Dansk’ er ikke det kvalitetsstempel, branchen tror

Danmark står ikke stærkt som fødevareproducent blandt udenlandske forbrugere, viser et nyt studie. Vi må gøre mere for at promovere Danmark, siger branchen

EKSPORT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Da Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers Afdeling for Økologi, stillede sig foran mikrofonen, var det ikke den mest opløftende konklusion, han kunne drage ud fra det oplæg, han netop havde overværet. - Det er tankevækkende, at vores landeimage ikke er stærkere, og det er tankevækkende, at økologi ikke bare er efterspurgt, fordi det er dansk. Vi skal altså kæmpe for det, sagde han fra talerstolen i Festauditoriet på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet (KU).

Ved sin side havde han Henrik Biilmann, der er direktør hos Friland – de to repræsenterede produktionsbranchen til symposiet, hvor tre forskningsprojekter, der alle omhandlede forbrugernes syn på økologi, blev præsenteret for en blandet skare af journalister, branchefolk, akademikere og andre folk med en interesse i emnet.

“

Nyt studie: ’Dansk’ er ikke det kvalitetsstempel, branchen tror

Efter at det sidste projekt ’SOMDwIT’ – om udenlandske forbrugeres syn på dansk økologi - var fremlagt, skulle de to give deres besyv med. Forskerne bag projektet kunne konkludere, at det danske image måske ikke er helt så gennemslagskraftigt, som branchen nok havde troet.

Henrik Biilmann udtrykte derfor enighed med Ejvind Pedersen i, at vi ikke må tro, at dansk økologi sælger sig selv. - Vi er nødt til at gøre noget mere end bare at sige, at vi er fra Danmark. Det danske stempel kan hjælpe, men det er ikke nok, sagde han.

I forbindelse med studiet havde forskerne udsendt spørgeskemaer til ca. 1.000 forbrugere i hvert af følgende lande: Tyskland, Frankrig, Thailand, Kina og Danmark. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres syn på de andre landes image på tre områder: det generelle image af et land – altså landeimaget – image af produkter fra et land RJ LPDJH DI VSHFLÀNNH SURGXNWHU DI et land. Landeimaget kan altså påYLUNHVDIÁHUH IDNWRUHUEODÁ\JWQLQgepolitikken, om systemet opfattes som socialt fair, om samfundet virker åbent, og om der tages vare på naturen og miljøet.

Resultaterne viste bl.a., at befolkningen altid anser sit eget lands økologiproduktion som den mest troværdige. Derudover viste det sig, at Danmarks generelle image stod stærkere end Danmarks image som et fødevareproducerende land. - Der synes med andre ord at være plads til forbedring af Danmarks image for fødevarer og produkter generelt i mange lande, skriver forskerne i studiet.

Danmark står højt på troværdighedsskalaen blandt udenlandske forbrugere - til gengæld er kendskabet til den danske økologiske fødevareproduktion svagere, end branchen havde troet. Arkivfoto

Vi er nødt til at gøre noget mere end bare at sige, at vi er fra Danmark. Det danske stempel kan hjælpe, men det er ikke nok. HENRIK BIILMANN, FRILAND.

Det går dog godt for eksporten

Ejvind Pedersen nævnte dog også, at den danske eksport af økologi i dén grad lever op til målsætningerne. Fra 2015-2016 steg eksporten med hele 23 pct., og Henrik Biilmann supplerede: - Vi lykkes jo rent faktisk med at sælge. Vi eksporterer meget til Tyskland og Frankrig.

Danmark står generelt højt på troværdighedsskalaen, kan forskerne NRQVWDWHUH PHQ GH ÀQGHU GHW LV U overraskende, at kendskabet til Danmark som producent af økologiske fødevarer er så lavt i Tyskland, som ellers er Danmarks nærmeste og vigtigste eksportmarked.

Dårligt kendskab hos tyskere

Som en del af studiet blev borgere i tre tyske byer bedt om at nævne deres associationer til Danmark, og her var der blandt andet negative associationer til Danmark på baggrund af Á\JWQLQJHSROLWLNNHQ RJ JU QVHNRQtrollen. Adspurgt om fødevarer var kendskabet til Danmark som økologisk producent begrænset. - Resultaterne tyder især på, at det er vigtigt for dansk økologisk eksport, at der etableres og promoveres et positivt miljøomdømme for Danmark, skriver de, med henvisning til at et lands image som milljøvenligt kan være vigtigt for forbrugere i udlandet og dermed hjælpe eksporten på vej.

Det hører dog med til historien, at resultaterne viser, at Danmark generelt vurderes højt på imageskalaen og opfattes som en troværdig økoproducent – det er altså mere kendskabsgraden, der halter. Forskerne vurderer derfor, at Danmark bør arbejde på at forbedre kendskabet til landet som et økologproducerende land og udnyttte nærliggende eksportmarkeder, eftersom økologiske forbrugere lægger vægt på, at deres varer transporteres så lidt som muligt at hensyn til klimaet og miljøet. - Vi er nødt til at erkende, at vi må brande Danmark bedre som fødevarenation, sagde Henrik Biilmann som noget af det sidste, inden dagens ordstyrer professor ved KU’s Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering Peter Sandøe tog ordet for at afslutte dagens symposium. - Så vi kan konstatere, at hvordan vi i øvrigt opfører os har betydning for eksporten, sagde han, hvortil en af forskerne bag studiet – John Thøgersen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet – nikkede bekræftende.

Fra venstre: John Thøgersen, Henrik Biilmann, Friland, Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer, og professor Peter Sandøe, der var ordstyrer. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek