Økologi & Erhverv nr. 626 09-02-18

Et skridt i den rigtige retning

Ramsløg og bÌr mod diarrÊ

Svensk økologi gearer ned

Det er et skridt i den rigtige retning, at svineproducenterne nu vil lokalbedøve ornerne før kastrationen. Men det bedste for dyrevelfÌrden ville vÌre slet ikke at kastrere, lyder det fra en forsker og Dyrenes Beskyttelse.

Forskning har püvist, at antimikrobielle planter kan forebygge fravÌnningsdiarÊ hos økologiske grise.

Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men vÌksten i detailhandlen er skrumpet markant.

4

AKTUELT

10

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD & MARKED

ERHVERV

9. februar 2018 nr. 626 38. ĂĽrgang

‹ ‡” Â?¤‡– –‹Ž ʹǤ ”—Â?†‡ ‹ ]Â?‘Ž‘‰‹ ĆŹ ”Š˜‡”˜• ˆ‘”¤”•Â?Žƒ••‹Â?‡”ǣ ”§•‡Â?–ƒ–‹‘Â?‡Â? ƒˆ †‡ Â?‘Â?‹Â?‡”‡†‡ –‹Ž Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk.

¤” ‡” Â?ƒÂ?†‹†ƒ–‡”Â?‡ ‰”—’’‡”‡– ‹ Ď?‹”‡ Â?ÂƒÂ–Â‡Â‰Â‘Â”Â‹Â‡Â”ÇŁ Éť ‘”†ˆ”—‰–„ƒ”Š‡† ‰‡Â? Â?‡Â? ”‡…‹”Â?—Žƒ–‹‘Â? Éť ƒ–—”–‹Ž–ƒ‰

’¤ „‡†”‹ˆ–‡Â? Éť Ž‹Â?ƒ–‹Ž–ƒ‰ †‡” †—”

ɝ]�‘�‘�‹ ‹ Þ�‘Ž‘‰‹

ކ †‡ �‘�‹�‡”‡†‡ ’¤ •‹†‡ ͸nj͝

Ď?Ž‹˜Â?‹Â?‰ ƒˆ ŠƒÂ?‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” ˆ‘”–•§––‡” ‡– Â?ƒÂ? ‹Â?Â?‡ •˜ƒ”‡ •‹‰ ƒ– ‘’†”§––‡ ŠƒÂ?‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” –‹Ž Â?ކ’”‘†—Â?–‹‘Â?‡Â?Ǥ ›”‡Â?‡• ‡•Â?›––‡Ž•‡ ˜‹Ž —Â?†‡”•Þ‰‡ ƒŽ–‡”Â?ƒ–‹˜‡” HANEKYLLINGER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Da Dyrenes Beskyttelse i 2015 satte sit stempel pĂĽ en rĂŚkke økologiske ĂŚg, var det med henblik pĂĽ at fĂĽ VWDQGVHW DĂ LYQLQJHQ DI GDJJDPOH KDQHN\OOLQJHU 3URGXFHQWHUQH GHU Ă€N â€?Anbefalet af Dyrenes Beskyttelseâ€?stemplet indvilgede sĂĽledes i at opdrĂŚtte hanekyllingerne med henblik pĂĽ senere slagtning frem for øjeblikNHOLJ DĂ LYQLQJ Nu mĂĽ branchen og Dyrenes Be-

skyttelse imidlertid konstatere, at forsøget er mislykket – det er ikke økonomisk rentabelt.

- Omkostningerne ved at opdrĂŚtte et hold hanekyllinger af ĂŚglĂŚggertypen er meget højere end for et hold slagtekyllinger – uanset om det er konventionelle eller økologiske slagtekyllinger, forklarer Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent ved landbrugsafdelingen hos Dyrenes Beskyttelse. ‡Žˆ§”†•Â?§••‹‰– ‰‘†– Erfaringerne med at opdrĂŚtte hanekyllingerne var rent velfĂŚrdsmĂŚssigt gode, fortĂŚller hun: Der var lav dødelighed og ingen tegn pĂĽ aggressiv adfĂŚrd eller fjerpilning.

Men nür man har med en ÌglÌggerrace at gøre, koster det pü kødet.

SlagtevÌgten lü vÌsentligt under de konventionelle og økologiske slagtekyllingers, og kødmassen var desuden mindre. Hanerne spiste ogsü relativt meget foder, og disse omkostninger ville primÌrt afspejle sig i en højere pris pü Ìggene, hvilket kan ramme salget.

- Samtidig med at der er betydeligt mindre kød pĂĽ slagtekroppen, vil det vĂŚre tvivlsomt, om der reelt er mulighed for at sĂŚlge de slagtede hanekyllinger, siger Pernille Fraas Johnsen. ‹Ž Ď?‹Â?†‡ ‡Â? ’ŽƒÂ?

Dyrenes Beskyttelse er nu ved at undersøge alternative løsninger herunder kønssortering af det befrugtede  J RJ RP Dà LYQLQJ PHG JDVQLQJ DI daggamle hanekyllinger egentlig er

GHQ PHVW KXPDQH DĂ LYQLQJVPHWRGH Derudover lĂŚgger Dyrenes Beskyttelse op til, at der skal vĂŚre krav om, at producenter med foreningens PÂ UNH VNDO EUXJH GH DĂ LYHGH KDQHkyllinger som foder, sĂĽ de ikke gĂĽr til spilde.

Foreningen ĂŚrgrer sig over situaWLRQHQ RJ YLO IRUWVDW IRUVÂĄJH DW Ă€QGH HQ EHGUH OÂĄVQLQJ HQG DĂ LYQLQJ DI GH daggamle hanekyllinger. Ď?Ž‹˜Â?‹Â?‰‡Â? ‡” ‡Â? Â?ĂžÂ†Â˜Â‡Â?†‹‰Š‡† Hardy Eskildsen, adm. direktør for og ejer af rugeriet Top Æg ApS, bekrĂŚfter, hvad Dyrenes Beskyttelse beretter: - ÆglĂŚggerne er sĂĽ smĂĽ, at de ikke kan fĂĽ nok kød pĂĽ sig – de spiser sig selv op i foder. FĂĽr vi sĂĽ nogle, der er større, mister vi til gengĂŚld nogle

Ìg, og sü stiger omkostningen ved at producere et økologisk Ìg.

Hardy Eskildsen mener, at kønssortering før udklÌkning er fremtidens løsning.

Adspurgt om sit syn pü den etiske SUREOHPVWLOOLQJ L DW Dà LYH GDJJDPOH hanekyllinger svarer han, at det lige nu er en nødvendighed for at have en effektiv Ìgproduktion.

- Vi bruger 80-90 pct. af vores hanekyllinger som dyrefoder, fx til zoologiske haver. For mig er problemet ikke sü stort, for ellers skal de jo ÀQGH DQGUH NLOGHU WLO DW IRGUH G\UHQH Jeg synes, at det indgür i en normal fødekÌde til dyrene. Det er jo ikke noget, vi smider ud i affaldsspanden, siger Hardy Eskildsen. §• �‡”‡ ’¤ •‹†‡ ͡

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9. februar 2018 nr. 626

MENINGER

MENNESKER

Klimaet er en fÌlles sag i landbruget Årets Innovatør 2018 Selvkørende landbrugsmaskiner, prÌcisionssprøjtning og nye danske arbejdspladser har sikret direktør i AgroIntelli Ole Green Innovationsfondens Pris som Årets Innovatør.

Historien om Årets Innovatør Ole Green begynder lang tid før selvkørende landbrugsmaskiner og prÌcisionssprøjtning, oplyser Innovationsfondens hjemmeside.

Ole Green startede som 20-ürig sin første virksomhed, der skulle udvikle nye innovative velfÌrdsoptimerede staldsystemer til grise. Her opdagede han dog hurtigt, at han manglede viden for at kunne gøre den forskel han brÌndte for. Derfor mütte han tilbage pü skolebÌnken.

- Med baggrund i min landmandsuddannelse og i krydsfeltet mellem agronomi og teknologi har jeg set muligheden for virkelig at gøre en forskel – og det er fedt at se sine ideer blive til virkelighed og gøre en forskel for en landmand, siger Årets Innovatør og direktør i AgroIntelli Ole Green.

Ole Green har siden brugt sin praktiske og akademiske viden til at udvikle og sÌlge de første selvkørende landbrugsmaskiner.

Derudover har han konstitueret sig som vÌrende blandt de fremmeste pionerer inden for prÌcisionssprøjtning/gødskning til landbruget 2OH *UHHQ KDU GHOWDJHW L à HUH forskningsprojekter inden og uden for Innovationsfondens regi, han har taget 12 patenter Sn VLQH RSÀQGHOVHU XGJLYHW videnskabelige publikationer og har bidraget med mere end 250 indlÌg og prÌsentationer pü konferencer mv.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER Diskussionen om landbrugets ansvar for klimaet har kun lige taget sin begyndelse. Nogen hĂŚvder at dansk landbrug er meget klimavenligt, mens kritikere mener det stik modsatte, og at ikke mindst kødet spiller en meget problematisk rolle.

De, der arbejder med reduceret jordbehandling eller conservation agriculture, er stÌrkt kritiske over for gÌngs jordbehandling med ploven. De arbejder for at skabe liv i jorden med skünsom jordbehandling og efterafgrøder som svar pü blandt andet landbrugets udfordringer med klimaet. Kemien er ikke lagt pü hylden, hverken pesticider eller kunstgødningen.

Selvom der er nemt at forsü, at det koster dyrt i brÌndstof og CO2-emission at lade en traktor og plov endevende og trykke jorden ür ud og ür ind, er ploven kommet for at blive, mener Per Kølster.

Man kunne kalde deres strÌben for en 3. vej med landbruget. Den titel er dog optaget af en anden gruppering, som med tÌnketanken Concito i front mener, at den eneste farbare vej til at undgü klodens overophedning er at afskaffe drøvtyggerne. Der er süledes lang vej fra dagens økologiske praksis og til den situation, hvor conservation agriculture og Concito vil sÌtte ploven pü museum og marginaliseres koen til en udstillingsgenstand i zoologiske haver.

Der skal ikke herske tvivl om, at begge dele – afskaffelse af plov og ko - kan have meget appel til süvel fagfolk som lÌgfolk. Det er nemt at forsü, at det koster dyrt i brÌndstof og CO2-emission at lade en traktor og plov endevende og trykke jorden ür ud og ür ind. Ligesom det virker meget overbevisende, at hvis vi ikke

“

Der er süledes lang vej fra dagens økologiske praksis og til den situation, hvor conservation agriculture og Concito vil sÌtte ploven pü museum og marginaliseres koen til en udstillingsgenstand i zoologiske haver.

stopper den moderne verdens kødforbrug og udfaser dyrene, sü ender vi i ragnarok.

Men tillad mig at turde mene noget andet. Det er min püstand, at süvel ploven som drøvtyggerne er kommet for at blive, men at det til gengÌld ikke er givet, hvor ofte og hvordan der skal pløjes, ligesom det ikke er givet, hvor mange køer vi skal have, og hvordan de skal røgtes. Altsü diskussionen er ikke en ultimativ, fundamentalistisk for eller imod plov og ko, men nuanceret, konstruktiv drøftelse af fremtidens bÌredygtige, økologiske landbrugssystemer.

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby hhk@okologi.dk 4190 2005

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Nu vil kritikerne muligvis falde over mig med den püstand, at hvordan kan jeg tillade mig at snakke om fundamentalisme, nür vi selv som økologer helt afviser for eksempel kunstgødning, pesticider, systematisk medicinering og gmo? Dertil er DW VLJH DW YL ÀQW NDQ OHYH XGHQ NHPL mens plov og ko spiller centrale roller i landbrugssystemer pü vores breddegrader og jordtyper. Det er forsigtighedsprincippet, som er bestemmende for vores fravalg. Det er en radikal müde at tage ansvar pü, som vi mener, vi kan stü pü mül for.

Ligesom det stür enhver konventionel landmand frit for at fravÌlge ploven, og det kan han, fordi han fortsat anvender kunstgødning og pesticider ikke mindst Roundup.

Stür det ogsü tilhÌngerne af den sükaldte 3. vej frit for at fravÌlge husdyrene i sympati med kloden og müske med dyrene. Valgmuligheder og valgfrihed er afgørende for motivation og fremgang. Klimaet er en fÌlles sag i landbruget.

Men det er vores fulde overbevisning, at selvom vi som økologer

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

forener forsigtighed med et produktivt landbrug, sĂĽ er vi langt fra i mĂĽl med at skabe et reelt bĂŚredygtigt landbrugssystem, der vel at mĂŚrke bĂĽde kan ernĂŚre verdens befolkning og samtidig skabe en frodig og livsglad madkultur. Vi skal derfor mødes for at diskutere, sĂĽ det brager, hvordan vi kommer nĂŚrmere mĂĽlet. Vi har meget at give hinanden. Og mens vi snakker, sĂĽ gĂĽr vi videre med vores Ă˜kologiLøft i denne ĂĽnd. Mindre plov og mere klima, mere naturindhold og -beskyttelse, mere dyrevelfĂŚrd, nye spisevaner, mere medmenneskelighed og meget andet. Vi vil handle mere end snakke. Vi skal forene de mange hensyn i en samlet pakke. Vi VNDO OÂĄIWH L Ă RN 2J VRP QRJHW KHOW naturligt skal klimaindsatsen understøttes af betaling for de ydelser, som vi som samfund er afhĂŚngige af, at landbruget kan levere. Indsatserne skal derfor understøttes med politiske redskaber, der sikrer, at tilskudssystemet reelt motiverer landbruget helt grundlĂŚggende til at møde kravene til fremtidens bĂŚredygtige fødevaresystemer.

Ă˜kologi & Erhverv redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter fü tilsendt en erstatningsavis.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

9. februar 2018 nr. 626

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Lokalbedøvelse løser ikke velfÌrdsproblemet Det er et skridt i den rigtige retning, at svineproducenterne nu vil lokalbedøve ornerne før kastrationen. Men det bedste for dyrevelfÌrden ville vÌre slet ikke at kastrere, lyder det fra en forsker og Dyrenes Beskyttelse

͡ ” †‡– —‡–‹•Â? ƒ– ƒĎ?Ž‹˜‡ †ƒ‰‰ƒÂ?Ž‡ ŠƒÂ?‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡”Ǎ (U GHW HW SUREOHP DW GDJJDPOH KDQHN\OOLQJHU DĂ LYHV QnU ODQGEUXJVG\U DOOLJHYHO DĂ LYHV L HQ IRUKROGVYLV XQJ DOGHU" (Q ELRHWLNHU '\UHQHV %HVN\Wtelse og en økolog diskuterer problemstillingen her

5 Venstre svarer pĂĽ kritik af manglende indsats

4

En lektor har rejst kritik af det danske arbejde for at bevare planternes gener. Venstre-ordfører vil nu spørge ministeren, om effektiviseringerne er sket pü den mest hensigtsmÌssige müde

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 6 Esben Møller Xu Ung mĂŚlkeproducent er nomineret til Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk 2018 i kategorien: Ă˜konomi i økologi.

7 Michael Meyer Nyomlagt planteavler er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Jordfrugtbarhed gennem recirkulering

8 Kim Buus Nordjysk pionÊr er er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Jordfrugtbarhed gennem recirkulering

9 Henrik Terkelsen Kødproducent er nomineret til Godt økologisk hündvÌrk 2018 i kategorien: Klimatiltag der dur.

MARK & STALD 10 Fagligt talt: Kursustid – obligatorisk hygiejnekursus 10 Ramsløg og tyttebÌr har markant effekt

14

Forskning har püvist, at antimikrobielle planter kan forebygge fravÌnningsdiarÊ hos økologiske grise.

11 Nyt skrĂŚddersyet produkt skal give sundere grise Innovationsfonden investerer i udvikling af et nyt produkt, der skal forhindre fravĂŚnningsdiarrĂŠ hos smĂĽgrise. MĂĽlet er et biologisk alternativ til den nuvĂŚrende brug af tungmetallet zink og antibiotika.

12 Landmand: Vi skal alle bidrage Landmand Torben Myrup er en af de mĂŚlkeproducenter, der har fĂĽet udarbejdet en klimahandlingsplan. Sammen med Ă˜kologisk Landsforening inviterede han til ĂĽbent hus pĂĽ sit landbrug, sĂĽ andre landmĂŚnd kan fĂĽ inspiration.

13 Autostyret ukrudtsbekĂŚmpelse i korn 14 Naturklummen: Se verden fra en bis perspektiv

MAD & MARKED 15 Aurion ser mange muligheder Trods faldende omsÌtning og øget konkurrence pü hjemmemarkedet høstede Aurion sidste ür det største overskud i tre ür.

21

16 Den svenske vÌkst gür ned i gear Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men vÌksten i detailhandlen er skrumpet markant.

17 BioFach übner et vindue til hele verden 'HQ GDQVNH ¥NRORJL HNVSRUW HU PHUH HQG IRUGREOHW Sn ÀUH nU RJ GHQQH XGvikling er mange af de danske fødevareproducenter klar til at bygge videre pü, nür verdens største økologiske messe übner dørene i nÌste uge.

18 ’Dansk’ er ikke det kvalitetsstempel, branchen tror Danmark stür ikke stÌrkt som fødevareproducent blandt udenlandske forbrugere. Det viser et nyt studie. Vi mü gøre mere for at promovere Danmark, siger branchen.

19 Sunde forbrugere vÌlger økologi 20 NedtÌlling til Foodexpo De økologiske varer fylder mere end nogensinde, nür Herning Messecenter i marts danner rammen om fødevaremessen Foodexpo, som i ür har tre rene øko-haller.

Oles GĂĽrd rykker til byen Ole Olesen og Agency Spring har i fĂŚllesskab etableret et spisested omkring en brĂŚndefyret stenovn i Studsgade i Latinerkvarteret i Aarhus.

Søger du udbetaling af miljø- og økologitilskud?

Landbrugsstyrelsen har offentliggjort en rÌkke tips til landmÌnd, der søger udbetaling af miljø- og økologitilskud.

RĂĽdene skal sikre, at Ď?Ž‡•– Â?—Ž‹‰– ƒÂ?•Þ‰Â?‹Â?ger kan sagsbehandles automatisk. Man fĂĽr hurtigere udbetaling, hvis ens ansøgning kan sagsbehandles automatisk â€?NĂĽr du søger om udbetaling af miljø- eller økologitilskud, er der en større chance for hurtig udbetaling, hvis der ikke er nogle ĂŚndringer i forhold til det oprindelige tilsagn.

Derfor har vi samlet en rÌkke tips til, hvad du kan gøre, og som kan hjÌlpe dig til en hurtigere udbetaling,� skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Her er tyrelsens tips: ɝ Brug korttemaerne i Internet Markkort (IMK) til at indtegne dine tilsagnsmarker. Brug funktionen �Opret mark ud fra korttema�. Pü den müde für du indtegnet hele det registrerede tilsagn. ɝ Tilsagnslagene i Internet Markkort er ikke nødvendigvis opdateret i forhold til anmeldelsen i FÌllesskemaet 2017. Hvis du mener, at det registrerede tilsagn ligger forkert, skal du indtegne det areal, der overholder tilsagnsbetingelserne. VÌr opmÌrksom pü, at du ikke kan à \WWH GLW WLOVDJQ ɝ Kun arealer, der ikke opfylder tilsagnsbetingelserne, skal tegnes ud eller oprettes som delmarker uden tilsagn. ɝ Du mü gerne tegne helt ud til markblokgrÌnsen, hvis det registrerede tilsagn og markblokken ikke helt følges ad. Større omrüder uden registreret tilsagn skal dog altid tegnes som selvstÌndige marker. ɝ Undgü at Ìndre marknumrene.

Behold de samme marknumre som i tilsagnet. Éť Ă˜nsker du at opdele nogle af markerne, skal du bruge funktionen â€?Opdel markâ€? i Internet Markkort. Éť Hvis du opdeler marker, sĂĽ byg videre pĂĽ de oprindelige marknumre, sĂĽ numrene ligner hinanden. Mark nr. 1 deles fx i mark nr. 1a og mark nr. 1b.

ɝ Du mü kun sammenlÌgge marker med samme tilsagnstype, tilskudssats og udløbsür.

Du skal vÌre opmÌrksom pü, at selv den mindste underanmeldelse af dine tilsagnsmarker medfører manuel sagsbehandling, ogsü selv om du sÌtter hak i �Accept af underanmeldelse.�

Specielt for producentskifter Hvis du har füet nye tilsagnsmarker, og producentskiftet endnu ikke er registreret, kopierer du de nye tilsagnsmarker fra korttemaet i Internet Markkort og anmelder markerne pü markplanen og pü siden �Udbetaling af tilskud – miljø- og økologitilsagn�.

Hvis dit tilsagn er ophørt eller overdraget i forbindelse med et producentskifte før 20. april 2018, skal du ikke anmelde markerne i fĂŚllesskemaet. I begge tilfĂŚlde sĂŚtter du hak i feltet â€?Omfattet af igangvĂŚrende producentskifteâ€? i skemaet â€?Forskel pĂĽ registreret og anmeldt tilsagnsarealâ€?. Ă˜kologisk Arealtilskud Listen over dine registrerede tilsagn er ikke altid tilpasset til din anmodning om udbetaling fra FĂŚllesskemaet 2017. Dette kan skyldes, at vi endnu ikke har behandlet din udbetaling for 2017, og/eller at der ikke nødvendigvis er foretaget sammenlĂŚgninger eller opdelinger af marker, samt ĂŚndring af marknumre.

VĂŚr derfor altid selv opmĂŚrksom pĂĽ, at du fĂĽr anmeldt alle dine tilsagnsmarker.

Pleje af grÌs- og naturarealer Hvis du har to tilsagn pü samme mark, er det vigtigt, at du slür begge korttemaer til i Internet Markkort, sü du für tegnet begge tilsagn rigtigt. Er der kun mindre forskelle mellem de to tilsagn er det muligt at �overanmelde� det ene tilsagn.

Husk altid som minimum at anmelde det registrerede tilsagnsareal pĂĽ begge tilsagn.

Er der større forskelle mellem de to registrerede tilsagn i Internet Markort, opretter du selvstÌndige delmarker, hvor du kun anmelder det registrerede tilsagn.

20-ürig fastholdelse Hvis et areal med tilsagn om 20ürig fastholdelse ikke lÌngere er støtteberettiget til pleje af grÌs, kan det ogsü vÌre nødvendigt at lave delmarker, hvor du kun anmelder tilsagnet om fastholdelse. ib@okologi.dk

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

POLITIK & UDVIKLING

9. februar 2018 nr. 626

FÌrre stikprøver Fra 2018 nedsÌtter Miljø- og Fødevareministeriet stikprøvekontrollen fra ti til fem procent.

Samtidig vil fem procent af den ürlige økologikontrol foregü som et uanmeldt kontrolbesøg.

Samlet set vil det betyde fÌrre kontroller for økologiske bedrifter.

Cirka 180 bedrifter vil i 2018 fü et ürligt, uanmeldt kontrolbesøg.

Bedrifterne udtrÌkkes tilfÌldigt blandt alle økologiske bedrifter.

De uanmeldte kontrolbesøg vil foregü fuldstÌndig som den sÌdvanlige, ürlige kontrol - den eneste forskel er, at den ikke vil vÌre varslet pü forhünd.

HHK

Rusland vil satse pü økologi Med en ny økologilov i baghünden vil Rusland nu satse pü økologisk kødproduktion. Ifølge globalmeatnews.com anslür branceforeningen Union of Organic Farming, at en øget eksport af økologisk kød vil kunne fordoble fortjenesten for Ruslands økologisektor, sü den vil vÌre 10 gange højere end for den konventionelle kødindustri i 2017. Ifølge den russiske avis Gazette, som udgives af den russiske regering, kan produktionen fra op til en tredjedel af de russiske landbrug i løbet af de nÌste par ür kunne bÌre det økologiske mÌrke. HHK

Lokalbedøvelse er et skridt i den rigtige retning, men det bedste for grisenes velfÌrd er slet ikke at kastrere dem, siger en forsker.

Arkivfoto: Dansk Svineproduktion

Forsker: Lokalbedøvelse løser ikke velfÌrdsproblemet Det er et skridt i den rigtige retning, at svineproducenterne nu vil lokalbedøve ornerne før kastrationen. Men det bedste for dyrevelfÌrden ville vÌre slet ikke at kastrere, lyder det fra en forsker og Dyrenes Beskyttelse KASTRATION

kastrere, efter at lokalbedøvelsen er lagt, og at man samtidig ikke mü vente for lÌnge, sü bedøvelsen nür at fortage sig.

- Ellers kan det ende med at blive vÌrre for grisenes velfÌrd end at blive kastreret uden lokalbedøvelsen, for det gør ondt at blive lokalbedøvet i testiklerne, siger hun, men tilføjer ogsü: - Er lokalbedøvelsen lagt rigtigt, er den samlede smerte forbundet med kastrationen lavere, end hvis grisen ikke lokalbedøves.

“

SĂĽ er der hele debatten med, om man synes, at det er rimeligt, at dyret tilpasses systemet. Det bedste for grisenes velfĂŚrd ville vĂŚre at lade vĂŚre med at kastrere.

- METTE S. HERSKIN, SENIORFORSKER VED INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB - ADFÆRD OG STRESSBIOLOGI PÅ AARHUS UNIVERSITET

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Arkivfoto: Maja Eline Pedersen

Nyt projekt skal sÌnke energiforbrug Et forskningsprojekt med deltagelse af blandt andre forskere fra Aarhus Universitet vil videreudvikle systemer til styring af energiforbruget, sü der kan spares pü det dyre forbrug i vÌksthuse. HovedvÌgten i projektet itGrows 2.0 bliver at udvikle en mere energieffektiv styring af luftfugtigheden. Styring af luftfugtigheden, der kan udgøre op mod 30 procent af det ürlige energibrug, er det element, der bruger mest energi i avanceret vÌksthusproduktion. HHK

Inden lÌnge vil danske grise blive lokalbedøvet, før de kastreres.

Tidligere har producenterne smertelindret efter kastrationen, men en lovÌndring betyder, at landmanden nu selv mü lokalbedøve inden indgrebet.

Dyrenes Beskyttelse kalder tiltaget �en sejr for grisene�, mens büde Friland og Landbrug & Fødevarer mener, at det viser, at Danmark gür foran med hensyn til dyrevelfÌrd.

Umiddelbart er der da ogsü videnskabeligt belÌg for at hÌvde, at grisenes velfÌrd nu bliver forbedret, men det forudsÌtter, at landmÌndene lokalbedøver korrekt – ellers kan det faktisk gøre ondt vÌrre for grisene, fortÌller Mette S. Herskin, der er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab – AdfÌrd og Stressbiologi pü Aarhus Universitet.

Hun forklarer, at landmanden skal vente nogle minutter med at

Lindrer kun i fü timer Lokalbedøvelsen fjerner dog ikke velfÌrdsproblemet med kastration, vurderer hun og fortÌller, at studier viser, at der er adfÌrdsÌndringer hos JULVH L à HUH GDJH HIWHU NDVWUDWLRQ mens lokalbedøvelsen kun hjÌlper nogle timer.

- Sü er lokalbedøvelsens smertelindring i to timer jo ikke sü meget.

Og sĂĽ er der hele debatten med, om man synes, at det er rimeligt, at dyret tilpasses systemet. Det bedste for grisenes velfĂŚrd ville vĂŚre at lade vĂŚre med at kastrere, siger Mette S. Herskin.

Dyrenes Beskyttelse ønsker da ogsü, at kastrationen helt ophører pü lÌngere sigt.

- Vi hüber, de vil gü hele vejen og stoppe helt med at kastrere grisene inden udgangen af 2024, siger direktør Britta Riis i en pressemeddelelse.

Formanden for Ă˜kologisk Landsforenings svineudvalg, Randi Vin-

feldt, fortÌller, at økologerne ser positivt pü tiltaget med at lokalbedøve, men hun savner videnskabelig dokumentation for, hvad der er bedst for grisen set over hele dens livsforløb, og om der er bedre alternativer. Et nyt forskningsprojekt hos Seges, der vil undersøge problemstillingen, er først afsluttet om et par ür.

- Tingene er ikke rigtig undersøgt til bunds, og sü trÌffes der beslutning om noget, fordi det kører pü følelser, men det er ikke sikkert, at det er den løsning, som er den bedste for grisen. Jeg og andre økologiske svineproducenter vil jo gøre hvad som helst, hvis det er det bedste for grisen, og produktet samtidig kan afsÌttes, siger Randi Vindfeldt.

Friland vurderer dog, at lokalbedøvelse vil vÌret den bedste løsning, sü lÌnge man kastrerer.

I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at den gennem 2016

RJ KDU DUEHMGHW Sn DW ÀQGH GHQ bedste metode til at bedøve i forbindelse med kastration, og her blev løsningen lokalbedøvelse.

- Vi har opsamlet erfaringer pü forsøgsbasis og registreret resultaterne og arbejder lige nu pü en manual og materiale til et kursus for landmÌnd med husdyr pü friland, der gør, at de kan gü i gang med dette her hurtigere, siger Simme Eriksen i pressemeddelelsen.

Han er centerleder ved Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland, der er et fĂŚlleseje mellem Friland og Dyrenes Beskyttelse.

Vil gerne stoppe kastration Mens det nationale mül lyder, at lokalbedøvelse skal implementeres senest d. 1. januar 2019, sü alle landmÌnd kan fü den fornødne uddannelse i det, vil Friland indføre det som krav allerede fra 1. maj i ür. Ifølge Friland selv skyldes den hurtige omstilling, at arbejdet blev sat tidligt i gang i Udviklingscenter for Husdyr pü Friland Tiltaget dÌkker alle grise, der er født i Danmark – uanset om de eksporteres eller forbliver i landet – og hører under DANISH Produktstandard, hvilket stort set alle producenter er en del af.

Ornerne kastreres, sĂĽ man undgĂĽr risikoen for ornelugt eller -smag i kødet. Ligesom Dyrenes Beskyttelse ønsker Ă˜kologisk Landsforening, at økologiske orner pĂĽ lĂŚngere sigt slet ikke kastreres.

POLITIK & UDVIKLING

9. februar 2018 nr. 626

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

” †‡– —‡–‹•Â? ƒ– ƒĎ?Ž‹˜‡ †ƒ‰‰ƒÂ?Ž‡ ŠƒÂ?‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡”Ǎ ” †‡– ‡– ’”‘„Ž‡Â?ÇĄ ƒ– †ƒ‰‰ƒÂ?Ž‡ ŠƒÂ?‡Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” ƒĎ?ÂŽÂ‹Â˜Â‡Â•ÇĄ Â?¤” ŽƒÂ?†„”—‰•nj †›” ƒŽŽ‹‰‡˜‡Ž ƒĎ?Ž‹˜‡• ‹ ‡Â? ˆ‘”Š‘Ž†•˜‹• —Â?‰ ÂƒÂŽÂ†Â‡Â”ÇŤ Â? „‹‘‡–‹Â?‡”ǥ ›”‡Â?‡• ‡•Â?›––‡Ž•‡ ‘‰ ‡Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰ †‹•Â?—–‡”‡” ’”‘„Ž‡Â?•–‹Žnj Ž‹Â?‰‡Â? Š‡”

$Ă LYQLQJHQ DI KDQHN\OOLQJHU HU HQ VYÂ U HWLVN SUREOHPVWLOOLQJ $UNLYIRWR

HANEKYLLINGER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK I süvel den konventionelle som økoORJLVNH  JEUDQFKH KDU PDQ L à HUH nU DUEHMGHW Sn DW ÀQGH HQ O¥VQLQJ GHU redder millioner af daggamle haneN\OOLQJHU IUD DW EOLYH Dà LYHW ,QGWLO YLdere har det arbejde dog ikke büret frugt.

PĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside kan man lĂŚse, at foreningen gerne vil afvikle den nuvĂŚUHQGH SUDNVLV PHG VWUDNV DW DĂ LYH hanekyllingerne. $Ă LYQLQJHQ DI G\UHQH HU LNNH HQ situation, som er i overensstemmelse med den økologiske tankegang, der bl.a. handler om at give produktionsdyr rum og tid til at udfolde deres naturlige adfĂŚrd og leve et vĂŚrdigt liv, stĂĽr der pĂĽ foreningens side.

Men er det egentlig et problem DW Dà LYH HW GDJJDPPHOW G\U VRP HOOHUV DOOLJHYHO YLO EOLYH Dà LYHW O QJH før dets naturlige levealder ville sige stop? Ž‡”‡ •›�•’—��–‡” Der er ikke noget entydigt svar, hvis man spørger Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Rüd. Han forklarer, at problemstillingen kan EHWUDJWHV XG IUD à HUH IRUVNHOOLJH SHUspektiver. Det ene handler om at se

til spilde. Derfor ønsker Dyrenes Beskyttelse ogsü, at anvendelsen som foder skal vÌre et krav, hvis Ìgproducenter vil have foreningens ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’mÌrkning. Samtidig vil foreningen nu undersøge, om den nuvÌrende Dà LYQLQJVPHWRGH PHG JDVQLQJ HU den mest humane. dyret som en ressource, der inden for nogle velfÌrdsgrÌnser kan bruges af mennesker til at producere mad.

- SĂĽ kan man sige, at dyret mĂĽ bruges til det, vi vil, men at det skal have et ordentligt liv, mens vi bruger det. At det ikke er et problem, sĂĽ lĂŚnge dyret har det godt og ikke gĂĽr til spilde, forklarer han.

Det andet perspektiv ifølge ham er en bredere etiske betragtning; at det ogsü er problematisk at tage dyrets liv.

- Her mener man, at dyret skal have mulighed for at udfolde et naturligt og normalt liv, hvor det kommer igennem alle livets faser. Den betragtning bliver vanskeliggjort, nĂĽr man ser pĂĽ, hvordan dyrene bliver brugt. De kommer ikke igennem de naturlige faser, men lever i stĂŚrkt manipulerede omgivelser, hvor de enten skal vokse sĂĽ hurtigt som mu-

ligt eller lĂŚgge sĂĽ mange ĂŚg som muligt.

Han tilføjer, at der sĂĽ er parter, som indtager et tredje perspektiv; en mellemposition, hvor man som Dyrenes Beskyttelse og Ă˜kologisk Landsforening mener, at det er okay DW EUXJH G\UHW RJ DĂ LYH GHW QnU GHW er nĂĽet dertil, hvor det skal spises, men at vi skal respektere, at dyret skal leve et godt liv indtil da.

'HW DW KDQHN\OOLQJHU Vn Dà LYHV straks efter udklÌkning, vÌkker følelser i os.

- Jeg tror, at det støder imod vores forestilling om, hvad liv er. At vi sĂĽ entydigt behandler det som et overskudsprodukt, gĂĽr os pĂĽ, siger Mickey Gjerris. ÇŁ ‡ „‡–”ƒ‰–‡• •‘Â? –‹Â?‰ Hos Dyrenes Beskyttelse nikker man genkendende til det provokerende i, DW GDJJDPOH KDQHN\OOLQJHU DĂ LYHV

- Ser man pü det rent dyrevelI UGVP VVLJH L Dà LYQLQJHQ HU GHW ikke nødvendigvis problematisk.

Men for mange - ogsü for os i Dyrenes Beskyttelse - er det provokerenGH DW PDQ DXWRPDWLVN EDUH Dà LYHU dem. Det tror jeg, at mange er enige med os i - ogsü branchen, der forsøJHU DW ÀQGH HQ O¥VQLQJ VLJHU 3HUQLOOH Fraas Johnsen, der er Dyrenes Beskyttelses chefkonsulent med speciale i landbrugsdyr og fjerkrÌ.

- For os er det en etisk problematik, hvis man har indrettet produktioQHQ VnGDQ DW PDQ Dà LYHU KDOYGHOHQ af dyrene, fordi de har et forkert køn.

Nür man gør det per automatik, bliYHU GH G\U GHU Dà LYHV PHJHW KXUWLJW betragtet som en ting frem for et levende dyr, uddyber hun.

Hun mener, at den konsekvente DĂ LYQLQJ WURGV DOW HU PLQGUH SURblematisk, hvis alle hanekyllinger bruges som foder og ikke bare gĂĽr

] ǣ – ‡–‹•� ’”‘„Ž‡�

6HOY KYLV GH DĂ LYHGH KDQHN\OOLQJHU bruges som en ressource, anser Lars Bredahl, formand i Æg- og fjerkrĂŚudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, VWDGLJ DĂ LYQLQJ VRP HW HWLVN SUREOHP - Tager vi produktionsbrillerne pĂĽ, sĂĽ udnytter vi en ressource gunstigt ved at sĂŚlge den som foder, men det KHU PHG DW DĂ LYH HW G\U Vn NRUW WLG efter at det er født, er problematisk, mener han.

Han anerkender, at produktionsG\U VRP UHJHO Dà LYHV L HQ XQJ DOGHU og egentlig kunne blive meget Ìldre, men at økologerne ikke ønsker at aflive dyr, umiddelbart efter de er født.

- Vi er bevidste om problemstillingen, og hver gang vi hører om noget i udlandet, fx resultater med kønssortering i Australien, glÌder det os, fordi vi hüber at kunne komme problemet til livs.

‡Â?•–”‡ •˜ƒ”‡” ’¤ Â?”‹–‹Â? ƒˆ Â?ƒÂ?‰Ž‡Â?†‡ ‹Â?†•ƒ–• Â? Ž‡Â?–‘” Šƒ” ”‡Œ•– Â?”‹–‹Â? ƒˆ †‡– †ƒÂ?•Â?‡ ƒ”„‡Œ†‡ ˆ‘” ƒ– „‡˜ƒ”‡ ’ŽƒÂ?–‡”Â?‡• ‰‡Â?‡”Ǥ ‡Â?Â•Â–Â”Â‡ÇŚÂ‘Â”Â†ÂˆĂžÂ”Â‡Â” ˜‹Ž Â?— •’Þ”‰‡ Â?‹Â?‹•–‡”‡Â?ÇĄ ‘Â? ‡ˆˆ‡Â?–‹˜‹•‡”‹Â?‰‡”Â?‡ ‡” •Â?‡– ’¤ †‡Â? Â?‡•– Š‡Â?ÇŚ •‹‰–•Â?§••‹‰‡ Â?¤†‡ PLANTEGENETIK AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er politisk vilje til at sikre bevaringen af de plantegenetiske ressourcer, lyder det fra Venstre, som dog ikke fortĂŚller konkret, hvordan man vil hjĂŚlpe med bevaringen.

Svaret kommer, efter at Ă˜kologi & Erhverv i januar bragte en artikel, hvori Torben Bo Toldam-Andersen, lektor i frugtavl ved Københavns Uni-

versitet, rejste kritik af den danske indsats pĂĽ omrĂĽdet, som er blevet ramt for hĂĽrdt af nedskĂŚringer, mener han.

I et skriftligt svar skriver Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen følgende: - Det er Venstre’s holdning, at vi naturligvis skal passe pü godt pü de plantegenetiske ressourcer, og det søger vi ogsü at prioritere. Jeg er ikke klar over, om alle mulige effektiviseringer, rationaliseringer m.v. er indhøstet og gennemført pü den mest hensigtsmÌssige müde, med henblik pü økonomioptimering og samtidig sikring af de plantegenetiske ressourcer. Jeg vil spørge ind til omrüdet hos ministeren, sü der kan tilvejebringes et optimeret vurderingsgrundlag for stillingtagen til det, med henblik pü sikring af de plantegenetiske ressourcer.

Erling Bonnesens svar vĂŚkker optimisme hos Torben Bo ToldamAndersen, der samtidig siger, at han ikke tror, at de dĂĽrlige vilkĂĽr i Danmark er et udtryk for manglende vilje, men at politikerne mĂĽske ikke har vĂŚret opmĂŚrksomme pĂĽ udfordringerne. Hans og hans kollegers arbejde bestĂĽr i at holde liv i de mange plantearter, som man sidder inde med i genbanksamlingen, og derfor er konsekvenserne ved en nedprioritering af omrĂĽdet, at man kan miste gener, som man aldrig fĂĽr igen.

Arbejdet sker pü Pometet, der hører under Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

- Mistes en plante er det en irreversibel proces, hvor vigtig biodiversitet gĂĽr tabt. Den kan ikke genskabes, og man kan ikke bare sĂŚtte den til side i nogle ĂĽr pĂĽ et lager, indtil man igen fĂĽr mulighed for at arbejde

med den. NĂĽr man i ĂĽrevis har skĂĽret i ressourcerne til arbejdet med disse samlinger, sĂĽ skrĂŚlles der gradvist mere og mere vĂŚk, sĂĽ vi kommer tĂŚttere og tĂŚttere pĂĽ blot at holde planterne i live. Det er en meget farlig proces for sĂĽ mistes der viden og til sidst har vi noget, som har mistet en stor del af sin vĂŚrdi, siger Torben Bo Toldam-Andersen. ‹•–‡†‡ ͳͲ ’…–Ǥ ƒˆ •ƒÂ?Ž‹Â?‰‡Â?

Et eksempel pĂĽ manglende ressourcer er, at man ikke opbevarer sikkerhedskopier i tilstrĂŚkkeligt omfang et andet sted end i hovedsamlingen.

Han fortÌller, at de for fü ür siden mistede 10 pct. af samlingen med pÌresorter, da de blev angrebet af den sükaldte Tjørnepragt-bille. Det tab kunne vÌre undgüet med sikkerhedskopier.

Han frygter, at universitetet allere-

de i 2019 skal skÌre yderligere ned, hvis regeringen fortsat vil skÌre pü videregüende uddannelser. Institut for Plante og Miljøvidenskab har de VHQHVWH nU PLVWHW à HUH IXOGWLGVVWLOlinger; büde professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale.

Pometet samarbejder med den fĂŚlles nordiske genbank NordGen, og her oplever Torben Bo ToldamAndersen - der er formand for NordGens arbejdsgruppe for frugt, bĂŚr og prydplanter - ogsĂĽ, at Danmark har nedprioriteret indsatsen og simpelthen ikke afsĂŚtter midler nok til den. Ă˜kologi & Erhverv har ogsĂĽ vĂŚret i korrespondance med Socialdemokratiets landbrugsordfører, 6LPRQ .ROOHUXS GHU HIWHU DIWDOH Ă€N to spørgsmĂĽl om sagen tilsendt per mail. Han har kvitteret for modtagelsen, men har trods pĂĽmindelser ikke svaret pĂĽ dem.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018

9. februar 2018 nr. 626

Han viser en anden vej Esben Møller Xu tror pü, at de smü ting betyder noget GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er hverken dyrlÌgen, foderstoffen, traktorforhandleren eller landbrugskonsulenten, som scorer kassen ved at udskrive regninger til Esben Møller Xu. Gennem de seneste 12 ür har han udviklet et landbrug, hvor han selv producerer alt foder, og hvor han ikke bruger antibiotika til malkekøerne, og den eneste luksusinvestering, han har foretaget, er i den Tesla, som holder i garagen.

- Jeg er vild med gamle traktorer.

Jo mere lavteknologisk, jo bedre, for sü er det typisk noget, jeg selv kan reparere, og min hustru Chao nyder ikke godt af, at jeg kører rundt i en ny WUDNWRU PHQV YL EHJJH RJ YRUHV ÀUH børn har glÌde af bilen, som kører 400 km pü en opladning grøn el, siger den 37-ürige landmand.

Han ser lyst pĂĽ fremtiden som mĂŚlkeproducent.

- Som økolog har vi fantastisk medvind i øjeblikket, og den vĂŚsentligste ĂĽrsag til, at det er gĂĽet sĂĽ godt de seneste ĂĽr, er den høje mĂŚlkepris, siger Esben Møller Xu, som betoner vigtigheden af at drive en gĂĽrd i balance. Â?Â?‡Ž ĂžÂ?‘Â?‘Â?‹•Â? Ď?‹Ž‘•‘Ď?‹ - Vi skal hverken have mere jord eller Ă HUH NÂĄHU PHQ GHU HU QRJOH WLQJ VRP

YL VNDO KDYH ÀQWXQHW -HJ WURU Sn DW GH smü ting betyder noget, og det ikke er alt, man kan bevise videnskabeligt.

Esben Møller Xu arbejder ud fra HQ HQNHOW ¥NRQRPLVN ÀORVRÀ VRP han selv forklarer süledes: - De penge, jeg har sparet, behøver jeg ikke at tjene, og MR à HUH SHQJH PDQ NDQ holde i lommen, des større chance er der for, at man har et godt resultat.

Regnskabstallene tyder pĂĽ, at han er god til at holde dankortet i lommen.

Esben Møller Xu har tjent penge hvert eneste ür, siden han som 25-ürige i 2006 indledte landbrugskarrieren som sharemilker pü forÌldrenes gürd Rudholm, øst for Esbjerg.

Kom billigt fra start - Jeg lejede bygningerne og købte besÌtningen af min far. Han blev ved med at drive markbruget, som han var rigtig god til. Sü købte jeg foderet af ham og betalte kvartalsvis bagud.

Det var en kÌmpe fordel likviditetsmÌssigt, siger Esben Møller Xu. Pü den müde kom han i gang for kun halvanden mio. kroner, og da han havde opsparet en mio. kr., behøvede han blot at lüne 500.000 kr. i banken.

- Jeg var netop blevet fÌrdig som agrarøkonom, og som 25-ürig tror man, at man kan det hele, og jeg havde lavet tegninger til en ny stald, som jeg ville bygge efter to ür. Jeg havde ogsü planlagt, at kø-

ernes ydelse skulle stige fra de davÌrende 9.000 til 10.000 kg, siger Esben Møller Xu, som gennem hele sin landmandskarrierer har fostret mange ideer, som han løbende afprøver pü bedriften. Nogle ideer bliver skrottet, mens andre bliver integreret i driften.

For mødet med virkeligheden lÌrte ham, at der kan vÌre langt fra drømme og teori til den virkelige verden.

- NĂĽr du selv skal betale regningerne og se pĂĽ, hvad der kommer ind af penge, er det lige pludselig nogle helt andre ting, som bliver interessante, og jeg fandt ud af, at det var nemt at tjene penge i den gamle stald fra 1975.

- Jeg brugte derfor de første ür til DW ÀQGH XG DI KYLONHQ UHWQLQJ YL VNXOle i. Det var vigtigere end at bygge en ny stald.

Mine køer spiser ’lokal mad’ - Vi overtog gürden i 2010 for 20,5 mio. kr., og to ür senere byggede vi en ny stald for 11 mio. kr. pü et højdedrag 300 m fra gürdens øvrige bygninger.

- Pü den müde kom den til at ligge lige midt i de grÌsarealer, som køerne afgrÌsser, og det er smartere, at Êt menneske skal gü 300 m for at malke, end at 250 køer skal gü 300 m, siger Esen Møller Xu. Hans erfaringer viser, at der er god økonomi i at lade køerne Ìde sü meget grÌs som overhovedet

- Det er lidt af et statement, at det her skal kunne lade sig gøre, og vi kan kun fü folk til at interessere sig for det, vi laver pü gürden, hvis vi tjener penge og har god dyrevelfÌrd, siger Esben Møller Xu foran stalden, han byggede i 2012.

Rudholms ydelse og resultat 2006-2017 Kg mĂŚlk

1.000 kr.

9500

4000 3500

9000

3000

8500

2500

8000

2000 1500

7500

1000

7000 6500

500 2007 Ă…rsydelse

2009

2011

2013

2015

2017

0

Ă…rsresultat

Esben Møller Xu har vist, at der er andre veje til et godt resultat end en høj mÌlkeydelse, og selv om det krÌver en del ekstra arbejde, han har gode erfaringer med at give køerne en alsidig kost, som blandt andet bestür af roer.

muligt, og han indsü ogsü tidligt, at der er mange penge at tjene pü at producere eget grovfoder, og i ür har han bl.a. udsat knÌkket i ydelsen efter afgrÌsningssÌsonen ved at fodre med friskhøstede roetoppe to gange dagligt.

- Man siger, at vi mennesker skal spise lokal mad. Det har mine køer gjort lÌnge. Det er en god ide for mennesker, men det er en endnu bedre ide for køer, for de Ìder 70 kg foder om dagen. Nür du har 250 køer, bliver det til mange ton og megen transport, hver dag, siger Esben Møller Xu. Fodrer med dÊt, der er i siloen -HJ ÀN GHW I\VLVN GnUOLJW QnU MHJ skulle købe kraftfoder, fordi det er sü dyrt, og jeg har det südan, at hvis der er noget, jeg ikke har det godt med, skal jeg helst lytte til mig selv, uanset hvordan det püvirker økonomien, siger Esben Møller Xu. I de første ür oplevede han, at mÌlkeydelsen faldt, men samtidig voksede indtjeningen. Faldet i ydelse blev nemlig modsvaret af lavere udgifter til købefoder, og i dag für Esben Møller Xus køer en varieret grovfodermenu, der er sammensat af ca. ti forskellige typer foderafgrøder som raps, hestebønner, korn og roer fra gürdens egne marker.

- Det viser, at ydelsen ikke er det vigtigste. Det vigtigste er, hvordan man styrer omkostningerne, men der er stadig mange, som mener, at KYLV GX VNDO WMHQH à HUH SHQJH VNDO du have en højere ydelse. Jeg har gjort det pü en anden müde, og det koster ikke nogen stor konsulentregning at lave en foderplan for os, for vi fodrer bare med det, vi har i siloen.

De seneste tre ĂĽr har vi ligget stabilt omkring en ydelse pĂĽ 7.500 kg, og

nu er vi kommet op pĂĽ 7.800 i ĂĽr, fordi vi laver bedre grovfoder.

Antibiotikafri mÌlk Esen Møller Xu har heller ikke mange udgifter til dyrlÌgen, da han for seks-syv ür siden udfasede antibiotika hos malkekøerne og generelt bruger sü lidt medicin som muligt.

- Jeg synes ikke, at det kan passe, at store sunde dyr skal have medicin.

Det harmonerer ikke med den økologiske tankegang.

Køerne für derfor kun smertestillende medicin, nür de er syge eller kalk af dyrlÌgen, hvis de für mÌlkefeber, og alligevel ligger besÌtningen et procentpoint under gennemsnittet i dødelighed.

- Jeg tror, at vi ürligt sparer 500 kroner per ko pü dyrlÌgeregningen i forhold til en normalbesÌtning, men det er ikke et spørgsmül om ikke at behandle. Vi bruger bare alternative metoder. Hvis en ko für en klovbrandbyld, für den benet i sÌbevand to gange dagligt, sü er koen normalt frisk efter en uge.

Rundt om Rudholm ɝ Omlagt til økologi i 1998 ɝ Dyrket areal: 400 ha, hvoraf 240 ha er lejet jord ɝ Al jorden ligger inden for en radius af tre km - velegnet til afgrÌsning ɝ BesÌtning: 280 køer ɝ Ansatte: 4-5 ɝ Hovedafgrøder: KløvergrÌs byg, rug, havre, vürhvede, UDSV NDUWRà HU KHVWHE¥Qner, Ìrter, roer.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018

9. februar 2018 nr. 626

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Til Vilhelmshøj er der 225 ha, som suppleres med 105 ha jord, der er forpagtet ind til gürden.

GĂĽrden har en god arrondering.

Til forüret süs markerne til med: ɝ hestebønner ɝ lupin ɝ rajsgrÌs til frø ɝ Ìrter ɝ havre Der laves kløvergrÌsudlÌg pü alle markerne.

Efterafgrøderne er en blanding af: vinterfoderryps, blodkløver, vikke og rug.

En kødkvÌgsbesÌtning er under opbygningBesÌtningen bestür pt. af 25 dyr af racen Murray Grey, som bidrager til gürden med nÌringsstoffer og kødproduktion.

Familien stĂĽr selv for driften af gĂĽrden.

En kompost er ikke bare en kompost. Michael Meyer har efterhĂĽnden fundet en god opskrift.

En vellykket kompost lugter af gulerødder Hos Michael Meyer er kompost ikke bare kompost. Biologisk indsigt ligger til grund for hündvÌrket, nür han laver kompost til sine marker GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det er snart to ür siden, at Michael Meyer besluttede sig for at kombinere sine erfaringer med pløjefri dyrkning med økologi, og set i bakspejlet er det første ür güet godt, og han er i slutningen af januar utülmodig efter at komme i gang med forürsarbejdet pü Vilhelmshøjs marker.

- Nogle mener faktisk ikke, at det, jeg gør, kan lade sig gøre; men de kan bare vente og se. Jeg kan se lys for enden af tunnelen, og det 1. ür gik godt, selv om der har vÌret udfordringer, at vi med løbende justeringer kommer rigtig langt i det 3. ür, siger Michael Meyer.

Mület er en frugtbar og robust jord med et højt humusindhold og en god krummestruktur. Og Michael Meyer er godt pü vej.

Biologien laver arbejdet - Mit dyrkningsprincip tager afsÌt i det regenerative landbrug, hvor biologien laver arbejdet, siger Michael Meyer. Han er derfor meget bevidst om, at mens de smü Murray Grey kreaturer bidrager til jordfrugtbarheden over jorden, arbejder mange tons ’husdyr’ under jorden. I form af

regnorm, bakterier og svampe, ogsĂĽ kaldet jordbiologien.

- Men de arbejder ikke gratis, derfor fodrer jeg jordlivet med kompost, komposteret gylle og grønne marker üret rundt, som henter energi ud af sollyset, der binder kulstof i jorden EnGH L IDVW IRUP RJ L à \GHQGH IRUP som rodeksudat fra rødderne, siger Michael Meyer. Han tilføjer: - Selv her i januar er vores grÌsmarker pü tre uger vokset tre cm.

Konserverende proces Michael Meyer er stÌrkt inspireret af Dietmar Näser, Friedrich Wenz og Martin Beck, som han har vÌret pü kursus hos. Det er pü disse kurser, han er blevet introduceret til at arbejde med det regenerative landbrug og til de konserverende komposteringsprocesser.

- Jeg bruger mÌlkesyrebakterier i komposten i milerne, pü markerne og i gyllen som processtyring, sü komposteringen kører i den ønskede retning.

Det er vigtigt at forstĂĽ forskellen mellem forrĂĽdnelse og kompostering. ForrĂĽdnelse er en oxidativ/ nedbrydende energitabende proces.

Hvorimod kompostering er det stik modsatte, dvs. en reduktiv, konserverende, huminstofopbyggende proces, siger Michael Meyer.

Han glĂŚder sig over, at landmĂŚndene ved at forstĂĽ og arbejde sammen med biologien pĂĽ marken kan skabe en praksis, der fungerer - ogsĂĽ uden input fra store industrielle foretagender.

- Vi kopierer naturen i vores fødevareproduktion, og dette koncept

har vist sig at fungere i praksis, siger Michael Meyer.

Godt hündvÌrk Michael Meyer lÌgger vÌgt pü, at kompost ikke bare er kompost. Pü Vilhelmshøj ligger tre lange kompostmiler, som er bygget op af blandt DQGHW IULVN à LVHW SLO XUWHU RJ NRPposteret dyregødning. Sammen med à DGHNRPSRVWHULQJ Sn PDUNHUQH RJ komposteret gylle bidrager milerne til at recirkulere gürdens egne og importerede nÌringsstoffer.

Gyllen, som Michael Meyer für fra andre landmÌnd, komposteres i gylletanken gennem tilsÌtning af hø-te og mÌlkesyrebakterier, inden det bruges pü gürdens marker.

- Min erfaring er, at ren svinegylle

ikke kan komposteres, fordi kulstofindholdet er for lavt. I stedet blander jeg svinegyllen med kvĂŚggylle, som KDU HW PHJHW KÂĄMW NXOVWRĂ€QGKROG VLger Michael Meyer. PĂĽ samme mĂĽder har han eksperimenteret sig frem til, hvilket hĂĽndvĂŚrk der ligger bag gode kompostmiler.

-HJ E\JJHU PLOHQ RJ PHG IULVN à Lset pil, de urter, der følger med pilen, samt dybstrøelse. En ny mile poder jeg ogsü altid med kompost fra en Ìldre bunke. Nür milen er sat, køres den over, sü varmen, der udvikles i milen, ikke tabes. Derefter kommer der naturligt fotoautotrofe bakterier i milens øverste lag. Disse bakterier udskiller enzymet hydrogenase, som für processen i milen til at gü fra et anaerobt miljø, til et aerobt miljø, for-

Michael Meyer glÌder sig til at komme i gang med sit 2. omlÌgningsür pü Vilhelmshøjs marker, hvor han kombinerer pløjefri dyrkning med økologi.

klarer Michael Meyer og fortsĂŚtter: - Jeg tilsĂŚtter ogsĂĽ ler, som jeg henter fra marken. Leret er vigtigt i komposten, fordi ler har negativt ladede ioner, som binder de positivt ladede nĂŚringsstoffer i komposten, samtidig med at det laver vigtige lerhumuskomplekser.

Kompostmilen bliver boostet med mÌlkesyrebakterier, og Michael Meyer ved, at komposten er god, nür indholdet er granuleret, lugter af gulerod og vÌsken i milen er fed og olieagtig. MÌlkesyre-fermentet styrker den humusopbyggende proces i PLOHQ RJ YHG à DGHNRPSRVWHULQJ RJ Michael Meyer opformere selv mÌlkesyre-ferment, med rørsukkermelasse og 25 – 30 grader vand, som trÌkker i ca. otte dage inden brug.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018

9. februar 2018 nr. 626

I 2016 blev der spredt 30 ton landbrugskompost pr. ha pü Kim Buus’ marker syd for Nibe.

Landbrugskomposten blev fravalgt De, der gür forrest, høster ikke altid succes, for Kim Buus endte forsøgene med landmandskompost med marker fulde af ukrudt GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Fakta: Mülinger i landmandskomposten fra Løgstør april 2016: Forventet udnyttelsesgrad % N, total kg/ton 4,1 5 P, total kg/ton ts 1,2 100 K, total kg/ton ts 2,0 80 Kim Buus’ gürd: ɝ 51 ha heraf 10 ha eng ɝ 60 moderfür Dyrker: ɝ spelt til Aurion ɝ rug ɝ byg/havre

Syd for Nibe holder økologisk füreavOHU .LP %XXV WLO , ÀN KDQ ton landmandskompost fra Renovest i Løgstør og Års, som er blev fordelt med 25-30 ton pr. ha pü gürdens jorde.

Kim Buus spredte komposten med en forventning om, at markerne ville blive tilført 40 kg P pr. ha, som Kim Buus ellers skulle have skaffet sig ad andre veje.

Derudover tilfører komposten jorden en del kulstof, som øger omsÌtningen af andre nÌringsstoffer i jorden. Pü sandjord er komposten et godt supplement, men ogsü pü de tunge jorde gør komposten nytte, fordi det komposterede have-parkaffald forebygger jordpakning, nür det spredes pü markerne.

Dermed lettes jordbearbejdningen, og brĂŚndstofforbruget reduceres.

Derudover er Kim Buus blevet anbefalet at bruge kompost, fordi komposten - i modsÌtning til ren gylle - ogsü har en jordforbedrende effekt, ligesom gyllen heller ikke i samme omfang gavner det mikrobielle liv i jorden. Men indsatsen skal vÌre kontinuerlig. Det første ür vil nedbrydningen af det organiske materiale forbruge mere N, end kompo-

Kim Buus blev ikke belønnet for sit pionÊrarbejde i forhold til at bruge have-parkaffald som jordforbedringsmiddel pü sine marker; men han synes stadig, det er vigtigt at fü nÌringsstofferne tilbage til markerne - blot i en renere form end den han selv oplevede at fü.

sten tilfører marken. Efter en kort ürrÌkke vender billedet, og N frigives pü marken.

Skal leveres Kim Buus delte udgiften til levering af komposten med Renovest.

- Det kostede 20 kr. pr. ton, og betalte selv halvdelen; men det er for dyrt for os, fordi vi derefter ogsĂĽ har udgifter til at hĂĽndtere og sprede komposten pĂĽ markerne. Derfor skal vi helst have komposten leveret gratis, hvis det skal vĂŚre attraktivt for os, siger Kim Buus.

Men han erkender ogsĂĽ, at komposten kunne blive vĂŚrdifuld for gĂĽrden.

- Vi har meget let jord, og der er brug for kompostens jordforbedrende virkning, siger Kim Buus og tilføjer: - Fik vi ikke fosfor og kali gennem komposten, skulle vi ogsü ud at købe disse nÌringsstoffer.

Ud med fremmedlegemer Selvom landmandskomposten fra Renovest i 2016 gik for at vÌre noget af den reneste kompost i Danmark, fandt Kim Buus alligevel ting i komposten, som han absolut ikke ønsker spredt pü sine marker.

- Vi bliver nødt til at opdrage mere Sn GHP GHU Dà HYHUHU KDYH SDUNDIfaldet pü genbrugsstationerne. Jeg kunne ikke bruge komposten pü kløvermarkerne, fordi de fysiske urenheder gür i min snitter, siger Kim Buus.

af fremmedlegemer, viste det sig ogsü, at komposten indeholdt spiredygtige ukrudtsfrø i meget store mÌngder.

- NĂĽr kompoststakken ikke op pĂĽ JUDGHU Vn RYHUOHYHU XNUXGWVIUÂĄene, og vi har vĂŚret meget plaget af gulurt, siden vi sidst spredte landmandskomposten pĂĽ vores marker, siger Kim Buus.

Hvis han igen skal samarbejde med renovationsselskabet, skal komposten forbedres.

- IdÊen er jo god nok; men der skal arbejdes videre med udviklingen af landbrugskomposten, hvis den skal blive egnet til at sprede pü markerne. Dels skal der styr pü, at komposten ikke indeholder fremmedlegemer, dels skal temperaturen i hele stakken under bedre kontrol, RJ GHOV VNDO YL ÀQGH HQ O¥VQLQJ GHU ogsü er økonomisk attraktiv for landmanden, siger Kim Buus.

Satser nu pü efterafgrøder Kim Buus har indtil videre vendt landbrugskomposten ryggen.

- I stedet satser jeg pü efterafgrøGHU RJ Vn YLO MHJ à DGHNRPSRVWHUH RJ nedmulde min kløvergrÌs, siger Kim Buus.

Stoppede samarbejdet I dag har Kim Buus stoppet samarbejdet med Renovest, for ud over at landbrugskomposten var forurenet

Kim Buus tog chancen med landbrugskomposten fra Renovest i Løgstør og Års; men resultatet var ikke tilfredsstillende. Fremmedlegemer og ukrudtsfrø gav utilsigtede besvÌrligheder pü marken.

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 2018

9. februar 2018 nr. 626

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Toftegaarden er pĂĽ ca. 24 ha.

Pü gürden er der: ɝ KvÌgproduktionen: 76 kvÌg med køer, kalve og stude, hvilket er mere end en fordobling af kvÌg i forhold til inden, den nye stald blev bygget. ɝ Eng- og grÌsningsarealer dyrkes med økologisk planteavl - herunder foder til kvÌget. ɝ Toftegaarden er selvforsynende med foder og halm. ɝ GlÌnø er et Natura 2000-omrüde, og kvÌget medvirker via afgrÌsningsaftaler til naturpleje pü en stor del af øens engarealer.

ville krĂŚve en ny stald til dyrene.

- Den klimavenlige stald skal ses i sammenhÌng med, at hele konceptet for vores produktion er klimavenligt: Dels gør vi et spildprodukt fra en fødevareproduktion til et bÌredygtigt kvalitetsprodukt. Dels har vi afgrÌsningsaftaler rundt om pü GlÌnø, sü kvÌget er med til at sikre biodiversiteten pü øen. Derudover skaber afgrÌsning omkring vandhuller levebetingelser for den truede klokkefrø, sü vi har füet gravet mange smü søer, fortÌller Henrik Terkelsen.

Toftegaard er selvforsynende med vinterfoderet og halm til gĂĽrdens dyr.

Landmand ved et tilfĂŚlde Der er mange veje ind i landbruget. Henrik Terkelsens er ĂŠn af de mere spektakulĂŚre; men selv om det er ad omveje, arkitekten blev landmand, varetager han landbruget med stor omhu. Arkitektbaggrunden ses blandt andet i gĂĽrdens nye stald, som ‡” ¹– ƒˆ Ď?Ž‡”‡ Â?Ž‹Â?ƒ–‹Ž–ƒ‰ pĂĽ Toftegaard pĂĽ GlĂŚnø GODT HĂ…NDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - I begyndelsen af 90’erne beslutteGH PLQ NRQH RJ MHJ RV IRU DW Ă€QGH HW sted pĂĽ landet med udsigt over vand.

Jeg havde et billede i mit hoved at et dansk fjordlandskab, som jeg kendte fra min barndom ved Isefjorden, og jeg begyndte at lede efter et sted, der levede op til mine drømme, fortÌller Henrik Terkelsen.

Han startede i NordsjÌlland og besøgte hver vig og hver bugt; men GHW HU LNNH OHW DW ÀQGH HW VPXNW VWHG som ikke allerede er blevet fundet af mange andre, og Êt af kravene til drømmestedet var, at der ikke skulle vÌre mange turister.

- Da jeg nüede til GlÌnø, vidste jeg, at jeg havde fundet det sted, jeg ledte efter, fortÌller Henrik Terkelsen. GlÌnø ligger syd for SkÌlskør, tÌt pü SjÌlland, som øen er forbundet med via en dÌmning, og lige pü kanten af Smülandsfarvandet.

Blev gürdejer I begyndelsen lejede Henrik Terkelsen og hans kone en gammel svinestald, som de byggede om til beboelse - og mere ønskede parret egentlig ikke; men ad kringlede veje gik det ikke anderledes, end at parret for 18 ür siden endte med at overtage hele gürden.

- Min nabo er økologisk planteavler med fokus pü grøntsager og urter, og da vi købte gürden, begyndte et langt og godt samarbejde mellem os, fortÌller Henrik Terkelsen. Han fortsÌtter:

- Min primÌre produktion er opfedning af jersey-tyrekalve, som mÌlkeproducenter ikke har nogen økonomisk interesse i, og som derfor RIWH EOLYHU Dà LYHW XPLGGHOEDUW HIWHU fødslen.

GrĂŚskalve Henrik Terkelsen opfeder tyrekalvene pĂĽ to mĂĽder: Dels bestĂĽr produktionen af ’økologiske jersey-grĂŚskalve’, et koncept, der er udviklet i samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Her køber Henrik Terkelsen for hver nyfødt tyrekalv en ammeko, og sĂĽ gĂĽr de pĂĽ GlĂŚnøs enge i ca. otte mĂĽneder sammen, indtil de bliver slagtet. Dels køber Henrik Terkelsen tyrekalvene, nĂĽr de er tre mĂĽneder gamle og er studet. Studene har Henrik Terkelsen i to ĂĽr, før de bliver slagtet.

Den nye stald Efterspørgslen pü GlÌnø kalv & ko, som produktet fra Toftegaard sÌlges som, blev for nogle ür siden sü stor, at Henrik Terkelsen besluttede sig for at udvide sin produktion, hvilket

Bygget af lokalt trĂŚ Staldens hovedkonstruktion er bygget af trĂŚ.

- TrÌ er verdens mest klima- og miljøvenlige rüstof. Det krÌver dog, at der genplantes skov, hvor trÌet er fÌldet, og det er sket i dette tilfÌlde, fortÌller Henrik Terkelsen.

Tilmed er trĂŚet hentet i nabolaget omkring 1 km fra, hvor stalden er bygget. TrĂŚet blev opskĂĽret til konstruktionstrĂŚ pĂĽ stedet med et mobilt savvĂŚrk.

- Herved er klimabelastningen ved lange transporter af materialer undgĂĽet, hvilket ellers er konsekvensen, nĂĽr man for eksempel anvender stĂĽl til hovedkonstruktion, som er helt almindeligt i traditionelt landbrugsbyggeri, siger Henrik Terkelsen.

Det opskürede trÌ har ligget til naturlig tørring i omkring 1 ür, og har herved opnüet det rette fugtindhold uden anvendelse af energi og dermed uden belastning af klimaet.

6WDOGHQV LQGYHQGLJH à DGHPnO HU 16 m x 30 m. Denne dimensionering sikrer, at stalden pü sigt kan anvendes til andre formül uden vÌsentlige bygningsÌndringer – for eksempel ridestald. Tilsvarende er taget sydvendt og har en hÌldning pü 30 grader, sü det er forberedt til solvarmeanlÌg.

Japansk inspiration Henrik Terkelsen har samarbejdet med en arkitektkollega, Olga Popovic Larsen, som er specialist i konstruktioner i trÌ. Hun anbefalede et gammelt, japansk konstruktionsprincip, som er ukompliceret at udføre og derfor ogsü kan virke som forbillede for andre byggerier i landbruget.

- Alt tømmer i konstruktionen er halvtømmer, som er til at bÌre med hündkraft, og stort set alle samlinger af tømmer er blevet gennemført alene med stülbolte. Hele konstruktionen er udviklet med henblik pü at bruge sü lidt trÌ som overhovedet muligt, og mület er at inspirere andre til ogsü at bygge klimavenligt, siger Henrik Terkelsen.

Staldens konstruktion er endvidere udført süledes, at volumen i stalden er blevet sü stort som muligt, hvilket sammen med naturlig ventilation i stalden sikre et godt indeklima for kvÌget uden behov for opvarmning. Den naturlige ventilation er süledes ogsü et ressourcebesparende og dermed klimavenligt tiltag.

Dybstrøelsesvarme Dybstrøelsesmütten i stalden udvikler varme pü mellem 30 og 70 grader C. I den nye stald vil en del af denne varmeudvikling blive udnyttet til opvarmning af stuehuset, som er under ombygning, via et slags jordvarmeanlÌg etableret i betondÌkket under dybstrøelsesmütten.

- Der er nedstøbt 600 m varmeslanger i betondÌkket til at trÌkke varmen ud. Dette anlÌg vil, i kraft af den høje varmegrad i dybstrøelsesmütten, kunne fungere med et langt mindre forbrug af strøm til pumper og kompressorer, end et traditionelt jordvarmeanlÌg, som arbejder pü grundlag af omkring 6 grader C. AnlÌgget vil süledes blive mere klimavenligt end et normalt jordvarmeanlÌg, der ellers i sig selv er klimavenligt, siger Henrik Terkelsen.

Det var et tilfÌlde, at Henrik Terkelsen blev landmand, men det er ikke tilfÌldet, der rüder pü hans gürd, hvor han mülrettet arbejder med klimavenlig kødproduktion.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK

9. februar 2018 nr. 626

STALD

FAGLIGT TALT

Coliforme bakterier a

AF LARS LAMBERTSEN, SVINEKONSULENT I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

KURSUSTID – OBLIGATORISK HYGIEJNEKURSUS 1. januar 2018 trüdte en bekendtgørelse i kraft om obligatorisk hygiejnekursus for personer, der erhvervsmÌssigt arbejder med svin. Kurset, som man tager hjemme via internettet, er et led i MRSA-handlingsplanen fra 2015 og har til formül at øge viden om resistente bakterier og spredning af bakterier og andre smitstoffer fra svinebesÌtninger ud i samfundet.

Det vil sige, at alle ejere af svinebesÌtninger og deres medarbejdere, som hündterer svin, skal gennemføre dette Husk at kursus. Det gÌlder logge ind ogsü økologer, selv om med NemID ved start, undersøgelser viser, at økologiske besÌtninger sü du für et kursusbevis. har en lav forekomst af MRSA-bakterien, og at GHQQH JHQHUHOW IRUVYLQGHU IUD LQÀFHUHGH DYOVVYLQ QnU GH bliver sat ind i en økologisk besÌtning.

“

For nuvÌrende besÌtningsejere og ansatte skal kurset vÌre taget senest 1. april i ür. For nye medarbejdere, der ikke har kurset i forvejen, skal det vÌre gennemført inden for 30 dage fra første dag i ansÌttelsen. Nür man tager kurset, er det vigtigt, at man logger ind med ens personlige NemID, da man sü efter gennemført kursus für tilsendt sit personlige kursusbevis pü e-mail.

Som besÌtningsejer skal du vÌre opmÌrksom pü, at du er ansvarlig for, at dine medarbejdere gennemfører kurset.

Fødevarestyrelsen vil kontrollere, om kurset er gennemført, i forbindelse med kontroller i besÌtningen. Det er derfor nødvendigt, at du som arbejdsgiver har kopier af dine ansattes beviser, sü de altid kan fremvises ved kontrol. .XUVHW HU JUDWLV RJ NDQ ÀQGHV Sn 6WDWHQV 6HUXP ,QVWLWXWV KMHPPHVLGH 'X ÀQGHU GHW XQGHU Smitteberedskab / Rüdgivningstjenesten om husdyr-MRSA / Hygiejnekursus Det tager omkring to timer at gennemføre kurset, og det ÀQGHV EnGH L HQ GDQVN RJ HQJHOVN XGJDYH Der er i bekendtgørelsen vedtaget, at manglede gennemførsel af kurset straffes med bøde. +XVN LQGHQ GX VWDUWHU DW ÀQGH GLW 1HP,' DW GX VNDO bruge en E-mail-adresse, som dit kursusbevis kan blive sendt til, samt at printe det ud, sü det kan fremvises ved kontrol.

Du skal som arbejdsgiver endvidere huske, det er dit ansvar, om din medarbejder har taget kursuset, og du skal have deres beviser.

log cfu/g fĂŚces

8

a

7 6

Kontrol

b

5

Plante

4 0

2

4

6

8

10

12

14

Dag

Fig 2. Antal coliforme bakterier (log cfu/g) i fĂŚces ved dag 0, 7 og 13.

Ramsløg og tyttebĂŚr har markant antimikrobiel effekt Forskning har pĂĽvist, at antimikrobielle planter kan forebygge fravĂŚnningsdiarĂŠ hos økologiske grise FORSKNING AF NURIA CANIBE, OLE HĂ˜JBERG, KAI GREVSEN OG MARTIN JENSEN

FravÌnningsdiarrÊ anses for at vÌre Ên af de helt store udfordringer i den konventionelle svineproduktion, set i relation til dyrevelfÌrd og uhensigtsmÌssigt brug af antibiotika, zink og kobber. Den lave fravÌnningsalder og bratte adskillelse fra soen samt den typisk bratte overgang fra mÌlk til fast foder menes at vÌre de vÌsentligste risikofaktorer for udvikling af fravÌnningsdiarrÊ. Selvom grisene i økologisk svineproduktion bliver fravÌnnet noget senere (syv uger), og overgang til fast foder dermed kan foregü mere gradvist, er fravÌnningsdiarrÊ ogsü et problem i det økologiske produktionssystem.

Derfor søger den økologiske svineproduktion intenst efter alternativer, der kan erstatte antibiotika, zink og kobber i forhold til at forebygge og/eller behandle fravÌnningsdiarrÊ; alternativer, vel at mÌrke, som er i trüd med det økologiske princip om ’naturlighed’.

Plantemateriale med antibakterielle egenskaber er kendt fra litteraturen og

kunne vÌre blandt disse alternativer, hvilket vi undersøgte i et netop afsluttet projekt (MAFFRA) gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Projektet omfattede in vitro forsøg, hvor materiale fra en rÌkke planter, med rapporterede antimikrobielle egenskaber, blev testet, som enkeltplanter og blandinger, for evnen til at drÌbe colibakterier af typerne F4 og F18 i mave- og tyndtarmsindhold.

Disse typer af colibakterier anses for den vÌsentligste ürsag til udvikling af infektiøs fravÌnningsdiarrÊ hos grise. Resultaterne af in vitro forsøgene viste, at en kombination af ramsløg og tyttebÌr havde en markant antimikrobiel effekt, hvor der var en tydelig synergistisk effekt mellem planterne; deres antimikrobielle effekt i kombination var süledes kraftigere end den samme mÌngde af disse to materialer hver for sig. Vi besluttede derfor at teste denne plante-cocktail i et pilotforsøg med smügrise.

Formül Formület med pilotforsøget var, først og fremmest, at teste, om blandingen af ramsløg og tyttebÌr kunne reducere antallet af colibakterier in vivo i fÌces og mavetarmkanalen hos grise. Vi ville dog samtidig ogsü teste, om ’gavnlige’ bakterier, reprÌsenteret af mÌlkesyrebakterier, blev hÌmmet af planterne, hvilket som udgangspunkt ikke er ønskeligt.

Sidst, men ikke mindst, ville vi med pilot-

forsøget teste, om grisene overhovedet ville Ìde foderet med det tilsatte plantemateriale, dvs., om planterne evt. havde en negativ püvirkning pü foderoptagelsen pü grund af dürlig smag.

Forsøget Ramsløg dyrket økologisk ved Institut for Fødevarer, Årslev, blev høstet som hvilende løg i efterüret, og løsfrosne tyttebÌr blev indkøbt fra Orskov Foods A/S. Begge UnYDUHU EOHY IU\VHW¥UUHW RJ IRUPDOHW WLO ÀQW lagerstabilt pulver.

I alt blev 16 smügrise, fravÌnnet ved ÀUH XJHU DQYHQGW L IRUV¥JHW )LJXU )HP uger gamle, blev dyrene delt i to grupper pü hver otte grise: ɝ Gruppe 1) Standard fravÌnningsfoder (Kontrol) ɝ Gruppe 2) Kontrol + 3 pct. ramsløg + 3 pct. tyttebÌr (Plante) Grisene var derefter i forsøg i to uger, hvor GH ÀN DG OLELWXP IRGULQJ GHQ I¥UVWH XJH men restriktiv fodring den anden uge, da vi kun havde en begrÌnset mÌngde af plantemateriale til rüdighed. Der blev taget en fÌcesprøve direkte fra rektum af hver gris pü dag 1, 7 og 13. Pü dag RJ EOHY JULVHQH Dà LYHW RJ SU¥YHU fra mave, tyndtarm, blindtarm og tyktarm blev udtaget. Prøverne blev analyseret for pH, colibakterier og mÌlkesyrebakterier.

Resultater Alle grise i begge grupper viste god

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

9. februar 2018 nr. 626

11

Nyt skræddersyet produkt skal give sundere grise Innovationsfonden investerer i udvikling af et nyt produkt, der skal forhindre fravænningsdiarré hos smågrise. Målet er et biologisk alternativ til den nuværende brug af tungmetallet zink og antibiotika

Coliforme bakterier 8

6

5

4 Mave

Tyndtarm Kontrol

Blindtarm

Colon

#REF!

Mælkesyrebakterier 12 10

log cfu/g

8 6 4 2 0 Mave

Tyndtarm Kontrol

Blindtarm

Colon

Plante

Fig 3. Antal coliforme bakterier og mælkesyrebakterier (log cfu/g) i mavetarmkanalen hos smågrisene efter 2 uger i forsøget. nationen af ramsløg og tyttebær, og sandsynligvis andre planter beslægtet med disse, kunne være et alternativ til antibiotika, zink og kobber i forhold til at forebygge og behandle fravænningsdiarré hos smågrise.

Yderligere forsøg, udført med økologiske smågrise, er imidlertid nødvendige for at bekræfte, at de samme positive effekter ses konsistent og under økologiske produktionsforhold (syv ugers fravænning, økologisk foder, osv.), og at en lavere antal af coliforme bakterier leder til reduktion af diarré hos smågrisene.

Endelig er der behov for fremover at vise at plantetilsætningen er økonomisk realistisk i produktionen.

Nuria Canibe og Ole Højberg er ansat ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kai Grevsen og Martin Jensen er ansat ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

MAFFRA projektet har fået tilskud fra GUDP under Organic RDD2.2 programmet.

Marker forvandles NATUR: Det tager 20 år at omdanne en kornmark til et blomsterrigt overdrev, hvis de rigtige forhold er til stede. Det viser et nyt studie fra Fyn, hvor 25 områder med mark og nåleskov er forvandlet til ny natur med sjældne planter. Forvandlingen har taget mellem 11 og 23 år. Studiet har som et af de første dokumenteret et overdrevs tilblivelse.

De 25 områder er alle blevet opkøbt af Naturstyrelsen Fyn gennem 40 år med det formål, at lave ny natur. Metoden, som Naturstyrelsen har brugt, har været enkel: Man har simpelthen sørget for, at områderne blev afgræsset af køer eller får, og ellers har de fået lov at passe sig selv.

Undersøgelsen viser, at naturkvaliteten af de nye overdrev afhænger af, at der er kort afstand til gamle overdrev og relativ stor afstand til dyrkede marker, og at jordbunden har et lavt næringsindhold. Endelig skal områderne have en passende afgræsning for at udvikle sig til nye overdrev.

®

t foderoptagelse Æ Øge Hø jer dÆ e e h

lse yde lke mæ

trivsel, og der var ingen forskel i foderoptagelsen mellem grupperne.

Dette antyder, at disse planter, selv i den anvendte, relativt høje koncentration, ikke påvirker grisenes ædelyst negativt. Grisene fra begge grupper havde det samme antal colibakterier i fæces på dag 1, men allerede på dag 7 var der markant færre colibakterier (Figur 2) i fæces hos Plante-gruppen. Således havde Kontrol-gruppen ca. 10.000.000 colibakterier per gram fæces, mens Plante-gruppen havde ca.100.000, og på dag 13 var der stadig en VLJQLÀNDQW IRUVNHO PHOOHP GH WR grupper. Antallet af mælkesyrebakterier i fæces var ikke forskelligt i de to grupper. Prøver fra alle afsnit af mavetarmkanalen viste det samme billede som fæcesprøverne. Det vil sige: hos Plante-gruppen observereGH YL HQ VLJQLÀNDQW UHGXNWLRQ DI FRlibakterier men ingen påvirkning af mælkesyrebakterier (Figur 3). I grise fra Plante-gruppen var pH i maveindhold også reduceret markant. Lavt pH kan i sig selv hæmme bakterier, men colibakterier er betydeligt mere følsomme over for lavt pH end mælkesyrebakterier. Yderligere har vi i in vitro forsøgene observeret, at den antimikrobielle effekt af ramsløg øges ved lavere pH. Resultaterne fra dette in vivo pilotforsøg tyder således på, at kombi-

Høj f ord øje lig

log cfu/g

7

FORSKNING: Bakteriofager, som er bakteriers naturlige fjender, skal målrettet anvendes til at fjerne de særlige colibakterier, der er årsag til fravænningsdiarré hos smågrise.

Denne biologiske metode skal afløse den nuværende anvendelse af tungmetallet zink til forebyggelse af fravænningsdiarré og imødegå øget brug af antibiotika til behandling, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

- Det er nærliggende at forvente, at udfasning af zink vil betyde, at forbruget af antibiotika i svineproduktionen vil stige. Dette er imidlertid stik imod både de politiske og svinebranchens målsætninger, fordi udbredt anvendelse af antibiotika fører til udvikling af antibiotikaresistente bakterier. Derfor er der nu et stort behov for udvikling af nye alternativer til forebyggelse eller behandling af fravænningsdiarré, siger professor Jens Peter Nielsen, Københavns Universitet.

Innovationsfonden investerer i projektet BioPiglet, og i projektet

deltager Teknologisk Institut, Københavns Universitet og virksomheden Easy AgriCare, der producerer fodertilsætningsstoffer, strøelse og beskæftigelsesmateriale til bl.a. grise.

- Fravænningsdiarré er en stor udfordring for svineproduktionen.

Særligt nu, hvor medicinsk zinkoxid skal udfases fra EU‹s svineproduktion. Hvis smågrise med diarré ikke behandles med zinkoxid eller antibiotika, risikerer de at dø. Vores mål med det nye produkt er at forebygge fravænningsdiarré ved målrettet at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier med en alternativ metode, siger seniorprojektleder Jan Lorenzen, Teknologisk Institut. %DNWHULRIDJHU ÀQGHV L VWRUW DQWDO i naturen, hvor de hver især angriber forskellige bakterier. I projektet skal vi derfor udvælge særlige bakteriofager, der målrettet dræber de colibakterier, som er årsagen til fravænningsdiarré hos smågrise. På den måde kan vi også undgå at påvirke de gavnlige bakterier i grisens tarmsystem, siger professor Lone Brøndsted, Københavns Universitet.

I dag er den mest almindelige behandling af fravænningsdiarré zinkoxid, som tilsættes til smågrisenes foder. Af miljømæssige årsager har EU besluttet, at zinkoxid skal udfases og være ude af markedet senest sommeren 2022. Zink er et tungmetal, der udgør en risiko for udvikling af antibiotikaresistente bakterier hos dyr. ib@okologi.dk

Det gi’r MAX mælk

Indgår i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. februar 2018 nr. 626

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (68,0-89,9) uge 6: 8,50 kr.

Friland A/S giver i uge 6 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 13,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 25,50 kr. Søer Danish Crown notering 5,50 kr./kg. Øko-tillæg 6,60 kr./kg. Samlet afregning 12,10 kr.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 6: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 910,91 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 14,43 kr. 25-30 kg: 14,94 kr. 30-40 kg: 16,20 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 6: Kalve u/12 mdr.: 3,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,75 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 4,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 4,75 kr./ kg. DB godkendte køer: 0,00 kr.

Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,75 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.839 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.893 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Landmand Torben Myrup (midt) holdt åbent hus på sin bedrift, hvor Økologisk Landsforenings klimakonsulent, Mette Kronborg, (2. fra venstre) gennemgik hans tiltag og erfaringer sammen med de øvrige fremmødte. Fotos: Henrik Hindby Koszyczarek

Landmand: Vi skal alle bidrage Landmand Torben Myrup er en af de mælkeproducenter, der har fået udarbejdet en klimahandlingsplan. Sammen med Økologisk Landsforening inviterede han til åbent hus på sit landbrug, så andre landmænd kan få inspiration KLIMA AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Småstenene knaser under bilens hjul, inden Mette Kronborg, klimakonsulent hos Økologisk Landsforening, parkerer bilen og tager nogle sammenhæftede A4-papirer op.

- Jeg skal lige tjekke op på hans klimahandlingsplan, siger hun, imens to hunde løber mod bilen og kigger nysgerrigt ind ad ruderne.

Dagens arrangement, ’Klima og energioptimering af din bedrift’, skal give besøgende et indblik i de indsatser, som Torben Myrup har implementeret på sin bedrift, Højagergård, for at sænke klimaaftrykket efter rådgivning fra Mette Kronborg.

Foran stuehuset uddeler Mette Kronborg klimahandlingsplanen, der beskriver Torben Myrups indsats til de syv besøgende landmænd og en enkelt landbrugsfaglig underviser, som har taget turen til Højagergård i Aars. Derudover er Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten til stede, da han

skal supplere med gode tip til energibesparelser på bedriften. Der er omtrent 200 køer på gården, og dyrkningsarealet er på 273 ha. Torben Myrup har desuden et skovareal på tre ha og 14,5 km læhegn. Beplantning er godt for klimaet, fordi der bindes kulstof i vedmassen og i jorden under træerne.

Højere levealder gavner klimaet Et af de indsatsområder, som Mette Kronborg har snakket med Torben Myrup om, er en højere levealder hos køerne. Jo længere tid, de kan give mælk, desto mindre er behovet for, at der opdrættes kvier til udskiftning, som også er medvirkende til et øget udslip af metan - en anden og mere potent drivhusgas end CO2.

Hvis indsatsen kombineres med forlænget laktation, vil antallet af kælvninger gennem koens levetid også falde, hvilket vil reducere metanudledningen pr. kg mælk, yderligere. Gennem en forlængelse af laktationen på 30 dage vil det være muligt at reducere bedriftens udledning med 18 ton CO2-ækvivalenter.

Mere selvforsyning (IWHU DW KDYH VHW Sn HQ DI ÁRNNHQH af køer, viser Torben Myrup gruppen hen til store bunker af hestebønner.

Bønnerne er med til at øge selvforsyningsgraden af proteinfoder og dermed mindske behovet for at importere protein dyrket i udlandet.

- Se det var jo så et forsøg. Sådan er det jo altid første gang, man prøver noget, siger Torben Myrup og fortæller, at de er nemme at høste og håndtere, men at udbyttet gerne skal være højere i fremtiden.

- Er der nogen af jer andre, der har prøvet at dyrke hestebønner? spørger Mette Kronborg, hvortil en af deltagerne svarer, at han har prøvet og vil forsøge igen i år - gerne med et højere udbytte, end det, Torben Myrup beretter om.

Mødt op for inspiration De fremmødte begynder herefter at debattere deres egne erfaringer med udbytter og jordkvaliteten. Nogle ting er lykkedes – andet er gået mindre godt. En del af dem har allerede fået udarbejdet en klimahandlingsplan

Artiklen er led i projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

og er mødt op for yderligere inspiration.

- Det er i hvert fald et alternativ til importeret kraftfoder, og vi bliver jo nødt til at se på alternativer, siger Mette Kronborg om hestebønnerne, før hun og resten af gruppen går videre ud af stalden og hen mod en af markerne.

På vejen nævner hun, at det også er gavnligt med hyppigere udslusning af gylle til gylletanken, fordi der er varmere i stalden, og der dannes mere metan, jo varmere der er.

- Og hvis man så også har overdækket sin gylletank, medfører det en yderligere reduktion i udledningen af metan, supplerer hun, før gruppen standser foran en tilstødende mark.

Torben Myrup peger ud mod nogle læhegn, der skyder op et godt stykke ude på marken. Læhegnene er ikke kun gode for biodiversiteten, men også til gavn for klimaet, fordi de binder rigtig meget kulstof. Beregninger viser, at hver hektar læhegn binder 12,8 ton CO2 pr. år.

Efter rundvisningen bliver gæsterne budt inden for i stuehuset, hvor Torben Myrup har dækket op til frokost, hvorefter Mette Kronborg tager ordet.

'HU HU ÁHUH JUXQGH WLO NOLPDWLOWDJ For det første er det som økolog naturligt at tage vare på Jorden. For det andet har forbrugerne en forventning om, at de kan købe klimavenlige varer – og den forventning vil kun blive øget i fremtiden. For det tredje kommer vi ikke uden om det lovmæssige. Der kommer krav om reduktioner – den

MARK & STALD

ikke-kvotebelagte sektor, som indbefatter landmĂŚndene - skal sĂŚnke sin udledning med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005, forklarer Mette .URQERUJ RJ YLVHU HQ JUDĂ&#x20AC; N IUHP GHU illustrerer landbrugets udledning og optagelse af drivhusgasser.

Intet af det er umuligt For Torben Myrup giver det god meQLQJ DW XGIÂĄUH Ă HUH DI GH IRUEHGULQ ger, som klimahandlingsplanen har angivet.

2J KYLV GHW JLYHU Ă HUH SHQJH JL ver det jo god mening, siger han og bruger forlĂŚnget laktation som eksempel.

- Man skal tage de lavthĂŚngende frugter. Der er jo ikke noget negativt i de ting â&#x20AC;&#x201C; intet af det er umuligt.

Adspurgt, om han ogsü ville klimaeffektivisere, hvis det kostede noget pü bundlinjen, svarer han: - Jeg ville ogsü ofre lidt for at vÌre med pü det her hold. Der skal ogsü vÌre en klode til vores børn, og det kan ikke hjÌlpe, at vi ikke alle vil vÌre med til at bidrage med noget.

Derudover giver det mere medvind rent politisk, hvis vi viser, at vi er medspillere.

Efterfølgende fortÌller Carsten Vejborg om, hvor meget energi der kan spares ved at udskifte Ìldre belysning til LED-pÌrer og isolere bedre.

Dermed sparer man ikke blot penge pĂĽ elregningen, men man sĂŚnker ogsĂĽ sin udledning af drivhusgasser.

Vi vil gerne gĂĽ foran Andreas Larsen, der er mĂŚlkeproducent i Brønderslev, har i modsĂŚtning WLO Ă HUH DI GH DQGUH IUHPPÂĄGWH LNNH fĂĽet udarbejdet en klimahandlingsplan â&#x20AC;&#x201C; det har dog ikke hindret ham L VHOY DW V WWH JDQJ L Ă HUH LQLWLDWLYHU For ham har det derfor vĂŚret rart at møde op og fĂĽ bekrĂŚftet, at meget af det, han selv er i gang med for at klimaoptimere sin bedrift, er rigtigt.

- Som økologer vil vi gerne gĂĽ foran â&#x20AC;&#x201C; det er sund fornuft, siger han.

Han benytter sig af varmegenvinding fra sit mÌlkekølingssystem, hvor vand forkøler mÌlken og kombineres med et jordvarmeanlÌg. Herigennem udnyttes varmen fra mÌlken og bliver brugt til at opvarme stuehus og vand i stuehus og stald. NÌste skridt for Andreas Larsen er at fü vurderet, om al belysning fremover skal vÌre LED-lys.

- Jeg kunne godt overveje at fĂĽ lavet en klimahandlingsplan. Men nu har jeg jo sĂĽ den her, siger han og lĂŚgger sin hĂĽnd pĂĽ det klimakatalog med 40 konkrete tip, som blev udarbejdet i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings tidligere projekt â&#x20AC;&#x2122;ForstĂŚrket klimaindsats i økologisk landbrugâ&#x20AC;&#x2122;.

Det nĂŚste skridt i kampen mod klimaforandringer for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er at medvirke til udvikling af tiltagene, der kan benyttes for at reducere den enkelte bedrifts klimaEHODVWQLQJ RJ DW In RSO\VW HQGQX Ă HUH økologer om, at klimatiltag giver meQLQJ Sn Ă HUH QLYHDXHU KHUXQGHU RJVn det økonomiske.

Oplysning, handling og ansvarsfølelse er vejen til et mere klimavenligt økologisk landbrug, mener Mette Kronborg.

9. februar 2018 nr. 626

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Autostyret ukrudtsbekĂŚmpelse i korn

3 mio. fugle er vĂŚk

Henrik Christensen har opgraderet sin ĂŚldre traktor med en TMX 2050-skĂŚrm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til sĂĽmaskinen og radrenseren.

Med nyt udstyr luger økolog Henrik Christensen mere effektivt end nogensinde UDSTYR: Landbrugsmaskiner er store og arbejdet groft, men ved radrensning mellem etablerede kornrÌkker sÌttes prÌcisionen pü prøve. Som økologisk landmand er mekanisk ukrudtsbekÌmpelse en mulighed for at komme ukrudtet til livs. Konkurrencen fra ukrudt er tabsgivende for kornet, og derfor ligger der en stor økonomisk gevinst, hvis man som økolog er i stand til at bekÌmpe ukrudtet effektivt, skriver Geoteam i en pressemeddelelse.

Geoteam har leveret udstyr til Henrik Christensen, der er økologisk landmand ved Jelling. Udstyret gør det muligt for hans selvkørende radrenser at luge ukrudt mellem kornrĂŚkkerne med to cm nøjagtighed. â&#x20AC;&#x201C; Som økolog er det vigtigt at opnĂĽ sĂĽ høj bekĂŚmpelsesprocent, som overhovedet muligt, og jo højere prĂŚcision, jo tĂŚttere pĂĽ kornrĂŚkken

kan jeg rense ukrudtet vĂŚk. Jeg har 30 centimeter mellem rĂŚkkerne, og med det nye udstyr kan jeg rense ukrudtet vĂŚk 3-4 centimeter fra kornplanterne, forklarer Henrik Christensen.

Dobbelt prĂŚcision For at den automatiske radrensning bliver sĂĽ prĂŚcis som muligt, skal sĂĽningen foregĂĽ lige sĂĽ prĂŚcist. Derfor er det samme autostyring, der fører radrenser og sĂĽmaskine. Forud for sĂĽningen er marken pløjet med en GPS-styret plov, sĂĽ plovfurerne ligger i prĂŚcis samme retning, som der skal sĂĽs. Det giver sĂĽmaskinen optimale betingelser for at sĂĽ hver enkelt kerne prĂŚcist. â&#x20AC;&#x201C; Vi producerer højvĂŚrdiafgrøder, og hvis der kan optimeres, er der mange penge at tjene. Vi kører med faste kørespor med ni meter imellem â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ med mejetĂŚrsker og gyllevogn â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ uanset, hvad vi laver, er der nu helt styr pĂĽ sporene, og den prĂŚcision, vi nu har investeret i, vil gøre hele arbejdet mere effektivt, siger Henrik Christensen.

Frem for at bredsü gør prÌcisionen fra det nyindkøbte udstyr det ogsü muligt at sü kløvergrÌs mellem kornrÌkkerne, mens der vokser korn, og efter man har radrenset.

Henrik Christensen bruger süledes sin ni meter brede skiveskÌrssümaskine til at sü kløvergrÌs ud imellem kornrÌkkerne.

Det nøjagtigste udstyr Henrik Christensen har opgraderet sin ĂŚldre traktor med en TMX 2050-skĂŚrm samt autostyring, og han har investeret i en True Tracker, der er en aktiv redskabsstyrring, til sĂĽmaskinen og radrenseren. â&#x20AC;&#x201C; Autostyringen og True Trackeren kører efter RTK-signalet fra GPSnet. dk, og derfor kører redskaberne altid med to centimeters nøjagtighed.

Med aktiv redskabsstyring pĂĽ for eksempel en sĂĽmaskine holder den sit spor, ogsĂĽ selvom traktoren skulle ramme en ujĂŚvnhed og vige en smule fra sporet, siger Henrik Nissen, der er kundekonsulent for landbrug hos Geoteam. ib@okologi.dk

NATUR: Danmark har pĂĽ 40 ĂĽr mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er sĂŚrlig knyttet til agerlandet. Det viser nye beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF, skriver bladet Fugle & Natur.

DOF har nu beregnet, hvor mange konkrete individer af fugle, som tabet kan gøres op til.

Det er DOFâ&#x20AC;&#x2122;s vibeekspert Niels Andersen, som har sammenholdt bestandsudviklingen for 22 agerlands-fuglearter med den bestandsvurdering, som DOF lavede i 2011.

15 af de 22 fuglearter, som primĂŚrt yngler i det danske landbrugsland, er gĂĽet tilbage i GH VLGVWH WUH Ă&#x20AC; UH nUWLHU Kun syv er gĂĽet frem.

NĂĽr frem- og tilbagegange er modregnet, ender beregningen med et tab pĂĽ hele 1.472.579 ynglepar. Da et ynglepar bestĂĽr af to fugle, sĂĽ er det samlet 2.945.158 fugle, der er forsvundet.

Tallet er naturligvis ikke prĂŚcist, men det giver et helt nyt og meget konkret indtryk af det dramatiske tab af fugle i det danske landbrugsland.

Det er isĂŚr den kraftige tilbagegang for almindelige arter som sanglĂŚrke, gulspurv, tornirisk, landsvale og vibe, som slĂĽr igennem i tallet. Arter som hvid vipstjert, skovspurv, rĂĽge, grĂĽkrage og tornsanger er gĂĽet frem.

Ansøgningsrunde for økologisk biavl er ĂĽben BIAVL: Alle som har eller gerne vil have økologiske bigĂĽrde, skal søge om godkendelse af placeringerne igennem Tast selv-service i skemaet, der hedder Ă&#x2DC;kologisk Biavl. Du skal bruge skemaet til at indberette placeringerne i Internet markkort og oplyse omlĂŚgningsdatoer og navne for de enkelte bigĂĽrde.

'X NDQ Ă&#x20AC; QGH HW NRUW RYHU RPUn der, som er godkendt til økologisk biavl. Kortet ligger i Tast selv-service, og det kan ses nĂĽr du indberetter dine bigĂĽrde. BemĂŚrk, at kortet kun er vejledende i 2018.

Landbrugsstyrelsen vil udstede et nyt kort over omrüder, som kan godkendes til økologisk biavl i 2018 primo maj.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. februar 2018 nr. 626

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kĂŚrlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de omrĂĽder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med ledelse af naturprojekter i Landbrugsafdelingen hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Naturklummen

Se verden fra en bis perspektiv

Insekterne er i voldsom tilbagegang, kunne et tysk forskningsprojekt sidste ĂĽr fortĂŚlle. I projektet har forskerne siden slutningen af Ă&#x20AC;UVHUQH nUOLJW XQGHUVÂĄJW PÂ QJGHQ af insekter ved hjĂŚlp af opstillede fĂŚlder, og resultatet var alarmerende. Forskerne registrerede en tilbagegang i insektmasse pĂĽ 75 pct. Mange af os studsede nok over udmeldingen om den draVWLVNH WLOEDJHJDQJ RJ IRUVÂĄJWH DW huske, hvornĂĽr vi sidst skulle forbi en tankstation for at vaske bilens forrude fri for den makabre kirkegĂĽrd af uheldige insekter. I sommeren 2017 var det ikke ofte. Udsving i arternes bestande er naturligt. )DNWRUHU VRP EODQGW DQGHW QHGEÂĄU og temperaturer betyder, at der kan vĂŚre store forskelle i bestandene fra ĂĽr til ĂĽr. Men resultaterne IUD GHW W\VNH IRUVÂĄJ HU IRU GUDVWLVNH og vedvarende til, at forskerne mener, at nedgangen kan tilskrives naturlige udsving.

Insekterne er mere vigtige for os, end vi egentlig gĂĽr og tĂŚnker over WLO GDJOLJW 0HUH HQG Ă&#x20AC;UV SURFHQW DI verdens vilde planter er afhĂŚngige DI EHVWÂĄYQLQJ PHG KMÂ OS IUD LQVHNWHU )RU DIJUÂĄGHU L 'DQPDUN HU WDOOHW kun nogle fĂĽ procent, men globalt set er det omkring en tredjedel. I praksis vil vores diĂŚt skulle ĂŚndres betragteligt, hvis det ikke var for de bevingede pollenbĂŚrere. Og det er alle de sjove ting, vi skulle undvĂŚre, for de store mĂŚngder DI YRUHV IÂĄGHYDUHU VRP YLO NXQQH NODUH VLJ XGHQ EHVWÂĄYHUQH HU GHP som er baseret pĂĽ korn, ris og PDMV 'H Ă HVWH IUXJWHU JUÂĄQWVDJHU QÂĄGGHU RJ VnJDU QÂĄGYHQGLJKHGHU som chokolade og kaffe, vil vi skulle kigge langt efter.

Hvad skyldes tilbagegangen?

'HW HU IDNWLVN LNNH Vn QHPW DW JLYH HW HQW\GLJW VYDU Sn 'H Ă HVWH forskere er enige om, at tilbageJDQJHQ VN\OGHV HQ FRFNWDLO DI Ă HUH IDNWRUHU KYRU PDQJHO Sn IÂĄGH og plads samt pĂĽvirkning med pesticider er nogle af de vigtigste.

Hvor levende hegn og skel tidligere EÂĄG Sn HQ YDULDWLRQ DI EORPVWUHQGH

FOTO: COLOURBOX

Hvis du giver en bid af din agerjord til en blomsterstribe, leverer Ă&#x2DC;kologisk Landsforening frø til 1.000 kvm.

Forestil dig, at du er en sulten bi pü jagt efter føde, og lav gerne øvelsen pü forskellige tidspunkter i løbet af üret. De tidligste humlebier er pü vingerne i februar eller marts. Har du blomster pü gürden i februar?

urter, er mange nu nedlagt, eller stĂŚrkt pĂĽvirkede af nĂŚringsstoffer og pesticider. Markerne er fri for alt DQGHW HQG GHQ DIJUÂĄGH ODQGPDQden dyrker, og med mindre det er HQ DIJUÂĄGH L IXOGW Ă RU HU GHU LNNH PHJHW ELPDG DW NRPPH HIWHU )ÂĄU RJ HIWHU EORPVWULQJ HU GHW HQ ÂĄUNHQ 'HQ DQHUNHQGWH KXPOHELIRUVNHU 'DYH *RXOVRQ IRUNODUHU DW KYRU HW PHQQHVNH VNDO OÂĄEH L FLUND HQ time for at forbrĂŚnde energien fra en Marsbar, sĂĽ ville en humlebi WLO VDPPHQOLJQLQJ VNXOOH Ă \YH L sekunder, hvis vi forestillede os, at mand og humlebi var af samme

â&#x20AC;&#x153;

VWÂĄUUHOVH 0HG VnGDQ HQ IRUEUÂ Qding er der ikke tid at spilde pĂĽ vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, sĂĽ klarer humlebien den ikke.

Hvad kan vi gøre?

(Q ÂĄYHOVH VRP PnVNH YLUNHU OLGW fjollet, men som kan give et nyttigt overblik, er at gĂĽ en tur pĂĽ gĂĽrden med bibriller pĂĽ. Forestil dig, at du HU HQ VXOWHQ EL Sn MDJW HIWHU IÂĄGH RJ ODY JHUQH ÂĄYHOVHQ Sn IRUVNHOOLJH WLGVSXQNWHU L OÂĄEHW DI nUHW 'H tidligste humlebier er pĂĽ vingerne i februar eller marts. Har du blom-

Den anerkendte humlebiforsker Dave Goulson forklarer, at hvor et menneske skal løbe i cirka en time for at forbrĂŚnde energien fra en Marsbar, sĂĽ ville en humlebi til Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2039; ͚͜ Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022; Â&#x2DC;Â&#x2039; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;stillede os, at mand og humlebi var af samme størrelse.

Med sĂĽdan en forbrĂŚnding er der ikke tid at spilde pĂĽ vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, sĂĽ klarer humlebien den ikke.

ster pĂĽ gĂĽrden i februar? En af GH Ă&#x20AC;QHVWH SODQWHU WLO GH WLGOLJH KXPlebier er pil, da den blomster tidligt og med mange blomster, som ikke ser ud af noget sĂŚrligt for os mennesker, men for humlebien er en lĂŚkker vinterbuffet. Hen over forĂĽret, sommeren og efterĂĽret tager den ene blomstrende plante forhĂĽbentlig over efter den forrige, RJ KYLV PDQ VÂĄUJHU IRU DW KDYH brakarealer, levende hegn og afgrĂŚsningsmarker, vil man mĂĽske NXQQH Ă&#x20AC;QGH ELIÂĄGH VÂ VRQHQ LJHQnem. LĂŚg mĂŚrke til, hvor blomsterne er, og hvor mange der er.

Kan det blive bedre?

Ofte vil gode naturelementer omkring marken have gavn af en ekstra buffer, sĂĽ de beskyttes mod markens nĂŚringsstoffer. Som EHNHQGW VNDO QDWXU LNNH EUXJH JÂĄGning, sĂĽ en udyrket stribe mellem marken og naturelementet er et glimrende naturtiltag. I striben kan PDQ ODGH GHQ QDWXUOLJH Ă RUD VSLUH IUHP 'HW HU RIWH HQ JRG LGp GD jorden gemmer pĂĽ spĂŚndende og gavnlige urter, der blot har ventet pĂĽ en chance for at etablere sig.

Mange landmĂŚnd vil gerne se lidt hurtigere og mĂĽske mere farverige resultater, og sĂĽ kan man vĂŚlge at udsĂĽ en blomsterstribe med gode SODQWHU WLO GH YLOGH EHVWÂĄYHUH Gratis blomsterfrø Ă&#x2DC;kologisk Landsforening hjĂŚlper i nU GH ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG PHG DW KM OSH EHVWÂĄYHUQH RJ GHUIRU XGdeler vi gratis 200 poser blomsterIUÂĄ 9L EHGHU EORW RP DW VWULEHUQH XGVnV L ÂĄNRORJLVN ODQGEUXJVMRUG 6NHO RJ JUÂĄIWHNDQWHU HU L IRUYHMHQ JRGH ORNDOLWHWHU IRU EHVWÂĄYHUQH RJVn VHOYRP GH WLOKÂĄUHQGH EORPster mĂĽske ikke synes af meget, RJ GHUIRU JÂĄU IUÂĄHQH PHJHW PHUH gavn som bufferen i markkanten.

Foreningen er i samarbejde med .3 Â&#x2018;NRIUÂĄ L JDQJ PHG DW XGYLNOH HQ IUÂĄEODQGLQJ GHU JLYHU IÂĄGH WLO EnGH vilde bier, humlebier, sommerfugle RJ VYLUUHĂ XHU PĂĽ okologi.dk/landbrug/natur kan du tilmelde dig projektet. SĂĽ modWDJHU GX L VWDUWHQ DI PDUWV IUÂĄ WLO 1.000 kvm. samt et informationsVNLOW RP YLOGH EHVWÂĄYHUH VRP GX kan sĂŚtte op nĂŚr striben.

9. februar 2018 nr. 626

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

MARKED

MAD PĂ&#x2026; MARKEDET

AF KENNETH HĂ&#x2DC;JGAARD KONSTITUERET DIREKTĂ&#x2DC;R, KĂ&#x2DC;BENHAVNS MADHUS

OP PĂ&#x2026; MĂ&#x2020;RKERNE! Hos Københavns Madhus bliver vi ofte spurgt, hvorfor vi jagter det røde Ă&#x2DC;-mĂŚrke, nĂĽr nu mĂĽltidets hovedformĂĽl er at skabe god ernĂŚring for de spisende. Svaret pĂĽ det NDQ Ă&#x20AC;QGHV EODQGW GH PHUH HQG VWRUNÂĄNNHQHU YL KDU hjulpet med at omlĂŚgge til økologi.

For os betyder økologi ikke kun, at maden er tilberedt af fødevarer dyrket uden sprøjtemidler og med bedre dyrevelfÌrd og grundvand som konsekvens. OmlÌgningen af køkkener til økologi ser vi som en forandringsdriver i retning af andet og mere. Vi arbejder med mület om PLQGVW SFW ¥NRORJL PHG WL RPO JQLQJVSULQFLSSHU VRP alle har en positiv effekt pü mültidet og dem, som spiser.

â&#x20AC;&#x153;

â&#x20AC;&#x2122;Spis

â&#x20AC;&#x2122;Spis kød med omtankeâ&#x20AC;&#x2122; kød med er et af vores omlĂŚgomtankeâ&#x20AC;&#x2122; QLQJVSULQFLSSHU 9L KDU er et af vores omlĂŚgindset, at hverken vi eller ningsprincipper. Vi kloden kan tĂĽle, at vi bliver ved med at indtage har indset, at hveruhĂŚmmede mĂŚngder kenvi eller kloden kan kød. Ser man historisk tĂĽle, at vi bliver ved pĂĽ vores madkultur, er med at indtage uhĂŚmden dĂĽrlige vane med et mede mĂŚngder kød. alt for højt kødforbrug ogsĂĽ ganske ny, sĂĽ den burde ikke vĂŚre sĂĽ svĂŚr DW  QGUH LJHQ 5HGXFHUHW kød i mĂĽltiderne giver økonomisk luft i kostbudgettet til de dyrere, økologiske rĂĽvarer.

5HGXFHUHW PDGVSLOG HU RJVn HQ VWRU GHO DI O¥VQLQJHQ Sn klimaproblemerne, og kan samtidig vÌre en vÌsentlig økonomisk faktor i en omlÌgning. Den opgave kan fx løses ved at undgü fÌrdigvarer, som køkkenerne køber L G\UH GRPPH 'H VSLVHQGH JLGHU LNNH LQGXVWULNDUWRà HU og andet halvfabrikata. ErnÌringsmÌssigt er vakuumNDUWRà HQ PnVNH RN PHQ GHQ VPDJHU DOWVn LNNH Vn JRGW som en nyskrÌllet og nykogt kartoffel. Og sü ryger den ud som tallerkenspild.

Fokus pü madspild bliver pü den müde til et fokus pü at lave dejlig mad. Maden bliver til nÌring for den spisende, og pengene sparet pü madspild og mindre kød giver overskud til økologi. Den ernÌringsmÌssige mission er løst, inden for samme budget og med de økologiske fordele for miljøet som sidegevinst.

Det synes vi er en god grund til at jagte det røde Ă&#x2DC;-mĂŚrke!

Brian Tholstrup Nybo forsvinder nÌsten i marken med svedjerug, hvor de højeste strü müler nÌsten 2,70 m i højden, og med udsigt til øget konkurrence er han ikke i tvivl om, at Aurion ogsü i fremtiden skal fastholde sit fokus pü specialafgrøderne.

Aurion ser mange muligheder Trods faldende omsĂŚtning og øget konkurrence pĂĽ hjemmemarkedet høstede Aurion sidste ĂĽr det største overskud i tre ĂĽr Ă&#x2026;RSREGNSKAB

NRQNXUUHQFHQ Sn GHW KMHPOLJH GDJOLJYDUHmarked er blevet markant hĂĽrdere i takt med, at alle de danske dagligvarekĂŚder KDU InHW Ă HUH ÂĄNRORJLVNH RJ ELRG\QDPLVNH produkter i deres sortiment.

- Det betyder, at kunderne kan nøjes PHG DW KDQGOH pW VWHG RJ GHW à \WWHU VDOJ IUD VSHFLDOKDQGOHQ WLO GDJOLJYDUHKDQGOHQ siger Brian Tholstrup Nybo.

AF JAKOB BRANDT

(IWHU PHUH HQG nU L EUDQFKHQ KDU Aurion ikke glemt, hvordan man tjener penge, og selv om bruttoomsĂŚtningen i det seneste regnskabsĂĽr faldt med otte SURFHQW IUD WLO PLR NU SU VWHrede mølleri-virksomheden et resultat pĂĽ SOXV NU Det er nĂŚsten en fordobling i forhold til ĂĽret før, men ogsĂĽ et resultat som selskabets ledelse i ĂĽrsberetningen betegner som â&#x20AC;&#x2122;mindre tilfredsstillende men ikke uventetâ&#x20AC;&#x2122;.

- Det er selvfølgelig aldrig helt tilfredsstillende at gü sü meget tilbage i omsÌtning, men det skydes blandt andet, at vi mistede hollandske Albert Heijn som kunde. Det er Hollands største supermarkedskÌde, som tidligere solgte vores instant-grød, men som nu har lavet en billigere konventionel udgave, siger Aurions administrerende direktør Brian Tholstrup Nybo.

Han lĂŚgger heller ikke skjul pĂĽ, at

Overvejer mere private label Aurion kan ogsü mÌrke, at dagligvarekÌderne i voksende omfang er begyndt at importere økologiske varer fra udlandet, og de ofte billigere importvarer presser efter hans vurdering de danske produFHQWHU For at vende udviklingen planlÌgger +M¥UULQJ YLUNVRPKHGHQ à HUH Q\H LQLWLDWLver, som skal fü mere gang i virksomhedens arsenal af kvÌrne, afskallere og pakkemaskiner.

9L NDQ DJHUH Sn à HUH PnGHU RJ HQ DI GH WLQJ YL RYHUYHMHU HU DW SURGXFHUH PHUH til private label for at fü et større volumen i salget, siger Brian Tholstrup Nybo.

Generelt ser han meget fortrøstningsfuldt pü fremtiden.

Mere effektiv produktion Det skyldes ikke mindst, at Aurion i løbet af de senere ür har øget produktionskaSDFLWHWHQ YLD à HUH HIIHNWLYLVHULQJHU VRP sammen med en udvidelse af distributionskanalerne har skabt et godt funda-

ment for de kommende ĂĽrs udvikling.

I jagten pü at sikre det bedst mulige fundament under Aurions økonomi retter Brian Tholstrup Nybo desuden blikket mod udenlandske kunder.

Aurion tror pü øget eksport I det forgangne ür har Aurion indledt nye samarbejder med virksomheder pü de nÌre eksportmarkeder, og ifølge direktøren kan en øget eksport til de øvrige nordiske lande vÌre endnu en vej til øget salg. En anden er at fokusere mere pü at udvikle produkter til det voksende foodVHUYLFHPDUNHG 9L KDU à HUH WLQJ L VW¥EHVNHHQ VRP kan vÌre med til at gøre vores varer mere tilgÌngelige, og det er ikke umuligt, at vi vil etablere et netsalg af vores produkter, siger han.

Holder fast i de specielle ting , GHW VHQHVWH nU ODQFHUHGH $XULRQ SXUSXUhvede, som er kommet godt fra start, og dansk biodynamisk boghvede og quinoa, som er dyrket af danske økologer. Udover de enkelte glutenfrie korn og frø har det QRUGM\VNH Ă&#x20AC;UPD GHVXGHQ PDUNHGVIÂĄUW WUH nye glutenfri melblandinger, som gør det let at bage glutenfrit.

- Det er vigtigt, at vi fortsĂŚtter med at SURGXFHUH GH PHUH VSHFLHOOH WLQJ 1HWRS SURGXNWLRQHQ DI VSHFLDOSURGXNWHU OLJJHU i Aurions dna, fastslĂĽr Brian Tholstrup Nybo.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. februar 2018 nr. 626

De svenske kĂŚder gearer ned De offentlige køkkener ligger helt i toppen Sverige er det land i verden, hvor økologiprocenten i de offentlige køkkener er højest, oplyser Ekoweb i sin rapport. Sidste ĂĽr voksede andelen til 35 procent LQNOXVLYH 06& P UNHW Ă&#x20AC; VN 'HW svarer i gennemsnit til, at alle offentlige køkkener i Sverige har det økologiske spisemĂŚrke i bronze. Ikke fĂŚrre end 61 procent af rĂĽvarerne i de offentlige køkkener kommer fra Sverige.

København smitter af KOMMUNER: Noget kunne tyde pĂĽ, at den høje økologiprocent i Københavns Kommune har en afsmittende effekt pĂĽ omlĂŚgningen pĂĽ den svenske side af Ă&#x2DC;resund.

Under alle omstÌndigheder er det de sydvestligste kommuner i Sverige, som er nüet lÌngst med omlÌgningen til økologi: 1. Vellinge Kommune 2. Lunds Kommune 3. MalmÜ Kommune

80 % 68 % 59 %

Det svenske netsalg bliver fordoblet pü to ür NETSALG: Ifølge Ekowebs beregninger solgte svensk nethandel i 2017 økologiske fødevarer for 910 mio. dkr. De svenskere, som køber fødevarer via nethandlen, køber nÌsten dobbelt sü meget økologi, som de landsmÌnd, der henter maden i de fysiske butikker. Ifølge Svensk Digital Handel satser nÌsten alle de store aktører pü det svenske marked kraftigt pü netsalg, og Ekoweb forventer, at det økologiske netsalg bliver fordoblet i løbet af to ür, sü det i 2019 nÌrmer sig to mia. kr.

Svenskerne er vilde med økologisk øl og vin DRIKKEVARER: Systembolaget er den nÌststørste salgskanal for økologiske føde- og drikkevarer pü det svenske marked.

Salget voksede i 2017 til 4 mia. dkr. Det svarer ifølge Ekoweb til en fremgang pü 14 pct.

Det svenske marked for økologi voksede med 1,9 mia. dkr. i 2017, viser ny markedsrapport fra Ekoweb, men vÌksten i detailhandlen er skrumpet markant SVERIGE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter en hündfuld ür med høje tocifrede vÌkstrater skrumpede vÌksten i det økologiske salg sidste ür til 9,8 procent. Det skyldes ikke mindst, at svensk detailhandel har mistet noget af pusten som trÌkdyr for salget af økologi.

I 2015 voksede det økologiske detailsalg med 40 pct. Ă&#x2026;ret efter lĂĽ vĂŚksten pĂĽ 13 pct. men i 2017 købte de svenske dagligvarekunder kun økologi for en halv mia. dkr. mere end i 2016. VĂŚksten er dermed skrumpet til 3 pct. Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2026;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Ifølge svenske Ekoweb, som gennem de seneste 20 ĂĽr har fulgt det svenske økologimarked tĂŚt, er det ikke helt tilfĂŚldigt, at der er skruet ned for de seneste ĂĽrs kraftige acceleration i økologisalget.

Ekoweb peger pĂĽ, at udviklingen er et resultat af et ĂŚndret fokus i detailhandlen, som stĂĽr for ca. 80 pct. af fødevaresalget i Sverige. â&#x20AC;&#x2122;I 2017 har detailhandlen valgt at fokusere mere pĂĽ lokale og svenske varer, sundhed, klimavenlige produkter, bĂŚredygtighed og økologi i stedet for kun økologi, som den gjorde tidligereâ&#x20AC;&#x2122;, hedder det i Ekowebs ĂĽrlige rapport â&#x20AC;&#x2122;Ekologisk Livsmedels-

marknadâ&#x20AC;&#x2122;, som blev offentliggjort ved det ĂĽrlige Ekogalan i Stockholm i slutningen af januar. Ă&#x2DC;kologien er mindre synlig Det bredere fokus medførte ifølge Ekoweb, at en del økologiske varer Ă&#x20AC; N HQ OLGW PLQGUH IUHPWU GHQGH placering i butikkerne, og kĂŚderne gennemførte desuden fĂŚrre økologikampagner end tidligere.

Salget hos ICA, som stür for nÌsten halvdelen af det økologiske detailsalg i Sverige, illustrerer udviklingen. Dagligvarekoncernen oplevede i 2014 en vÌkst pü 55 pct., i 2015 var vÌksten 47 pct. og i 2016 18 pct., mens Ekoweb beregner vÌksten i 2017 til kun 2 pct.

Maria Smith, chef for ICAâ&#x20AC;&#x2122;s bĂŚredygtighedsstrategi siger til Ekoweb: - SalgsvĂŚksten for økologiske varer lĂĽ lavere end i 2016, og en ĂĽrsag til det kan vĂŚre en øget interesse for lokale varer blandt forbrugerne.

En anden ürsag til den lave vÌkst var ifølge Ekoweb en generel mangel pü økologisk frugt og grønt i 2017.

Det svenske økologimarked 2017 Axfood 8%

Systembolaget 19% Nethandel 4% Lidl 1% Netto 1%

Ă&#x2DC;vrige 8 % Bergendahl 1%

Ica 29%

Coop 11% KILDE: EKOWEB

Ă&#x2DC;koandel voksede til 7,4 pct.

Pü baggrund af foreløbige tal fra kÌderne opgør rapporten svensk detailhandels samlede økologiske salg i 2017 til 12,5 mia. dkr. Dermed voksede økologiandelen i detailhandlen med 0,2 pct. til 7,4 pct.

De tre største dagligvarekÌder pü det svenske marked rapporterer alle om encifret vÌkst i økologisalget: ɝ Ica +2 pct. ɝ Coop +1 pct. ɝ Axfood +5 pct.

Til sammenligning voksede salget hos Lidl og Netto med henholdsvis 30 og 45 pct., men tilsammen stür de to discountkÌder for under to pct. af det økologiske detailsalg i Sverige.

Svenskerne købte økologiske fødevarer for 21,2 mia. dkr. i 2017, og selv om vÌksten falder for andet ür i trÌk, vurderer Cecilia Ryegürd, Ekoweb, at der er et stort potentiale for at øge økologisalget i svensk dagligvarehandel.

Arkivfoto

Foodservice 18%

Knofedt og vedholdenhed Men der er stadig et stort potentiale for at øge salget af økologiske fødevarer til detailhandlen, lyder vurderingen fra Ekoweb, som forventer at det samlede svenske økologiforbrug vokser med 1,5 mia. dkr. ürligt frem til 2015.

â&#x20AC;&#x2122;Detailhandlen stĂĽr for ca. 80 pct. af hele fødevaresalget i Sverige, men har kun 60 pct. af det økologiske salgâ&#x20AC;&#x2122;, skriver Ekoweb.

Det er ikke mindst interessant for danske producenter, som ønsker at komme ind pĂĽ de svenske butikshylder, men ifølge Pernille Bundgaard, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening kan det svenske marked vĂŚre en vanskelig størrelse at hĂĽndtere.

- Det er er et relativt lukket marked, men de svenske forbrugere vil gerne have økologiske varer, sü mit bedste rüd til de danske producenter handler om knofedt og vedholdenhed, siger Pernille Bundgaard.

Hun deltog i Ekogalan, hvor hun kunne glÌde sig over, at Danmark i et langt indlÌg blev fremhÌvet som et økologisk foregangsland.

Selv om de svenske forbrugere har meget fokus pĂĽ svenske produkter, kan det gode danske ry efter hendes vurdering give de danske producenter nogle fordele, som hun hĂĽber, de er i stand til at udnytte i deres eksportarbejde.

Krav-mĂŚrke mister terrĂŚn til EU-logo MĂ&#x2020;RKNING: For ti ĂĽr siden var ca.

80 procent af de økologiske produkWHU Sn GHW VYHQVNH PDUNHG FHUWLĂ&#x20AC; FH ret med det svenske KRAV-mĂŚrke, men de seneste ĂĽr har KRAV mistet markedsandele i forhold til det obligatoriske EU-logo.

Ifølge Ekoweb mister Krav isÌr andele i kategorierne tørvarer, frugt og grønt samt i dagligvarekÌdernes private label serier. Tendensen gÌlder ogsü importerede varer, hvor to store leverandører af bananer og kaffe helt har droppet Krav-mÌrket, som dog stadig stür stÌrkt, nür det gÌlder animalske produkter.

Den dagligvarekĂŚde, som har GHQ KÂĄMHVWH DQGHO DI .UDY FHUWLĂ&#x20AC; cerede varer, er Coop med ca. 70 procent. Det er altsĂĽ ikke lĂŚngere â&#x20AC;&#x2122;et mustâ&#x20AC;&#x2122; med Krav-mĂŚrket for at komme ind pĂĽ det svenske marked, men Ekoweb beskriver Krav-mĂŚrket VRP HQ ¡VSHWVFHUWLĂ&#x20AC; HULQJ¡ L IRUP DI

et miljøvaremÌrke, som har en meget høj genkendelsesgrad blandt de svenske forbrugere.

For at bruge mÌrket skal producenterne ofte leve op til skÌrpede og fordyrende krav, som mange forbrugere er villige til at betale ekstra for, end for en vare, som kun bliver markedsført med EU-logoet.

Ifølge Ekowebs beregninger genererer Krav pü den müde 1,1 mia. kr. om üret til svensk landbrug.

- ´Krav er derfor en utrolig vigtig faktor for lønsomheden i svensk landbrug, hvor økologien stür for en stor andel af det overskud, der bliver skabt i svensk landbrug, hedder det i en analyse af Kravs betydning.

Heraf fremgür det, at kÌderne risikerer at forbrugernes betalingsvillighed vil falde, hvis de skifter til kun at benytte EU-logoet pü de økologiske produkter.

- Der er en risiko for, at butikkerne mister omsĂŚtning, hvis de vĂŚlger at overgĂĽ til kun at fylde hylderne med billigere

(8 FHUWLĂ&#x20AC; FHUHGH ÂĄNRORJLVNH SUR dukter.

- Det kan betyde, at dagligvarehandlen pü lÌngere sigt mister interessen for at handle med økologi, hedder det i analysen.

Et voksende antal økovarer bliver nu udelukkende markedsført med EUâ&#x20AC;&#x2122;s obligatoriske økologi-logo, mens Krav-mĂŚrket fylder mindre pĂĽ hylderne i de svenske dagligvarekĂŚder, og Ekoweb advarer om, at det kan føre til faldende priser pĂĽ de økologiske produkter.

MAD & MARKED

9. februar 2018 nr. 626

Eksportchefen:

Messen er et must

Den danske BioFach-stand für ud over en masse indkøbere fra hele verden besøg af den tyske landbrugsminister Birgit Keller.

Ikke fÌrre end 15 af de godt 40 danske udstillere pü BioFach har tilmeldt nyudviklede produkter til den sÌrlige nyhedsstand, der udgør en del af den danske fÌllesstand pü verdens største økologimesse i Nßrnberg.

- Jeg bliver ikke overrasket, hvis GHU NRPPHU Ă HUH WLO LQGHQ PHVsen ĂĽbner i nĂŚste uge, siger Louise Kaad-Hansen, international marketingkoordinator hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, der arrangerer fĂŚllesstanden sammen med eksportnetvĂŚrket Bio Aus Dänemark.

- Det vidner om, at der sker en

stor innovation hos de danske virksomheder.

Og ifølge Pernille BundgĂĽrd, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, har det stor betydning for producenternes mulighed for at fĂĽ succes pĂĽ BioFach, som hun beskriver som et ¡PXVW¡ IRU Ă&#x20AC;UPDHU PHG DPELWLRQHU om at eksportere eller importere økologiske fødevarer.

Det giver sig selv, at man bør deltage i messen, som er verdens største mødelokale for indkøbere og producenter af økologi, siger Pernille Bundgürd, som glÌder sig til at opleve sin første Nßrnberg-messe.

Thise, Peder Gerhardt Jessen og püpeger, at det er mejeriets økologiske oste, der er i fokus i virksomhedens eksportindsats.

7KLVH 0HMHUL PHGEULQJHU Ă HUH Q\H produkter pĂĽ BioFach. Bl.a. den sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x2122;FyrtĂĽrnsostâ&#x20AC;&#x2122; - der er en videreudvikling af den populĂŚre Vesterhavsost - og rødkitsosten â&#x20AC;&#x2122;Rød Klosterâ&#x20AC;&#x2122;, der begge kommer pĂĽ det danske marked i den kommende periode.

EKSPORT

]Â&#x201D;Â&#x201E;§Â? Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â?§Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2013; En anden af Danmarks faste deltagere pĂĽ BioFach er det fynske, familieejede økologiske bryggeri, Naturfrisk, som driver Ă&#x2DC;rbĂŚk Bryggeri.

I ür lancerer Rømer-familien bl.a. en helt ny serie af øko-juicer pü messen, hvor de gennem ürene har høstet mange udenlandske kunder.

- Vi satser mere og mere pĂĽ eksport, og vores salg til eksportmarkederne er vokset med 20-30 procent hvert ĂĽr de seneste mange ĂĽr. Alle markeder er sĂĽdan set interessante for os - bĂĽde de nĂŚre markeder i Europa, men ogsĂĽ Asien og USA. Vi deltager pĂĽ BioFach for bĂĽde at bygge videre pĂĽ de gode kontakter, vi allerede har pĂĽ eksportmarkederne, RJ IRU DW Ă&#x20AC;QGH Q\H NXQGHU VLJHU GLrektør Niels Rømer.

AF JAKOB BRANDT Igen i ür bliver dansk økologi stÌrkt reprÌsenteret pü den tyske messe, KYRU à HUH DI ODQGHWV VW¥UVWH I¥GHYDUHproducenter er parat til at prÌsentere deres forskellige produktnyheder for de mange tusinde udenlandske indkøbere.

Thise Mejeri er en af de garvede udstillere pü den danske fÌllesstand, og salgs- og marketingdirektør hos Salling-mejeriet, Peder Gerhardt Jessen betegner BioFach som verdens største udstillingsvindue for økologi og det helt rigtige sted at vÌre for en eksportvirksomhed som Thise.

- Vi har fortsat vĂŚkst pĂĽ eksportsiden, som i ĂĽr kommer til at udgøre 30 procent af den samlede omsĂŚtning. Og vi kommer til at øge eksportindsatsen markant â&#x20AC;&#x201C; med fokus pĂĽ de nordiske markeder, Benelux og Tyskland, men ogsĂĽ større metropoler i mere fjerntliggende lande.

F.eks. Sydney og New York, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger økologiske kvalitetsprodukter, siger salgs- og marketingdirektør hos

DAVA kigger mod Fjernøsten Skandinaviens største Ìg-producent Dava Foods fra Hadsund drager ogsü til Nßrnberg.

Det sker som led i den nordjyske virksomheds strategi om at øge økologiandelen fra de nuvÌrende 40 procent til at udgøre halvdelen af omsÌtningen. I den forbindelse øjner Jens Madsen, eksportdirektør

17

ZoZozial Coffee Roasters vil over grĂŚnsen EKSPORT: Henrik Almlund, direktør og medejer af ZoZozial Coffee Roasters er klar til BioFach: - Vi har udviklet unikke risteproĂ&#x20AC;OHU IRU KYHU HQNHOW NDIIH RJ GHW bliver bemĂŚrket pĂĽ eksportmarkederne. I dag eksporterer vi blandt andet til Sverige, Tyskland, Ă&#x2DC;strig, Holland og Singapore, og eksport udgør cirka 70 procent af vores forretning. Vi forventer, at øge eksporten til bĂĽde eksisterende kunder samt til nye markeder i ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; blandt andet via vores deltagelse pĂĽ BioFach, siger han.

Coop Sverige sigter mod 20 procent økologi SVERIGE: Hos den svenske dagligvaregigant ICA udgør den økologiske omsĂŚtning 6 pct. af den samlede omsĂŚtning, mens Coop med 10 pct. har den højeste økologiandel blandt kĂŚderne pĂĽ det svenske marked. â&#x20AC;&#x2122;Vi hĂĽber pĂĽ fortsat vĂŚkst og har en overordnet mĂĽlsĂŚtning om at støtte Kravs og Organic Swedens mĂĽl om 20 procent økologi i 2020â&#x20AC;&#x2122;, siger Louise KĂśnig, chef for BĂŚredygtig Udvikling hos Coop Sverige til EkoWeb.

BioFach ĂĽbner et vindue til hele verden Den danske økologi-eksport er mere end forÂ&#x2020;Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2019;¤ Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? udvikling er mange af de danske fødevareproducenter klar til at bygge Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ǥ Â?¤Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; største økologiske messe - BioFach - ĂĽbner dørene i NĂźrnberg i nĂŚste uge

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Organic Human er pĂĽ vej til Japan

BioFach 2018 Mere end 40 danske økovirksomheder deltager i ĂĽrets største eksportfremstød, som arrangeres af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i samarbejde med eksportnetvĂŚrket Bio Aus Dänemark.

Der blev eksporteret danske øko-varer for 2.447 millioner kroner i 2016, hvilket er en stigning pĂĽ 23 procent pĂĽ et ĂĽr. Og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening vurderer, at dansk økologi er sĂĽ eftertragtet pĂĽ eksportmarkederne, at eksporten vil runde tre mia. i 2018.

hos Dava Foods, et stort eksportpotentiale i de økologiske produkter.

- Vi mĂŚrker en stigende interesse for ĂŚg og ĂŚggeprodukter som

Danmark er kendt for en høj grad af fødevaresikkerhed, og det er en en fordel, hvis man vil eksportere til lande som Japan og Kina.

har fødevaresikkerhed og dyrevelfĂŚrd i fokus. Danmark er førende pĂĽ økologi, og DAVA FOODS har verdens sikreste ĂŚg. Det giver et stort eksportpotentiale, som vi vil bygge videre pĂĽ til BioFach. Her er vi med for at videreudvikle salget til eksisterende eksportmarkeder som Tyskland og Mellemøsten, og samtidig har vi blikket rettet mod Fjernøsten, hvor vi ser nye muligheder, siger Jens Madsen, der pĂĽ messen lancerer nyheden â&#x20AC;&#x2122;whitePROâ&#x20AC;&#x2122; i form DI OHWĂ \GHQGH ÂĄNRORJLVNH  JJHKYLder, som f.eks. kan bruges i kaffen, og er en nem proteinkilde for bl.a. aktive, ĂŚldre og patienter.

BIOFACH: Drikkevareproducenten Organic Human fra Frederikshavn sÌtter i nÌste uge kurs mod BioFach i Nßrnberg. Halvdelen af virksomhedens omsÌtning udgøres i dag af eksport.

- Vi eksporterer til Sverige, Island, Tyskland, Holland og Ă&#x2DC;strig, og vi forventer en vĂŚkst i vores eksport pĂĽ omkring 25-30 procent i ĂĽr, hvor Japan bliver et nyt marked for os. Vi hĂĽber, at BioFach fører til nye forretningsmuligheder, og vi glĂŚder os bl.a. til at prĂŚsentere indkøberne for vores nye økologiske antioxidantshot, hvor vi har mixet spirulina, grønkĂĽl, hvedegrĂŚs, chorella og byggrĂŚs, pĂĽ en base af ingefĂŚr, ĂŚble og lime, siger John Wøhlk, direktør i Organic Human.

Gods i pengenød KAPITAL: - Vi er ikke konkurs.

Vi er ikke i betalingsstandsning og ikke insolvente. Men der er behov for ny kapital - og det tror og regner jeg med en afklaring pĂĽ inden for de nĂŚrmeste uger.

Südan siger Susanne HovmandSimonsen, godsejer pü en af landets absolut største økologiske og biodynamiske landbrugsbedrifter Knuthenlund Gods til Folketidende.dk pü Lolland, hvor GHW VWRUH JRGV JHQQHP à HUH nU har høstet lidt for store underskud.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. februar 2018 nr. 626

Danmark stür højt pü trovÌrdighedsskalaen blandt udenlandske forbrugere - til gengÌld er kendskabet til den danske økologiske fødevareproduktion svagere, end branchen havde troet. Arkivfoto

â&#x20AC;&#x153;

Vi er nødt til at gøre noget mere end bare at sige, at vi er fra Danmark. Det danske stempel kan hjÌlpe, men det er ikke nok.

HENRIK BIILMANN, FRILAND.

Nyt studie: â&#x20AC;&#x2122;Danskâ&#x20AC;&#x2122; er ikke det kvalitetsstempel, branchen tror Danmark stĂĽr ikke stĂŚrkt som fødevareproducent blandt udenlandske forbrugere, viser et nyt studie. Vi mĂĽ gøre mere for at promovere Danmark, siger branchen EKSPORT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Da Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers Afdeling for Ă&#x2DC;kologi, stillede sig foran mikrofonen, var det ikke den mest opløftende konklusion, han kunne drage ud fra det oplĂŚg, han netop havde overvĂŚret.

- Det er tankevÌkkende, at vores landeimage ikke er stÌrkere, og det er tankevÌkkende, at økologi ikke bare er efterspurgt, fordi det er dansk. Vi skal altsü kÌmpe for det, sagde han fra talerstolen i Festauditoriet pü Frederiksberg Campus, Københavns Universitet (KU).

Ved sin side havde han Henrik Biilmann, der er direktør hos Friland â&#x20AC;&#x201C; de to reprĂŚsenterede produktionsbranchen til symposiet, hvor tre forskningsprojekter, der alle omhandlede forbrugernes syn pĂĽ økologi, blev prĂŚsenteret for en blandet skare af journalister, branchefolk,

akademikere og andre folk med en interesse i emnet.

Efter at det sidste projekt â&#x20AC;&#x2122;SOMDwITâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; om udenlandske forbrugeres syn pĂĽ dansk økologi - var fremlagt, skulle de to give deres besyv med.

Forskerne bag projektet kunne konkludere, at det danske image mĂĽske ikke er helt sĂĽ gennemslagskraftigt, som branchen nok havde troet.

Henrik Biilmann udtrykte derfor enighed med Ejvind Pedersen i, at vi ikke mü tro, at dansk økologi sÌlger sig selv.

- Vi er nødt til at gøre noget mere end bare at sige, at vi er fra Danmark. Det danske stempel kan hjÌlpe, men det er ikke nok, sagde han.

I forbindelse med studiet havde forskerne udsendt spørgeskemaer til ca. 1.000 forbrugere i hvert af følgende lande: Tyskland, Frankrig, Thailand, Kina og Danmark. Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres syn pĂĽ de andre landes image pĂĽ tre omrĂĽder: det generelle image af et land â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ landeimaget â&#x20AC;&#x201C; image af produkter fra et land RJ LPDJH DI VSHFLĂ&#x20AC;NNH SURGXNWHU DI et land. Landeimaget kan altsĂĽ pĂĽYLUNHV DI Ă HUH IDNWRUHU EO D Ă \JWQLQgepolitikken, om systemet opfattes som socialt fair, om samfundet virker ĂĽbent, og om der tages vare pĂĽ naturen og miljøet.

Resultaterne viste bl.a., at befolkningen altid anser sit eget lands økologiproduktion som den mest

trovÌrdige. Derudover viste det sig, at Danmarks generelle image stod stÌrkere end Danmarks image som et fødevareproducerende land.

- Der synes med andre ord at vÌre plads til forbedring af Danmarks image for fødevarer og produkter generelt i mange lande, skriver forskerne i studiet.

Det gür dog godt for eksporten Ejvind Pedersen nÌvnte dog ogsü, at den danske eksport af økologi i dÊn grad lever op til mülsÌtningerne. Fra 2015-2016 steg eksporten med hele 23 pct., og Henrik Biilmann supplerede: - Vi lykkes jo rent faktisk med at sÌlge. Vi eksporterer meget til Tyskland og Frankrig.

Danmark stĂĽr generelt højt pĂĽ trovĂŚrdighedsskalaen, kan forskerne NRQVWDWHUH PHQ GH Ă&#x20AC;QGHU GHW LV U overraskende, at kendskabet til Danmark som producent af økologiske fødevarer er sĂĽ lavt i Tyskland, som

ellers er Danmarks nĂŚrmeste og vigtigste eksportmarked.

Dürligt kendskab hos tyskere Som en del af studiet blev borgere i tre tyske byer bedt om at nÌvne deres associationer til Danmark, og her var der blandt andet negative associationer til Danmark pü baggrund af à \JWQLQJHSROLWLNNHQ RJ JU QVHNRQtrollen. Adspurgt om fødevarer var kendskabet til Danmark som økologisk producent begrÌnset.

- Resultaterne tyder isÌr pü, at det er vigtigt for dansk økologisk eksport, at der etableres og promoveres et positivt miljøomdømme for Danmark, skriver de, med henvisning til at et lands image som milljøvenligt kan vÌre vigtigt for forbrugere i udlandet og dermed hjÌlpe eksporten pü vej.

Det hører dog med til historien, at resultaterne viser, at Danmark generelt vurderes højt pü imageskalaen og opfattes som en trovÌrdig øko-

producent â&#x20AC;&#x201C; det er altsĂĽ mere kendskabsgraden, der halter. Forskerne vurderer derfor, at Danmark bør arbejde pĂĽ at forbedre kendskabet til landet som et økologproducerende land og udnyttte nĂŚrliggende eksportmarkeder, eftersom økologiske forbrugere lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at deres varer transporteres sĂĽ lidt som muligt at hensyn til klimaet og miljøet.

- Vi er nødt til at erkende, at vi mĂĽ brande Danmark bedre som fødevarenation, sagde Henrik Biilmann som noget af det sidste, inden dagens ordstyrer professor ved KUâ&#x20AC;&#x2122;s Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering Peter Sandøe tog ordet for at afslutte dagens symposium.

- SĂĽ vi kan konstatere, at hvordan vi i øvrigt opfører os har betydning for eksporten, sagde han, hvortil en af forskerne bag studiet â&#x20AC;&#x201C; John Thøgersen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse pĂĽ Aarhus Universitet â&#x20AC;&#x201C; nikkede bekrĂŚftende.

Fra venstre: John Thøgersen, Henrik Biilmann, Friland, Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer, og professor Peter Sandøe, der var ordstyrer.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

MAD & MARKED

9. februar 2018 nr. 626

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Sunde forbrugere vĂŚlger økologi De økologiske forbrugere spiser mere efter kostrĂĽdene og foretrĂŚkker mindre kød end ikke-økologiske forbrugere. Men faktisk starter de med at spise sundere, før de begynder at købe mere økologi FORBRUG AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Professor Peter Sandøe tog ordet, da klokken havde rundet 10, og tilhørerne havde fundet sig til rette i Festauditoriet pĂĽ Frederiksberg Campus, Københavns Universitet (KU). Bag ham lyste lĂŚrredet op med overskriften â&#x20AC;&#x2122;OrgHealthâ&#x20AC;&#x2122;, som var det første af i alt tre nye studier om økologiske forbrugere, der blev fremlagt DI Ă HUH IRUVNHUH L OÂĄEHW DI GDJHQ Resultaterne fra â&#x20AC;&#x2122;OrgHealthâ&#x20AC;&#x2122; bekrĂŚfter, at økologiske forbrugere gĂĽr mere op i sundhed end ikke-økologiske forbrugere: De følger i højere grad kostrĂĽdene ved at spise mere grønt og mindre kød. At økologiske varer foretrĂŚkkes skyldes, at forbrugerne betragter økologiske varer som â&#x20AC;&#x2122;renereâ&#x20AC;&#x2122; end konventionelle varer. Det nye studie viser ydermere, at det ikke er økologien, der fĂĽr folk til at spise sundere â&#x20AC;&#x201C; det er faktisk omvendt; nĂĽr de er begyndt at spise sundere, tilvĂŚlger de økologi.

Peter Sandøe, der var dagens ordstyrer, overlod efter en kort prĂŚsentation ordet til Kia Ditlevsen, der er adjunkt ved KUâ&#x20AC;&#x2122;s Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering og var en del af forskerholdet bag â&#x20AC;&#x2122;OrgHealthâ&#x20AC;&#x2122;. Deres studie er baseret bĂĽde pĂĽ kvalitative interviews med fokusgrupper, købsdata og data fra spørgeskemaer med ca. 1.500 besvarelser.

Mistillid til konventionelle varer Kia Ditlevsen indledte med at fortĂŚlle om de hypoteser, som forskerne ville have svar pĂĽ, og hvilken metode de havde brugt til at udarbejde studiet. PĂĽ et slide viste hun bl.a. udskrifter fra interviews med fokusgruppedeltagerne.

En af dem viste udtalelser fra en kvinde ved navn Nina, som sagde: - Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er videnskabeligt bevist, men jeg er overbevist om, at man ikke für sü mange giftstoffer og medicinrester og sü videre ind gennem kosten. Den der kemi-cocktail, vi alle sammen er udsat for her i vores del af verden, den tror jeg, man kan formindske ved at købe økologi.

Kia Ditlevsen supplerede: - Det er tydeligt, at sundhed er vigtigt for de her forbrugere.

Hun fortalte, at forskerne bemĂŚrkede en udbredt mistillid til konventionelle produkter og den industrielle IÂĄGHYDUHSURGXNWLRQ VRP LIÂĄOJH Ă HUH respondenter giver urene produkter.

- Generelt var der en diffus for-

Forbrugere, der gĂĽr op i sundhed, anser de økologiske varer som â&#x20AC;&#x2122;renereâ&#x20AC;&#x2122; end de konventionelle, og der er en udbredt mistillid til konventionelle varer, fortalte Kia Ditlevsen, adjunkt ved Københavns Universitet.

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

nemmelse af, at de ikke ved, hvad de fĂĽr gennem konventionelle produkter â&#x20AC;&#x201C; at de ikke helt ved, hvad de putter i deres krop, forklarede Kia Ditlevsen, som samtidig erfarede, at der blandt respondenterne generelt var en høj tillid til Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

- Der er ikke tvivl om, at sundhed er vigtigt for forbrugerne, nĂĽr de vĂŚlger økologi. Og nĂĽr de snakker økologi, mener de â&#x20AC;&#x2122;renhedâ&#x20AC;&#x2122;. De tĂŚnker, at økologien sikrer dem renere og mere naturlige produkter, Godt nyt for økologer Helt generelt var fokusgruppedeltagerne godt klar over, at man ikke kan konkludere, at økologisk mad er ernĂŚringsmĂŚssigt sundere end konventionelt produceret mad, men for dem betød renhedsprincippet ogsĂĽ noget for sundheden.

Og det er godt nyt for økologerne,

mener Kirsten Lund Jensen, der er økologichef hos Landbrug & Fødevarer. Hun fremlagde sine synspunkter efter Kia Ditlevsens fremlÌggelse.

- Resultatet med, at det ikke er ernĂŚringsperspektivet, men renhedsperspektivet, som forbrugerne ser pĂĽ, er en god nyhed for økologerne, for vi ville komme til kort, hvis vi hĂŚvdede, at økologi skulle sĂŚlge sig Sn HQ EHGUH HUQ ULQJVP VVLJ SURĂ&#x20AC;O sagde hun, med henvisning til at der ikke er tilstrĂŚkkelig dokumentation for, at økologiske varer i sig selv er ernĂŚringsmĂŚssigt sundere end tilsvarende konventionelle varer.

- Det, forbrugerne faktisk køber ind pü, passer rigtig godt med de økologiske principper. Der ligger et princip om renhed, ikke kun mht. sprøjtemidler, men ogsü fordi man ikke bruger sü mange tilsÌtnings-

stoffer i økologien. Derfor synes jeg, at denne undersøgelse har bekrÌftet, at det forbrugerne synes, at de für med øko-varer, jo ogsü Êr det, de für, fordi det stür i økologireglerne.

Fokus pĂĽ bĂŚredygtighed Kirsten Lund Jensen fortalte, at Landbrug & Fødevarer har lavet sine egne undersøgelser om de sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x2122;millennialsâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; forbrugere i aldersgruppen 18-35 ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; der er fremtidens forbrugere. Her kunne organisationen se, at de har meget fokus pĂĽ bĂŚredygtighed, og allerede i dag â&#x20AC;&#x201C; selvom mange er pĂĽ SU â&#x20AC;&#x201C; køber relativt meget økologi.

Peter Sandøe gik herefter hen til talerstolen og opsummerede: - Vi har punkteret den myte, at der ligger en systematisk fejl bag folks valg af økologi. De ved mere, end vi tror.

Udvikling af økologien krĂŚver afdĂŚkning af forbrugerperspektivet Til et afsluttende projektmøde den 29. januar gav tre Organic RDD-projekter svar pĂĽ, om øko-forbrugere spiser sundere, om â&#x20AC;&#x2122;lokalhedâ&#x20AC;&#x2122; giver mervĂŚrdi til økologiske fødevarer, og om Danmark er et godt økologibrand i udlandet Projekterne OrgHealth, LOCO og SOMDwIT har anvendt samfundsvidenskabelige metoder til at undersøge motiver og ønsker hos økoloJLVNH IRUEUXJHUH VDPW KHUDI DĂ HGWH effekter pĂĽ for eksempel folkesundhed, betalingsvillighed og eksport.

Forestillinger om økologi og sundhed OrgHealth har undersøgt sammenhÌngen mellem økologisk forbrug og kostsammensÌtning, og hvordan sammenhÌngen varierer mellem forskellige forbrugersegmenter.

Projektets undersøgelser viser, at forbrugere primÌrt trÌkker pü en forstüelse af sundhed som renhed ift. økologi; de vÌlger økologiske fødevarer for at undgü at indtage

pesticider og indholdsstoffer, der kan vise sig at vĂŚre skadelige. Org+HDOWK Ă&#x20AC;QGHU GHVXGHQ HQ SRVLWLY sammenhĂŚng mellem et højt økologiforbrug og højt forbrug af frugt og grønt, samt et lavere forbrug af kød.

De adspurgte forbrugere ser ikke en direkte sammenhÌng mellem økologisk forbrug og ernÌringsmÌssigt VXQGH PDGYDQHU PHQ à HUH DI SURjektets interviewdeltagere anfører, at kostÌndringer kommer trinvis: Nür man først begynder at tÌnke over, hvad man spiser, for eksempel i forbindelse med valget af økologi, Vn I¥OJHU à HUH RJ à HUH RYHUYHMHOVHU om maden med.

VĂŚrdien af lokalt producerede økologiske fødevarer LOCO har undersøgt det lokale perspektivs betydning for markedsføring samt forbruget af økologiske føGHYDUHU 'H Ă HVWH IRUEUXJHUH VnYHO som virksomheder i LOCOs undersøgelser mener, at lokale fødevarer er danskproducerede. BĂĽde pĂĽ udbudssiden og blandt forbrugerne henviser â&#x20AC;&#x2122;lokaltâ&#x20AC;&#x2122; desuden til fødeva-

UHU IUD QÂ URPUnGHW VRP GHĂ&#x20AC;QHUHV enten ved en vis radius omkring produktions-/boligomrĂĽdet eller af nogle politiske-administrative enheder som de danske regioner.

Undersøgelserne viser desuden, at forbrugere forbinder lokale fødevarer med en større friskhed og bedre smag; og netop ønsket om at producere varer med en bedre sensorisk kvalitet er en af de vÌsentligste motivationsfaktorer for virksomhederne i forhold til at satse pü lokal fødevareproduktion. Resultaterne tyder pü, at en promovering af lokale, økologiske varer mülrettet økologiske forbrugere fortrinsvis vil kunne øge vÌrdien af det økologiske salg, snarere end den økologiske volumen.

Danmark som oprindelsesland for økologiske fødevarer SOMDwITs analyser af kvalitative data fra Tyskland, Kina og Thailand YLVHU DW Ă HUWDOOHW DI IRUEUXJHUH Ă&#x20AC;Qder information om oprindelsesland vigtig, nĂĽr de skal vĂŚlge mellem importerede økologiske varer. I Tysk-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Helene Kristensen, kommunikationsmedarbejder, ICROFS

land afslørede undersøgelserne en stĂŚrk prĂŚference for importerede SURGXNWHU IUD JHRJUDĂ&#x20AC;VN Q UH ODQde, isĂŚr pga. kort transportafstand, men ogsĂĽ tillid til økologisk certiĂ&#x20AC;FHULQJ RJ HW ODQGV JUÂĄQQH LPDJH spiller en afgørende rolle. I bĂĽde Kina og Thailand var der en tydelig prĂŚference for importerede produkter fra økonomisk udviklede lande, som kunne garantere fødevaresikNHUKHG NRQWURO RJ WURY UGLJ FHUWLĂ&#x20AC;cering. Danmark bliver i de adspurgte lande rangeret højt i forhold til at vĂŚre en trovĂŚrdig økologiproducent. Ikke mindst forbrugere i Kina og Thailand nĂŚrer stor tillid til Danmark. Kendskabet til Danmark som

producent af økologiske fødevarer er dog lavt i Tyskland. Pü baggrund heraf anbefaler SOMDwIT, at Danmark arbejder pü at forbedre kendskabet til Danmark som økologiland og udnytter nÌrheden til dette eksportmarked, og den betydning kort transportafstand tillÌgges.

Projekterne er en del af Organic RDD 2.2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Programmet har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. februar 2018 nr. 626

NedtĂŚlling til Føødexpø De økologiske varer fylder mere end nogensinde, nĂĽr Herning Messecenter i marts danner rammen om fødevaremessen Foodexpo, som i ĂĽr har tre rene økohaller FOODEXPO AF JAKOB BRANDT Ă&#x2DC;kologien fylder mere og mere i gryderne og pĂĽ menukortene hos landets professionelle køkkener. Danskerne efterspørger rene, naturlige fødevarer og fylder indkøbskurven med økologi som aldrig før. Og det smitter af pĂĽ de professionelle køkNHQHU KYRU ÂĄNR VDOJHW HU Ă&#x20AC;UHGREOHW pĂĽ blot seks ĂĽr og forventes at sĂŚtte ny rekord i 2018.

For at understøtte den udvikling har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i ĂĽr re-

serveret tre haller pü fødevaremessen. De danner rammen om det hidtil største udstillingsvindue for økologiske produkter til büde foodservice og detailhandel.

Det er Torben Blok, markedschef for foodservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L), som har stĂĽet i spidsen for arbejdet med at fylde de økologiske haller, og han lover, at der bliver tale om tre dage med et tĂŚtpakket program, som ud over mødet med de ca. 100 økologiske udstillere byder pĂĽ økologiske events og kĂĽringer, debatter, workshops og egen klimaskov.

Fremtidens økologiske løsninger - NĂĽr man som restauratør har en holdning til økologi, tĂŚnker man det ofte hele vejen rundt. Lige fra forklĂŚde til rĂĽvarer. Derfor har vi søgt at fĂĽ sĂĽ mange forskellige brancher som overhovedet muligt reprĂŚsenteret for at komme hele vejen rundt i forhold til de økologiske muligheder. Ă&#x2DC;ko-hallerne giver et helhedsindtryk

af morgendagens økologiske løsninger, siger Torben Blok.

Kun fĂĽ ledige stande Foodserviceteamet i Ă&#x2DC;L er netop i disse dage ved at placere de sidste udstillere i hallerne og fĂĽ styr pĂĽ navnene pĂĽ de oplĂŚgsholdere og de forskellige events, som bliver afviklet under den tre dage lange messe, hvor et af højdepunkterne bliver mandagens brancheaften, som er en fest for hele branchen.

Og det er ikke kun landets største producenter, som deltager i messen.

For at tiltrÌkke en rÌkke af branchens smü innovative fødevareproducenter, er der i ür indrettet et sÌrligt afsnit med plads til nogle af landets mindre fødevareproducenter, hvoraf GH à HVWH SURGXFHUHU GULNNHYDUHU *HQHUHOW HU GH à HVWH YDUHNDWHJRrier godt reprÌsenteret i de økologiske haller, men vi kunne godt bruge lidt mere kød og et lidt større udbud af alkoholiske drikkevarer, siger Torben Blok.

Foodexpo 2018 stür i økologiens tegn Fødevaremessen afholdes i Herning Messecenter fra 18.-20. marts.

Ud over at spotte de nyeste produkter til det økologiske køkken, byder de økologiske haller ogsĂĽ pĂĽ en rĂŚkke events som eksempelvis øko-talks med eksperter og meningsdannere, workshops, en økologisk PDUNHGVSODGV IRU Q\HWDEOHUHGH Ă&#x20AC;UPDHU HQ NOLPDVNRY HQ ÂĄNRORJLVN E\have og overrĂŚkkelse af økologiske spisemĂŚrker.

Torvepladsen Éť Choconina Éť Decideret Cider Éť Nexø Brewery Éť Danish Nature Brew Éť Drik Det Éť Moseriet Éť Coffee hub Éť Greenwitch Éľ Der er stadig fĂĽ ledige stande, oplyser foodserviceteamet hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Skal dit produkt have økologisk guld?

Der er kun et begrĂŚnset antal pladser, nĂĽr Ă&#x2DC;kologisk Landsforening for femte gang siden 2002 uddeler Ă&#x2DC;kologisk Guld til de mest innovative og velsmagende øko-produkter Ă&#x2DC;KOLOGISK GULD

Lantmännen har to stande pü Foodexpo

i det økologiske salg. Vi ved, at der gennem de seneste ür er lanceret en masse nye produkter, men vi har desvÌrre kun plads til 100, siger Birgitte Jørgensen.

I skrivende stund ved hun ikke, hvor mange produkter der er tilmeldt Ă&#x2DC;kologisk Guld.

- Jeg tĂŚller sammen efter weekenden, og sĂĽ fĂĽr udstillerne besked om det praktiske, siger hun.

AF JAKOB BRANDT

Det er op til fødevareproducenterne at tilmelde deres produkter til den sÌrlige guld-stand, som für en helt central placering midt en af de tre økologiske haller under Foodexpo i Herning.

- Det bliver et fantastisk udstillingsvindue over for nuvÌrende og potentielle kunder i büde foodservicebranchen og detailhandlen, og tilmeldingen sker efter først til mølleprincippet, siger projektleder Birgitte Jørgensen.

Det er 16 ĂĽr siden, at Ă&#x2DC;kologisk Landsforening første gang satte spot pĂĽ den økologiske innovation med uddeling af Ă&#x2DC;kologisk Guld, og mange producenter har efterlyst en nye omgang guld.

- Det er en pris, der skal stimulere producenterne til at arbejde med innovation og udvikling af nye produkter, sĂĽ vi kan fortsĂŚtte vĂŚksten

Ă&#x2DC;kologisk Guld uddeles under Foodexpo i Herning Hvem kan vĂŚre med?

Virksomheder, som producerer, markedsfører og sÌlger økologiske fødevarer, kan deltage. Importerede varer kan kun meldes til, hvis der er sket en innovativ tilvirkning pü dansk grund.

Du kan tilmelde op til fem produkter inden for büde detail og foodservice i følgende kategorier: ɝ Mejeri (inkl. ost, Ìg og is) ɝ Drikkevarer ɝ Kolonial ɝ Kød og pülÌg

Kun produkter som er introduceret efter sidste Foodexpo, dvs. efter d.

1. april 2016 kan deltage i Ă&#x2DC;kologisk Guld.

Éť Tilmeldingsgebyr: kr. pr. produkt. Éť Sidste tilmeldingsfrist:

Guldet uddeles i to hovedkategorier: Detail og foodservice

â&#x20AC;&#x2122;Vi ønsker, at gĂŚsterne ud over at se og smage skal kunne høre, opleve, lĂŚre og mĂŚrke det økologiske fĂŚllesskabâ&#x20AC;&#x2122;, siger Torben Blok.

500 9. feb

Büde detail- og foodserviceprodukter bliver bedømt for: ɝ Innovationsgrad

Éť VĂŚrdi for pengene Éť Smag Éť Emballage (Kun detail) Éť Produkthistorie (Kun foodservice) Vinderne af Ă&#x2DC;kologisk Guld 2018 bliver fundet under Foodexpo i Herning 19. marts, hvor et panel af professionelle fagdommere nominerer tre produkter i hver kategori, inden de voterer om, hvem der fĂĽr guldet.

PrisoverrĂŚkkelse sker i forbindelse med Ă&#x2DC;kologisk Brancheaften under Foodexpo.

MESSE: En af de nagelfaste deltagere pü Foodexpo er Lantmännen og salgschef Lotte Engsig, er ikke i tvivl om, hvorfor messen er et must, og i ür har Lantmännen prioriteret büde at have en stand i foodservicehallerne og i de økologiske haller.

- Det er uden sidestykke den største foodservicemesse i Danmark, sĂĽ det giver os en fantastisk mulighed for at vise hele vores store økologiske bage- og morgenmadssortiment til de professionelle køkkener og forbrugerne, siger Lotte Engsig. Ă&#x2DC;kologiandelen vokser løbende hos Lantmännen, og hun glĂŚder sig isĂŚr til at prĂŚsentere messens gĂŚster IRU ¡¥NR 0XOWL%DJ VRP Ă&#x20AC;UPDHW ODQFHrede i efterĂĽret 2017.

- Det er en bagestabilisator som bestür af mel og hjÌlpestoffer, der sikrer en ensartet og høj kvalitet af brødene. Den bliver solgt i poser med et kg, og sü er det meningen, at køkkenerne giver brødene deres egen personlighed ved selv at tilsÌtte yderligere et kg mel efter eget valg, siger Lotte Engsig.

Efter hendes vurdering er netop brød og morgenmadsprodukter et oplagt sted at indlede omlÌgningen til økologi, da det er produkter, som vejer meget og dermed ogsü tÌller meget i det økologregnskab, som ligger til grund for tildeling af de økologiske spisemÌrker.

MultiBag sĂŚlges i tre varianter: Let, Rug og Grov.

MAD & MARKED

9. februar 2018 nr. 626

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Lasse Koch, Ole Olesen og Jacob Harms har fĂĽet noget nĂŚr de perfekte rammer til at prĂŚsentere de stenovnsbagte gourmetpizzaer i Latinerkvarteret i Aarhus, hvor Oles GĂĽrd ogsĂĽ fungerer som reception for Agency Spring.

Oles GĂĽrd rykker stenovnen til byen Ole Olesen og Agency Spring har i fĂŚllesskab etableret et spisested omkring en brĂŚndefyret stenovn i Studsgade i Latinerkvarteret i Aarhus FASTFOOD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ole Olesen fra Oles GĂĽrd, som driver nogle af de mest populĂŚre spisesteder pĂĽ musikfestivalen NorthSide, har nu etableret en fast base i Aarhus i form af en pizzabar i gourmetklassen.

Oles GĂĽrd stĂĽr der med hvid skrift pĂĽ et kvadratisk skilt, som hĂŚnger pĂĽ vĂŚggen over Studsgade 20 i Latinerkvarteret i Aarhus.

Det er her, at ürhusianerne nu i rustikke og uformelle rammer kan købe de populÌre stenovnsbagte pizzaer, som primÌrt er baseret pü økologiske rüvarer hjemme fra Oles Gürd, der ligger ved Hammel - godt 30 kilometer og 40 minutters kørsel fra Aarhus.

Hidtil har Ole Olesen solgt sine pizzaer direkte fra gürden i Hammel, hvor han har indrettet et produktionskøkken, eller som frosne pizzaer i udvalgte dagligvarebutikker, og mange kender hans mad fra diverse festivaler og andre events, hvor han rykker ud med mobile stenovne.

varer danner grundlaget for menukortet.

Og selv om han elsker livet pĂĽ lanGHW EHĂ&#x20AC;QGHU GHQ M\VNH SL]]DEDJHU sig ogsĂĽ godt bag den solide disk, der omkranser den brĂŚndefyrede stenovn i den nye restaurant.

Spisestedet er indrettet i et hjørne af et større lejemül i en 200 ür gammel bygning, som i 1800-tallet dannede rammen om en rugbrødfabrik, der leverede brød til Aarhus og Djursland.

Spisested og reception I dag er bygningen hjemsted for kommunikations- og reklamebureauet Agency Springs danske hovedsĂŚde, og det er Agency Spring, som har betalt for indretningen af lokalerne.

Som modydelse skal Oles GĂĽrd bĂĽde fungere som en selvstĂŚndig restaurant/butik og som reception for bureauets gĂŚster.

- Om dagen sørger vi for kaffe og lignende til deres møder og for at tage imod deres gÌster. Til gengÌld kan vi benytte deres mødelokale efter kl. 17, sü vi i alt für plads til 50 gÌster, siger Ole Olesen.

Han beskriver samarbejdet som en ideel løsning for en ivÌrksÌtter, der ikke har en stor pengetank i baghünden.

- Tidligere trak vi folk pĂĽ landet, men jeg har altid gerne villet til byen, sĂĽ nu trĂŚkker vi landet til byen, siger han.

Et enkelt menukort Alene prisen pĂĽ 125 kroner for en pizza indikerer, at her er tale om et highend fastfood-sted. Konceptet er meget enkelt â&#x20AC;&#x201C; det samme er menukortet, som kun omfatter 3-4 forskellige slags pizzaer, som bliver bagt via YDUPHQ IUD Ă DPPHUQH L GHQ VWHQRYQ

Ole Olesen har indrettet et lille modningsrum i en gammel ombygget pengeboks, hvor gÌsterne kan se gürdens pølser og skinker via en glasvÌg.

som hurtigt fanger blikket hos kunderne, der ogsü kan købe pizzaer med hjem.

Om morgenen tilbyder Oles Gürd kaffe og surdejsbrød. Til frokost og aften stür der pizza pü menuen, som kan skylles ned med øl fra Søren Sørøver og Lone Landmand.

Indretningen af pizzabaren er tegnet af arkitekten Jacob Haagerup, som ogsĂĽ slog stregerne til Ole Olesens stuehus. Det blev bygget af genbrugsmaterialer, da familien OleVHQ VRP L GDJ KDU Ă&#x20AC;UH EÂĄUQ L købte et lille husmandssted, hvor Ole Olsen driver sit landbrug.

Det er der, han opfeder det kvÌg og de grise og dyrker de grøntsager, som sammen med andre lokale rü-

Det handler om gode oplevelser Fra den position kan han arbejde med maden, mens kan fortĂŚller kunderne om tankerne bag Oles GĂĽrd-konceptet.

- Det handler om at give folk en god oplevelse. Vi er et alternativ til andre typer fastfood, og vi vil gerne vÌre kendt for at lave god og lødig mad, siger Ole Olesen, som med seks ansatte kan lave 100 pizzaer i timen.

Ambitionen er at blive helt selvforsynende, og han er i mül med kødet, mens det stadig halter lidt pü grøntsagssiden, og osten er Vesterhavsost fra Thise Mejeri.

- For mig handlede det ikke om at fü et sted med en masse siddepladser, men om at lave et sted med en hyggelig stemning, hvor vi kan fortÌlle kunderne om, hvad det er, de spiser. Restauranten giver gürden et nyt vindue, der gør det muligt at NRPPH L NRQWDNW PHG à HUH VLJHU 2OH Olesen.

Nem og nÌrliggende beslutning Direktøren for Agency Spring, Albert Funder, er selv en passioneret pizzabager og har sin egen pizzaovn hjemme i privaten, og for ham var

GHW DI Ă HUH JUXQGH HQ QHP RJ QÂ Uliggende beslutning at invitere Ole Olesen til Studsgade.

- Oles GĂĽrd blev kunde hos os, da 2OH 2OHVHQ VNXOOH VNDEH HQ JUDĂ&#x20AC;VN identitet og have udviklet emballage, RJ GD YL Ă \WWHGH IUD YRUHV WLGOLJHUH kontorer i Filmbyen pĂĽ Aarhus Havn til Studsgade landede vi midt i et kvarter med restauranter og cafĂŠer, forklarer Albert Funder.

Agency Spring, som laver integreret kommunikation for nogle af Danmarks største brands, og beskĂŚftiger ca. 150 medarbejdere pĂĽ globalt plan, hvoraf knap halvdelen arbejder i Aarhus, sĂĽ derfor muligheden for at skabe et unikt mødested IRU Ă&#x20AC;UPDHWV PDQJH NUHDWLYH NXQGHU i de 200 ĂĽr gamle bygninger, som er blevet istandsat i en minimalistisk og uformel stil, som udstrĂĽler rĂĽ, nordisk naturlighed.

- Oles personlighed og engagement har haft stor betydning for os, men vi gør det ikke for sjov. Vi gør det, fordi vi tror, at det bliver en god forretning. Oles GĂĽrd gør os mere attraktiv â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde nĂĽr vi skal tiltrĂŚkke nye kunder og medarbejdere, siger Albert Funder. Ă&#x2DC;kologi og bĂŚredygtighed er samtidig helt i trĂĽd med tidsĂĽnden og GHQ VRFLDOH SURĂ&#x20AC;O VRP OLJJHU EDJ HQ kreativ arbejdsplads Agency Spring.

- Nu har vi haft übent i en uge, og jeg har allerede holdt fem-seks kundemøder i cafÊen, og det fungerer rigtig godt, siger en tilfreds Albert Funder.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. februar 2018 nr. 626

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 22. februar 19 â&#x20AC;&#x201C; 22.30. Podning af de gl. frugttrĂŚssorter. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20. Boi Jensen fra Holstebro kommer for 22. ĂĽr til Randers og vil lĂŚre os at pode ĂŚble og pĂŚre. Først en times teori om podeteknikker, grundstammer og podekviste. Efter kaffen bliver det rigtige snit øvet, og herefter podes de trĂŚer I fĂĽr med hjem. Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.)

HMJK ³JN J@ƤD SD AQ³C MXONCDCD SQ¥DQ 3HKLDKCHMF !X³JNKNgisk Forum i Randers, 2911 0073.

sus i grøntsagsdyrkning. Risskov bibliotek, Ă&#x2026;rhus. Hjemmeside: C@ DLAQ@BHMFSGDVNQKC NQF DMUH

QNMLDMS QQ@MFÂłQ $LAQ@BHMF SGD world â&#x20AC;&#x201C; Danmark

Herning, Vardevej 1, Herning. Se www.foodexpo.dk.

9.-10. marts. Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling 2018.

Vingsted Hotel- og Konferencecenter. Se mere pĂĽ okologi.dk

22. marts kl. 19â&#x20AC;&#x201C;21. BĂŚredygtigt forĂĽr i haven - og ikke mindst i køkkenhaven. Foredrag ved Jens Juhl, havebogsforfatter og manden bag 'slottet i smørmosen'.

Korsør Bibliotek, Bernstensgade 3.

QQ '@UDRDKRJ@ADS *NQRÂłQ JQDCR

18.-20. marts. Foodexpo - Nordens største fødevaremesse med tre øko-haller. MCH Messecenter

.OKXRMHMFDQ SHK 3HC 2SDC mailes til ab@okologi.dk

Evergreen Mikkel Karstad og Anders Schønnemann (foto).

288 s. 349 kr. Lindhardt og Ringhof.

24. februar kl. 10 â&#x20AC;&#x201C; 14. Frø Popup i den store sal pĂĽ Randers Bibliotek, Stemannsgade 2. Der bliver forskellige stande. Det bliver LTKHFS @S ĆĽMCD MNFKD EQÂł NF RDKU have nogle med. I vil bl.a. møde Frøsamlerne som sĂŚlger frø, Bente Møller Holm fra Plantarum sĂŚlger havebøger, Randers Naturpleje- og KogrĂŚsserforening NF !XÂłJNKNFHRJ %NQTL QQ@MFÂłQ !XÂłJNKNFHRJ %NQTL

Marts 3. marts kl. 11-17 og 4. marts kl.

10-16. Lad det gro. Weekendkur-

Evergreen er Mikkel Karstads og Anders Schønnemanns hyldest til det grønne, vegetariske køkken. 70 enkle opskrifter med fokus pü de grøntsager, der kan høstes pü danske marker og i danske køkkenhaver.

Bogens mange billeder gør den ekstra hyggelig at kigge i en regnfuld dag, hvor man passende kan lave lidt planlĂŚgning af de nĂŚste dages mĂĽltider â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst hvis man er sĂĽ heldig at have grøntsager lige uden for døren. Ellers mĂĽ man konsultere sĂŚsonkalenderen bagest i bogen for at se, hvad det er muligt at fĂĽ.

AB

Fakta om økologi og svar pü myter Nür man som politiker taler for mere økologi lokalt, kan man møde modreaktioner, og der er mange myter om økologi, som kommer i spil. Her har vi samlet fakta om syv af de oftest hørte øko-myter med links til yderligere forskning og dokumentation.

Kom og byt frø www.froepopup.dk

http://okologi.dk/kommunal-oekologi/

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI OrganicDenmark pĂĽ BioFach 2018 Igen i ĂĽr arrangerer Organic Denmark en stor fĂŚllesstand for danske økologiske eksportvirksomheder pĂĽ BioFach . Find os i hal 5, stand 5-111, 5-119 og 5-135 og fĂĽ en snak med nogle af Danmarks førende økologiske eksportvirksomheder.

Tid: 14. februar kl. 09 til 17. februar kl. 17 Sted: Exhibition Centre, 90471 NĂźrnberg, Tyskland Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen pĂĽ jbp@okologi.dk Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings Generalforsamling 2018 Ă&#x2DC;kologisk Landsforening byder velkommen til Generalforsamling 2018 pĂĽ Vingsted Hotel- og Konferencecenter.

Mere information om Generalforsamling 2018 samt tidligere ür pü http://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2018 Tid: 9. marts kl. 10 til 10. marts kl. 15 Sted: Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen pü jbp@okologi.dk FoodExpo 2018 Foodexpo afholdes for 8. gang i MCH Messecenter Herning den 18. - 20. marts 2018. Fagmessen er den største i norden og er for alle, der arbejder professionelt med mad!

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

Kursus i øget jordfrugtbarhed - 2018 Det er livet i jorden, der gør jorden frugtbar.

Et jordnĂŚrt, praktisk og teoretisk kursus for landmĂŚnd og konsulenter.

Kursus i regenererende jordbrugsmetoder i 4 moduler over 8 kursusdage starter 15. februar 2018

Tilmelding og mere information se www.biodynamisk.dk

Tid: 18. marts kl. 10 til 20. marts kl. 18 Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning Kontaktperson: Jannie Bak Pedersen pĂĽ jbp@okologi.dk Ă&#x2DC;kologisk grovfoderdag Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark afholder økologisk grovfoderdag, den 15. maj 2018 pĂĽ VejgĂĽrden i Nordenskov mellem Varde og Grindsted.

Se nĂŚrmere herom pĂĽ okologi.dk/media/2068159/grovfoderdag-2018.pdf Tid: 15. maj kl. 10-15 Sted: VejgĂĽrden I/S, Frydendalsvej 11, 6800 Varde Kontaktperson: Claus Ă&#x2DC;stergaard, Ă&#x2DC;kologiRĂĽdgivning Danmark pĂĽ cos@oerd.dk

Undervisere: agronom Martin Beck og jordbrugs-teknolog Erik Frydenlund

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

GÌsteundervisere: Dietmar Näser og Friedrich Wenz fra ¿UPDHW *U QH %U FNH L 7\VNODQG Arr: Foreningen for Biodynamisk Jordbrug /økologikonsulenterne.dk

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. februar 2018 nr. 626

23

$1121&(5 É˝

www.lokaløkologi.dk

Tidlige:

UndgĂĽ ulykker i landbruget Se https:// arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

Solist

Middeltidlige:

Ferielejligheder. 2 hyggelige ferielejligheder pĂĽ Ă&#x2DC;kogĂĽrd Vitsø/Ă&#x2020;rø, 1-5 pers., sauna, brĂŚndeovn, yoga efter ønske - ogsĂĽ om vinteren dejligt naturretreatplads. www.yoga-aeroe. info tlf. 4148 6895.

Ballerina #AMPINA Sava Ditta Bestilling senest FEBRUAR med levering senest UGE

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99

Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

Tlf. 63 54 00 10

www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

email: bestilling@bioselect.dk

Tilskud fra Ă&#x2DC;kokød Â&#x2018;NRNÂĄG I P E D XGORGGHU NU IRUGHOW L Ă&#x20AC;HUH portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2017.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2017 nĂĽr udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter pĂĽ foreningens hjemmeside, ZZZ RNRNRG GN Ansøgningen sendes til formanden for Ă&#x2DC;kokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde E-mail: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Ă&#x2DC;kokød giver skulderklap Ă&#x2DC;køkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet mĂĽlrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjĂŚlp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstĂĽende krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Ă&#x2DC;kokød.

Bestyrelsen i Ă&#x2DC;kokød vil sĂĽ vĂŚlge en kandidat blandt de indstillede, og overrĂŚkke prisen ved foreningens nUOLJH VRPPHUXGĂ&#x20AC;XJW Indstillinger sendes pr. mail til: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877. Ă&#x2DC;kologiske stude af malkekvĂŚgskrydsninger, 3-4 mdr., sĂŚlges. Tlf. 2250 9256.

Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg

Â&#x201E; KORT & GODT

Ă&#x2DC;KOLOGISK GRĂ&#x2DC;NTSAGSKURSUS - for dig der gerne vil i gang!

SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologisk grovfoder presset i rundballer. Douwe Osinga, Hirtshals, tlf. 6134 9102.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Fü viden, hands-on erfaring, sparring og netvÌrk til opstart af økologisk grønsagsproduktion med afsÌtning via f.eks. gürdbutik/vejbod, detail eller cafeer/restauranter.

MODUL 1: SĂ&#x2026;DAN DYRKER DU GRĂ&#x2DC;NSAGER! MĂĽlrettet undervisning i bl.a. jord, vand, nĂŚringsstoffer, dyrkningssystemer, afgrøder, sorter, kompost, jordens frugtbarhed, sĂŚdskifter, gødskning, økonomi og afsĂŚtningsmuligheder.

MODUL 2: FAGLIG OPFĂ&#x2DC;LGNING I MARKEN! Faglig opfølgning i marken og netvĂŚrksdannelse mhp. fortsat faglig udvikling og øget afsĂŚtning.

UNDERVISERE Richard de Visser og Helge BĂźlow.

HVOR OG HVORNĂ&#x2026;R? Modul 1: afholdes pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde d. 1. og 2. marts.

Modul 2: Mere information udsendes snarest til tilmeldte og via okologi.dk/kalender.

PRIS OG TILMELDING Pris for hele kurset: Kr. 1.950,- pr. deltager inkl. overnatning i enkeltvÌrelse og økologisk forplejning.

Tilmelding: senest 23. februar 2018 pĂĽ okologi.dk/kursus.

ERHVERV

Ă&#x2DC;KOLOGI

De nĂŚste numre Udkommer 23. feb.

9. mar.

23. mar.

Annoncedeadline 13. feb.

27. feb.

13. mar.

Nr. 627 628 629

13. apr.

27. apr.

11. maj

3. apr.

17. apr.

1. maj

630 631 632

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

www.okologi.dk

Í&#x2DC;Ä&#x161; ĹŹ Í&#x2DC;Ä?Ĺś Ä&#x201A;Ĺ? Ć&#x152;Ĺ˝ Ç Ç Ç

<Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Ä&#x17E; Ç&#x2020;Ć&#x2030;Ć&#x152;Ä&#x17E;Ć?Ć?

,Ć&#x2020;ĹśĆ?Ä&#x17E;Ĺ&#x161;ĆľĆ?

&Ĺ˝Ć&#x152;Ç&#x20AC;Ä?Ć&#x152;ĹŹ

'Ć&#x152;Ĺ?Ć?Ä&#x17E;Ĺ&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x161;Ć&#x161;Ä&#x17E;

Ď°Ď° ϾϏ ϲ ϳϳ ĨÍ&#x2DC;Ďľ dĹŻ

<Ä&#x201A;ĹŻÇ&#x20AC;Ä&#x17E;Ĺ&#x161;Ç&#x2021;Ć&#x161;Ć&#x161;Ä&#x17E; ĹŻ

ĹŹ Í&#x2DC;Ä&#x161; Ć&#x152;Ĺ˝ Ä&#x201A;Ĺ? Ä?Ĺś Î&#x203A; ĨŽ Ĺ?Ĺś

Ć&#x152;Ć? Ć&#x161; Ĺľ Ä&#x17E;Ä&#x161; Ä&#x161; Ä&#x17E;Ć&#x161; Ä? Ä&#x17E;Ä&#x161; Ć?Ć&#x161; Ä&#x17E;

Find vej til lokal økologi pü

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

&Ć&#x2020;

Ă&#x2DC;kologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder, hoteller

9. februar 2018 nr. 626

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV Gastro-team fremhÌver økologien Et fortsat fokus pü at styrke og udbygge økologien kan bidrage til at fastholde udlandets fokus pü den nordiske madscene, vurderer regeringens gastronomiske ekspertteam GASTRONOMI AF JAKOB BRANDT

Kristina Lyngevig fra Københavns Madhus t.v. er en af de mange medarbejdere, som gennem ürene har hjulpet de kommunale køkkener i København med at omlÌgge til økologi. I dag har Meyers Madhus overtaget det arbejde, mens Københavns Madhus har fundet nye opgaver i büde private og offentlige køkkener.

Madhuset er tilbage i topform Kun et ĂĽr efter, at Københavns Madhus mistede sin største kontrakt, har huset fĂĽet en stribe nye opgaver OMLĂ&#x2020;GNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er kun godt et ĂĽr siden, at KøEHQKDYQV 0DGKXV Ă&#x20AC;N HQ VWÂĄUUH mavepuster, da huset mistede sin suverĂŚnt største kontrakt. Den omfattede en vifte af omlĂŚgnings- og rĂĽdgivningsopgaver for køkkenerne i Københavns Kommune, og uden den var madhuset nødsaget til at vinke farvel til en del ansatte.

Men selv om 2017 af den grund blev indledt med en større fyringsrunde, kunne madhusets grundlÌgger og mangeürige direktør, AnneBirgitte Agger, med sindsro holde afskedsreception i sidste uge.

Hun er netop tiltrüdt som direktør for Københavns Hotel- og Restaurantskole, hvor der venter hende en stor opgave med at sikre optimale rammer for uddannelsen af det køkkenpersonale, som i fremtiden für ansvaret for madlavningen i landets

mange professionelle køkkener.

Efter et travlt ür kunne hun sige farvel til et madhus, som aldrig har vÌret i bedre form end nu, oplyser konstitueret direktør i Københavns Madhus Kenneth Højgaard.

Han har vĂŚret med hele vejen, siden madhuset blev grundlagt i 2007 med kun en hĂĽndfuld medarbejdere.

- I løbet af det seneste ĂĽr har vi YXQGHW Ă HUH Q\H SURMHNWHU 'HW KDU givet mulighed for at genansĂŚtte Ă HUH DI GH WLGOLJHUH PHGDUEHMGHUH Vi er nu godt 30 fastansatte, og vi er aldrig tidligere gĂĽet sĂĽ stĂŚrke ind L HW Q\W nU KYRU Ă&#x20AC;QDQVLHULQJHQ DI Vn mange opgaver allerede er pĂĽ plads sĂĽ tidligt pĂĽ ĂĽret, siger Kenneth Højgaard.

Københavns Madhus har de sidste knap ti ĂĽr omlagt cirka 1.300 offentlige og private køkkener i Danmark. Da projekterne har vĂŚret Ă&#x20AC;QDQVLHUHW DI UHJHULQJHQV ÂĄNRORJLske handlingsplan, har der vĂŚret en klar mĂĽlsĂŚtning om, at den økologiske omlĂŚgning skulle ske inden for driftsbudgettet.

- Et mül om økologi kan ikke stü alene. Vi er ogsü nødt til at sikre en bÌredygtig økonomisk bundlinje, siger Kenneth Højgaard.

Københavns Madhus vinder store projekter Københavns Madhus har vundet to store projekter, der skal øge økologiprocenten i de offentlige sygehuskøkkener i Region Hovedstaden til 60 pct.

Region Hovedstadens ni hospitaler stĂĽr over for en større økologisk omlĂŚgning, og Københavns Madhus er netop blevet udpeget til at stĂĽ i spidsen for forandringsprocessen. Projektet sĂŚttes i gang til februar og løber frem til 2019, hvor mĂĽlet er, at hospitalerne kan fĂĽ Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke i sølv, der betyder, at køkkenerne har en økologiandel pĂĽ mindst 60 pct. Enkelte hospitaler er allerede sĂĽ langt fremme i omlĂŚgningen, at ambitionen at nĂĽ 90 pct. økologi. â&#x20AC;?Vi har arbejdet med økologisk omlĂŚgning siden 2009 og er nok den virksomhed, som har

allermest erfaring pü omrüdet i Danmark. Derfor er vi ogsü rigtig glade for den anerkendelse af vores evner, det er at vinde dette udbud, siger Kenneth Højgaard, konstitueret direktør for Københavns Madhus.

RegionsrĂĽdsformand for Region Hovedstaden, Sophie HĂŚstorp Andersen, hilser ogsĂĽ det kommende projekt velkommen. â&#x20AC;&#x2122;Mere økologi og omstilling af den mĂĽde, vi laver mad i hos-pitalskøkkenerne pĂĽ, er en sag, som optager mig meget. Jeg er glad for, at Region Hovedstaden gĂĽr foran med dette ambitiøse projekt, som vil øge kvaliteten af maden, mindske madspild samt styrke miljøet og bĂŚredygtigheden. Samtidig tror jeg, at en ĂŚndret mĂĽde at arbejde med friske rĂĽvarer pĂĽ i køkkenet vil give en større arbejdsglĂŚde hos vores dygtige ansatte, som hver dag knokler for at lave dejlig mad til patienterneâ&#x20AC;&#x2122;, siger hun i en pressemeddelelseâ&#x20AC;&#x2122;. jb@okologi.dk

Teamet pĂĽ 19 medlemmer blev nedsat af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sidste ĂĽr, og det har nu er barslet med anbefalinger til udformningen af regeringens sĂĽkaldte Gastro 2025-udspil, hvor økoloJLHQ Sn Ă HUH SXQNWHU EOLYHU IUHPK vet som et af de styrkeomrĂĽder, som Danmark bør satse pĂĽ i fremtiden. â&#x20AC;&#x2122;Den danske fødevareklynge er internationalt anerkendt som de ypperste reprĂŚsentanter for bl.a. styrkepositionerne fødevaresikkerhed og økologi. Men konkurrenter bliver hele tiden dygtigere, ogsĂĽ i forhold til disse omrĂĽder, og derfor er det nødvendigt, at fødevareklyngen i Danmark konstant strĂŚber efter nye og bedre løsninger og dermed udvikler positionen inden for de enkelte styrkepositioner og kobler nye til.

Gør Thise kunsten efter â&#x20AC;&#x2122;Gastronomiske ivĂŚrksĂŚttere kan potentielt vĂŚre morgendagens store eksportsucceser. Thise er et godt eksempel. En dansk producent, der har vokset sig stor med afsĂŚt i en ambition om at levere højvĂŚrdivarer. Thise sikrer i dag udvikling og beskĂŚftigelse i landdistrikterne og er slĂĽet igennem pĂĽ internationale markeder.

Hvis vi bruger gastronomien som OÂĄIWHVWDQJ NDQ Ă HUH GDQVNH SURducenter fĂĽ muligheden for at gøre Thise kunsten efterâ&#x20AC;&#x2122;, lyder vurderingen fra ekspertteamet.

Per Kølster, fmd. for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, har siddet med i ekspertteamet, og han mener, at det er positivt, at regeringen via anbefalingerne kan vĂŚre med til at forbinde gastronomi og økologi med Danmarks rolle som fødevareproducerende land.

- Jeg savnede müske lidt i processen i retning af at spise mere grønt end rødt, og noget mere erhvervsrettet opmuntring til at stimulere vÌkstlaget af fødevareproducenter, siger han.