Autostyret ukrudtsbekæmpelse i korn

ikke-kvotebelagte sektor, som indbefatter landmændene - skal sænke sin udledning med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005, forklarer Mette .URQERUJRJYLVHUHQJUDÀNIUHPGHU illustrerer landbrugets udledning og optagelse af drivhusgasser.

Intet af det er umuligt

For Torben Myrup giver det god meQLQJ DW XGI¡UHÁHUH DI GH IRUEHGULQ ger, som klimahandlingsplanen har angivet. 2JKYLVGHWJLYHUÁHUHSHQJHJL ver det jo god mening, siger han og bruger forlænget laktation som eksempel. - Man skal tage de lavthængende frugter. Der er jo ikke noget negativt i de ting – intet af det er umuligt.

Adspurgt, om han også ville klimaeffektivisere, hvis det kostede noget på bundlinjen, svarer han: - Jeg ville også ofre lidt for at være med på det her hold. Der skal også være en klode til vores børn, og det kan ikke hjælpe, at vi ikke alle vil være med til at bidrage med noget. Derudover giver det mere medvind rent politisk, hvis vi viser, at vi er medspillere.

Efterfølgende fortæller Carsten Vejborg om, hvor meget energi der kan spares ved at udskifte ældre belysning til LED-pærer og isolere bedre. Dermed sparer man ikke blot penge på elregningen, men man sænker også sin udledning af drivhusgasser.

Vi vil gerne gå foran

Andreas Larsen, der er mælkeproducent i Brønderslev, har i modsætning WLOÁHUHDIGHDQGUH IUHPP¡GWHLNNH fået udarbejdet en klimahandlingsplan – det har dog ikke hindret ham LVHOYDWV WWHJDQJLÁHUHLQLWLDWLYHU For ham har det derfor været rart at møde op og få bekræftet, at meget af det, han selv er i gang med for at klimaoptimere sin bedrift, er rigtigt. - Som økologer vil vi gerne gå foran – det er sund fornuft, siger han.

Han benytter sig af varmegenvinding fra sit mælkekølingssystem, hvor vand forkøler mælken og kombineres med et jordvarmeanlæg. Herigennem udnyttes varmen fra mælken og bliver brugt til at opvarme stuehus og vand i stuehus og stald. Næste skridt for Andreas Larsen er at få vurderet, om al belysning fremover skal være LED-lys. - Jeg kunne godt overveje at få lavet en klimahandlingsplan. Men nu har jeg jo så den her, siger han og lægger sin hånd på det klimakatalog med 40 konkrete tip, som blev udarbejdet i Økologisk Landsforenings tidligere projekt ’Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug’.

Det næste skridt i kampen mod klimaforandringer for Økologisk Landsforening er at medvirke til udvikling af tiltagene, der kan benyttes for at reducere den enkelte bedrifts klimaEHODVWQLQJRJDWInRSO\VWHQGQXÁHUH økologer om, at klimatiltag giver meQLQJSnÁHUHQLYHDXHUKHUXQGHURJVn det økonomiske.

Oplysning, handling og ansvarsfølelse er vejen til et mere klimavenligt økologisk landbrug, mener Mette Kronborg.

Henrik Christensen har opgraderet sin ældre traktor med en TMX 2050-skærm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til såmaskinen og radrenseren.

Med nyt udstyr luger økolog Henrik Christensen mere effektivt end nogensinde

UDSTYR: Landbrugsmaskiner er store og arbejdet groft, men ved radrensning mellem etablerede kornrækker sættes præcisionen på prøve. Som økologisk landmand er mekanisk ukrudtsbekæmpelse en mulighed for at komme ukrudtet til livs. Konkurrencen fra ukrudt er tabsgivende for kornet, og derfor ligger der en stor økonomisk gevinst, hvis man som økolog er i stand til at bekæmpe ukrudtet effektivt, skriver Geoteam i en pressemeddelelse.

Geoteam har leveret udstyr til Henrik Christensen, der er økologisk landmand ved Jelling. Udstyret gør det muligt for hans selvkørende radrenser at luge ukrudt mellem kornrækkerne med to cm nøjagtighed. – Som økolog er det vigtigt at opnå så høj bekæmpelsesprocent, som overhovedet muligt, og jo højere præcision, jo tættere på kornrækken

kan jeg rense ukrudtet væk. Jeg har 30 centimeter mellem rækkerne, og med det nye udstyr kan jeg rense ukrudtet væk 3-4 centimeter fra kornplanterne, forklarer Henrik Christensen.

Dobbelt præcision

For at den automatiske radrensning bliver så præcis som muligt, skal såningen foregå lige så præcist. Derfor er det samme autostyring, der fører radrenser og såmaskine. Forud for såningen er marken pløjet med en GPS-styret plov, så plovfurerne ligger i præcis samme retning, som der skal sås. Det giver såmaskinen optimale betingelser for at så hver enkelt kerne præcist. – Vi producerer højværdiafgrøder, og hvis der kan optimeres, er der mange penge at tjene. Vi kører med faste kørespor med ni meter imellem – også med mejetærsker og gyllevogn – så uanset, hvad vi laver, er der nu helt styr på sporene, og den præcision, vi nu har investeret i, vil gøre hele arbejdet mere effektivt, siger Henrik Christensen.

Frem for at bredså gør præcisionen fra det nyindkøbte udstyr det også muligt at så kløvergræs mellem kornrækkerne, mens der vokser korn, og efter man har radrenset. Henrik Christensen bruger således sin ni meter brede skiveskærssåmaskine til at så kløvergræs ud imellem kornrækkerne.

Det nøjagtigste udstyr

Henrik Christensen har opgraderet sin ældre traktor med en TMX 2050-skærm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til såmaskinen og radrenseren. – Autostyringen og True Trackeren kører efter RTK-signalet fra GPSnet. dk, og derfor kører redskaberne altid med to centimeters nøjagtighed. Med aktiv redskabsstyring på for eksempel en såmaskine holder den sit spor, også selvom traktoren skulle ramme en ujævnhed og vige en smule fra sporet, siger Henrik Nissen, der er kundekonsulent for landbrug hos Geoteam. ib@okologi.dk

3 mio. fugle er væk

NATUR: Danmark har på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet. Det viser nye beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF, skriver bladet Fugle & Natur. DOF har nu beregnet, hvor mange konkrete individer af fugle, som tabet kan gøres op til. Det er DOF’s vibeekspert Niels Andersen, som har sammenholdt bestandsudviklingen for 22 agerlands-fuglearter med den bestandsvurdering, som DOF lavede i 2011. 15 af de 22 fuglearter, som primært yngler i det danske landbrugsland, er gået tilbage i GHVLGVWHWUHÀUHnUWLHU Kun syv er gået frem. Når frem- og tilbagegange er modregnet, ender beregningen med et tab på hele 1.472.579 ynglepar. Da et ynglepar består af to fugle, så er det samlet 2.945.158 fugle, der er forsvundet. Tallet er naturligvis ikke præcist, men det giver et helt nyt og meget konkret indtryk af det dramatiske tab af fugle i det danske landbrugsland. Det er især den kraftige tilbagegang for almindelige arter som sanglærke, gulspurv, tornirisk, landsvale og vibe, som slår igennem i tallet. Arter som hvid vipstjert, skovspurv, råge, gråkrage og tornsanger er gået frem.

Ansøgningsrunde for økologisk biavl er åben

BIAVL: Alle som har eller gerne vil have økologiske bigårde, skal søge om godkendelse af placeringerne igennem Tast selv-service i skemaet, der hedder Økologisk Biavl. Du skal bruge skemaet til at indberette placeringerne i Internet markkort og oplyse omlægningsdatoer og navne for de enkelte bigårde. 'XNDQÀQGHHWNRUWRYHURPUn der, som er godkendt til økologisk biavl. Kortet ligger i Tast selv-service, og det kan ses når du indberetter dine bigårde. Bemærk, at kortet kun er vejledende i 2018. Landbrugsstyrelsen vil udstede et nyt kort over områder, som kan godkendes til økologisk biavl i 2018 primo maj.

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening.

Naturklummen

Se verden fra en bis perspektiv

Hvis du giver en bid af din agerjord til en blomsterstribe, leverer Økologisk Landsforening frø til 1.000 kvm.

Insekterne er i voldsom tilbagegang, kunne et tysk forskningsprojekt sidste år fortælle. I projektet har forskerne siden slutningen af ÀUVHUQHnUOLJWXQGHUV¡JWP QJGHQ af insekter ved hjælp af opstillede fælder, og resultatet var alarmerende. Forskerne registrerede en tilbagegang i insektmasse på 75 pct. Mange af os studsede nok over udmeldingen om den draVWLVNHWLOEDJHJDQJRJIRUV¡JWHDW huske, hvornår vi sidst skulle forbi en tankstation for at vaske bilens forrude fri for den makabre kirkegård af uheldige insekter. I sommeren 2017 var det ikke ofte. Udsving i arternes bestande er naturligt. )DNWRUHUVRPEODQGWDQGHWQHGE¡U og temperaturer betyder, at der kan være store forskelle i bestandene fra år til år. Men resultaterne IUDGHWW\VNHIRUV¡JHUIRUGUDVWLVNH og vedvarende til, at forskerne mener, at nedgangen kan tilskrives naturlige udsving. Insekterne er mere vigtige for os, end vi egentlig går og tænker over WLOGDJOLJW0HUHHQGÀUVSURFHQWDI verdens vilde planter er afhængige DIEHVW¡YQLQJPHGKM OSIUDLQVHNWHU)RUDIJU¡GHUL'DQPDUNHUWDOOHW kun nogle få procent, men globalt set er det omkring en tredjedel. I praksis vil vores diæt skulle ændres betragteligt, hvis det ikke var for de bevingede pollenbærere. Og det er alle de sjove ting, vi skulle undvære, for de store mængder DIYRUHVI¡GHYDUHUVRPYLONXQQH NODUHVLJXGHQEHVW¡YHUQHHUGHP som er baseret på korn, ris og PDMV'HÁHVWHIUXJWHUJU¡QWVDJHU Q¡GGHURJVnJDUQ¡GYHQGLJKHGHU som chokolade og kaffe, vil vi skulle kigge langt efter.

Hvad skyldes tilbagegangen?

'HWHUIDNWLVNLNNHVnQHPWDW JLYHHWHQW\GLJWVYDUSn'HÁHVWH forskere er enige om, at tilbageJDQJHQVN\OGHVHQFRFNWDLODIÁHUH IDNWRUHUKYRUPDQJHOSnI¡GH og plads samt påvirkning med pesticider er nogle af de vigtigste. Hvor levende hegn og skel tidligere E¡GSnHQYDULDWLRQDIEORPVWUHQGH

Forestil dig, at du er en sulten bi på jagt efter føde, og lav gerne øvelsen på forskellige tidspunkter i løbet af året. De tidligste humlebier er på vingerne i februar eller marts. Har du blomster på gården i februar?

urter, er mange nu nedlagt, eller stærkt påvirkede af næringsstoffer og pesticider. Markerne er fri for alt DQGHWHQGGHQDIJU¡GHODQGPDQden dyrker, og med mindre det er HQDIJU¡GHLIXOGWÁRUHUGHULNNH PHJHWELPDGDWNRPPHHIWHU)¡U RJHIWHUEORPVWULQJHUGHWHQ¡UNHQ 'HQDQHUNHQGWHKXPOHELIRUVNHU 'DYH*RXOVRQIRUNODUHUDWKYRU HWPHQQHVNHVNDOO¡EHLFLUNDHQ time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi WLOVDPPHQOLJQLQJVNXOOHÁ\YHL sekunder, hvis vi forestillede os, at mand og humlebi var af samme

VW¡UUHOVH0HGVnGDQHQIRUEU Qding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.

Hvad kan vi gøre?

(Q¡YHOVHVRPPnVNHYLUNHUOLGW fjollet, men som kan give et nyttigt overblik, er at gå en tur på gården med bibriller på. Forestil dig, at du HUHQVXOWHQELSnMDJWHIWHUI¡GH RJODYJHUQH¡YHOVHQSnIRUVNHOOLJHWLGVSXQNWHULO¡EHWDInUHW'H tidligste humlebier er på vingerne i februar eller marts. Har du blom

Den anerkendte humlebiforsker Dave Goulson forklarer, at hvor et menneske skal løbe i cirka en time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi til •ƒ‡Ž‹‰‹‰•—ŽŽ‡ϔŽ›˜‡‹͹Ͷ•‡—†‡”ǡŠ˜‹•˜‹ˆ‘”‡- stillede os, at mand og humlebi var af samme størrelse. Med sådan en forbrænding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.

“

ster på gården i februar? En af GHÀQHVWHSODQWHUWLOGHWLGOLJHKXPlebier er pil, da den blomster tidligt og med mange blomster, som ikke ser ud af noget særligt for os mennesker, men for humlebien er en lækker vinterbuffet. Hen over foråret, sommeren og efteråret tager den ene blomstrende plante forhåbentlig over efter den forrige, RJKYLVPDQV¡UJHUIRUDWKDYH brakarealer, levende hegn og afgræsningsmarker, vil man måske NXQQHÀQGHELI¡GHV VRQHQLJHQnem. Læg mærke til, hvor blomsterne er, og hvor mange der er. Kan det blive bedre? Ofte vil gode naturelementer omkring marken have gavn af en ekstra buffer, så de beskyttes mod markens næringsstoffer. Som EHNHQGWVNDOQDWXULNNHEUXJHJ¡Gning, så en udyrket stribe mellem marken og naturelementet er et glimrende naturtiltag. I striben kan PDQODGHGHQQDWXUOLJHÁRUDVSLUH IUHP'HWHURIWHHQJRGLGpGD jorden gemmer på spændende og gavnlige urter, der blot har ventet på en chance for at etablere sig. Mange landmænd vil gerne se lidt hurtigere og måske mere farverige resultater, og så kan man vælge at udså en blomsterstribe med gode SODQWHUWLOGHYLOGHEHVW¡YHUH

Gratis blomsterfrø

Økologisk Landsforening hjælper i nUGH¡NRORJLVNHODQGP QGPHG DWKM OSHEHVW¡YHUQHRJGHUIRUXGdeler vi gratis 200 poser blomsterIU¡9LEHGHUEORWRPDWVWULEHUQH XGVnVL¡NRORJLVNODQGEUXJVMRUG 6NHORJJU¡IWHNDQWHUHULIRUYHMHQ JRGHORNDOLWHWHUIRUEHVW¡YHUQH RJVnVHOYRPGHWLOK¡UHQGHEORPster måske ikke synes af meget, RJGHUIRUJ¡UIU¡HQHPHJHWPHUH gavn som bufferen i markkanten. Foreningen er i samarbejde med .3‘NRIU¡LJDQJPHGDWXGYLNOHHQ IU¡EODQGLQJGHUJLYHUI¡GHWLOEnGH vilde bier, humlebier, sommerfugle RJVYLUUHÁXHU På okologi.dk/landbrug/natur kan du tilmelde dig projektet. Så modWDJHUGXLVWDUWHQDIPDUWVIU¡WLO 1.000 kvm. samt et informationsVNLOWRPYLOGHEHVW¡YHUHVRPGX kan sætte op nær striben.