RĂŚkkedyrkning reducerede ukrudtet i hestebønner fra en dĂŚkning pĂĽ 50 pct. til 10 pct. Bedste effekt blev opnĂĽet ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger RÆKKEDYRKNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN
HQQLQJ 6MÂĄUVOHY /\QJYLJ PDVNLQNRQVXOHQW L 6HNNHDIVWDQG YLO SDVVH JRGW LQG Sn PDQJH EHGULIÂ NNHDIVWDQG )RWR .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ
UkrudtsmĂŚngden skal halveres ved at forbedre ukrudtsbekĂŚmpelsen. Det er ifølge Lars Egelund Olsen, konsulent Seges Ă˜kologi, mĂĽlet i Optimek-projektet, hvor der udvikles mere effektive mekaniske metoder til ukrudtsbekĂŚmpelse. Henning Sjørslev Lyngvig, maskinkonsulent i Seges, stĂĽr i parceller med hestebønner sĂĽet ved forskelige rĂŚkkeafstande og teknik i Foulum. Han vurderer, at en sĂĽning med skiveskĂŚr mange steder vil vĂŚre bedste løsning til at fĂĽ placereret frøene rigtigt i otte cm dybde. - For at kunne radrense, skal vi op pĂĽ 25 cm rĂŚkkeafstand. Jo større rĂŚkkeafstand man vĂŚlger, jo bedre effekt mod ukrudtet, men til gengĂŚld bliver planternes vokserum i rĂŚkke mindre optimal, fordi de stĂĽr tĂŚttere i rĂŚkken, forklarer han.
Et kompromis Den optimale rÌkkeafstand bliver derfor et kompromis mellem god renholdelse og udbytte. Nür rÌkkeafstanden øges fra 12,5 til 50 cm, reduceres planteafstanden i rÌkken fra 16 til 4 cm. Henning Sjørslev Lyngvig kan ikke sige, hvad det betyder for udbyttet, men peger pü, at man müske skal overveje at reducere udsÌdsmÌngden ved 50 cm rÌkkeafstand. Danske forsøgsresultater viser, at der ikke er noget udbyttetab ved at gü fra 12,5 til 25 cm rÌkkeafstand i hestebønner. Og svenske forsøg viser ifølge Henning Sjørslev Lyngvig, at det ikke koster udbytte at gü op pü 50 cm rÌkkeafstand. - Den optimale rÌkkeafstand afhÌnger af ukrudtstrykket. Ved et højt ukrudtstryk vil radrensning vÌre en fordel, siger maskinkonsulenten, som vurderer, at 25 cm rÌkkeafstand vil passe godt ind pü mange bedrifter. Lars Egelund Olsen oplyser, at resultaterne fra sidste ür viser, at der er en god effekt af radrensning i forhold til strigling i hestebønner. - Vi reducerede ukrudtet fra en dÌkning pü 50 pct. til 10 pct. Bedste effekt blev opnüet ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger, siger han. To slags teknik Parcellerne med Fuego hestebønner er süet med to forskellige slags tek-
3HWHU 1LHOVHQ IUD 9lGHUVWDG RSOHYHU JHQHUHOW HQ ÂĄJHW LQWHUHVVH IRU UÂ NNHVnQLQJ RJ UDGUHQVQLQJ L Ă HUH DIJUÂĄGHU RJ KDQ YXUGHUHU DW NRQFHSWHW EOLYHU PHUH XGEUHGW L IUHPWLGHQ )RWR .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ
nik. Dels med en Väderstad og dels med en Kongskilde prototype. 17. april blev der süet med en Väderstad Spirit skiveskÌrssümaskine. Der er süet pü 12,5 og 25 og 37,5 og 50 cm rÌkkeafstand. Peter Nielsen fra Väderstad oplever generelt en øget interesse for U NNHVnQLQJ RJ UDGUHQVQLQJ L à HUH afgrøder, og han vurderer, at konceptet bliver mere udbredt i fremtiden. Han nÌvner et eksempel pü en nordjysk økolog, som med gps pü sin Spirit kan placere kernerne prÌcist, hvor de skal ligge i forhold til gyllen, der er nedfÌldet lige ved rÌkken forud for süning. Prototype fra Kongskilde , SDUFHOOHUQH L 2SWL0HN SURMHNWHW L Foulum er der ogsü süet hestebønner med en prÌcisionssümaskine – en ny prototype fra Kongskilde. Det übner ifølge Ole Green, Kongskilde, nye og spÌndende muligheder for renholdelse. Enkeltkorns-sümaskinen er en
udviklingsmaskine, som kan sü pü rÌkkeafstande fra 25 til 37,5 cm rÌkkeafstand. - Vi har bygget videre pü den gamle Variosem maskine. Det er samme teknik, der anvendes i majs og roer. En vakuummaskine, hvor vi Ìndrer pü blÌseren for at Ìndre pü udsÌdsmÌngden. - Det er ikke en højhastighedsmaskine, men den kan sü med prÌcision i en lang rÌkke afgrøder, siger Ole Green om redskabet, der lige kommet fra fabrikken i Polen og prÌsenteres pü Agritechnica til efterüret. Der er süet 50 planter pr. kvm svarende til 320 kg pr. ha den 21. april. - Tanken er at udvikle en prÌcisionssümaskine til ’mønstersüning’, sü vi kan radrense tÌttere pü planten büde mellem rÌkkerne og i rÌkken, fortÌller Ole Green. Denne teknik afprøves i ür i roer.
‹‘”ƒˆĎ?‹Â?‡”‹Â?‰ ƒˆ ‰”ÞÂ?ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡Â” ‡” ‡Â? ˜‡Œ –‹Ž mere proteinfoder, gødning og bioenergi Forskningsprojekterne —Ž–‹ ŽƒÂ?– ‘‰ ”‰ƒÂ?‘Ď?‹nery vil hjĂŚlpe økologiske landmĂŚnd til pĂĽ ĂŠn gang at skaffe protein til de enmavede dyr og forbedre gødningsforsyningen til planteproduktionen. Projekterne vil anvende et helt nyt pilotanlĂŚg i Foulum til opskalering af processerne Forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og mere robuste sĂŚdskifter i omrĂĽder med fĂĽ kreaturer og bedre udnyttelse af nĂŚringsstofferne og højere udbytter er nogle af de centrale udfordringer i økologisk landbrug. I dag anvendes konventionelt protein pĂĽ dispensation til økologiske svin og fjerkrĂŚ. Samtidig importeres
konventionel gødning for at sikre Q ULQJVVWRÀQGKROGHW L MRUGHQ Sn økologiske bedrifter uden husdyrhold. Der er akut brug for løsninger til disse udfordringer. Derfor fokuserer to økologiske SURMHNWHU 2UJDQRÀQHU\ RJ 0XOWLPlant pü at udvikle metoder til at udvinde proteiner af grøntafgrøder. I kombination med ny teknologi, som gør det muligt at bruge restprodukterne fra denne proces til produktion af biobrÌndstof, kan de Q\H UDIÀQHULQJVPHWRGHU EDQH YHMHQ for et nyt og mere bÌredygtigt produktionssystem med bedre sÌdskifter, højere udbytter og mindre miljøbelastning. Lovende resultater OrganoFinery koncentrerer sig om ELRUDIÀQHULQJ PHG HQ SDWHQWHUHW PHtode, hvor der anvendes mÌlkesyrefermentering til udfÌldning af proteiQHU 5HVWHUQH IUD SURWHLQUDIÀQHULQJ kan bruges til gødning og energipro-
duktion. Et af projektets mül er at LGHQWLÀFHUH DIJU¥GHU GHU HU HJQHGH til økologisk planteavlsbedrifter med et generelt behov for kvÌlstof. , 2UJDQRÀQHU\V I¥UVWH nU HU GHU Sn forsøgsbasis høstet rødkløver, kløvergrÌs, lucerne og olierÌddike, og SURWHLQUDIÀQHULQJVPHWRGHQ HU DISU¥vet i laboratorieskala. Forhold som høsttidspunkter, gødningsmÌngder, proteinindhold og aminosyresammensÌtning i hele planter bliver undersøgt, og resultaterne er lovende. Der blev opnüet en tilfredsstillende mÌngde protein med en aminosyresammensÌtning, der er mere optimal end sojaprotein til fjerkrÌfoder. Opskalering til efterüret Det er planen at opskalere metoden pü et helt nyt pilotanlÌg i Foulum til efterüret i samarbejde med bl.a. det ¥NRORJLVNH SURMHNW 0XOWL3ODQW RJ HW stort strategisk Bio-Value-program. Aarhus Universitet har desuden netop etableret et sükaldt HTL-
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG 2* )Â&#x2018;'(9$5(6<67(0(5
Af Mette LĂźbeck, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
anlĂŚg, som laver bio-olie pĂĽ basis af plantemateriale, og i tilknytning til det, bliver der etableret et pilotanlĂŚg til udvinding af proteiner fra grøn biomasse. Samspillet mellem de to anlĂŚg giver mulighed for en markant mere effektiv anvendelse af biomassen. , 2UJDQRĂ&#x20AC;QHU\ DUEHMGHV GHU Sn DW ELRUDIĂ&#x20AC;QHUH KÂĄVWHQ IUD V\Y KHNWDU rødkløver til efterĂĽret, nĂĽr proteinanlĂŚgget stĂĽr klar. Det udvundne protein skal bruges i fodringsforsøg for at vurdere fordøjelighed og egnethed som foder til ĂŚglĂŚggende høner. Senere skal fjerkrĂŚfoder baseret pĂĽ kløverprotein afprøves
i stor skala i økologiske fjerkrĂŚbesĂŚtninger. Der vil blive foretaget økonomiske analyser og markedsanalyser af konceptet og set pĂĽ mulighederne for at implementere ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJVWHNQRORJLHQ L SUDNVLV 2UJDQRĂ&#x20AC;QHU\ HU HW 2UJDQLF 5'' SURMHNW NRRUGLQHUHW DI ,&52)6 'H OHGHV DI $DOERUJ 8QLYHUVLWHW L VDPDUEHMGH PHG 6HJHV RJ EnGH .ÂĄEHQKDYQV 8QLYHUVLWHW $DUKXV 8QLYHUVLWHW VDPW Ă&#x20AC;UPDHUQH %LRWHVW )HUPHQWDWLRQH[SHUWV $JUR7HFK RJ ,)$8 ELGUDJHU / V PHUH KWWS LFURIV GN IRUVNQLQJ GDQVN IRUVNQLQJ RUJDQRĂ&#x20AC;QHU\
