Den svenske vækst går ned i gear

De offentlige køkkener ligger helt i toppen

Sverige er det land i verden, hvor økologiprocenten i de offentlige køkkener er højest, oplyser Ekoweb i sin rapport. Sidste år voksede andelen til 35 procent LQNOXVLYH06&P UNHWÀVN'HW svarer i gennemsnit til, at alle offentlige køkkener i Sverige har det økologiske spisemærke i bronze. Ikke færre end 61 procent af råvarerne i de offentlige køkkener kommer fra Sverige.

København smitter af

KOMMUNER: Noget kunne tyde på, at den høje økologiprocent i Københavns Kommune har en afsmittende effekt på omlægningen på den svenske side af Øresund. Under alle omstændigheder er det de sydvestligste kommuner i Sverige, som er nået længst med omlægningen til økologi:

1. Vellinge Kommune 80 % 2. Lunds Kommune 68 % 3. Malmö Kommune 59 %

Det svenske netsalg bliver fordoblet på to år

NETSALG: Ifølge Ekowebs beregninger solgte svensk nethandel i 2017 økologiske fødevarer for 910 mio. dkr. De svenskere, som køber fødevarer via nethandlen, køber næsten dobbelt så meget økologi, som de landsmænd, der henter maden i de fysiske butikker. Ifølge Svensk Digital Handel satser næsten alle de store aktører på det svenske marked kraftigt på netsalg, og Ekoweb forventer, at det økologiske netsalg bliver fordoblet i løbet af to år, så det i 2019 nærmer sig to mia. kr.

Svenskerne er vilde med økologisk øl og vin

DRIKKEVARER: Systembolaget er den næststørste salgskanal for økologiske føde- og drikkevarer på det svenske marked. Salget voksede i 2017 til 4 mia. dkr. Det svarer ifølge Ekoweb til en fremgang på 14 pct.

De svenske kæder gearer ned

Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men væksten i detailhandlen er skrumpet markant

SVERIGE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter en håndfuld år med høje tocifrede vækstrater skrumpede væksten i det økologiske salg sidste år til 9,8 procent. Det skyldes ikke mindst, at svensk detailhandel har mistet noget af pusten som trækdyr for salget af økologi.

I 2015 voksede det økologiske detailsalg med 40 pct. Året efter lå væksten på 13 pct. men i 2017 købte de svenske dagligvarekunder kun økologi for en halv mia. dkr. mere end i 2016. Væksten er dermed skrumpet til 3 pct.

‘—””‡…‡ˆ”ƒϐŽ‡”‡•‹†‡”

Ifølge svenske Ekoweb, som gennem de seneste 20 år har fulgt det svenske økologimarked tæt, er det ikke helt tilfældigt, at der er skruet ned for de seneste års kraftige acceleration i økologisalget.

Ekoweb peger på, at udviklingen er et resultat af et ændret fokus i detailhandlen, som står for ca. 80 pct. af fødevaresalget i Sverige. ’I 2017 har detailhandlen valgt at fokusere mere på lokale og svenske varer, sundhed, klimavenlige produkter, bæredygtighed og økologi i stedet for kun økologi, som den gjorde tidligere’, hedder det i Ekowebs årlige rapport ’Ekologisk Livsmedelsmarknad’, som blev offentliggjort ved det årlige Ekogalan i Stockholm i slutningen af januar.

Økologien er mindre synlig

Det bredere fokus medførte ifølge Ekoweb, at en del økologiske varer ÀN HQ OLGW PLQGUH IUHPWU GHQGH placering i butikkerne, og kæderne gennemførte desuden færre økologikampagner end tidligere.

Salget hos ICA, som står for næsten halvdelen af det økologiske detailsalg i Sverige, illustrerer udviklingen. Dagligvarekoncernen oplevede i 2014 en vækst på 55 pct., i 2015 var væksten 47 pct. og i 2016 18 pct., mens Ekoweb beregner væksten i 2017 til kun 2 pct.

Maria Smith, chef for ICA’s bæredygtighedsstrategi siger til Ekoweb: - Salgsvæksten for økologiske varer lå lavere end i 2016, og en årsag til det kan være en øget interesse for lokale varer blandt forbrugerne.

En anden årsag til den lave vækst var ifølge Ekoweb en generel mangel på økologisk frugt og grønt i 2017.

Svenskerne købte økologiske fødevarer for 21,2 mia. dkr. i 2017, og selv om væksten falder for andet år i træk, vurderer Cecilia Ryegård, Ekoweb, at der er et stort potentiale for at øge økologisalget i svensk dagligvarehandel. Arkivfoto

Det svenske økologimarked 2017

Axfood 8%

Systembolaget 19% Foodservice 18%

Øvrige 8 %

Bergendahl 1%

Coop 11%

Økoandel voksede til 7,4 pct.

På baggrund af foreløbige tal fra kæderne opgør rapporten svensk detailhandels samlede økologiske salg i 2017 til 12,5 mia. dkr. Dermed voksede økologiandelen i detailhandlen med 0,2 pct. til 7,4 pct.

De tre største dagligvarekæder på det svenske marked rapporterer alle om encifret vækst i økologisalget:

Nethandel 4% Lidl 1% Netto 1%

ɻ Ica +2 pct. ɻ Coop +1 pct. ɻ Axfood +5 pct.

Til sammenligning voksede salget hos Lidl og Netto med henholdsvis 30 og 45 pct., men tilsammen står de to discountkæder for under to pct. af det økologiske detailsalg i Sverige.

Knofedt og vedholdenhed

Men der er stadig et stort potentiale for at øge salget af økologiske fødevarer til detailhandlen, lyder vurderingen fra Ekoweb, som forventer at det samlede svenske økologiforbrug vokser med 1,5 mia. dkr. årligt frem til 2015. Ica 29%

KILDE: EKOWEB

MÆRKNING: For ti år siden var ca. 80 procent af de økologiske produkWHUSnGHWVYHQVNHPDUNHGFHUWLÀFH ret med det svenske KRAV-mærke, men de seneste år har KRAV mistet markedsandele i forhold til det obligatoriske EU-logo.

Ifølge Ekoweb mister Krav især andele i kategorierne tørvarer, frugt og grønt samt i dagligvarekædernes private label serier. Tendensen gælder også importerede varer, hvor to store leverandører af bananer og kaffe helt har droppet Krav-mærket, som dog stadig står stærkt, når det gælder animalske produkter.

Den dagligvarekæde, som har GHQ K¡MHVWH DQGHO DI .UDYFHUWLÀ cerede varer, er Coop med ca. 70 procent. Det er altså ikke længere ’et must’ med Krav-mærket for at komme ind på det svenske marked, men Ekoweb beskriver Krav-mærket VRP HQ ·VSHWVFHUWLÀHULQJ· L IRUP DI

Krav-mærke mister terræn til EU-logo

et miljøvaremærke, som har en meget høj genkendelsesgrad blandt de svenske forbrugere.

For at bruge mærket skal producenterne ofte leve op til skærpede og fordyrende krav, som mange forbrugere er villige til at betale ekstra for, end for en vare, som kun bliver markedsført med EU-logoet.

Ifølge Ekowebs beregninger genererer Krav på den måde 1,1 mia. kr. om året til svensk landbrug. - ´Krav er derfor en utrolig vigtig faktor for lønsomheden i svensk landbrug, hvor økologien står for en stor andel af det overskud, der bliver skabt i svensk landbrug, hedder det i en analyse af Kravs betydning.

Heraf fremgår det, at kæderne risikerer at forbrugernes betalingsvillighed vil falde, hvis de skifter til kun at benytte EU-logoet på de økologiske produkter. - Der er en risiko for, at butikkerne mister omsætning, hvis de vælger at overgå til kun at fylde hylderne med billigere

(8FHUWLÀFHUHGH ¡NRORJLVNH SUR dukter. - Det kan betyde, at dagligvarehandlen på længere sigt mister interessen for at handle med økologi, hedder det i analysen.

’Detailhandlen står for ca. 80 pct. af hele fødevaresalget i Sverige, men har kun 60 pct. af det økologiske salg’, skriver Ekoweb.

Det er ikke mindst interessant for danske producenter, som ønsker at komme ind på de svenske butikshylder, men ifølge Pernille Bundgaard, eksportchef i Økologisk Landsforening kan det svenske marked være en vanskelig størrelse at håndtere. - Det er er et relativt lukket marked, men de svenske forbrugere vil gerne have økologiske varer, så mit bedste råd til de danske producenter handler om knofedt og vedholdenhed, siger Pernille Bundgaard.

Hun deltog i Ekogalan, hvor hun kunne glæde sig over, at Danmark i et langt indlæg blev fremhævet som et økologisk foregangsland.

Selv om de svenske forbrugere har meget fokus på svenske produkter, kan det gode danske ry efter hendes vurdering give de danske producenter nogle fordele, som hun håber, de er i stand til at udnytte i deres eksportarbejde.

Et voksende antal økovarer bliver nu udelukkende markedsført med EU’s obligatoriske økologi-logo, mens Krav-mærket fylder mindre på hylderne i de svenske dagligvarekæder, og Ekoweb advarer om, at det kan føre til faldende priser på de økologiske produkter.