Økologi & Erhverv nr. 626 09-02-18

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. februar 2018 nr. 626

De svenske kÌder gearer ned De offentlige køkkener ligger helt i toppen Sverige er det land i verden, hvor økologiprocenten i de offentlige køkkener er højest, oplyser Ekoweb i sin rapport. Sidste ür voksede andelen til 35 procent LQNOXVLYH 06& P UNHW À VN 'HW svarer i gennemsnit til, at alle offentlige køkkener i Sverige har det økologiske spisemÌrke i bronze. Ikke fÌrre end 61 procent af rüvarerne i de offentlige køkkener kommer fra Sverige.

København smitter af KOMMUNER: Noget kunne tyde pĂĽ, at den høje økologiprocent i Københavns Kommune har en afsmittende effekt pĂĽ omlĂŚgningen pĂĽ den svenske side af Ă˜resund.

Under alle omstÌndigheder er det de sydvestligste kommuner i Sverige, som er nüet lÌngst med omlÌgningen til økologi: 1. Vellinge Kommune 2. Lunds Kommune 3. MalmÜ Kommune

80 % 68 % 59 %

Det svenske netsalg bliver fordoblet pü to ür NETSALG: Ifølge Ekowebs beregninger solgte svensk nethandel i 2017 økologiske fødevarer for 910 mio. dkr. De svenskere, som køber fødevarer via nethandlen, køber nÌsten dobbelt sü meget økologi, som de landsmÌnd, der henter maden i de fysiske butikker. Ifølge Svensk Digital Handel satser nÌsten alle de store aktører pü det svenske marked kraftigt pü netsalg, og Ekoweb forventer, at det økologiske netsalg bliver fordoblet i løbet af to ür, sü det i 2019 nÌrmer sig to mia. kr.

Svenskerne er vilde med økologisk øl og vin DRIKKEVARER: Systembolaget er den nÌststørste salgskanal for økologiske føde- og drikkevarer pü det svenske marked.

Salget voksede i 2017 til 4 mia. dkr. Det svarer ifølge Ekoweb til en fremgang pü 14 pct.

Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men vÌksten i detailhandlen er skrumpet markant SVERIGE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter en hündfuld ür med høje tocifrede vÌkstrater skrumpede vÌksten i det økologiske salg sidste ür til 9,8 procent. Det skyldes ikke mindst, at svensk detailhandel har mistet noget af pusten som trÌkdyr for salget af økologi.

I 2015 voksede det økologiske detailsalg med 40 pct. Ă…ret efter lĂĽ vĂŚksten pĂĽ 13 pct. men i 2017 købte de svenske dagligvarekunder kun økologi for en halv mia. dkr. mere end i 2016. VĂŚksten er dermed skrumpet til 3 pct. ‘Â?Â?—””‡Â?…‡ ˆ”ƒ Ď?Ž‡”‡ •‹†‡” Ifølge svenske Ekoweb, som gennem de seneste 20 ĂĽr har fulgt det svenske økologimarked tĂŚt, er det ikke helt tilfĂŚldigt, at der er skruet ned for de seneste ĂĽrs kraftige acceleration i økologisalget.

Ekoweb peger pü, at udviklingen er et resultat af et Ìndret fokus i detailhandlen, som stür for ca. 80 pct. af fødevaresalget i Sverige. ’I 2017 har detailhandlen valgt at fokusere mere pü lokale og svenske varer, sundhed, klimavenlige produkter, bÌredygtighed og økologi i stedet for kun økologi, som den gjorde tidligere’, hedder det i Ekowebs ürlige rapport ’Ekologisk Livsmedels-

marknad’, som blev offentliggjort ved det ĂĽrlige Ekogalan i Stockholm i slutningen af januar. Ă˜kologien er mindre synlig Det bredere fokus medførte ifølge Ekoweb, at en del økologiske varer Ă€ N HQ OLGW PLQGUH IUHPWU GHQGH placering i butikkerne, og kĂŚderne gennemførte desuden fĂŚrre økologikampagner end tidligere.

Salget hos ICA, som stür for nÌsten halvdelen af det økologiske detailsalg i Sverige, illustrerer udviklingen. Dagligvarekoncernen oplevede i 2014 en vÌkst pü 55 pct., i 2015 var vÌksten 47 pct. og i 2016 18 pct., mens Ekoweb beregner vÌksten i 2017 til kun 2 pct.

Maria Smith, chef for ICA’s bÌredygtighedsstrategi siger til Ekoweb: - SalgsvÌksten for økologiske varer lü lavere end i 2016, og en ürsag til det kan vÌre en øget interesse for lokale varer blandt forbrugerne.

En anden ürsag til den lave vÌkst var ifølge Ekoweb en generel mangel pü økologisk frugt og grønt i 2017.

Det svenske økologimarked 2017 Axfood 8%

Systembolaget 19% Nethandel 4% Lidl 1% Netto 1%

Ă˜vrige 8 % Bergendahl 1%

Ica 29%

Coop 11% KILDE: EKOWEB

Ă˜koandel voksede til 7,4 pct.

Pü baggrund af foreløbige tal fra kÌderne opgør rapporten svensk detailhandels samlede økologiske salg i 2017 til 12,5 mia. dkr. Dermed voksede økologiandelen i detailhandlen med 0,2 pct. til 7,4 pct.

De tre største dagligvarekÌder pü det svenske marked rapporterer alle om encifret vÌkst i økologisalget: ɝ Ica +2 pct. ɝ Coop +1 pct. ɝ Axfood +5 pct.

Til sammenligning voksede salget hos Lidl og Netto med henholdsvis 30 og 45 pct., men tilsammen stür de to discountkÌder for under to pct. af det økologiske detailsalg i Sverige.

Svenskerne købte økologiske fødevarer for 21,2 mia. dkr. i 2017, og selv om vÌksten falder for andet ür i trÌk, vurderer Cecilia Ryegürd, Ekoweb, at der er et stort potentiale for at øge økologisalget i svensk dagligvarehandel.

Arkivfoto

Foodservice 18%

Knofedt og vedholdenhed Men der er stadig et stort potentiale for at øge salget af økologiske fødevarer til detailhandlen, lyder vurderingen fra Ekoweb, som forventer at det samlede svenske økologiforbrug vokser med 1,5 mia. dkr. ürligt frem til 2015.

’Detailhandlen stür for ca. 80 pct. af hele fødevaresalget i Sverige, men har kun 60 pct. af det økologiske salg’, skriver Ekoweb.

Det er ikke mindst interessant for danske producenter, som ønsker at komme ind pĂĽ de svenske butikshylder, men ifølge Pernille Bundgaard, eksportchef i Ă˜kologisk Landsforening kan det svenske marked vĂŚre en vanskelig størrelse at hĂĽndtere.

- Det er er et relativt lukket marked, men de svenske forbrugere vil gerne have økologiske varer, sü mit bedste rüd til de danske producenter handler om knofedt og vedholdenhed, siger Pernille Bundgaard.

Hun deltog i Ekogalan, hvor hun kunne glÌde sig over, at Danmark i et langt indlÌg blev fremhÌvet som et økologisk foregangsland.

Selv om de svenske forbrugere har meget fokus pĂĽ svenske produkter, kan det gode danske ry efter hendes vurdering give de danske producenter nogle fordele, som hun hĂĽber, de er i stand til at udnytte i deres eksportarbejde.

Krav-mÌrke mister terrÌn til EU-logo MÆRKNING: For ti ür siden var ca.

80 procent af de økologiske produkWHU Sn GHW VYHQVNH PDUNHG FHUWLÀ FH ret med det svenske KRAV-mÌrke, men de seneste ür har KRAV mistet markedsandele i forhold til det obligatoriske EU-logo.

Ifølge Ekoweb mister Krav isÌr andele i kategorierne tørvarer, frugt og grønt samt i dagligvarekÌdernes private label serier. Tendensen gÌlder ogsü importerede varer, hvor to store leverandører af bananer og kaffe helt har droppet Krav-mÌrket, som dog stadig stür stÌrkt, nür det gÌlder animalske produkter.

Den dagligvarekÌde, som har GHQ K¥MHVWH DQGHO DI .UDY FHUWLÀ cerede varer, er Coop med ca. 70 procent. Det er altsü ikke lÌngere ’et must’ med Krav-mÌrket for at komme ind pü det svenske marked, men Ekoweb beskriver Krav-mÌrket VRP HQ ¡VSHWVFHUWLÀ HULQJ¡ L IRUP DI

et miljøvaremÌrke, som har en meget høj genkendelsesgrad blandt de svenske forbrugere.

For at bruge mÌrket skal producenterne ofte leve op til skÌrpede og fordyrende krav, som mange forbrugere er villige til at betale ekstra for, end for en vare, som kun bliver markedsført med EU-logoet.

Ifølge Ekowebs beregninger genererer Krav pü den müde 1,1 mia. kr. om üret til svensk landbrug.

- ´Krav er derfor en utrolig vigtig faktor for lønsomheden i svensk landbrug, hvor økologien stür for en stor andel af det overskud, der bliver skabt i svensk landbrug, hedder det i en analyse af Kravs betydning.

Heraf fremgür det, at kÌderne risikerer at forbrugernes betalingsvillighed vil falde, hvis de skifter til kun at benytte EU-logoet pü de økologiske produkter.

- Der er en risiko for, at butikkerne mister omsĂŚtning, hvis de vĂŚlger at overgĂĽ til kun at fylde hylderne med billigere

(8 FHUWLĂ€ FHUHGH ÂĄNRORJLVNH SUR dukter.

- Det kan betyde, at dagligvarehandlen pü lÌngere sigt mister interessen for at handle med økologi, hedder det i analysen.

Et voksende antal økovarer bliver nu udelukkende markedsført med EU’s obligatoriske økologi-logo, mens Krav-mÌrket fylder mindre pü hylderne i de svenske dagligvarekÌder, og Ekoweb advarer om, at det kan føre til faldende priser pü de økologiske produkter.