Developerdrevne aktører
Fra økosamfundenes eksperimenterende frirum til et voksende marked – om developerdrevne bofællesskaber Mange selvgroede bofællesskaber og økosamfundsinitiativer forbliver drømme. De fejler af mange grunde; folk bliver uvenner; finansieringen kunne ikke opnås; kompetencerne var mangelfulde. Nye aktører på banen er dukket op. De ser et marked for bofællesskaber og vil gøre det lettere og hurtigere gennem forskellige koncepter, der derved kan medvirke til at “mainstreame„ nogle af økosamfundsbevægelsens erfaringer og gøre det attraktivt og tilgængeligt at bo sammen, også for helt almindelige danskere. De rammer en måske knapt så ideologisk målgruppe som de selvgroede grupper og er med til at skabe en mangfoldighed af muligheder for at bo i fællesskaber.
Der skabes bofællesskabs “nicher„ De kalder dem ikke altid økosamfund. Selv ikke selskabet EcoVillage, der – unægtelig lidt overrumplende for LØS – har overtaget begrebets engelske ordlyd. Terminologien går fra øko-fællesskaber, bæredygtige bofællesskaber og som hos virksomheden Almenr “moderne, bæredygtige og sociale landsbyer„. Udviklingsselskabet Bærebo påkalder sig at stå på skuldrene af økosamfundsbevægelsen, men på en måde, hvor flere bliver tiltrukket, uden at skulle lægge for meget “blod, sved og tårer„. Agorahaverne (Tetris) kalder sig boligfællesskaber og hos Boverian kan man som senior bo sammen, rundt om en fælles palmehave. Disse er eksempler på virksomheder, der alle forsøger at skabe sig deres egen niche, mens de udvikler på deres fællesskabsorienterede boformer. Det bør vi i LØS være glade for, også selvom det nok foregår lidt anderledes, end hvad vi er vant til.
or flere får mulighed for at bo sammen, i et fællesskab. Nøglefærdige fællesskaber
sociale relationer inden indflytning, i modsætning til at blive taget med på råd om selve bofællesskabets indre og ydre design.
En profession af “fællesskabere„ er På BUILD (Aalborg Universitet) er de kommet til med støtte fra Realdania i gang med at kortlægge, hvordan de developerdrevne Til konference hos netop BUILD mødtes bofællesskaber er anderledes end de selv- nogle af de mennesker, der er med til at groede. Ambitionerne fra developernes skabe rammerne for de nye bofællesskaber. side bliver undersøgt og viser sig bl.a. at De menneskelige rammer, altså hvordan være at skabe nøglefærdige fællesskaber de kommende beboere vil leve sammen. med begrænset involvering af beboere, at Deres titler lyder f.eks. “social vicevært„, bygge bofællesskaber til “den almindelige “fællesskaber„ eller “community host„. dansker„ og at skabe “uforpligtende fæl- Flere kommer selv fra økosamfund eller lesskaber„, så folk ikke bliver skræmte ved bofællesskaber. Det siges at udstråle intetanken om “alt for mange fællesmøder og gritet selv at udleve den drøm, man er obligatoriske arbejdsgrupper„. ansat til at skulle vække hos kommende beboere. Et dilemma kan være, at man bliMan kan sige, at fællesskabet i flere af de ver venner med “kunderne„, bliver revet developerdrevne ikke er en præmis, men med af deres gruppeprocesser og engamere at betragte som en bonus. Det med gerer sig personligt. For man udfylder jo at involvere de kommende beboere inden reelt en kommerciel rolle. indflytning anses af nogle developere Hvad med bæredygtigheden? som værende risikabelt, idet der hurtigt kan opbygges modstand mod develope- Økosamfundene gik forrest med bæredygren – mens andre lægger vægt på særligt, tige, borgerdrevne løsninger. I dag er det at beboerne gives mulighed for at udvikle blevet mainstream at kalde sig bæredygtig
Økosamfund i Danmark
Af Camilla Nielsen-Englyst, fællesskaber og bestyrelsesmedlem i LØS
25
