6 minute read
Venstre svarer på kritik af manglende indsats
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
I såvel den konventionelle som økoORJLVNH JEUDQFKHKDUPDQLÁHUHnU DUEHMGHW Sn DWÀQGH HQO¡VQLQJ GHU redder millioner af daggamle haneN\OOLQJHU IUD DW EOLYH DÁLYHW,QGWLOYLdere har det arbejde dog ikke båret frugt.
På Økologisk Landsforenings hjemmeside kan man læse, at foreningen gerne vil afvikle den nuvæUHQGH SUDNVLV PHG VWUDNV DW DÁLYH hanekyllingerne. $ÁLYQLQJHQDIG\UHQHHULNNHHQ situation, som er i overensstemmelse med den økologiske tankegang, der bl.a. handler om at give produktionsdyr rum og tid til at udfolde deres naturlige adfærd og leve et værdigt liv, står der på foreningens side.
Men er det egentlig et problem DWDÁLYHHWGDJJDPPHOWG\UVRPHOOHUV DOOLJHYHO YLO EOLYH DÁLYHW O QJH før dets naturlige levealder ville sige stop?
Der er ikke noget entydigt svar, hvis man spørger Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Han forklarer, at problemstillingen kan EHWUDJWHVXGIUDÁHUHIRUVNHOOLJHSHUspektiver. Det ene handler om at se
ϐǫ
HANEKYLLINGER
dyret som en ressource, der inden for nogle velfærdsgrænser kan bruges af mennesker til at producere mad. - Så kan man sige, at dyret må bruges til det, vi vil, men at det skal have et ordentligt liv, mens vi bruger det. At det ikke er et problem, så længe dyret har det godt og ikke går til spilde, forklarer han.
Det andet perspektiv ifølge ham er en bredere etiske betragtning; at det også er problematisk at tage dyrets liv. - Her mener man, at dyret skal have mulighed for at udfolde et naturligt og normalt liv, hvor det kommer igennem alle livets faser. Den betragtning bliver vanskeliggjort, når man ser på, hvordan dyrene bliver brugt. De kommer ikke igennem de naturlige faser, men lever i stærkt manipulerede omgivelser, hvor de enten skal vokse så hurtigt som muligt eller lægge så mange æg som muligt.
$ÁLYQLQJHQDIKDQHN\OOLQJHU HUHQVY UHWLVNSUREOHPVWLOOLQJ $UNLYIRWR
Han tilføjer, at der så er parter, som indtager et tredje perspektiv; en mellemposition, hvor man som Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening mener, at det er okay DWEUXJHG\UHWRJDÁLYHGHWQnUGHW er nået dertil, hvor det skal spises, men at vi skal respektere, at dyret skal leve et godt liv indtil da. 'HW DW KDQHN\OOLQJHU Vn DÁLYHV straks efter udklækning, vækker følelser i os. - Jeg tror, at det støder imod vores forestilling om, hvad liv er. At vi så entydigt behandler det som et overskudsprodukt, går os på, siger Mickey Gjerris.
ǣ
Hos Dyrenes Beskyttelse nikker man genkendende til det provokerende i, DWGDJJDPOHKDQHN\OOLQJHUDÁLYHV
- Ser man på det rent dyrevelI UGVP VVLJH L DÁLYQLQJHQ HU GHW ikke nødvendigvis problematisk. Men for mange - også for os i Dyrenes Beskyttelse - er det provokerenGH DW PDQ DXWRPDWLVN EDUH DÁLYHU dem. Det tror jeg, at mange er enige med os i - også branchen, der forsøJHUDWÀQGHHQO¡VQLQJVLJHU3HUQLOOH Fraas Johnsen, der er Dyrenes Beskyttelses chefkonsulent med speciale i landbrugsdyr og fjerkræ. - For os er det en etisk problematik, hvis man har indrettet produktioQHQVnGDQDWPDQDÁLYHUKDOYGHOHQ af dyrene, fordi de har et forkert køn. Når man gør det per automatik, bliYHUGHG\UGHUDÁLYHVPHJHWKXUWLJW betragtet som en ting frem for et levende dyr, uddyber hun.
Hun mener, at den konsekvente DÁLYQLQJ WURGV DOW HU PLQGUH SURblematisk, hvis alle hanekyllinger bruges som foder og ikke bare går til spilde. Derfor ønsker Dyrenes Beskyttelse også, at anvendelsen som foder skal være et krav, hvis ægproducenter vil have foreningens ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’- mærkning. Samtidig vil foreningen nu undersøge, om den nuværende DÁLYQLQJVPHWRGH PHG JDVQLQJ HU den mest humane.
PLANTEGENETIK
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Der er politisk vilje til at sikre bevaringen af de plantegenetiske ressourcer, lyder det fra Venstre, som dog ikke fortæller konkret, hvordan man vil hjælpe med bevaringen.
Svaret kommer, efter at Økologi & Erhverv i januar bragte en artikel, hvori Torben Bo Toldam-Andersen, lektor i frugtavl ved Københavns Universitet, rejste kritik af den danske indsats på området, som er blevet ramt for hårdt af nedskæringer, mener han.
I et skriftligt svar skriver Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen følgende: - Det er Venstre’s holdning, at vi naturligvis skal passe på godt på de plantegenetiske ressourcer, og det søger vi også at prioritere. Jeg er ikke klar over, om alle mulige effektiviseringer, rationaliseringer m.v. er indhøstet og gennemført på den mest hensigtsmæssige måde, med henblik på økonomioptimering og samtidig sikring af de plantegenetiske ressourcer. Jeg vil spørge ind til området hos ministeren, så der kan tilvejebringes et optimeret vurderingsgrundlag for stillingtagen til det, med henblik på sikring af de plantegenetiske ressourcer.
]ǣ
6HOY KYLV GH DÁLYHGH KDQHN\OOLQJHU bruges som en ressource, anser Lars Bredahl, formand i Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, VWDGLJDÁLYQLQJVRPHWHWLVNSUREOHP - Tager vi produktionsbrillerne på, så udnytter vi en ressource gunstigt ved at sælge den som foder, men det KHUPHG DW DÁLYH HW G\U Vn NRUW WLG efter at det er født, er problematisk, mener han.
Han anerkender, at produktionsG\UVRP UHJHO DÁLYHVL HQ XQJ DOGHU og egentlig kunne blive meget ældre, men at økologerne ikke ønsker at aflive dyr, umiddelbart efter de er født. - Vi er bevidste om problemstillingen, og hver gang vi hører om noget i udlandet, fx resultater med kønssortering i Australien, glæder det os, fordi vi håber at kunne komme problemet til livs.
Erling Bonnesens svar vækker optimisme hos Torben Bo ToldamAndersen, der samtidig siger, at han ikke tror, at de dårlige vilkår i Danmark er et udtryk for manglende vilje, men at politikerne måske ikke har været opmærksomme på udfordringerne. Hans og hans kollegers arbejde består i at holde liv i de mange plantearter, som man sidder inde med i genbanksamlingen, og derfor er konsekvenserne ved en nedprioritering af området, at man kan miste gener, som man aldrig får igen. Arbejdet sker på Pometet, der hører under Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. - Mistes en plante er det en irreversibel proces, hvor vigtig biodiversitet går tabt. Den kan ikke genskabes, og man kan ikke bare sætte den til side i nogle år på et lager, indtil man igen får mulighed for at arbejde med den. Når man i årevis har skåret i ressourcerne til arbejdet med disse samlinger, så skrælles der gradvist mere og mere væk, så vi kommer tættere og tættere på blot at holde planterne i live. Det er en meget farlig proces for så mistes der viden og til sidst har vi noget, som har mistet en stor del af sin værdi, siger Torben Bo Toldam-Andersen.
ͳͲ Ǥ
Et eksempel på manglende ressourcer er, at man ikke opbevarer sikkerhedskopier i tilstrækkeligt omfang et andet sted end i hovedsamlingen. Han fortæller, at de for få år siden mistede 10 pct. af samlingen med pæresorter, da de blev angrebet af den såkaldte Tjørnepragt-bille. Det tab kunne være undgået med sikkerhedskopier.
Han frygter, at universitetet allerede i 2019 skal skære yderligere ned, hvis regeringen fortsat vil skære på videregående uddannelser. Institut for Plante og Miljøvidenskab har de VHQHVWH nU PLVWHW ÁHUH IXOGWLGVVWLOlinger; både professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale.
Pometet samarbejder med den fælles nordiske genbank NordGen, og her oplever Torben Bo ToldamAndersen - der er formand for NordGens arbejdsgruppe for frugt, bær og prydplanter - også, at Danmark har nedprioriteret indsatsen og simpelthen ikke afsætter midler nok til den.
Økologi & Erhverv har også været i korrespondance med Socialdemokratiets landbrugsordfører, 6LPRQ .ROOHUXS GHU HIWHU DIWDOH ÀN to spørgsmål om sagen tilsendt per mail. Han har kvitteret for modtagelsen, men har trods påmindelser ikke svaret på dem.
